REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 480: Spm. om indsatsen mod narko i landets fængsler, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

13. april 2021

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Sagsbeh: Karoline Ove Dahl

Sagsnr.: 2021-0030-5778

Dok.:

1907747

Dato:

Kontor:

Hermed sendes berigtiget besvarelse af spørgsmål nr. 480 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. januar 2021.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Vermund (NB).

Nick Hækkerup

Helene Bendtsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/5

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 480: Spm. om indsatsen mod narko i landets fængsler, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 480 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for indsatsen mod narko i landets

fængsler. Vil ministeren i denne forbindelse redegøre fore, hvor

meget der findes, hvordan narkomisbrug og handel i fængslerne

påvirker det kriminalpræventive arbejde og arbejdsmiljøet, samt

redegøre for de sanktioner der anvendes.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bi-

drag fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:

”1.

Indsatsen mod narkotika i landets fængsler

Indsatsen mod narkotika i fængslerne er en integreret del af op-

gavevaretagelsen for kriminalforsorgens ansatte. Som følge af

de grundlæggende sikkerhedsmæssige udfordringer forbundet

med narkotika og øvrige ulovlige effekter er indsatsområdet

særligt prioriteret for kriminalforsorgen.

Grundlæggende består narkotikaindsatsen i at forhindre, at nar-

kotika kommer ind i fængslerne, og i at narkotika, der er kom-

met ind i fængslerne, findes og konfiskeres.

Indsatsen understøttes af en række konkrete sikkerhedsmæssige

foranstaltninger i form af f.eks. adgangskontrol, visitationer, an-

vendelse af narkotikahunde og urinprøvekontrol. Derudover er

tiltag som videoovervågning og perimetersikring vigtige redska-

ber i kampen mod indkast af narkotika og andre ulovlige effek-

ter.

Indsatsen mod narkotika skal imidlertid tillige ses i sammen-

hæng med andre målrettede sikkerhedsindsatser som f.eks. kri-

minalforsorgens efterretningsindsats. Kriminalforsorgen har på

dette område styrket de proaktive indsatser, der skal tilveje-

bringe viden om, hvem der står bag indsmugling, samt hvordan

og hvornår indsmugling finder sted. Den samme indsats under-

støtter tillige indsatsen med at finde narkotika inde i fængslerne,

hvilket f.eks. sker ved løbende at forsyne fængselsbetjentene

med ny viden om, hvor og hvordan narkotika bedst findes i

f.eks. en fængselscelle.

Side 2/5

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 480: Spm. om indsatsen mod narko i landets fængsler, til justitsministeren

2. Fund af narkotika mv.

Af Tabel 1 fremgår en oversigt over fund af narkotika og eufo-

riserende stoffer i 2019 pr. institutionstype, opgjort på kategori

og mængde.

Tabel 1. Oversigt over fund af narkotika og euforiserende

stoffer i 2019

Åbne fængs-

Lukkede

ler

fængsler

Arrester

Samlet

An-

tal Antal

Antal Antal tal Antal tal Antal fund gram

fund gram

i alt i alt

Am-

feta-

48 381,9

1,6

8,1

53 391,6

min

He-

roin

19,2

30,2

27,1

76,5

Ko-

kain

78 330,67 11 13,81 16 30,85 105 375,33

Hash

<10

524 453 795 1599 2916

gram 856 1597 290

Hash

≥

1311 58 1391 301 11387

gram 197 8685

Hash

sam-

1053 10282 336 1835 511 2186 1900 14303

let

Hash-

mix

949 1145 492

609 578 608 2019 2362

Pil-

5967,5

1353,5

1610,5

8931,5

ler

442

stk.

102

stk. 318 stk.

862 stk.

Kilde: Data er hentet fra kriminalforsorgens visitationsregistreringssystem den 11. ja-

nuar 2021. Tallene er foreløbige og vil kunne ændres i forbindelse med efterregistrerin-

ger.

Se dog note 7.

Hashmix er hash blandet med f.eks. tobak.

Kategorien dækker samtlige piller som findes i fængsler og arrester og angives i styk.

Pillerne analyseres ikke, men destrueres efter endt sagsbehandling

Side 3/5

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 480: Spm. om indsatsen mod narko i landets fængsler, til justitsministeren

3. Påvirkningen af fængslernes kriminalitetsforebyggende ar-

bejde

Straffuldbyrdelsesloven indeholder en behandlingsgaranti,

hvorefter en indsat har ret til vederlagsfri behandling mod stof-

misbrug, medmindre vedkommende ikke skønnes egnet og mo-

tiveret til behandling. En sådan behandling mod stofmisbrug

skal så vidt muligt iværksættes senest 14 dage efter, at den ind-

satte har fremsat begæring herom. Behandlingsgarantien omfat-

ter ikke indsatte, der er udvist af landet ved dom, medmindre

særlige forhold taler herfor. Misbrug af euforiserende stoffer er

en såkaldt kriminogen faktor og kan således være medvirkende

til, at en person er mere tilbøjelig til at begå kriminalitet.

