Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2333967_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
10. februar 2021
Sikkerhedskontor I
Ida Elise Tommerup
2021-0030-5396.
1783692.
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 467 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. januar 2021. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Jesper Hagen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 467: Spm. om, hvordan kronvidnet i den pågældende terrorsag bliver beskyttet, herunder bedes ministeren redegøre for om ministeren mener, at vidnet bliver godt nok beskyttet, jf. artiklerne Kronvidne i terrorsag frygter for sit liv fra ekstrabladet.dk den 2. december og Kronvidne i nødråb til politiet: Jeg vil ud fra ekstrabladet.dk den 30. december 2020, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 467 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvordan kronvidnet i den på-
gældende terrorsag bliver beskyttet, herunder bedes ministe-
ren redegøre for om ministeren mener, at vidnet bliver godt
nok beskyttet, jf. artiklerne ”Kronvidne i terrorsag frygter for
sit liv” fra ekstrabladet.dk den 2. december og ”Kronvidne i
nødråb til politiet:
Jeg vil ud” fra ekstrabladet.dk den 30. de-
cember 2020?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Københavns Politi, som har oplyst, at den straffesag, der
henvises til i de omtalte artikler, fortsat er under efterforskning
ved Københavns Politi. Anklagemyndigheden har således ikke
på nuværende tidspunkt taget stilling til tiltalespørgsmålet i sa-
gen.
Københavns Politi har derudover oplyst, at det pågældende
vidne er blevet afhørt, og at vidnet i den forbindelse er blevet
vejledt om eventuelle sikkerhedsrisici, der er forbundet med at
udtale sig i en sag af den omhandlende karakter.
Københavns Politi har endvidere oplyst, at politikredsen efter
offentliggørelsen af artiklen ”Kronvidne i terrorsag frygter for
sit liv” af 2. december 2020 tog kontakt til vidnet. Vidnet op-
lyste i den sammenhæng, at han ikke havde talt med den på-
gældende journalist fra Ekstra Bladet, og at han i øvrigt ikke
kunne genkende det i artiklen beskrevne om, at myndighe-
derne er løbet fra deres aftale med vidnet m.v. Vidnet oplyste
supplerende, at han ikke havde modtaget trusler, men at han
generelt var bekymret, idet Ekstra Bladets artikel indeholder
mange oplysninger om ham.
Politikredsen har endvidere oplyst, at vidnet få dage efter of-
fentliggørelsen af Ekstra Bladets artikel
”Kronvidne i nødråb
til politiet: Jeg vil ud” af 30. december 2020 gjorde Køben-
havns Politi opmærksom på, at han ikke var blevet truet i for-
bindelse med sin vidneforklaring i sagen.
Københavns Politi har endelig bemærket, at politikredsen ikke
har iværksat konkrete tiltag for at beskytte vidnet, idet der ikke
er fundet grundlag herfor. Politikredsen er ikke bekendt med,
Side 2/3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 467: Spm. om, hvordan kronvidnet i den pågældende terrorsag bliver beskyttet, herunder bedes ministeren redegøre for om ministeren mener, at vidnet bliver godt nok beskyttet, jf. artiklerne Kronvidne i terrorsag frygter for sit liv fra ekstrabladet.dk den 2. december og Kronvidne i nødråb til politiet: Jeg vil ud fra ekstrabladet.dk den 30. december 2020, til justitsministeren
at vidnet er blevet truet, udsat for repressalier eller strafbare
forhold i forbindelse med sin
vidneforklaring i sagen.”
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet tillige indhentet
en udtalelse fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), der har oplyst føl-
gende:
”Det
følger af § 1, stk. 1, nr. 1 og 6, i lov om Politiets Efter-
retningstjeneste (PET-loven), at PET har til opgave bl.a. at
forebygge, efterforske og modvirke forbrydelser mod statens
selvstændighed og sikkerhed samt forbrydelser mod statsfor-
fatningen og de øverste statsmyndigheder m.v., jf. straffelo-
vens kapitel 12 og 13, samt at beskytte personer, organisati-
oner og myndigheder.
PET kan ikke inden for rammerne af et folketingsspørgsmål
give konkrete oplysninger om efterretningstjenestens ar-
bejde, herunder om tilrettelæggelse af konkrete beskyttelses-
opgaver, som PET måtte være i besiddelse af, samt konkrete
oplysninger om efterretningstjenestens kendskab til enkelt-
personer og enkeltsager.”
Side 3/3