Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2290939_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
26. november 2020
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Sagsbeh: Rikke Petersen Faaborg
Sagsnr.: 2020-0030-4903
Dok.:
1667336
Dato:
Kontor:
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 43 (Alm. del), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. oktober 2020. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Kristian Thule-
sen Dahl (DF).
Nick Hækkerup
/
Maria Holm
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. , om Forsvaret har tilstrækkeligt materiel på lager, hvis der går hul på Europas ydre grænser, til at kunne opføre et fire meter højt pigtrådsforstærket grænsehegn langs landegrænsen mellem Danmark og Tyskland, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 43 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, om Forsvaret, eller andre
offentlige
myndigheder, har eksisterende beredskabsplaner vedrørende
opførelse af et grænsehegn på landegrænsen mellem Danmark
og Tyskland?”
Svar:
1.
Jeg vil gerne slå helt fast, at regeringen ikke kommer til at tillade en gen-
tagelse af de scener, vi så udspille sig ved de danske grænser i efteråret 2015.
Regeringen følger migrantsituationen ved både de danske grænser og Euro-
pas ydre grænser tæt. Det samme gør politiet, som er til stede ved de danske
grænser og er klar til at håndtere en krisesituation, hvis den skulle opstå,
herunder iværksættelse af en intensiveret grænsekontrol.
På baggrund af situationen i 2015 blev der indført en række værktøjer, som
regeringen kan anvende, hvis der igen skulle opstå en situation med større
migrationstilstrømning. Danmark er derfor i dag bedre forberedt til håndte-
ring af en sådan situation.
Hvis der skulle opstå en konkret risiko for en større migrationstilstrømning
mod den danske grænse, er regeringen klar til at iværksætte de nødvendige
foranstaltninger
og viser der sig behov for opsætning af et grænsehegn, er
regeringen også villig til det.
Herudover er det vigtigt for mig at påpege, at situationen ved de danske
grænser
hvor antallet af asylansøgere er historisk lavt
er væsentligt for-
skellig fra situationen i 2015, og at regeringen arbejder aktivt for at skabe
langsigtede løsninger i form af et mere retfærdigt og humant asylsystem, der
også mere permanent skal mindske tilstrømningen af asylansøgere mod
Danmark, jf. nærmere herom nedenfor.
2.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra
Udlændinge- og Integrationsministeriet, der har oplyst følgende:
”1.
Danmark oplevede i efteråret 2015 en historisk stor tilstrøm-
ning af flygtninge og migranter, der bl.a. betød et stort pres på
den eksisterende kapacitet til indkvartering af asylansøgere, li-
gesom det udfordrede politiets kontrol med udlændinges ind-
rejse.
2
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. , om Forsvaret har tilstrækkeligt materiel på lager, hvis der går hul på Europas ydre grænser, til at kunne opføre et fire meter højt pigtrådsforstærket grænsehegn langs landegrænsen mellem Danmark og Tyskland, til justitsministeren
Situationen i dag er en anden. Antallet af asylansøgere i 2020 er
historisk lavt. Der er i de ti første måneder af 2020 registreret
ca. 1.300 asylansøgere, hvor der til sammenligning i samme pe-
riode i 2019 blev registreret ca. 2.300 asylansøgere. Derudover
blev der i hele 2019 registreret 2.716 asylansøgere, hvilket var
det laveste på ét år siden 2008.
2. Som opfølgning på situationen i 2015 er der efterfølgende
vedtaget en række lovændringer, som giver myndighederne en
række handlemuligheder i forhold til håndtering af større migra-
tionsstrømme, hvis dette skulle blive nødvendigt.
Udlændinge- og integrationsministeren kan således i særlige til-
fælde
hvor tilstrømningen af flygtninge og migranter bliver så
voldsom, at det kan blive umuligt at fremstille frihedsberøvede
inden for den almindelige frist på 72 timer
beslutte, at fristen
for domstolsprøvelse af en administrativ frihedsberøvelse skal
suspenderes i en nærmere angiven periode, således at prøvelsen
af frihedsberøvelser i denne periode skal ske snarest muligt og
inden fire uger.
