Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2309696_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
11. december 2020
Sikkerhedskontor I
Tenna Overby
2020-0035-0181
1712006
Slotshmgade1026Købnv.TF
w.justimnerdk
[email protected]
+4572680391
UDKAST TIL TALE
til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål I
fra Retsudvalget den 11. november 2020
Samrådsspørgsmål
”Vil
ministeren under henvisning til artiklen ”Over 100 radikaliserings-
mistænkte sat på fri fod", bragt i Ekstra Bladet den 8. november 2020, re-
degøre for, hvad regeringen og de danske myndigheder gør, for at løsladte
personer, som udviser tegn på radikalisering, ikke gør alvor af deres radi-
kalisering og udøver terror, som vi har set det i andre europæiske lande?”
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF)
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 428: Spm. om talepapir fra samrådet den 17/12-20 om løsladte radikaliseringsmistænkte, jf. REU alm. del - samrådsspm. I, til justitsministeren
[Indledning]
Tak for ordet og for spørgsmålet.
Det er desværre et aktuelt emne, spørger rejser. For med
de seneste terrorangreb i Frankrig og Østrig er vi blevet
mindet om, at der stadig er mennesker, der vil os og vores
frie samfund det ondt.
Den 2. november i år var vi vidne til et brutalt terroran-
greb i Wien. En 20-årig islamist skød vildt og umotiveret
mod cafeer og barer nær en synagoge. Fire tilfældige
mennesker blev dræbt. Mange sårede.
Og særlig dét, at den 20-årige islamist kort tid forinden
havde siddet i fængsel for at have forsøgt at tilslutte sig
IS, vakte opsigt.
Det grusomme angreb understregede for alle, hvor alvor-
lig truslen kan være fra radikaliserede personer, når de
bliver løsladt.
Hændelserne i Frankrig og Østrig har sat fornyet fokus
på den fælleseuropæiske indsats over for terror. Og jeg
har derfor i løbet af november og december flere gange
drøftet terrorbekæmpelse med mine europæiske kolleger.
2
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 428: Spm. om talepapir fra samrådet den 17/12-20 om løsladte radikaliseringsmistænkte, jf. REU alm. del - samrådsspm. I, til justitsministeren
Og det er min klare forventning, at terrordagsordenen
også fremadrettet kommer til at være et højt prioriteret
område i EU.
Også her i Danmark kender vi til sager, hvor løsladte, ra-
dikaliserede mørkemænd begår ugerninger.
Angrebene på Krudttønden og Synagogen i 2015 blev
som bekendt begået af den 22-årige Omar Abdel Hamid
El-Hussein, som kort tid forinden var løsladt fra vare-
tægt. Gerningsmanden var indberettet for radikalise-
ringstegn, men den information blev ikke i tilstrækkelig
grad delt mellem myndighederne.
Heldigvis har myndighederne
herunder kriminalforsor-
gen og Politiets Efterretningstjeneste (PET)
lært meget
siden terrorangrebene i 2015. Vi er et andet sted i dag.
***
Danmarks sikkerhed er selvsagt én af regeringens aller-
højeste prioriteter.
Derfor er det også afgørende vigtigt, at myndighederne
har fokus på personer, som under afsoning udviser tegn
på radikalisering. Og det er selvfølgelig også vigtigt, at
myndighederne er på vagt over for disse personer, når de
løslades.
3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 428: Spm. om talepapir fra samrådet den 17/12-20 om løsladte radikaliseringsmistænkte, jf. REU alm. del - samrådsspm. I, til justitsministeren
Lad mig gøre det klart: Det her er noget, som optager mig
meget som justitsminister.
Det er i min øjne helt afgørende, at vi som samfund for-
mår at håndtere den trussel, der er fra terrordømte, når de
lukkes ud i samfundet.
Det er noget, vi bliver nødt til at tage meget alvorligt. Og
noget, vi bliver nødt til at gøre noget ved. Det vender jeg
tilbage til om lidt.
Men lad mig først lige uddybe hvad det er for en trussel
vi står overfor, og hvad regeringen og myndighederne
indtil videre har gjort for at imødegå den.
[Trusselsbilledet]
Terrortruslen mod Danmark er som bekendt alvorlig.
Det fremgår af PET’s seneste Vurdering af Terrortruslen
mod Danmark
den såkaldte VTD
fra marts 2020, at
PET’s
Center for Terroranalyse (CTA) vurderer, at et ter-
rorangreb kan finde sted uden forudgående efterretnings-
mæssige indikationer.
