REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om berigtigelse af besvarelse af 16. juni 2020 af REU alm. del - spørgsmål 1253 (2019-20), om at Justitsministeriet er blevet opmærksom på, at Justitsministeriet ved en fejl har skrevet, at det var politiet, som forestod de omfattende undersøgelser af ejer- og forsikringsforholdene omkring Scandinavian Star, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Retsudvalget 2013-14

REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 368

Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

26. maj 2014

Politikontoret

Louise Bach Algren

2013-0030-1868

1013751

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 368 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. december 2013.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).

Karen Hækkerup

Louise Falkenberg

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om berigtigelse af besvarelse af 16. juni 2020 af REU alm. del - spørgsmål 1253 (2019-20), om at Justitsministeriet er blevet opmærksom på, at Justitsministeriet ved en fejl har skrevet, at det var politiet, som forestod de omfattende undersøgelser af ejer- og forsikringsforholdene omkring Scandinavian Star, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 368 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes oplyse, om der fra danske myndigheder si-

den 1990 er pågået nogen form for politimæssig efterforskning

af ejer og forsikringsforholdet til skibet Scandinavian Star, og

om en eventuelt efterforskning har inddraget efterforskning i

USA og på Bahamas og England”

Svar:

Justitsministeren har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”1. Få dage efter branden den 7. april 1990 på skibet Scandi-

navian Star aftalte regeringerne i Norge, Sverige og Danmark

at nedsætte et særligt undersøgelsesudvalg (Granskningsudval-

get), som bl.a. skulle vurdere ulykkens årsag, skibets tekniske

standard, udrustning, besætning, drift og redningsberedskab i

forhold til gældende regler. Granskningsudvalget afgav rapport

i januar 1991 (NOU 1991:1A).

Desuden blev der fra den 11. april 1990 og over i alt 11 retsda-

ge gennemført søforklaring ved Sø- og Handelsretten i Køben-

havn, hvor en lang række personer blev afhørt med henblik på

at fastlægge omstændighederne i forbindelse med branden.

Det blev endvidere mellem de norske, svenske og danske

myndigheder aftalt at opdele efterforskningen i sagen således,

at branden og dens umiddelbare årsag blev efterforsket af de

norske myndigheder, brandslukningsarbejdet og de tekniske

forhold på skibet blev undersøgt af de svenske myndigheder,

og skibets ejer- og forsikringsforhold samt skibets almindelige

sødygtighed og overensstemmelse med den søretlige lovgiv-

ning blev efterforsket af de danske myndigheder.

De norske myndigheders undersøgelser pegede på, at branden

var påsat, og at det var mest sandsynligt, at gerningsmanden

var en passager, der omkom under branden. Der blev derfor

ikke rejst en straffesag mod nogen personer for brandstiftelse.

Umiddelbart efter branden foretog de norske myndigheder

gentagne afhøringer af de overlevende for at kortlægge hver

enkelt passagers og hvert enkelt besætningsmedlems færden

lige før branden. De norske myndigheder overvejede i den for-

bindelse, om et eventuelt motiv til branden kunne være forsik-

ringsbedrageri.

Efterforskningen i Danmark blev forestået af det daværende

Frederiksberg Politi. Efterforskningen vedrørte bl.a. ejer- og

forsikringsforholdene omkring Scandinavian Star, og der blev i

den forbindelse også tilvejebragt oplysninger om ejerforholdet

gennem indhentelse af oplysninger i udlandet. Der blev således

i 1990 kort tid efter branden gennem Udenrigsministeriet ind-

hentet oplysninger om Scandinavian Star i Bahamas’ skibsre-

gister, hvor skibet var hjemmehørende. Det fremgik heraf, at

selskabet SeaEscape Cruises Ltd. stadig var registreret som

ejer den 7. april 1990, selv om det under efterforskningen kom

frem, at der nogle måneder inden branden var indgået en aftale

om salg af skibet til det danske selskab K/S Scandinavian Star.

Købers advokat havde forinden oplyst til politiet, at årsagen

hertil var, at hele købesummen endnu ikke var betalt på det

tidspunkt, da skibet brændte. Registreringen af overdragelsen

af skibet fra SeaEscape Cruises Ltd. til K/S Scandinavian Star

blev efterfølgende gennemført den 30. august 1990 med virk-

ning fra den 5. april 1990.

