REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 36: Spm. om politiet planlægger at opføre elbils-opladestandere til medarbejdere på parkeringspladserne, jf. Danmarks klimamål om 70 procents reduktion, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

OKTOBER 2020

Grønne indkøb for

en grøn fremtid

– strategi for grønne offentlige indkøb

Finansministeriet

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 36: Spm. om politiet planlægger at opføre elbils-opladestandere til medarbejdere på parkeringspladserne, jf. Danmarks klimamål om 70 procents reduktion, til justitsministeren

GRØNNE INDKØB FOR EN GRØN FREMTID – STRATEGI FOR GRØNNE OFFENTLIGE INDKØB

Indhold

En grøn forandringsmotor

1. Grøn handling nu

2. Langsigtet grøn udvikling

3. Grøn viden og værktøjer

GRØNNE INDKØB FOR EN GRØN FREMTID – STRATEGI FOR GRØNNE OFFENTLIGE INDKØB

En grøn

forandringsmotor

Den offentlige sektor skal være i front i den grønne

omstilling. Derfor sætter regeringen nu for første

gang i Danmark en ambitiøs grøn retning for de

380 mia. kr., som det offentlige køber ind for hvert

år. Med

Grønne indkøb for en grøn fremtid

lægger vi

sporene til en fremtid, hvor de offentlige indkøb

har et markant lavere klimaaftryk og bidrager til

de danske klimamål.

