Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2020-21
S 599 endeligt svar
Offentligt
STATSMINISTERIET
CHRISTIANSBORG
Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K
Telefon 33 92 33 00 - Telefax 33 11 16 65
CVR-NR. 10-10-39-40
EAN-lokationsnummer 5798000000032
Dato:
Sagsnr.:
18. december 2020
2020 - 19006
Folketinget
Lovsekretariatet
Statsministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 599 stillet af Alex Vanopslagh (LA)
Spørgsmål nr. S 599:
”Hvordan forholder statsministeren sig til den kritik, som
professor Sten Bønsing
rejser i artiklen »Mette og Frederiksen« i Weekendavisen d. 11. december 2020,
hvor Sten Bønsing mener, at statsministerens brug af embedsværket i forbindelse
med produktion af en video til brug på statsministerens private facebookside er i
strid med forvaltningsloven og forvaltningsretlige principper?”
Svar:
1.
Statsministeriet kan oplyse, at spørgsmålet om embedsmænds bistand i forbindelse
med ministres indlæg på sociale medier er behandlet i et notat fra juni 2019 om retlige
forhold ved ministres brug af sociale medier. Notatet er udarbejdet af Statsministeriet i
fællesskab med Justitsministeriet.
En tidligere version af notatet er den 13. oktober 2017 sendt til Folketingets Udvalg for
Forretningsordenen i forbindelse med besvarelsen af spørgsmål nr. 1 (UFO alm. del).
Notatet er opdateret i forbindelse med den seneste regeringsdannelse, men de relevante
afsnit i notatet om embedsmænds bistand i forbindelse med ministres brug af sociale
medier er uændrede.
2.
Af notatet fremgår bl.a., at princippet om partipolitisk neutralitet ikke indebærer, at
det almindelige embedsværk ikke i et vist omfang vil kunne bistå ministeren i forhold
til faglige spørgsmål relateret til indlæg på sociale medier.
Ministeren vil eksempelvis kunne bede embedsmænd om at udarbejde et notat om en
faglig problemstilling til brug for ministerens kommentarer til et indlæg eller til opret-
telse af et indlæg fra ministeren. Embedsmændene kan i den forbindelse også bistå på
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 422: MFU spm. om kritik af statsministerens brug af embedsværket i forbindelse med produktion af en video til brug på statsministerens private Facebook-side, til justitsministeren
-2-
den måde, at der udarbejdes et egentligt udkast til selve indholdet af et indlæg på soci-
ale medier (opslag, kommentarer, tweets mv.)
så længe der er tale om et emne inden
for ministerens område. Embedsværkets bistand i sådanne tilfælde synes ikke at ad-
skille sig væsentligt fra bistand til udarbejdelse af debatindlæg i trykte og digitale me-
dier.
Det er en betingelse for bistanden på dette område ligesom på alle andre områder, at
bistanden foregår inden for de almindelige rammer for embedsværkets bistand med
hensyn til faglighed, lovlighed, sandhedspligt og partipolitisk neutralitet.
Særligt i forhold til særlige rådgiveres bistand til udarbejdelse af indlæg vil som på an-
dre områder gælde nogle videre rammer i forhold til andre embedsmænd.
3.
Statsministeriet kan i forlængelse heraf oplyse, at det pågældende videoindlæg på
statsministerens Facebook-profil vedrørte håndteringen af den igangværende covid-19-
pandemi, og at videoen var optaget på Marienborg af ansatte i Statsministeriets Presse-
og Kommunikationsenhed.
Efter Statsministeriets opfattelse er Statsministeriets bistand i det konkrete tilfælde i
overensstemmelse med de beskrevne retningslinjer for embedsværkets bistand ved mi-
nistres brug af sociale medier.
Med venlig hilsen
Mette Frederiksen