REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 459: Spm. om, hvordan regeringen vil sørge for, at flere bandemedlemmer bliver dømt efter bandeparagraffen oven på et rekordår for bandedrab, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

2. februar 2021

Kontoret for Organiseret

Kriminalitet

Sagsbeh: Anders Bertelsen Forman

Sagsnr.: 2021-0030-5394.

Dok.:

1782876.

Dato:

Kontor:

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 459 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. januar 2021. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Nick Hækkerup

Maria Holm

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 459: Spm. om, hvordan regeringen vil sørge for, at flere bandemedlemmer bliver dømt efter bandeparagraffen oven på et rekordår for bandedrab, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 459 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren i forlængelse af svar på REU alm del - spørgs-

mål 309 redegøre for, hvordan regeringen vil sørge for, at flere

bandemedlemmer bliver dømt efter bandeparagraffen oven på et

rekordår for bandedrab, jf. artiklen "2020 slår alle rekorder for

bandedrab" fra tv2.dk den 31. december 2020, herunder ikke be-

går kriminalitet igen, som næsten halvdelen af de dømte bande-

medlemmer gør i dag?”

Svar:

Jeg ser med stor alvor på antallet af banderelaterede drab i 2020.

Det er min helt klare forventning

–

ligesom det er min helt klare forventning,

at der altid nedlægges påstand om udvisning, når det er muligt

–

at anklage-

myndigheden har fuldt fokus på at sikre, at der i alle sager, hvor der kan

nedlægges påstand om straf efter straffelovens § 81 a (den såkaldte bande-

paragraf), nedlægges en sådan påstand.

Som det fremgår af bidraget fra Rigsadvokaten nedenfor, følger det således

også direkte af Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om strafudmåling, at ankla-

gemyndigheden skal sikre, at der i alle sager, hvor anvendelse af straffelo-

vens § 81 a

kan

være relevant, indhentes de fornødne oplysninger til afgø-

relse af, om der er grundlag for at rejse tiltale for straffelovens § 81 a.

Det er selvfølgelig også afgørende, at personer, der tidligere er dømt for

bandekriminalitet, ikke begår ny kriminalitet, når de igen er på fri fod. Som

det fremgår af bidraget fra Rigspolitiet nedenfor, har politiet derfor også

fokus på at monitorere disse personer.

Herudover tror jeg, at det er afgørende, at der er en massiv politiindsats, og

med den nye ambitiøse aftale om politiets og anklagemyndighedens øko-

nomi for 2021-2023, som regeringen har indgået med størstedelen af Folke-

tingets partier, sker der netop en markant styrkelse af politiet og indsatsen

mod den alvorlige organiserede kriminalitet

–

såsom bandekriminalitet.

Vi får mere politi med en styrkelse på i alt 450 politibetjente, ligesom vi

frigør ca. 115 politibetjente ved at flytte opgaver ud af politiet. Der oprettes

20 nye nærpolitienheder, som bl.a. styrker politiets tilstedeværelse i de sær-

ligt udsatte boligområder, der kan være præget af banderne.

Side 2/4

Herudover etableres en ny stærk national efterforskningsenhed, som skal

styrke efterforskningen og opklaringen af bl.a. bandekriminalitet.

Det skal alt sammen ud og virke i virkeligheden i den kommende tid. Men

jeg kan samtidig garantere, at vi ikke har set det sidste initiativ fra regerin-

gens side endnu. Jeg følger udviklingen på bandeområdet tæt og lytter til

politiets ønsker og behov, og hvis politiet har brug for yderligere redskaber

i kampen mod banderne, så får de det, hvis det står til mig.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet udtalelser fra hen-

holdsvis Rigsadvokaten og Rigspolitiet.

Rigsadvokaten har oplyst følgende:

”Det

fremgår af punkt 3.1 i Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om

strafudmåling, at anklagemyndigheden skal sikre, at der i alle

sager, hvor anvendelse af straffelovens § 81 a

kan

være relevant,

indhentes de fornødne oplysninger til afgørelse af, om der er

grundlag for at rejse tiltale for straffelovens § 81 a.

Vurderingen af, om en person har tilknytning til en kriminel

gruppe beror i første række på et politifagligt skøn, der bliver

foretaget af politiets Efterretnings- og Analyseenheder.

I de tilfælde, hvor politiets Efterretnings- og Analyseenheder

ikke med den fornødne sikkerhed kan fastslå, om en gernings-

mand er tilknyttet til eller er medlem af en given gruppe, skal

anklagemyndigheden undersøge, om der er øvrige oplysninger,

som taler for, at gerningsmanden har tilknytning til gruppen.

For domfældelse efter bestemmelsen er det således afgørende,

at anklagemyndigheden kan føre bevis for, at gerningsmanden

helt eller delvist har været motiveret af at ville deltage i eller

reagere på en konflikt mellem grupper af personer.”

Rigspolitiet har oplyst følgende:

”I forbindelse med løsladelse af dømte bandemedlemmer har

politiet, i det omfang de pågældende fortsat er tilknyttet en

bande, fokus på at monitorere disse personer og efterforske

eventuel ny kriminalitet.

Rigspolitiet kan derudover oplyse, at bandemedlemmer har mu-

lighed for at indgå i myndighedernes exitforløb med det formål

Side 3/4

at forlade miljøet. Tilbuddet om exit fra bandemiljøer har eksi-

steret siden 2011.”

Side 4/4