Klimaforandringerne er en af de største og mest

altomfattende udfordringer, vi står over for Kun

gennem et målrettet arbejde med grøn omstilling

kan vi forhindre, at kommende generationer skal

bære byrden alene

Det er grunden til, at regeringen, sammen med et

bredt flertal i Folketinget, har sat et ambitiøst mål

om at reducere Danmarks udledning af drivhusgas-

ser med 70 pct i 2030 i forhold til niveauet i 1990

og om klimaneutralitet senest i 2050 Og det er

grunden til, at vi har kastet os ind i kampen for FN’s

verdensmål for bæredygtig udvikling

Skal vi nå i mål med den grønne omstilling, skal vi

alle bidrage Alle dele af vores samfund skal være

grønnere Det gælder naturligvis også den offent-

lige sektor, og her spiller det offentlige indkøb en

afgørende rolle

I 2019 medførte indkøbet i staten, kommunerne

og regionerne en drivhusgasudledning på i alt ca

12 mio ton, hvoraf ca 4 mio ton blev udledt i Dan-

mark Den udledning skal nedbringes væsentligt

Med

Grønne indkøb for en grøn fremtid

lægger vi

sporene til en grønnere fremtid for de offentlige

indkøb

Det er første gang, at en dansk regering har opgjort

klimaaftrykket af det offentlige indkøb Og det er

startskuddet til, at Danmark i 2021, som et af de

første lande i verden, vil sætte et konkret klimamål

for det offentlige indkøb

Regeringen ønsker at sætte et ambitiøst og

realistisk reduktionsmål Men det skal ikke være

baseret på tilfældige tal Den nuværende opgørelse

af drivhusgasudledningen giver et øjebliksbillede

Når vi skal fastsætte et reduktionsmål, skal det ske

på baggrund af en realistisk og gennemarbejdet

fremskrivning af det offentlige indkøbs klimaaftryk

i 2030 Det arbejde sætter vi nu i gang, med en

forventning om, at vi har et reduktionsmål klar i

slutningen af 2021

Grønne offentlige indkøb favner bredt og vil

medføre store forandringer i den offentlige sektor

Nogle af de valg, vi skal træffe, kan blive vidtgående,

og de kan også kræve investeringer

GRØNNE INDKØB FOR EN GRØN FREMTID – STRATEGI FOR GRØNNE OFFENTLIGE INDKØB

Med

Grønne indkøb for en grøn fremtid

sætter vi gang

i den udvikling, der i løbet af det kommende årti skal

realisere ambitionerne

Samtidig peger vi på en række initiativer, der skal

sættes i gang her og nu

Initiativerne dækker alt fra forsyning, it og offentligt

byggeri og anlæg til den mad, der serveres i offent-

lige kantiner Sammen med de mere langsigtede

initiativer får vi sat stærkt ind på de indkøbsområ-

der i den offentlige sektor, der har et stort

klimaaftryk Det gælder fx biler og andre køretøjer,

fødevarer, it-produkter og byggeri

Med

Grønne indkøb for en grøn fremtid

har vi fokus på

både hvad og hvordan det offentlige køber ind, og

hvilke konsekvenser vores valg har for klimaet og

miljøet i hele værdikæden fra produktion og trans-

port til forbrug og affaldshåndtering Vi skal blive

bedre til at købe klogere og grønnere ind, og vi skal

styrke samarbejdet om indkøb på tværs af hele den

offentlige sektor

Det er en stor opgave, vi går i gang med Det offent-

lige indkøb er meget komplekst Det dækker over

maden i børnehaverne, computerne på de offentlige

arbejdspladser, vejene vi kører på, operationsstuen

på hospitalet og meget andet Det er et samar-

bejde mellem mange parter, både i Danmark og

internationalt Det skal vi tage alvorligt Og derfor

er grøn omstilling af det offentlige indkøb ikke

noget, vi klarer med et trylleslag Det kræver hårdt

og langsigtet arbejde, og det er det, vi går i gang

med i dag

Omstillingen vil stille nye krav både til ansatte i

den offentlige sektor og til leverandørerne til den

offentlige sektor Vi skal sørge for, det sker på en

klog måde, så de, der i sidste ende skal føre det ud

i livet, de offentlige indkøbere og virksomhederne,

kan være med Det må fx ikke være sådan, at det

bliver svært for små og mellemstore virksomheder

at tilbyde deres grønne løsninger Når det er sagt, vil

vi undervejs bliver nødt til at træffe svære beslut-

ninger Arbejdet er stort, men det er en bunden

opgave, vi står overfor

Fremtiden skal være grøn Det skal de offentlige

indkøb være med til at sikre

Nicolai Wammen, finansminister

GRØNNE INDKØB FOR EN GRØN FREMTID – STRATEGI FOR GRØNNE OFFENTLIGE INDKØB

Figur 1

Stategi for

grønne indkøb

og FN's

verdensmål

Strategiens initiativer bidrager til regeringens arbejde med FN’s verdensmål Blandt andet skal der frem-

over anvendes miljømærker, som stiller krav til bæredygtig produktion, og serveres mindre kød i kanti-

nerne Herudover skal det offentlige fremover ikke indkøbe fødevarer, som bidrager til afskovning Det

offentlige vil fremover også have fokus på energieffektivitet ved brug af totalomkostningsværktøjer

Bidrager til at realisere visionerne med FN’s verdensmål…

… og understøtter ambitiøse mål om et langt grønnere offentligt indkøb i 2030

Figur 2

Grøn omstilling

i tre spor

Grønne indkøb for en grøn fremtid sætter

retningen for grøn omstilling af det offentlige indkøb i tre spor, der

tilsammen skal sikre en markant reduktion af indkøbets klimaaftryk i 2030 Strategiens tre spor rummer

forskellige elementer Det første spor er et implementeringsspor med initiativer, der skaber grøn handling

nu og her Det andet spor er et udviklingsspor, der fordrer langsigtet grøn udvikling frem mod 2030, og det

tredje spor skal sikre, at vi har den fornødne viden og værktøjer til fx at følge op på den grønne udvikling

Grøn handling nu

Initiativer med umiddelbar

virkning

Langsigtet grøn udvikling

Initiativer, der skaber

grundlaget for omstillingen

i de kommende år

Grøn viden og værktøjer

Initiativer, der sikrer et

solidt og oplyst grundlag for

det videre arbejde

Selvom den store kamp mod klimaforandringerne

kræver langsigtede, strukturelle indsatser, så er der

steder, vi kan sætte ind allerede nu.

Til det skal vi blandt andet gøre langt mere brug af de

grønne redskaber, der allerede findes i dag, når vi køber

ind […] men der er også behov for at ændre

grundlæggende på omfanget af vores forbrug i den

offentlige sektor.

Derfor vil regeringen på nogle af de mest belastende

indkøbsområder indføre politikker, der ikke blot ændrer,

men reducerer forbruget."

GRØNNE INDKØB FOR EN GRØN FREMTID – STRATEGI FOR GRØNNE OFFENTLIGE INDKØB

1. Grøn handling nu

Regeringen vil indføre klimakompensation for alle

statslige flyrejser, vegetarisk mad som minimum

to dage om ugen i alle statslige kantiner, ligesom

der stilles krav om anvendelse af miljømærker og

beregning af omkostninger i hele

produktets livsforløb, når der købes ind.

Selvom den store kamp mod klimaforandringerne

kræver langsigtede, strukturelle indsatser, så er der

steder, vi kan sætte ind allerede nu

Til det skal vi blandt andet gøre langt mere brug af

de grønne redskaber, der allerede findes i dag, når vi

køber ind Det gælder for eksempel miljømærker

Der er flere veje til grønne indkøb

Boks 1

• Vi kan vælge et grønnere produkt Fx et miljømærket produkt eller et med

længere holdbarhed

• Vi kan få opfyldt vores behov på en helt anden måde

• Og vi kan købe mindre ind i det hele taget Fx gennem fælles politikker og bedre

