REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. , om Forsvaret har tilstrækkeligt materiel på lager, hvis der går hul på Europas ydre grænser, til at kunne opføre et fire meter højt pigtrådsforstærket grænsehegn langs landegrænsen mellem Danmark og Tyskland, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

26. november 2020

Kontoret for Organiseret

Kriminalitet

Sagsbeh: Rikke Petersen Faaborg

Sagsnr.: 2020-0030-4903

Dok.:

1667336

Dato:

Kontor:

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 43 (Alm. del), som Folketingets

Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. oktober 2020. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Kristian Thule-

sen Dahl (DF).

Nick Hækkerup

Maria Holm

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. , om Forsvaret har tilstrækkeligt materiel på lager, hvis der går hul på Europas ydre grænser, til at kunne opføre et fire meter højt pigtrådsforstærket grænsehegn langs landegrænsen mellem Danmark og Tyskland, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 43 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren oplyse, om Forsvaret, eller andre

offentlige

myndigheder, har eksisterende beredskabsplaner vedrørende

opførelse af et grænsehegn på landegrænsen mellem Danmark

og Tyskland?”

Svar:

Jeg vil gerne slå helt fast, at regeringen ikke kommer til at tillade en gen-

tagelse af de scener, vi så udspille sig ved de danske grænser i efteråret 2015.

Regeringen følger migrantsituationen ved både de danske grænser og Euro-

pas ydre grænser tæt. Det samme gør politiet, som er til stede ved de danske

grænser og er klar til at håndtere en krisesituation, hvis den skulle opstå,

herunder iværksættelse af en intensiveret grænsekontrol.

På baggrund af situationen i 2015 blev der indført en række værktøjer, som

regeringen kan anvende, hvis der igen skulle opstå en situation med større

migrationstilstrømning. Danmark er derfor i dag bedre forberedt til håndte-

ring af en sådan situation.

Hvis der skulle opstå en konkret risiko for en større migrationstilstrømning

mod den danske grænse, er regeringen klar til at iværksætte de nødvendige

foranstaltninger

–

og viser der sig behov for opsætning af et grænsehegn, er

regeringen også villig til det.

Herudover er det vigtigt for mig at påpege, at situationen ved de danske

grænser

–

hvor antallet af asylansøgere er historisk lavt

–

er væsentligt for-

skellig fra situationen i 2015, og at regeringen arbejder aktivt for at skabe

langsigtede løsninger i form af et mere retfærdigt og humant asylsystem, der

også mere permanent skal mindske tilstrømningen af asylansøgere mod

Danmark, jf. nærmere herom nedenfor.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra

Udlændinge- og Integrationsministeriet, der har oplyst følgende:

”1.

Danmark oplevede i efteråret 2015 en historisk stor tilstrøm-

ning af flygtninge og migranter, der bl.a. betød et stort pres på

den eksisterende kapacitet til indkvartering af asylansøgere, li-

gesom det udfordrede politiets kontrol med udlændinges ind-

rejse.

Situationen i dag er en anden. Antallet af asylansøgere i 2020 er

historisk lavt. Der er i de ti første måneder af 2020 registreret

ca. 1.300 asylansøgere, hvor der til sammenligning i samme pe-

riode i 2019 blev registreret ca. 2.300 asylansøgere. Derudover

blev der i hele 2019 registreret 2.716 asylansøgere, hvilket var

det laveste på ét år siden 2008.

2. Som opfølgning på situationen i 2015 er der efterfølgende

vedtaget en række lovændringer, som giver myndighederne en

række handlemuligheder i forhold til håndtering af større migra-

tionsstrømme, hvis dette skulle blive nødvendigt.

Udlændinge- og integrationsministeren kan således i særlige til-

fælde

–

hvor tilstrømningen af flygtninge og migranter bliver så

voldsom, at det kan blive umuligt at fremstille frihedsberøvede

inden for den almindelige frist på 72 timer

–

beslutte, at fristen

for domstolsprøvelse af en administrativ frihedsberøvelse skal

suspenderes i en nærmere angiven periode, således at prøvelsen

af frihedsberøvelser i denne periode skal ske snarest muligt og

inden fire uger.