Det drejer sig endvidere om politiets mulighed for i ganske sær-
lige tilfælde at meddele forbud mod bus-, tog - og færgedrift
over danske landegrænser, f.eks. i en situation, hvor tilstrømnin-
gen af udlændinge bliver så voldsom, at politiet eller udlændin-
gemyndighederne ikke kan håndtere situationen, og forbud efter
bestemmelsen må anses for nødvendigt for at afværge betydelig
forstyrrelse af den offentlige orden og fare for den offentlige
sikkerhed.
Herudover drejer det sig om muligheden for, hvis det vurderes
nødvendigt for at sikre en effektiv midlertidig grænsekontrol, at
sanktionere transportselskaber i tilfælde, hvor transportselska-
bet har medtaget passagerer til Danmark over en indre Schen-
gengrænse, der ikke er i besiddelse af fornøden rejselegitimation
og visum.
Endeligt drejer det sig om den såkaldte nødbremse, der kan ak-
tiveres af udlændinge- og integrationsministeren i særlige til-
fælde. Iværksættes nødbremsen, kan politiet afvise en udlæn-
ding, der forsøger at indrejse ved en dansk luft-, sø- eller lande-
grænse fra et andet land, der er omfattet af Dublinforordningen,
dvs. umiddelbart på grænsen, hvis den pågældende søger asyl i
Danmark.
Det vil være en forudsætning for udlændinge- og integrations-
ministerens beslutning om at aktivere nødbremsen, at der fore-
ligger en krisesituation, hvor Dublinsamarbejdet formelt set sta-
dig fungerer, men hvor samarbejdet efter den danske regerings
3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. , om Forsvaret har tilstrækkeligt materiel på lager, hvis der går hul på Europas ydre grænser, til at kunne opføre et fire meter højt pigtrådsforstærket grænsehegn langs landegrænsen mellem Danmark og Tyskland, til justitsministeren
opfattelse i realiteten er holdt op med at fungere, og hvor Dan-
mark således efter en folkeretlig vurdering ikke længere kan an-
ses for forpligtet til at følge procedurerne i Dublinforordningen.
3. Det bemærkes dog, at situationen på EU-plan
både for så
vidt angår medlemsstaternes beredskab og evne til at modstå mi-
grationspres samt mulighederne for at reagere koordineret fra
EU’s side –
er væsentligt forbedret siden migrationskrisen i
2015. Der er bl.a. et langt bedre datagrundlag for at følge migra-
tionsstrømmene, overvåge udfordringerne langs grænserne og i
medlemsstaterne og iværksætte tidlige indsatser, ligesom kon-
trollen med de eksterne EU-grænser er styrket betydeligt.
4. Spørgsmålet om migrationsstrømme hænger endvidere efter
regeringens opfattelse sammen med, at det nuværende asylsy-
stem er dysfunktionelt. Det er efter regeringens opfattelse der-
for afgørende at fjerne de incitamentsstrukturer, der gør det mu-
ligt for menneskesmuglere at tjene formuer, mens migranter og
flygtninge omkommer eller udsættes for overgreb på migrati-
onsruterne på vej mod EU. Samtidig kan vi hjælpe langt flere
bedre, hvis vi hjælper i nærområderne.
Regeringen arbejder derfor for et retfærdigt og humant asylsy-
stem, hvor et af elementerne i ambitionen herom er at etablere
en ordning om overførsel af asylansøgere til et tredjeland med
henblik på asylsagsbehandling og indkvartering i tredjelande.
Det er forventningen, at etableringen af en sådan ordning vil
føre til færre asylansøgere i Danmark. Det skyldes, at en ansøg-
ning om asyl på dansk jord, som det klare udgangspunkt, ikke
længere vil kunne føre til opholdstilladelse i Danmark, og at in-
citamentet til at rejse til Danmark derfor vil være mindre. For
den gruppe af asylansøgere, der har krav på beskyttelse, er det
regeringens ambition, at beskyttelsen ydes i det tredjeland, som
asylansøgere er blevet overført til.”
4