forbrugsstyring

Vi skal bruge de redskaber, vi har, men vi skal også

bruge dem klogt Det må ikke være sådan, at det

eksempelvis kun er store virksomheder, der har res-

sourcerne til at opnå certificeringen eller få et grønt

mærke, som kan handle med det offentlige Det

skal små og mellemstore virksomheder også kunne

Det kan være omkostningsfuldt at dokumentere,

at konkrete produkter lever op til mærker som fx

Svanemærket eller EU-Blomsten, og derfor skal vi

fortsat sikre, at der er plads til, at mindre virksom-

heder kan komme til bordet Omvendt kan omhyg-

gelig anvendelse af de rigtige mærker, og kravene

bag mærkerne, være med til at skubbe markedet

i en grønnere retning Og det kan være med til at

tilskynde virksomhederne til nytænkning og innova-

tion til gavn for det offentlige Derfor skal vi bruge

redskaberne i tæt dialog med de virksomheder, der

er leverandører til det offentlige

Vi skal også have blik for, at det offentlige kan

handle med virksomheder fra hele verden, uanset

hvilke redskaber vi bruger Derfor skal vi også sørge

for, at arbejdet med at forfine redskaberne sker

under hensyn til den bredere udvikling på området,

navnlig i EU

Samtidig kan redskaberne ikke stå alene De kan

gøre vores forbrug grønnere, men der er også behov

for at ændre grundlæggende på omfanget af vores

forbrug i den offentlige sektor Derfor vil regerin-

gen på nogle af de mest belastende indkøbsområder

indføre politikker, der ikke blot ændrer, men redu-

cerer forbruget

GRØNNE INDKØB FOR EN GRØN FREMTID – STRATEGI FOR GRØNNE OFFENTLIGE INDKØB

Konkrete initiativer

Alle statslige flyrejser klimakompenseres

Regeringen vil indføre klimakompensation for alle

statslige flyrejser i forbindelse med tjenesterejser

ved at indbetale et bidrag til Klima-skovfonden

Vegetarisk mad i statslige kantiner

Der fastsættes en fællesstatslig fødevarepolitik

med udgangspunkt i

De officielle Kostråd - Godt for

sundhed og klima

Det kommer til at sikre en mere

klimavenlig kost til statsligt ansatte og vil bl a

indebære væsentlige begrænsninger af brugen af

klimabelastende fødevarer fx ved at indføre to rent

vegetariske dage om ugen, samt at der højst må ser-

veres okse- eller lammekød én dag om ugen Dertil

stilles krav om mindst 60 pct økologi i statslige

kantiner svarende til sølvniveauet for Det Økologi-

ske Spisemærke Endelig stilles der krav om minime-

ring af madspild og årlig afrapportering vedrørende

madspild i statslige kantiner

Fødevarepolitikken skal i den forbindelse tilret-

telægges på en måde, så den sikrer, at de mindre

virksomheder også har mulighed for at deltage,

herunder som underleverandører

Klima-skovfond

Boks 2

Klima-skovfonden skal fremme og finansiere omkostningseffektiv og robust skovrejsning og

udtagning af lavbundsjorder med henblik på at understøtte opnåelsen af Danmarks klimamål

Fonden skal gøre det muligt for både borgere, virksomheder og offentlige aktører at give et

klimabidrag som tillæg til tilsvarende statslige indsatser Projekterne vil sikre synergieffekter

som fx rent vandmiljø og biodiversitet Klima-skovfonden etableres med 100 mio kr i startkapi-

tal fra finansloven for 2020, og regeringen forventer at fremsætte endeligt lovforslag i Folketin-

get i løbet af efteråret 2020

Det grønne valg bliver obligatorisk

Regeringen gør det obligatorisk at vælge et miljø-

mærket produkt eller et produkt, der lever op til

tilsvarende krav, når der købes ind i staten, hvis

der er tilstrækkelig konkurrence og ingen betyde-

lig prisforskel Kravet gælder til at begynde med

rengøringsmidler, papir, tryksager og sæbe- og

hygiejneprodukter Listen over produktgrupper

med krav om miljømærket indkøb opdateres som

udgangspunkt én gang årligt og udbygges på den

måde løbende

LED-belysning skal være standarden

Statens bygningsdrift er en vigtig løftestang til at

indfri regeringens grønne ambitioner Regerin-

gen vil i første omgang indføre krav om, at staten

fremadrettet kun indkøber LED-lyskilder fra de

to bedste energiklasser i energimærkningen Alle

eksisterende belysningsanlæg, som ikke kan anven-

des til LED-lyskilder, udfases derfor også Staten vil

i forlængelse heraf tiltræde SKI's rammeaftale for

lyskilder, når den genudbydes

Der findes flere grønne redskaber

Boks 3

• Grønne mærkningsordninger, for eksempel Svanemærket eller EU-blomsten, som vi kender

fra hylderne i supermarkedet

• Grønne internationale standarder, der stiller tekniske eller kvalitetsmæssige krav til produk-

ter og produktionsmetoder

• Redskaber til beregning af total- eller livscyklusomkostninger, og som altså giver mulig-

hed for at medregme flere omkostninger i den samlede pris, end hvad man betaler på

indkøbstidspunktet

• EU’s grønne indkøbskriterier, der for en række produktområder opstiller forslag til krav, der

