REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om, hvad der gælder af regler for hver institution i forhold til Krim Retshjælps brug af advokattelefonen, alternativt udstikke regler herfor, jf. REU alm. del

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Retsudvalget 2010-11

REU alm. del Svar på Spørgsmål 383

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Lovafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsnr.:

Dok.:

7. januar 2011

Strafferetskontoret

2010-792-1528

RAJ41713

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 383 (Alm. del), som Folke-

tingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. november 2010.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Lars Barfoed

Ole Hasselgaard

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om, hvad der gælder af regler for hver institution i forhold til Krim Retshjælps brug af advokattelefonen, alternativt udstikke regler herfor, jf. REU alm. del – bilag 16, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 383 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Vil ministeren kommentere på REU alm. del - bilag 64 om

forholdene i Ringe Statsfængsel og hvilke initiativer, det af-

føder?”

Svar:

Talsmandsgruppen i Statsfængslet i Ringe har i et brev af 27. oktober

2010 til Folketingets Retsudvalg redegjort for sit syn på forskellige for-

hold i fængslet m.v.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har til brug for besvarelsen indhentet

en udtalelse fra Statsfængslet i Ringe.

Ad punkt 1. Frivillig isolation og punkt 2. Manglende alternativer til fri-

villig isolation

Talsmandsgruppen peger i brevet på nogle problemstillinger, som knytter

sig til afdelingsstrukturen og de indsattes kultur, herunder at mange væl-

ger at gå i frivillig isolation, fordi de kun tilbydes placering på afsnit 3

eller 4, hvor der placeres henholdsvis problematiske indsatte og mange

med anden etnisk baggrund end dansk. Talsmandsgruppen har i den for-

bindelse anført, at der i praksis ikke er alternativer til afsoning på afsnit 3

eller 4.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at Statsfængslet i Ringe

har 6 afdelinger, hvoraf de 5 optager særlige målgrupper.

Afsnit 3 blev således oprettet primo 2009 som en ”skærmet afdeling” for

særligt udad-reagerende indsatte, der på den måde blev adskilt fra de øv-

rige indsatte. Dette skete efter en periode, hvor vold, overfald og tyverier

var eskaleret, og mange ønskede at blive anbragt i frivilligt enrum efter

få dage i fængslet for at beskytte sig mod det generelt hårde miljø. Afde-

lingen blev derfor etableret for at begrænse antallet af indsatte, som øn-

skede at være frivilligt enrumsanbragt.

Derudover er der en afdeling for kvinder, en familieafdeling, en mis-

brugsbehandlingsafdeling og en afdeling for indsatte, der kræver særlig

beskyttelse.

Afdelingen for indsatte, der kræver særlig beskyttelse, modtager indsatte,

der ikke kan afsone på andre afdelinger. Indsatte, der ønsker frivillig en-

rumsanbringelse, overføres i videst muligt omfang til denne afdeling,

hvis det vurderes, at de vil kunne afsone dér uden problemer for sig selv

eller andre indsatte på afdelingen. Er der ikke ledig kapacitet på familie-

afdelingen, misbrugsbehandlingsafdelingen eller den særlige beskyttel-

sesafdeling, eller passer en given indsat ikke ind af den ene eller anden

årsag, henviser fængslet til anbringelse i frivilligt enrum på den afdeling,

hvor pågældende i forvejen er placeret.

Afsnit 4 er det eneste afsnit, som er en almindelig fællesskabsafdeling for

mænd. Fængslet har oplyst, at hovedparten af de indsatte i praksis har

anden etnisk baggrund end dansk, men det er ikke et kriterium for an-

bringelse dér. Fængslet har bekræftet, at kulturen på afsnittet i perioder er

hård, men fængslet prøver gennem samtaler med de indsatte at skabe

plads for alle. Der er tilført midler til supervision af personalet til udgan-

gen af 2011. Supervisionen har været stærkt medvirkende til at løfte kva-

liteten af arbejdet med de svære problemstillinger.

Overordnet etableres specialafdelinger for at tage hensyn til indsatte med

særlige behov eller beskytte andre indsatte. Hvis man nedlægger special-

afdelinger og opretter flere almindelige fællesskabsafdelinger, vil man

således ikke i samme omfang kunne tilgodese særlige behov hos de ind-

satte, ligesom de ”udad-reagerende” indsatte ville skulle fordeles på de

almindelige afdelinger med deraf følgende generel belastning for de an-

dre indsatte.