Det drejer sig endvidere om politiets mulighed for i ganske sær-

lige tilfælde at meddele forbud mod bus-, tog - og færgedrift

over danske landegrænser, f.eks. i en situation, hvor tilstrømnin-

gen af udlændinge bliver så voldsom, at politiet eller udlændin-

gemyndighederne ikke kan håndtere situationen, og forbud efter

bestemmelsen må anses for nødvendigt for at afværge betydelig

forstyrrelse af den offentlige orden og fare for den offentlige

sikkerhed.

Herudover drejer det sig om muligheden for, hvis det vurderes

nødvendigt for at sikre en effektiv midlertidig grænsekontrol, at

sanktionere transportselskaber i tilfælde, hvor transportselska-

bet har medtaget passagerer til Danmark over en indre Schen-

gengrænse, der ikke er i besiddelse af fornøden rejselegitimation

og visum.

Endeligt drejer det sig om den såkaldte nødbremse, der kan ak-

tiveres af udlændinge- og integrationsministeren i særlige til-

fælde. Iværksættes nødbremsen, kan politiet afvise en udlæn-

ding, der forsøger at indrejse ved en dansk luft-, sø- eller lande-

grænse fra et andet land, der er omfattet af Dublinforordningen,

dvs. umiddelbart på grænsen, hvis den pågældende søger asyl i

Danmark.

Det vil være en forudsætning for udlændinge- og integrations-

ministerens beslutning om at aktivere nødbremsen, at der fore-

ligger en krisesituation, hvor Dublinsamarbejdet formelt set sta-

dig fungerer, men hvor samarbejdet efter den danske regerings

opfattelse i realiteten er holdt op med at fungere, og hvor Dan-

mark således efter en folkeretlig vurdering ikke længere kan an-

ses for forpligtet til at følge procedurerne i Dublinforordningen.

3. Det bemærkes dog, at situationen på EU-plan

–

både for så

vidt angår medlemsstaternes beredskab og evne til at modstå mi-

grationspres samt mulighederne for at reagere koordineret fra

EU’s side –

er væsentligt forbedret siden migrationskrisen i

2015. Der er bl.a. et langt bedre datagrundlag for at følge migra-

tionsstrømmene, overvåge udfordringerne langs grænserne og i

medlemsstaterne og iværksætte tidlige indsatser, ligesom kon-

trollen med de eksterne EU-grænser er styrket betydeligt.

4. Spørgsmålet om migrationsstrømme hænger endvidere efter

regeringens opfattelse sammen med, at det nuværende asylsy-

stem er dysfunktionelt. Det er efter regeringens opfattelse der-

for afgørende at fjerne de incitamentsstrukturer, der gør det mu-

ligt for menneskesmuglere at tjene formuer, mens migranter og

flygtninge omkommer eller udsættes for overgreb på migrati-

onsruterne på vej mod EU. Samtidig kan vi hjælpe langt flere

bedre, hvis vi hjælper i nærområderne.

Regeringen arbejder derfor for et retfærdigt og humant asylsy-

stem, hvor et af elementerne i ambitionen herom er at etablere

en ordning om overførsel af asylansøgere til et tredjeland med

henblik på asylsagsbehandling og indkvartering i tredjelande.

Det er forventningen, at etableringen af en sådan ordning vil

føre til færre asylansøgere i Danmark. Det skyldes, at en ansøg-

ning om asyl på dansk jord, som det klare udgangspunkt, ikke

længere vil kunne føre til opholdstilladelse i Danmark, og at in-

citamentet til at rejse til Danmark derfor vil være mindre. For

den gruppe af asylansøgere, der har krav på beskyttelse, er det

regeringens ambition, at beskyttelsen ydes i det tredjeland, som

asylansøgere er blevet overført til.”