kan stilles for at sikre prioritering af grønne hensyn

GRØNNE INDKØB FOR EN GRØN FREMTID – STRATEGI FOR GRØNNE OFFENTLIGE INDKØB

Større fokus på omkostninger i hele produktets

levetid

Regeringen gør det obligatorisk at anvende tota-

lomkostninger (TCO) som økonomisk prisparame-

ter i forbindelse med statslige indkøb, hvor det er

muligt og hensigtsmæssigt På den måde flyttes

fokus fra indkøbspris til omkostninger i hele pro-

duktets livsforløb Kravet vil til at begynde med

gælde for de 14 indkøbsområder, hvor der findes

officielle redskaber til at opgøre totalomkostnin-

gerne Regeringen styrker derudover arbejdet med

at udvikle TCO-redskaber til endnu flere indkøbs-

områder og med at gøre de eksisterende redskaber

endnu mere brugervenlige

Sådan kommer vi i gang med at købe grønnere ind

allerede i dag

Figur 3

De officielle miljømærker fokuserer på hele

levetiden og skal derfor bruges til en række

indkøb i staten

Til at begynde med vil det være obligatorisk

at følgende varer er miljømærkede eller lever

op til tilsvarende krav:

Initiativ:

Det grønne valg

bliver

obligatorisk

Papirhåndklæder, toilet-

papir etc.

Rengøringsmidler

Papir og tryksager

Sæbe- og hygiejneprodukter

GRØNNE INDKØB FOR EN GRØN FREMTID – STRATEGI FOR GRØNNE OFFENTLIGE INDKØB

Figur 4

Initiativ:

Større fokus på

omkostninger i

hele produktets

levetid

Med

Grønne indkøb for en grøn fremtid

skal fokus flyttes fra indkøbspris til omkostninger i hele produktets

livsforløb Det betyder, at der fremover også skal være fokus på produktionen, selve anskaffelsen og afle-

veringen, konsumeringen, herunder fx reparation og vedligehold, samt bortskaffelse og efterbrug Når der

evalueres på baggrund af produktets totalomkostninger, kan der potentielt spares penge samtidig med at

klima- og miljøbelastningen kan reduceres

• Klima og miljøbelastning

ved produktion

1. Indkøbsprocesser

2. Produktion

• Oplæring

• Energiforbrug

• Reparation og

vedligehold

5. Affaldshånd-

tering og

efterbrug

3. Anskaffelse

og aflevering

4. Konsumering

Først og fremmest vil regeringen skrive

danmarkshistorie med et kommende ambitiøst

reduktionsmål for det offentlige indkøb, som skal være

en driver for indsatsen frem mod reduktionen af

Danmarks udledninger med 70 pct. i 2030 og mod fuld

klimaneutralitet senest i 2050.

[…] Det skal ske på baggrund af arbejdet med

videreudvikling af beregningsmodellen for

klimaaftrykket af det offentlige indkøb og

fremskrivningen af aftrykket til 2030. Reduktionsmålet

forventes at kunne fastlægges i slutningen af 2021."

GRØNNE INDKØB FOR EN GRØN FREMTID – STRATEGI FOR GRØNNE OFFENTLIGE INDKØB

2. Langsigtet

grøn udvikling

Regeringen vil sætte et ambitiøst reduktionsmål

for det offentlige indkøb, lægge en plan for en

emissionsfri offentlig bilflåde i 2030 og sætte

turbo på digitaliseringen af indkøbet i det offent-

lige. Der skal gennemføres målrettet kompeten-

ceudvikling, der kan løfte vidensniveauet blandt

indkøberne, og staten forpligtes på fælles kvali-

tetsstandarder for professionelt indkøb.