I perioder med højt belæg, som det er tilfældet for øjeblikket, har det af

pladsmæssige årsager været nødvendigt at anbringe personer, som ikke

tilhører målgruppen på afsnit 3, på dette afsnit. Det er ikke en optimal

løsning, og det sker alene i situationer, hvor alle andre muligheder er ud-

tømte.

For at forbedre forholdene på afsnittet er der bl.a. ansat en såkaldt ”case

manager”, som via en tæt kontakt til de indsatte skal visitere til rette be-

skæftigelses-, uddannelses- eller behandlingstilbud samt i øvrigt motivere

de pågældende. Der kan endvidere i dag tages en vis grad af individuelle

hensyn for så vidt angår adgang til fællesskab med indsatte fra andre af-

delinger, således at visse indsatte efter en konkret individuel vurdering

eksempelvis kan få tilladelse til at arbejde på en mindre arbejdsplads el-

ler deltage i styrede aktiviteter uden for afsnittet.

Yderligere er der bevilget ressourcer til ansættelse af en psykiater i en

periode på 2 år med henblik på en styrket indsats over for de indsatte på

afsnit 3 og i et vist omfang afsnit 4. Ansættelsesperioden udløber med

udgangen af 2011. Psykiateren vurderer bl.a. de indsattes situation, og

disse vurderinger har allerede vist, at mange af de indsatte er svært trau-

matiserede fra oplevelser i barndommen.

Det kan endvidere oplyses, at der i 2010 er bevilget midler til at arbejde

med øget brugerinddragelse af både de indsatte og de ansatte i fængslet

med henblik på at udvikle en mere tryg hverdag for de indsatte.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har supplerende oplyst, at det er en

meget stor udfordring for fængslet at opretholde et tilfredsstillende afso-

ningsklima på afsnit 3 og 4, og at direktoratet vil følge udviklingen på

disse afsnit i 2011 med henblik på en vurdering af, om de nuværende ini-

tiativer har haft en tilstrækkelig positiv effekt, eller om der er behov for

yderligere tiltag.

Ad punkt 3. Brug af isolation på ubestemt tid i Statsfængslet i Ringe

Talsmandsgruppen har navnlig fremhævet det problematiske i, at indsatte

bliver anbragt i isolation/strafcelle på ubestemt tid selv ved meget små

disciplinære forseelser. Derudover har talsmandsgruppen påpeget, at in-

delåsning på egen stue bør være nok i de tilfælde, hvor det kun drejer sig

om mindre forseelser.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at der er afgørende be-

grebsmæssig forskel på den fremadrettede forebyggende foranstaltning

udelukkelse fra fællesskab

og den bagudrettede pønale reaktion

strafcel-

le.

Efter straffuldbyrdelseslovens § 63, stk. 1, kan der træffes bestemmelse

om, at en indsat skal udelukkes fra fællesskab, f.eks. hvis det er nødven-

digt for at forebygge undvigelse, strafbar virksomhed eller voldsom ad-

færd. Da foranstaltningen skal forebygge en bestemt adfærd, kan det ikke

på tidspunktet for afgørelse om anbringelsen forudsiges, hvor længe der

vil være behov for at opretholde indgrebet. Afgørelse herom er imidlertid

undergivet et proportionalitets- og skånsomhedsprincip, og udelukkelsen

fra fællesskab skal straks bringes til ophør, når betingelserne herfor ikke

længere er opfyldt. Institutionen skal mindst én gang om ugen overveje,

om udelukkelsen fra fællesskab skal bringes til ophør, jf. straffuldbyrdel-

seslovens § 63, stk. 5-7.

Strafcelle er derimod som nævnt en bagudrettet pønal reaktion, og varig-

heden af anbringelsen fastsættes under hensyn til overtrædelsens art og

omfang til et tidsrum af højst 4 uger, jf. straffuldbyrdelseslovens § 70,

stk. 1.