Det gælder både for gerningsmænd, som ikke tidligere er
kendt af PET, og for gerningsmænd, som er kendt af PET
for at nære sympati for militant islamisme
for eksempel
4
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 428: Spm. om talepapir fra samrådet den 17/12-20 om løsladte radikaliseringsmistænkte, jf. REU alm. del - samrådsspm. I, til justitsministeren
2309696_0005.png
personer, der tidligere er dømt for overtrædelse af terror-
bestemmelserne
Det fremgår også
af VTD’en, at
radikaliserede indsatte i
fængslerne kan udgøre en terrortrussel, når de løslades.
Truslen kan udgå fra personer, der er dømt for terrorrela-
terede forbrydelser, og fra andre voldsparate personer,
der påbegynder eller fortsætter en radikaliseringsproces
under deres afsoning.
Det fremgår videre
af VTD’en,
at radikaliserede personer
kan udgøre en terrortrussel allerede kort tid efter deres
løsladelse. Løsladte, radikaliserede personer kan også
engagere sig i eksisterende islamistiske miljøer.
Så der kan ikke gives nogen garantier.
[Myndighedernes indsats, herunder tiltag siden 2015]
Men myndighederne følger naturligvis udviklingen i
trusselsbilledet meget nøje. PET er også meget opmærk-
som på truslen fra disse personer og iværksætter de sik-
kerhedsforanstaltninger, som situationen tilsiger.
Der har i de seneste år været skærpet fokus på bekæm-
pelse af terror. Det har resulteret i, at en række personer
5
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 428: Spm. om talepapir fra samrådet den 17/12-20 om løsladte radikaliseringsmistænkte, jf. REU alm. del - samrådsspm. I, til justitsministeren
nu er anholdt og varetægtsfængslet for at planlægge ter-
rorangreb i Danmark. Derudover er flere personer blevet
idømt fængselsstraffe.
Det skal bl.a. ses i lyset af, at der siden terrorangrebene i
København i 2015 med bred opbakning fra Folketingets
partier er gennemført en lang række tiltag, som har styr-
ket indsatsen mod radikalisering og voldelig ekstre-
misme.
Vi har fået mere viden om, hvordan vi bedst bekæmper
terrorisme.
Vi har gennemført en betydelig styrkelse af PET.
Og vi har specifikt i forhold til håndteringen af terror-
dømte og bekæmpelse af radikalisering i fængsler styrket
kriminalforsorgens indsats på området.
Kriminalforsorgen har i de senere år opbygget en meget
stærkere og mere professionel sikkerhedsorganisation,
der har indsatsen mod radikalisering og voldelig ekstre-
misme som ét af fire særlige fokusområder.
Der er også
siden 2015
udpeget særlige ressourceper-
soner i alle kriminalforsorgens fængsler og arrester, som
er særligt uddannet på området.
6
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 428: Spm. om talepapir fra samrådet den 17/12-20 om løsladte radikaliseringsmistænkte, jf. REU alm. del - samrådsspm. I, til justitsministeren
Samtidig uddannes kriminalforsorgens medarbejdere i
dag løbende til at være opmærksomme på tegn på radi-
kalisering blandt de indsatte.
Endelig er der gennemført et styrket myndighedssamar-
bejde med fokus på udveksling af oplysninger, herunder
med PET.
Kriminalforsorgen har bl.a. indført en indberetningsord-
ning, hvor kriminalforsorgen indberetter bekymring for
radikalisering direkte til PET, ligesom kriminalforsorgen
underretter PET og politikredse, når terrordømte, terror-
sigtede eller tidligere indberettede personer løslades efter
afsoning eller varetægt.
[Regeringens tiltag]
Senest har regeringen i sommer
med bred opbakning
fra Folketinget
fået gennemført en række markante
strafskærpelser for mennesker, der overtræder straffelo-
vens terrorbestemmelser. Bl.a. har vi forhøjet strafferam-
merne i terrorbestemmelserne med som udgangspunkt 2
år.
Derudover har vi givet domstolene mulighed for at give
terrordømte personer et såkaldt opholds- og kontaktfor-
bud. Det sker netop, så vi kan blive bedre til at reducere
7
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 428: Spm. om talepapir fra samrådet den 17/12-20 om løsladte radikaliseringsmistænkte, jf. REU alm. del - samrådsspm. I, til justitsministeren
truslen fra radikaliserede personer, efter de er blevet løs-
ladt.
