Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2316499_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
11. januar 2021
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Malte Hansen
Sagsnr.: 2020-0030-5340
Dok.:
1764246
Slotshmgade1026Købnv.TF
w.justimnerdk
[email protected]
+4572680391
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 413 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. december 2020.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Mette Kjølby Miller-Harris
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 413: Spm. om ministeren vil angive, om han vil sætte rentetilskrivningen på 8 procent på gæld fra straffesagsomkostninger i stå, da det i forvejen er meget svært for de indsatte at betale gælden tilbage, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 413 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren angive, om
han vil sætte rentetilskrivningen på
8 procent på gæld fra straffesagsomkostninger i stå, da det i for-
vejen er meget svært for de indsatte at betale gælden tilbage, og
at en så høj rentetilskrivning ikke afspejler renten i samfundet,
som er meget lavere. Desuden bidrager dette til, at folk, der er
på vej ud af deres kriminelle løbebane, oplever det som meget
svært at skabe sig et ordentligt liv?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bi-
drag fra Skatteministeriet, der har oplyst følgende:
”Rentesatsen
for gæld under inddrivelse
p.t. 8,05 pct. p.a.
er
identisk med rentelovens morarente og er bl.a. valgt ud fra et
hensyn til retsfølelsen hos de borgere og virksomheder, som
svarer enhver sit. Det er sammen med hensynet til at kompen-
sere den offentlige kreditor for den manglende betaling en væ-
sentlig årsag til, at rentetilskrivningen på gæld under inddrivelse
er så relativt høj.
Når det er sagt, vil der samtidig være skyldnere med udsigtsløs
gæld
herunder som følge af høje sagsomkostninger
der kan
have behov for hjælp, og her kan reglerne om eftergivelse af
gæld være relevante. Eftergivelse af gæld kan dog alene ske un-
der særlige betingelser, hvor flere hensyn skal balanceres.
Regeringen forventer at præsentere et politisk udspil for gælds-
området i løbet af 1. halvår 2021. Det vil være naturligt i den
sammenhæng at drøfte muligheden for nedsættelse af inddrivel-
sesrenten og eftergivelse af udsigtsløs gæld.”
Jeg kan tilføje, at jeg helt generelt mener, at vi skal have mere fokus på den
sociale, økonomiske og arbejdsmæssige fremtid for de indsatte, der har et
reelt ønske om at vende tilbage til et kriminalitetsfrit liv, så vi i højere grad
kan ruste og støtte dem til et liv efter løsladelsen, hvor de igen kan bidrage
til og tage del i fællesskabet. Jeg mener derfor også, at det er relevant at
overveje, om afviklingen og den eventuelle eftergivelse af gæld til sagsom-
kostninger kan foregå på en måde, som i højere grad motiverer de dømte til
at tage et arbejde og leve en kriminalitetsfri tilværelse. Det skal dog balan-
ceres, så en eventuel ordning ikke indrettes på en måde, som støder retsfø-
lelsen i resten af samfundet. Jeg vil ikke på nuværende tidspunkt lægge mig
fast på bestemte løsninger, men jeg er altid åben over for at overveje og
2
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 413: Spm. om ministeren vil angive, om han vil sætte rentetilskrivningen på 8 procent på gæld fra straffesagsomkostninger i stå, da det i forvejen er meget svært for de indsatte at betale gælden tilbage, til justitsministeren
drøfte gode forslag til at forebygge kriminalitet og dermed øge trygheden i
samfundet.
3