Grøn omstilling af det offentlige indkøb er en

stor opgave, som kræver, at vi tænker klogt og

langsigtet

Det offentlige indkøb er et tæt samarbejde mellem

offentlige institutioner og private virksomheder,

og det er en kompleks størrelse Variationen i, hvad

det offentlige køber, er meget stor, og det, der bliver

købt, består af mange enkelte dele, som belaster

klimaet og miljøet på forskellige måder og i forskel-

ligt omfang Derfor går det offentlige indkøb også

på tværs af landegrænser En almindelig computer

samles muligvis i Kina, men den består af en lang

række komponenter, som produceres i forskel-

lige lande, af råvarer fra endnu flere lande Hertil

kommer, at de institutioner, der køber ind, er alt fra

den lokale skole til supersygehuse og forskningssta-

tioner i Grønland

Vi skal sætte gang i forandringer i dag, som vi først

vil se resultaterne af om flere år Det hører med til

en klog og ambitiøs tilgang til at reducere Danmarks

drivhusgasudledning med 70 pct i 2030 i forhold

til niveauet i 1990 samt at reducere de globale

drivhusgasudledninger

Med

Grønne indkøb for en grøn fremtid

igangsættes

derfor en række indsatser, som på sigt skal sørge

for markante reduktioner i det offentlige indkøbs

klimaaftryk

Først og fremmest vil regeringen skrive danmarks-

historie med et kommende ambitiøst reduktionsmål

for det offentlige indkøb, som skal være en driver

for indsatsen frem mod reduktionen af Danmarks

udledninger med 70 pct i 2030 og mod klimaneu-

tralitet senest i 2050

Reduktionsmålet suppleres og understøttes af initi-

ativer, der er møntet på specifikke indkøbsområder

og på at gøre det lettere at købe grønt ind

Samtidig igangsætter regeringen strukturelle initi-

ativer for at professionalisere det offentlige indkøb

Der skal være de rigtige kompetencer og den rigtige

organisering, så indkøbet bliver varetaget der, hvor

ekspertisen til at gøre det klogt og grønt findes

Og så skal der være et stærkt ledelsesfokus, som

skal sørge for, at planlægningen af indkøbet bliver

langsigtet og strategisk, samtidig med at de dygtige

indkøbsmedarbejdere får friheden til at købe klo-

gere og grønnere ind

Endelig skal vi fokusere mere på de private virksom-

heder, der handles med

GRØNNE INDKØB FOR EN GRØN FREMTID – STRATEGI FOR GRØNNE OFFENTLIGE INDKØB

Konkrete initiativer

Reduktionsmål for det offentlige indkøb

Regeringen vil sætte et ambitiøst reduktionsmål

for klimapåvirkningen af det offentlige indkøb frem

mod 2030

Det skal ske på baggrund af arbejdet med videreud-

vikling af beregningsmodellen for klimaaftrykket af

det offentlige indkøb og fremskrivningen af aftryk-

ket til 2030 Reduktionsmålet forventes at kunne

fastlægges i slutningen af 2021

Koordination og udvikling af grønne indkøb

For at styrke koordinationen og udviklingen af

arbejdet med grønne offentlige indkøb etableres en

fast implementeringsgruppe for arbejdet med del-

tagelse af relevante aktører i staten KL og Danske

Regioner inviteres til at deltage heri

Afskovningsfrit indkøb så vidt muligt i 2023 og

senest i 2025

Regering igangsætter et arbejde med gradvist at

indfase krav til, at statens indkøb af en række land-

brugsvarer sker ansvarligt og afskovningsfrit Vi

begynder med palmeolie og soja På sigt kan kravet

udvides til også at gælde andre landbrugsvarer, fx

kaffe, kakao og gummi Den gradvise indfasning

vil ske i tæt dialog med de relevante markeder, og

målet er, at det offentlige indkøb skal være afskov-

ningsfrit i 2023, hvis det markedsmæssigt er muligt,

og ellers senest i 2025

Emissionsfri køretøjsflåde i det offentlige i 2030

Regeringen igangsætter et arbejde med at udar-

bejde en plan for en gradvis omstilling af hele den

offentlige køretøjsflåde til emissionsfri køretøjer

frem mod 2030, dog undtaget af operative køretø-

jer Der er allerede indgået aftaler med de største

kommuner, som indebærer, at de forpligter sig på

frivillige målsætninger, eksempelvis at alle nyind-

købte bybusser og personbiler skal være emissions-

fri fra 2021 Det kræver tæt samarbejde og hårde

prioriteringer, men det er et væsentligt skridt på

vejen til et grønnere indkøb Staten udbyder derud-

over en forpligtende, fællesstatslig indkøbsaftale

for taxakørsel, hvor grønne parametre bliver en

central del af evalueringen

Regeringens ministre vil gå foran i omstillingen af

køretøjsflåden Derfor forhøjes minimumskravet til

indkøb af ministerbiler fra energiklasse B til A+++,

hvilket i praksis vil afskære muligheden for at ind-

købe dieselbiler og præcisere, at der kun kan købes

el- og hybridbiler Den sidste dieselbil forventes

udfaset af ministerbilsflåden ved udgangen af 2023,

hvor disse vurderes udtjente

Alle offentlige indkøb skal være miljømærkede i

2030

Ud over at gøre det obligatorisk for statslige ind-

købere at vælge et miljømærket produkt eller et

produkt, der lever op til tilsvarende krav, sætter

regeringen som mål, at alle offentlige indkøb på

områder, hvor der findes officielle mærkningsord-

ninger, skal være miljømærkede eller leve op til

tilsvarende krav i 2030 Den konkrete indfasning

vil ske i tæt samarbejde med virksomhederne på

de enkelte områder, sådan at vi fx sikrer, at små og

mellemstore virksomheder ikke bliver dårligt stillet

For at understøtte at flere virksomheder kan leve

op til krav om miljømærkede offentlige indkøb,

styrkes vejledningsindsatsen over for små og mel-

lemstore virksomheder, der ønsker at reducere og

dokumentere deres miljø- og klimapåvirkning med

miljømærker og grønne standarder

Boks 4

Så vidt muligt i 2023 og senest i 2025 skal statens indkøb af en række landbrugs-