Samlet set er der ingen tvivl om, at vi har flyttet os. Vi
har stærkere myndigheder, stærkere myndighedssamar-
bejde og et stærkere strafferetligt værn.
Men
for der er et men
det betyder ikke, at vi kan
stoppe her. Vi kommer til at gøre mere. For truslen er
åbenbar. Og den forsvinder ikke.
Vi er nødt at gøre mere. Tænke videre. Arbejde videre.
Finde endnu bedre værktøjer og løsninger. For at holde
Danmark sikkert.
For at have det bedst mulige grundlag for at gøre netop
dette har jeg besluttet at nedsætte en særlig indsats-
gruppe, som over det næste år skal arbejde intensivt på at
styrke indsatsen i forhold til løsladte terrordømte radika-
liserede.
I Justitsministeriet kalder vi
den for ”Bjelke-gruppen”.
Det gør vi, fordi jeg har sat PET’s anti-terrorchef
Henrik
Bjelke i spidsen for arbejdet. Han er en af de bedste ka-
paciteter, vi har på det her område.
Indsatsgruppen har deltagelse af PET og kriminalforsor-
gen, ligesom Hjemrejsestyrelsen også deltager i arbejdet,
8
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 428: Spm. om talepapir fra samrådet den 17/12-20 om løsladte radikaliseringsmistænkte, jf. REU alm. del - samrådsspm. I, til justitsministeren
2309696_0009.png
så der også er et særligt fokus på at fastholde et stramt
greb om de terrordømte, der skal udsendes af Danmark
efter afsoning.
Gruppen vil desuden kunne trække på de øvrige rele-
vante myndigheder, herunder anklagemyndigheden og
det øvrige politi.
Jeg har givet indsatsgruppen
som skal arbejde på fuld
damp i det næste år
følgende opdrag:
For det første skal gruppen
bl.a. i lyset af de sager, der
har været fremme i medierne
gennemgå det eksiste-
rende system og myndighedssamarbejde. Er der ting, vi
allerede nu kan gøre bedre? Ting, der ikke fungerer, som
det skal? Operative indsatser, vi kan iværksætte? Huller,
vi skal have lukket?
Man kunne kalde det et ”operativt servicetjek”. Det skal
gøres hurtigt. Og kommer der ting frem, som vi bør
handle på politisk, så har jeg en forventning om, at I er
indstillet på at drøfte det med mig.
Det andet, jeg har bedt gruppen om
og det er i mine
øjne måske endnu vigtigere
det er at tænke langsigtet.
Hvordan håndterer vi på den lange bane udfordringen i
forhold til løsladte terrordømte og radikaliserede?
9
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 428: Spm. om talepapir fra samrådet den 17/12-20 om løsladte radikaliseringsmistænkte, jf. REU alm. del - samrådsspm. I, til justitsministeren
Danmark skal være på forkant, når det kommer til be-
kæmpelsen af denne her trussel. Vi har ikke råd til at lade
være.
Derfor vil jeg også have, at vi bliver klogere på, hvad de
gør i andre lande rundt omkring. Og at vi meget grundigt
undersøger, om der er værktøjer
som vi ikke har i værk-
tøjskassen i dag
men som fremover kunne bruges.
Det gælder både i forhold til at forebygge radikalisering
i fængslerne. Og det gælder i forhold til at have styr på
løsladte og udviste radikaliserede. Hvad er der af mulig-
heder? Det vil jeg have indsatsgruppen til at kigge på. Og
jeg har bedt dem om at gå i gang med det samme.
Og så skal vi også se på, hvordan landene kan blive
endnu bedre til at arbejde sammen og koordinere, når det
kommer til håndteringen af løsladte terrordømte og radi-
kaliserede, så vi også har styr på dem, når de krydser lan-
degrænserne.
[Afrunding]
Det er min tanke løbende at afrapportere om arbejdet til
jer. Jeg lover også at vende tilbage til med flere detaljer
og en tidsplan for arbejdet
i begyndelsen af det nye
år.
10
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 428: Spm. om talepapir fra samrådet den 17/12-20 om løsladte radikaliseringsmistænkte, jf. REU alm. del - samrådsspm. I, til justitsministeren
Og så håber og tror jeg, at vi sammen
med de input, vi
får fra indsatsgruppen
får et godt grundlag for at tage
nogle politiske diskussioner og ikke mindst træffe nogle
gode, vigtige og afgørende beslutninger.
For vi har jo et fælles mål. At holde Danmark sikkert.
Tak for ordet.
11