Statsfængslet i Ringe har oplyst, at indsatte, der udelukkes fra fællesskab,

orienteres om, at deres sag senest skal genbehandles om en uge, og at

dette af nogle indsatte opfattes således, at sagen først genbehandles om

en uge, hvilket ikke er korrekt. Dette understøttes endvidere efter fængs-

lets opfattelse af, at der i perioden fra 1. januar – 1. december 2010 er

truffet beslutning om udelukkelse fra fællesskab i 39 tilfælde, og at ind-

grebet i 17 ud af de 39 tilfælde er bragt til ophør inden 7 dage.

Fængslet har derudover oplyst, at udelukkelse fra fællesskab sker i eget

opholdsrum, når dette skønnes tilstrækkeligt.

Ad punkt 4. Manglende retssikkerhed for unge afsonere i Statsfængslet i

Ringe

Talsmandsgruppen har anført, at mange indsatte er uden basale skole-

kundskaber, og at de derfor ikke kan garanteres en rimelig stabilitet med

hensyn til muligheder for at klage og gøre indsigelser gældende skriftligt.

Talsmandsgruppen har særligt nævnt de unge indsatte, hvis retssikkerhed

de ikke finder tilstrækkelig.

Statsfængslet i Ringe har hertil oplyst, at indsatte, som har svært ved at

skrive, opfordres til at få hjælp hos deres kontaktperson eller det tjene-

stegørende personale. Fængslet anser det for en af personalets vigtigste

opgaver at være de indsatte behjælpelig med at skrive klager, hvis de

indsatte ønsker det.

Fængslet har herudover oplyst, at man er bekendt med, at nogle indsatte

får hjælp fra medindsatte til at udforme klager. Det er ikke fængslets ind-

tryk, at der er indsatte, der i praksis afholder sig fra at klage, fordi de ikke

er i stand til selv at skrive.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har supplerende oplyst, at der i for-

bindelse med regeringens ”ungepakke” bl.a. er afsat midler til at styrke

uddannelse af unge i Kriminalforsorgens institutioner. Disse midler er

aktuelt ved at blive udmøntet, herunder på Statsfængslet i Ringe. Der

henvises i øvrigt til bemærkningerne til punkt 6 nedenfor.

Ad punkt 5. Ønske om adgang til retshjælp for unge afsonere i Stats-

fængslet i Ringe

Talsmandsgruppen har anført, at der bør tilbydes gratis retshjælp til de

indsatte i fængslet.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at de indsatte i almindelig-

hed har adgang til at føre telefonsamtale med den advokat, der har været

beskikket i den straffesag, der har ført til indsættelse i institutionen, jf. §

3 i bekendtgørelse nr. 1020 af 28. oktober 2009 om adgangen til at tele-

fonere for indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i kriminalfor-

sorgens institutioner.

Det er fængslets indtryk, at denne mulighed benyttes i et vist omfang.

Direktoratet har yderligere oplyst, at man i de seneste år har tilstræbt et

mere enkelt sprog i skrivelser til blandt andet indsatte. Samtidig er det

som nævnt ovenfor under besvarelsen af pkt. 4 en væsentlig opgave for

personalet at være de indsatte behjælpelig med f.eks. forståelse af breve

og udfærdigelse af klager over afgørelser og sagsbehandling.

Med hensyn til retshjælp i øvrigt har de indsatte mulighed for at skrive

eller eventuelt ringe til de gratis retshjælpstilbud, der findes i Danmark,

herunder Landsforeningen Krims retshjælp.

Ad punkt 6. Mere målrettet og langsigtet resocialisering under afsonin-

gen i Statsfængslet i Ringe

Talsmandsgruppen efterlyser flere kompetencegivende tilbud og peger

navnlig på behovet for mere informationsteknologi, skoleundervisning og

samarbejde med erhvervsskolerne.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at de indsattes adgang til

at få kompetencegivende uddannelse er et væsentligt element i Kriminal-

forsorgens bestræbelser på at øge de indsattes muligheder for resocialise-

ring efter endt afsoning.

Som led i flerårsaftalen 2008-2011 for Kriminalforsorgen etableres der

således et sikret pc-netværk i de lukkede institutioner. Det sikrede pc-

netværk giver de indsatte mulighed for at vedligeholde eller tilegne sig it-

kompetencer og få en mere tidssvarende undervisning. Der vil være en

række it-redskaber og adgang til undervisningsrelevante hjemmesider og

ressourcer. Herunder bliver det muligt at følge e-læring og få certifice-

ring i nogle af modulerne i pc-kørekortet. Visse moduler er dog udeluk-

ket, da de kræver rettigheder til hardware, software og styresystem, som

de indsatte af sikkerhedsmæssige årsager ikke får. I første omgang vil det

sikrede pc-netværk kun blive tilgængeligt for indsatte i skolens regi.