varer være afskovningsfrie

I 2030 skal den offentlige køretøjsflåde være emissionsfri

I 2030 skal alle offentlige indkøb være miljømærkede

GRØNNE INDKØB FOR EN GRØN FREMTID – STRATEGI FOR GRØNNE OFFENTLIGE INDKØB

Grønne datacentre

Regeringen igangsætter et fællesoffentligt arbejde

med at undersøge, hvilke krav til datacentre der

bedst kan sikre, at det offentlige indkøber opbeva-

ring og behandling af data så klima- og miljøvenligt

som muligt Regeringen vil i den forbindelse samar-

bejde med virksomheder, der allerede har erfaring

med at etablere grønne datacentre i Danmark

Arbejdet skal give mulighed for, at der udtænkes

helt ny og innovative måder at arbejde med dataop-

bevaring og –behandling

Energibesparelser i staten

Regeringen vil som led i den grønne omstilling af

bygningsdriften fortsætte indsatsen med energibe-

sparelser i staten i perioden 2021-2030 Det inde-

bærer bl a mål for reduktion af energiforbruget i

statslige bygninger, og at ministerierne skal udar-

bejde energieffektivitetsplaner, hvor der blandt

andet redegøres for frivillig udfasning af olie- og

gasfyr

Grønne værdibaserede kontrakter

Offentlige kontrakter skal skabe mere rum for

grøn innovation og nytænkning - også efter at kon-

trakten er indgået Regeringen igangsætter derfor

med inspiration fra byggeriet, sundhedssektoren

og it-området et arbejde med at udvikle standard-

modeller for værdibaseret honorering i kontrakter,

sådan at offentlige indkøbere kan få hjælp til at

lave kontrakter, der giver leverandøren grønne

incitamenter

Digitalisering af det offentlige indkøb

Regeringen vil udbrede e-handel i den offentlige

sektor og anvende det til at tilskynde til grøn ind-

købsadfærd, fx ved at fremhæve varer i e-kataloger

baseret på officielle grønne mærkningsordninger

(Svanemærket og EU-blomsten, det røde Ø-mærke

og EU’s økologilogo (det grønne blad))

Bedre grønne data i e-handel

Den digitale standard for e-kataloger opdateres

løbende, så leverandører, herunder små og mel-

lemstore virksomheder, får mulighed for at anføre

grønne faktorer, fx miljømærker eller lignende

Målet er at øge efterspørgslen efter grønne produk-

ter ved at give leverandører mulighed for at oplyse

om produkters grønne data på en sammenlignelig

måde, så det blandt kan fremhæves for indkøbere,

når der e-handles

Grønne tekstiler i det offentlige

Regeringen etablerer et partnerskab mellem offent-

lige institutioner, fx regionerne, deres leverandører

og samarbejdsparter, for at undersøge, hvordan

det offentlige tekstilforbrug kan blive grønnere

Partnerskabet skal komme med anbefalinger til nye

krav, indkøbsmodeller eller lignende i slutningen af

2021 Dette skal bl a skabe plads til nytænkning og

innovation på området

Krav til engangsprodukter og emballage

Der igangsættes et arbejde med at stille forslag

til obligatoriske krav eller kvalitetskriterier til

engangsprodukter og emballage, herunder trans-

portemballage, der skal sikre genanvendelige mate-

rialer for engangsprodukter og stimulere markedet

for genanvendt plastik Der udarbejdes et oplæg til

kravene samt evalueringskriterierne, som forelæg-

ges implementeringsgruppen for grønne offentlige

indkøb

Charter for godt og grønt indkøb

For at styrke prioriteringen af indkøb har regerin-

gen taget initiativ til at fastlægge en række fælles

kvalitetsstandarder for professionelt indkøb i et

charter, som udarbejdes i 2021 Charteret vil inde-

holde målbare initiativer for blandt andet grønt

indkøb, indkøbskompetencer, organisering og ledel-

sesfokus som tilsluttede organisationer forpligter

sig til Alle ministerområder vil blive forpligtet til at

tilslutte sig charteret Kommuner, regioner og selv-

ejende institutioner opfordres til at tilslutte sig

Grønne transportkrav til leverandører til det

offentlige

For at sende et klart signal til markedet om, at det

offentlige efterspørger mere klimavenlig transport

også når det gælder transport af varer, vil regerin-

gen gøre det til standarden, at der i forbindelse med

konkrete udbud vurderes, om det er muligt at stille

krav om en mere klimavenlig transport Initiativet

vil indgå i Charter for godt og grønt indkøb

Kompetenceudvikling af indkøbere

For at sikre de rigtige kompetencer iværksætter

regeringen et kompetenceudviklingsprogram for

statslige indkøbere Der udvikles et generelt forløb

med indkøbere, såvel forløb med specifikt kommer-

cielt og grønt sigte Tilslutning til Charter for godt

og grønt indkøb indebærer en forpligtelse til at

sende relevante indkøbere på uddannelsesforløbet

Styrkelse af Sekretariat for Grønne Indkøb

Der efterlyses bl a i Klimapartnerskaberne en

central aktør, der kan være autoritativ på området

for grønne indkøb og understøtte både offentlige

institutioner og private aktører i den fælles opgave,

som grøn omstilling i det offentlige indkøb er Det

vil regeringen levere ved at styrke

Sekretariat for

Grønne Indkøb,

der i dag betjener

Partnerskab for

Offentlige Grønne Indkøb (POGI)