Gennemførsel af behandlingsforløb nedsætter risikoen for tilba-

gefald til misbrug og dermed også risikoen for tilbagefald til kri-

minalitet.

Indsmugling og den deraf følgende adgang til euforiserende

stoffer under frihedsberøvelsen har stor betydning for deltagelse

i et behandlingsforløb. Når der er adgang til euforiserende stof-

fer mv., kan det for mange med misbrugsproblemer være svært

at fastholde motivationen til behandling. Adgang til euforise-

rende stoffer mv. kan desuden mere generelt give anledning til

konflikter og forstyrrelser for de indsatte, hvilket kan påvirke de

indsatser, som måtte være iværksat over for de pågældende.

4. Påvirkning af arbejdsmiljøet

De psykiske belastninger, der kan være forbundet med den kræ-

vende opgaveløsning bl.a. i forhold til indsatte med narkomis-

brug og indsatsen mod narkotika, har stor organisatorisk og le-

delsesmæssig bevågenhed, og der følges løbende op individuelt

eller på gruppeniveau, såfremt arbejdsmiljøet på en institution,

matrikel eller afdeling er udfordret.

De ovenfor beskrevne indsatser og konkrete initiativer vurderes

at have en positiv betydning i forhold til arbejdsmiljøet.

Den tydelige organisatoriske prioritering og konsekvente op-

følgning i forhold til narkomisbrug og fund af narkotika reduce-

rer således presset på den enkelte medarbejder og medarbej-

derne imellem, idet retningslinjer og prioriteringer er givet af

organisationen og ikke er noget, som den enkelte medarbejder

eller medarbejdere i fællesskab skal finde frem til.

5. Sanktioner og forebyggende foranstaltninger

A. Straffuldbyrdelsesloven indeholder regler om, at en indsat

obligatorisk skal ikendes disciplinærstraf for en række nærmere

Side 4/5

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 480: Spm. om indsatsen mod narko i landets fængsler, til justitsministeren

opregnede disciplinærforseelser. Dette gælder således f.eks. ved

indtagelse af euforiserende stoffer eller andre stoffer, der er for-

budt efter den almindelige lovgivning og ved overtrædelse af

straffelovgivningen, når overtrædelsen tillige indebærer en selv-

stændig krænkelse af orden eller sikkerhed i institutionen, hvil-

ket f.eks. vil være tilfældet ved indsmugling, besiddelse eller

handel med euforiserende stoffer eller andre stoffer, der er for-

budt efter den almindelige lovgivning.

Som disciplinærstraf kan anvendes advarsel, bøde og strafcelle.

Fuldbyrdelse af disciplinærstraf kan helt eller delvis undlades på

betingelse af, at den indsatte i en bestemt periode ikke begår

strafbart forhold eller en ny disciplinærforseelse.

Udmålingen af disciplinærstraf sker i det enkelte fængsel mv.

med udgangspunkt i såkaldte normalreaktionsskemaer, der be-

skriver det normale disciplinærstrafniveau for en række almin-

deligt forekommende disciplinærforseelser.

Ved

ikendelse af bøde fastsættes størrelsen under hensyn til

overtrædelsens art og omfang og kan højst udgøre et beløb sva-

rende til det almindelige vederlag, der udbetales indsatte for én

uges beskæftigelse, med fradrag af den del af vederlaget, som er

beregnet til dækning af personlige fornødenheder.

Ved ikendelse af disciplinærstraf i form af strafcelle fastsættes

varigheden under hensyn til overtrædelsens art og omfang til et

tidsrum af højst 4 uger, for unge under 18 år dog til højst 7 dage.

B. Hvis nærmere bestemte indikationer for risiko for en uønsket

adfærd er til stede, kan der som forebyggende foranstaltninger

anvendes bl.a. overførsel til andet afsoningssted, for eksempel

fra åbent til lukket fængsel, tilbagekaldelse af udgangstilladelse

og udelukkelse fra fællesskab. De forebyggende foranstaltnin-

ger bygger på en vurdering af den pågældendes adfærd. En se-

nere ophævelse af sådanne forebyggende foranstaltninger vil

normalt forudsætte, at de indikationer for risiko for en uønsket

adfærd, som medførte den forebyggende foranstaltnings iværk-

sættelse, ikke længere er til stede.”

Side 5/5