Med hensyn til mere skoleundervisning i øvrigt har Statsfængslet i Ringe

oplyst, at der på grund af et ansættelsesstop i Kriminalforsorgen var væ-

ret en ledig lærerstilling i ca. �½ år, og at dette har betydet, at der kunne

undervises i færre timer. Fængslet forventer imidlertid, at stillingen bli-

ver besat i begyndelsen af 2011, hvilket i sig selv forventes at sikre mere

stabile skoletilbud.

Derudover har Statsfængslet i Ringe fået tilført midler fra satspuljerne til

uddannelse af de unge under 18 år. Projektet indebærer tilførsel af en

faglærer og yderligere 3 projektlærere til fængslet. Projektets fokus er at

sikre de unges basale skolekundskaber med henblik på at opnå grundsko-

leeksamen samt afklare erhvervsønsker og tilbyde erhvervsuddannelses-

forløb eller erhvervsorienterede ”praktikpladser”, der potentielt kan lede

over i et erhvervsuddannelsesforløb, afhængig af den unges ønsker og

forudsætninger.

Yderligere pågår der aktuelt forhandlinger med flere lokale erhvervssko-

ler med henblik på at øge fængslets muligheder for at tilbyde erhvervs-

uddannelsesforløb. Under forudsætning af, at aftalerne opnås, er det må-

let, at Statsfængslet i Ringe herefter kan tilbyde op til 18 indsatte interne

erhvervsuddannelsesforløb årligt.

Ad punkt 7. Generelt for Kriminalforsorgen: Mulighed for eftergivelse af

sagsomkostninger

For så vidt angår talsmandsgruppens synspunkt om, at en stor gæld til det

offentlige på grund af sagsomkostninger i forbindelse med straffesagen

er hæmmende for muligheden for resocialisering efter løsladelse, henvi-

ses til Justitsministeriets besvarelser af 8. december 2010 af spørgsmål

nr. 145,146 og 186 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del).

Ad punkt 8. Generelt for kriminalforsorgen: Mere lighed vedr. princippet

”noget for noget”

Talsmandsgruppen har bl.a. påpeget, at de oplever, at ”noget for noget”

kun gælder de indsatte med adfærds- eller misbrugsproblemer. Derud-

over mener de, at det er afgørende for, om en indsat kan komme i be-

tragtning til ”noget for noget” mv., hvilken politikreds der skal høres, og

at der navnlig for langtidsindsatte bør ske lempelser vedrørende tids-

punktet for uledsaget udgang.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at ”noget for noget” er ud-

tryk for den ordning, der følger af straffelovens § 40 a, og som indebæ-

rer, at dømte kan løslades på prøve, når halvdelen af straffen, dog mindst

4 måneder, er udstået, hvis hensynet til retshåndhævelsen skønnes ikke at

tale imod dette. Løsladelse efter denne bestemmelse forudsætter, at den

dømte har ydet en særlig indsats for ikke at begå ny kriminalitet, herun-

der ved at deltage i behandlings- eller uddannelsesforløb, eller at den

dømtes forhold taler derfor, f.eks. hvis den pågældende har gode og sta-

bile personlige forhold, et godt socialt netværk, er uden misbrugsproble-

mer, og hvis forbrydelsen ikke er udtryk for et kriminelt mønster, jf. § 40

a, stk. 1.

Prøveløsladelse efter § 40 a er således ikke forbeholdt indsatte med ad-

færds- eller misbrugsproblemer.

Ordningen blev indført den 1. april 2004, og direktoratet administrerede i

opstartsfasen med stor forsigtighed ved fastlæggelse af praksis. Dette

medførte bl.a., at der i praksis ikke blev givet tilladelse til prøveløsladel-

se i medfør af § 40 a, når anklagemyndigheden havde udtalt sig imod. Da

reglerne havde været gældende i ca. 1 år, ændrede direktoratet praksis,

således at der herefter gives tilladelse til prøveløsladelse uanset en nega-

tiv udtalelse fra anklagemyndigheden, når direktoratet vurderer, at sager-

ne klart ligger inden for det område, hvor der efter praksis gives tilladelse

til prøveløsladelse. Anklagemyndighedens udtalelse indgår dog fortsat

som et vigtigt moment.