Den danske efterforskning førte til, at der ved Sø- og Handels-

retten blev rejst tiltale mod tre personer – skibets reder (Henrik

Johansen), skibets kaptajn og direktøren i rederiet – for over-

trædelse af § 23 i den dagældende lov om skibes sikkerhed.

Efter denne bestemmelse pålægges rederen det overordnede

ansvar for lovens opfyldelse. Rederen skal således påse, at ski-

bet lever op til lovgivningens krav, og at driften af skibet sker i

overensstemmelse med loven, herunder sørge for at fejl og

mangler, som han bliver bekendt med, udbedres.

Lov om skibes sikkerhed indeholder ikke en definition af, hvad

der forstås ved en reder. Det fremgår af lovens forarbejder, at

der ved afgørelsen af, hvem der må betragtes som reder, nor-

malt må lægges vægt på ejerforholdet, men at andre forhold så

som dispositionsretten over skibet også kan få betydning for

vurderingen af, hvem rederansvaret påhviler.

Sagen blev endeligt afgjort ved Højesterets dom af 22. novem-

ber 1993 (trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 1994, side 62), hvor

de tiltalte hver blev idømt 6 måneders hæfte, som var den da-

gældende lovs højeste straf, bl.a. for ikke at have sørget for, at

skibet var i en sikkerhedsmæssig forsvarlig stand.

Det var afgørende for domstolenes vurdering af Henrik Johan-

sens ansvar, at han måtte anses for skibets reder, idet han hav-

de dispositionsretten over skibet, og traf alle væsentlige be-

slutninger vedrørende købet og driften af Scandinavian Star.

Det var således ikke afgørende for domstolenes strafferetlige

vurdering af sagen, hvem der måtte anses for at være ejer af

skibet på ulykkestidspunktet. Hverken Sø- og Handelsretten el-

ler Højesteret gik derfor ind i en nærmere civilretlig vurdering

af, hvem der var juridisk ejer af skibet på tidspunktet for bran-

den.

Det strafferetlige ansvar for skibets sikkerhed påhvilede ski-

bets reder, og der blev ikke af dansk politi i forbindelse med

den danske straffesag indledt efterforskning mod de personer,

der på sælgers side var involveret i salget af Scandinavian Star,

heller ikke gennem myndighederne i USA, på Bahamas eller i

England. Dansk politi ses i øvrigt ikke at have afhørt person-

kredsen bag salget af Scandinavian Star i forbindelse med ef-

terforskningen af branden på Scandinavian Star, ligesom Rigs-

advokaten ikke er bekendt med, at andre politimyndigheder i

den anledning skulle have afhørt denne personkreds. Der hen-

vises i øvrigt til afsnit 4 nedenfor.

Det tilføjes, at Den Særlige Klageret efterfølgende i henholds-

vis 1997 og 2006 ikke har fundet grundlag for at genoptage

Højesterets dom af 22. november 1993.

Efter afslutningen af straffesagen i Danmark har pårørende

og overlevende efter branden på Scandinavian Star flere gange

anmodet om genoptagelse af efterforskningen i sagen. Disse

anmodninger er behandlet af Rigsadvokaten og Justitsministe-

riet. Rigsadvokaten har senest i 2011 afvist at genoptage efter-

forskningen.

Rigsadvokaten har i den forbindelse i 2005 afgivet en omfat-

tende redegørelse om en række spørgsmål vedrørende genop-

tagelse af sagen, herunder vedrørende ejer- og for-

sikringsforholdene til Scandinavian Star. Rigsadvokaten har

endvidere i 2010 udarbejdet et yderligere notat om visse

spørgsmål vedrørende branden på Scandinavian Star. Notatet

omhandler også ejer- og forsikringsforholdene.

Rigsadvokaten har i forbindelse med behandlingen af anmod-

ningerne om genoptagelse af efterforskningen foretaget en

vurdering af straffesagens akter sammenholdt med de oplys-

ninger, der er fremlagt for politiet og anklagemyndigheden ef-

ter straffesagens afslutning i forbindelse med genoptagelses-

anmodningerne. Rigsadvokaten har således ikke i forbindelse

med vurderingen af spørgsmålet om genoptagelse af efter-

forskningen fundet grundlag for herudover at indhente nye op-

lysninger i sagen, herunder foretage afhøringer eller andre ef-

terforskningsmæssige skridt.