Forum for Bære-

dygtige Indkøb

Styrkelsen skal sikre øget koordine-

ring mellem centrale aktører på området, og bety-

der, at sekretariatet fremover bliver hovedindgang

for vejledning og rådgivning af både leverandører

GRØNNE INDKØB FOR EN GRØN FREMTID – STRATEGI FOR GRØNNE OFFENTLIGE INDKØB

og offentlige indkøbere om grønne offentlige

indkøb

Mere fleksible offentlige indkøbsaftaler

Regeringen vil understøtte, at det offentlige indkøb

i højere grad giver plads til udvikling og innovation,

også på helt almindelige indkøbsområder Det skal

bl a ske ved at gøre mere brug af dynamiske aftale-

former, der tillader, at der løbende kan komme nye

leverandører til på længerevarende indkøbsaftaler

Fællesoffentligt indkøbssamarbejde

Ambitionerne om markant at reducere hele den

offentlige sektors klimaaftryk kræver et tæt samar-

bejde mellem stat, kommuner og regioner Regerin-

gen vil derfor styrke og udvikle det fællesoffentlige

indkøbssamarbejde bl a med flere fællesoffentlige

aftaler, datasamarbejde til brug for beregningen af

klimaaftrykket og et samarbejde med kommunerne

og regionerne om fastsættelsen af standarder for

professionelt indkøb i hele den offentlige sektor

Offentlig-privat samarbejde om innovation

Regeringen vil styrke det offentlig-private samar-

bejde om innovation og ny teknologi og har sammen

med KL og Danske Regioner aftalt, at vi i fællesskab

vil undersøge mulighederne for et bredere sam-

arbejde Gennem samarbejdet skal der udvikles

værktøjer og bidrages til konkrete innovations-

projekter på tværs af de offentlige myndigheder

Kompetencerne i innovative indkøb og fleksible

udbud skal styrkes, og der skal støttes med rådgiv-

ning om de konkrete processer Alle løsningerne

skal udvikles i et samarbejde mellem erhvervslivet

og det offentlige, bl a gennem et øget samspil med

erhvervsfremmesystemet

Sådan får vi sat gang i den langsigtede udvikling,

som er nødvendig for en klog, grøn omstilling af det

offentlige indkøb

Det er en afgørende del af den grønne omstilling af det

offentlige indkøb, at vi opnår mere og bedre viden om

klimaaftrykket af de enkelte indkøb. Derfor skal der

arbejdes videre med den beregningsmodel, der er

udviklet til at opgøre klimaaftrykket."

GRØNNE INDKØB FOR EN GRØN FREMTID – STRATEGI FOR GRØNNE OFFENTLIGE INDKØB

3. Grøn viden

og værktøjer

Det offentlige indkøbs klimaaftryk udgør aktuelt

12 mio. ton drivhusgas, hvoraf ca. 4 mio. ton udle-

des i Danmark

og ca. 8 mio. ton udledes uden for

Danmark . Det skal reduceres markant frem mod

2030, og regeringen vil derfor som et af de første

lande i verden sætte et reduktionsmål for det

offentlige indkøbs klimaaftryk. Det kræver mere

viden og bedre værktøjer.

12,0 mio. ton

Figur 5

Det offentlige

indkøbs

klimaaftryk

i indland og

udland

Udledning af drivhusgas i Danmark

4,1 mio. ton

Udledning af drivhusgas i udlandet

7,8 mio. ton

Samlet udledning

Anm : Tallene summer ikke til 12,0 grundet afrunding

Vi har ikke tidligere vidst nøjagtig, hvor meget driv-

husgas der bliver udledt på grund af det offentlige

indkøb Variationen i, hvad det offentlige køber, er

meget stor, og det, der bliver købt, består af mange

enkelte dele og materialer, som belaster klimaet og

miljøet på forskellige måder og i forskelligt omfang

Med

Grønne indkøb for en grøn fremtid

har regerin-

gen for første gang opgjort klimaaftrykket af det

offentlige indkøb Opgørelsen giver et øjebliks-

billede på udledningen af drivhusgasser fra det

samlede offentlige indkøb Fx kan vi sige, hvad

klimaaftrykket samlet set var i 2019 af det offent-

lige fødevareindkøb Men vi har ikke på nuværende

tidspunkt tal på, hvor meget af det offentlige indkøb

af fødevarer der går til fx oksekød og bønner, og

derfor ved vi ikke hvor stor en del af udledningen,

der kommer fra henholdsvis de mere og mindre

klimabelastende fødevarekategorier

Det betyder, at vi heller ikke på nuværende tids-

punkt kan sige, hvor mange ton drivhusgas det vil

spare, hvis vi kun købte mindre klimabelastende

fødevarer

Det samlede offentlige indkøb på ca 380 mia kr inkluderer blandt andet de offentlige selskaber og mellemoffentlige betalinger Opgø-

relsen af klimaaftrykket Analysen er baseret på fakturadata for staten, kommunerne og regionerne svarende til ca 185 mia kr