Om spørgsmålet om lempeligere udgangsvilkår for indsatte har direktora-

tet oplyst, at det fremgår af regeringsgrundlaget ”Vækst, velfærd – forny-

else” fra 2001, at regeringens målsætning er, at afsoning i landets fængs-

ler skal være effektiv. I den forbindelse trådte nye skærpede udgangsreg-

ler i kraft den 15. marts 2002. Reglerne betød bl.a. skærpede tidsmæssige

betingelser for uledsaget udgang for indsatte med straffe på 5-8 år i luk-

kede institutioner, og disse regler fik afsmittende virkning på direktora-

tets praksis i forhold til udgang for indsatte, der udstår fængsel i 8 år og

derover (langtidsindsatte). Efterfølgende er direktoratets praksis for ud-

gang til langtidsindsatte fastsat ved en ændring af § 37, stk. 1, i bekendt-

gørelse nr. 153 af 5. februar 2010 om udgang til indsatte, der udstår

fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens institutioner (udgangs-

bekendtgørelsen). Efter denne bestemmelse kan langtidsindsatte således

først få tilladelse til uledsaget udgang efter udståelse af halvdelen af

straffen.

Direktoratet for Kriminalforsorgen kan imidlertid give tilladelse til ud-

gang på et tidligere tidspunkt, hvis særlige omstændigheder taler for det,

jf. udgangsbekendtgørelsens § 10, nr. 1.

Ad punkt 9. Vedr. sænkning af den kriminelle lavalder og ophævelse af

max straffen på 8 år

Talsmandsgruppen finder, at nedsættelsen af den kriminelle lavalder bur-

de følges op med flere nye midler til kompetencegivende tilbud under

afsoningen samt andre resocialiserende tiltag. Talsmandsgruppen har i

den forbindelse påpeget, at der bør være en plan for, hvordan man vil gi-

ve de unge en meningsfyldt afsoning.

Nedsættelsen af den kriminelle lavalder fra 15 til 14 år er en del af rege-

ringsudspillet ”Mere konsekvens, opfølgning og omsorg – en markant

styrket indsats mod ungdomskriminalitet”, hvori en lang række kriminal-

præventive tiltag indgår for at holde børn og unge ude af kriminalitet,

således at de kan vokse op og få en velfungerende tilværelse som aktive

og lovlydige samfundsborgere. Det var således ikke regeringens hensigt

med forslaget, at 14-årige skal i fængsel.

Sager mod unge lovovertrædere vil i mange tilfælde kunne afgøres med

tiltalefrafald, evt. med vilkår om hjælpeforanstaltninger efter lov om so-

cial service eller indgåelse af en ungdomskontrakt, eller en betinget dom,

evt. med vilkår om f.eks. samfundstjeneste. I meget alvorlige sager vil

den unge kunne idømmes en ungdomssanktion, som indebærer, at den

pågældende skal undergive sig en struktureret, kontrolleret socialpæda-

gogisk behandling af 2 års varighed med det formål at forebygge yderli-

gere lovovertrædelser. En ungdomssanktion afvikles i socialt regi.

Frihedsstraf i forhold til 14-årige vil således være absolut sidste udvej.

Det kan dog ikke udelukkes, at der kan forekomme særligt alvorlige til-

fælde, hvor frihedsstraf er en nødvendig og sidste udvej. Selv i sådanne

tilfælde er det imidlertid ikke udgangspunktet, at den 14-årige skal afso-

ne straffen i et fængsel. Kriminalforsorgen vil normalt bestemme, at den

dømte skal afsone straffen på bopælen under intensiv overvågning og

kontrol, i en af Kriminalforsorgens pensioner eller i en institution uden

for Kriminalforsorgen.

Hvis en 14-årig helt undtagelsesvist vil skulle anbringes i et fængsel, vil

den pågældende være omfattet af de særlige regler, der gælder for unge,

vedrørende anbringelse på særlig afdeling, udarbejdelse af handleplaner,

behandlingsprogrammer m.v.

Der henvises i øvrigt til besvarelsen af punkt 6 vedrørende tilførsel af

satspuljemidler til uddannelse af de unge.