Det daværende Frederiksberg Politi foretog dog i august 2006

en afhøring af en dengang 87-årig mand, der havde rettet hen-

vendelse til politiet, idet han angiveligt havde oplysninger ved-

rørende branden på Scandinavian Star. Rigsadvokaten fandt

imidlertid ikke, at afhøringen gav anledning til at foretage

yderligere i sagen, men afhøringsrapporten blev sendt til orien-

tering til den norske rigsadvokat, idet branden som anført

ovenfor under afsnit 1 blev efterforsket af norsk politi. Bortset

fra denne enkeltstående afhøring er Rigsadvokaten ikke umid-

delbart bekendt med, at dansk politi efter afslutningen af straf-

fesagen i 1993 har foretaget nye efterforskningsskridt i sagen

om branden på Scandinavian Star.

Det bemærkes i den forbindelse – som der nærmere er rede-

gjort for i Rigsadvokatens notat fra 2010, punkt 4 – at en gen-

optagelse af den danske efterforskning af straffesagen vil for-

udsætte, at der er grund til at tro, at det vil være muligt ved

fornyet efterforskning at fremskaffe oplysninger, der ikke alle-

rede har været fremme i sagen, og som samtidig kan føre til en

ændret strafferetlig vurdering af sagen.

Det betyder, at hvis efterforskningen skal genoptages, skal der

være grund til at tro, at politiet kan fremskaffe nye oplysnin-

ger, som kan føre til, at der kan rejses tiltale mod en eller flere

nulevende personer for brandstiftelse efter straffelovens § 180

om forsætlig brandstiftelse.

Selv om det f.eks. måtte være muligt at fremskaffe nye oplys-

ninger om ejerforholdene vedrørende Scandinavian Star, vil

dette ikke i sig selv være tilstrækkeligt til, at der vil kunne rej-

ses en straffesag om overtrædelse af straffelovens § 180. Dette

ville forudsætte, at der i dag tilvejebringes beviser, som kan

kæde en eller flere nulevende personer direkte sammen med

branden på en sådan måde, at anklagemyndigheden kan føre

bevis for, at den eller de pågældende personer i 1990 planlagde

og/eller påsatte branden eller på anden måde medvirkede her-

til.

Med hensyn til afhøring af personkredsen omkring de for-

skellige selskaber, som var involveret i salget af Scandinavian

Star (nævnt i spørgsmål nr. 370), kan jeg oplyse følgende:

Som nævnt ovenfor i punkt 2 ses dansk politi ikke at have fore-

taget afhøring af personkredsen i selskaberne bag salget af

Scandinavian Star. Der er ikke gennem årene fremkommet op-

lysninger om ejer- og forsikringsforholdene, som har givet

Rigsadvokaten grundlag for at antage, at der til brug for den

oprindelige straffesag vedrørende overtrædelse af den dagæl-

dende lov om skibes sikkerhed burde have været foretaget po-

litiafhøring af personkredsen omkring International Shipping

Partners og SeaEscape Cruises Ltd., eller grundlag for at fore-

tage sådanne afhøringer i forbindelse med anmodningerne om

genoptagelse af sagerne.

I anmodningerne om genoptagelse af efterforskningen har det

bl.a. været gjort gældende, at forskellige navngivne personer

kunne kædes sammen med og var ansvarlige for branden. En

af de personer, der er blevet peget på i anmodningerne, er den

daværende administrerende direktør i International Shipping

Partners, som gennem SeaEscape Cruises Ltd. var involveret i

salget af Scandinavian Star.

Rigsadvokaten har i forbindelse med sin behandling af anmod-

ningerne om genoptagelse af efterforskningen forholdt sig til

de påstande, der har været fremført i anmodningerne, herunder

om navngivne personers mulige rolle i forbindelse med bran-

den på Scandinavian Star, ligesom Rigsadvokaten også har

forholdt sig til betydningen af, at den ovennævnte direktør ikke

i forbindelse med efterforskningen af straffesagen om Scandi-

navian Star er blevet afhørt af politiet. Herom kan der henvises

til Rigsadvokatens redegørelse af 28. januar 2005 for behand-

lingen og vurderingen af anmodningerne om genoptagelse af

efterforskningen vedrørende branden på Scandinavian Star,

side 58.

Det bemærkes i den forbindelse, at direktøren i 1996 og 1997

under efterforskningen af en anden straffesag blev afhørt af det

daværende Frederiksberg Politi, hvor han bl.a. forklarede om

sin relation til Sea Escape Cruises Ltd. og om salget af Scandi-

navian Star fra dette selskab til K/S Scandinavian Star.

Det bemærkes endvidere, at direktøren under en fogedsag den

17. april 2000 i forbindelse med en udsendelse ”Gåden om

Scandinavian Star”, som Danmarks Radio planlagde at vise, li-

geledes afgav forklaring om sin rolle vedrørende salget af

Scandinavian Star fra SeaEscape Cruises Ltd. til K/S Scandi-

navian Star. På baggrund af de oplysninger, der fremkom un-

der sagen, bestemte fogedretten, at Danmarks Radio ikke måtte

vise den pågældende udsendelse, ligesom Danmarks Radio ik-

ke måtte betegne direktøren som ”ansvarlig eller disponerende

reder” i relation til Scandinavian Star. Dette er beskrevet i

Rigsadvokatens redegørelse fra 2005 side 38.

Heraf fremgår ligeledes, at direktøren klagede til Pressenævnet

over, at Danmarks Radio havde tilsidesat god presseskik, idet

Danmarks Radio den 9. april 2000 havde bragt et indslag om

branden på Scandinavian Star. I indslaget blev det angivet, at

Danmarks Radio kunne afsløre, at det var en stor og komplice-

ret skattetransaktion, som var årsag til, at Scandinavian Star

blev indsat på ruten Oslo-Frederikshavn, før dette var drifts-

mæssigt forsvarligt. Pressenævnet fandt, at Danmarks Radio

uden at have haft det fornødne grundlag havde bibragt seerne

det indtryk, at direktøren bar et væsentligt ansvar for katastro-

fen på Scandinavian Star. På den baggrund fandt Presse-

nævnet, at Danmarks Radio groft havde tilsidesat god presse-

skik, og nævnet udtalte derfor alvorlig kritik af Danmarks Ra-

dio.

Efterfølgende sendte direktøren et brev til det daværende Fre-

deriksberg Politi, hvor han redegjorde for sin relation til Sea-

Escape Cruises Ltd. og sin rolle i forbindelse med salget af

Scandinavian Star.

De oplysninger, der efter afslutningen af højesteretssagen i

1993 er fremkommet om personkredsen bag International

Shipping Partners og SeaEscape Cruises Ltd. i sagen om Scan-

dinavian Star, herunder den indenretlige forklaring og brevet

fra direktøren nævnt ovenfor, er således – som det også frem-

går af Rigsadvokatens redegørelse fra 2005 – blevet inddraget i

Rigsadvokatens behandling af spørgsmålet om genoptagelse af

efterforskningen i sagen.”

Justitsministeriet kan hertil oplyse, at ministeriet har behandlet flere klager

over Rigsadvokatens afslag på genoptagelse af efterforskningen af sagen.

Formålet med Justitsministeriets behandling af klagerne har været at efter-

prøve Rigsadvokatens afgørelse i sagen. Som også anført i Rigsadvokatens

udtalelse, er det centrale spørgsmål i den forbindelse, om der er grundlag

for at antage, at der ved yderligere efterforskning vil kunne peges på en el-

ler flere nulevende personer, som med rimelig grund kan mistænkes for

overtrædelse af straffelovens § 180 om forsætlig brandstiftelse.

Justitsministeriets vurdering af sagen har ud over gennemgangen af an-

modningerne om genoptagelse bl.a. bygget på de akter, der indgik i straf-

fesagen, som blev afgjort ved Højesterets dom af 22. november 1993.

Derudover kan Justitsministeriet henvise til vedlagte notat af 13. juli 2006

om Justitsministeriets behandling og vurdering af anmodningerne om gen-

optagelse af efterforskningen af branden på Scandinavian Star den 7. april

1990. Notatet, der tidligere er sendt til Folketingets Retsudvalg, er udar-

bejdet i forbindelse med Justitsministeriets behandling af klager over

Rigsadvokatens afgørelser af 28. januar 2005.

Der vedlægges endvidere Rigsadvokatens redegørelse af 28. januar 2005

for behandlingen og vurderingen af anmodningerne om genoptagelse af ef-

terforskningen vedrørende branden på Scandinavian Star den 7. april 1990

i delvis anonymiseret form. Redegørelsen er tidligere sendt til Folketingets

Retsudvalg i fortrolig form.

Endelig vedlægges Rigsadvokatens notat af 7. december 2010 om visse

spørgsmål vedrørende branden på Scandinavian Star, der tidligere er sendt

til Folketingets Retsudvalg.