Opgørelsesmetoderne, der anvendes ifm det offentlige indkøbs klimaaftryk og ifm 70 pct -målsætningen er ikke ens Opgørelsen ifm

70 pct - målsætningen er baseret på klimaaftrykket fra produktion i Danmark, jf FN's opgørelsesmetode Opgørelsen af det offentlige

indkøbs klimaaftryk er baseret på forbrug Det betyder, at reduktioner i klimaaftrykket fra det offentlig indkøb kun bidrager til opfyldelse

af 70 pct -målsætningen i det omfang, reduktionen medfører lavere udledning fra produktion i Danmark

GRØNNE INDKØB FOR EN GRØN FREMTID – STRATEGI FOR GRØNNE OFFENTLIGE INDKØB

Figur 6

1,6

2,1

0,9

0,5

0,7

0,6 12,0

Udledning på

de enkelte

indkøbs-

områder

2,6

1,7

0,5

Bygninger og veje

Sundhedsydelser mv.

Biler og brændstof

Øvrige

serviceydelser

Øvrige indkøb

It- udstyr og

it-service

El, vand og varme

Transport af ting

og personer

Anm : Tallene summer ikke til 12,0 grundet afrunding Øvrige varer omfatter varer, som ikke er indeholdt i de øvrige indkøbskategorier,

fx kontormøbler og printerpapir Øvrige serviceydelser omfatter serviceydelser, som ikke er omfattet af de øvrige indkøbskategorier, fx

facility management-ydelser Øvrige indkøb omfatter indkøb, som ikke har kunnet henføres til de øvrige indkøbskategorier

Og derfor kan vi heller ikke sige, hvor stor den sam-

lede reduktion fra strategien vil være Det er der

heller ingen andre, der kan

Grønne indkøb for en grøn fremtid er første skridt i

retningen af at ændre på det

Det er en afgørende del af den grønne omstil-

ling af det offentlige indkøb, at vi opnår mere

og bedre viden om klimaaftrykket af de enkelte

indkøb Derfor skal der arbejdes videre med den

beregningsmodel, der er udviklet til at opgøre

klimaaftrykket

I opgørelsen af klimaaftrykket er der nogle områder,

der skiller sig ud ved at være årsag til markante

drivhusgasudledninger Det skyldes en kombina-

tion af, at det er områder, der generelt har en stor

drivhusgasudledning, og at det er områder, hvor det

offentlige har et anseeligt forbrug

Det gælder i udgangspunktet følgende kategorier:

• Køretøjer og øvrig transport

• Fødevarer, primært til offentlige køkkener

(herunder skoler, plejehjem, hospitaler og

kantinedrift)

• Forsyning (el, vand og varme)

• It, herunder datacentre

• Byggeri og anlæg

Nogle af dem er en del af en langsigtet infrastruk-

turplanlægning, som skal adresseres nationalt Et

af de områder er forsyning, hvor den første del

af regeringens klimahandlingsplan har grøn el og

varme som centrale elementer Konsekvensen af

det bliver en løbende reduktion af drivhusgasud-

ledningen på forsyningsområdet frem mod 2030,

og denne reduktion gælder også den væsentligste

del af det offentlige forsyningsindkøb Det andet

infrastrukturelle område er byggeri og anlæg Her

sættes retningen for det længere sigte med

Strategi

for bæredygtigt byggeri,

der offentliggøres i 2020

For på længere sigt at kunne arbejde endnu mere

målrettet med at reducere klimaaftrykket og miljø-

belastningen af det offentlige indkøb er der behov

for bedre data på indkøbsområdet Det handler fx

om at kunne skelne imellem indkøb af en elbil fra

en dieselbil og oksekød fra linser Derfor ønsker

regeringen at igangsætte et samarbejde med kom-

munerne og regionerne om at sikre et deltaljeret

og ensartet datagrundlag for hele den offentlige

sektors indkøb

Når vi ved, hvad vi køber ind, skal vi koble det med

udledningsfaktorerne, dvs hvor meget drivhusgas

der bliver udledt i forbindelse med produktionen,

transporten, forbruget osv Udledningsfaktorer

er noget, der går på tværs af landegrænser, og

det kræver derfor omfangsrige opgørelser af

Total (mio. ton)

Fødevarer

Øvrige varer

GRØNNE INDKØB FOR EN GRØN FREMTID – STRATEGI FOR GRØNNE OFFENTLIGE INDKØB

Konklusionerne fra udredningen af mulighederne i udbudsloven for at varetage grønne

hensyn

Boks 5

• Udbudsloven giver ganske vide rammer for at varetage grønne hensyn i udbud

• Indholdet af de offentlige indkøb kan derfor relativt frit fastlægges i indkøbspolitikken

• Der kan stilles krav til tilbudsgiverne, produkterne, produktionsprocesserne mv , så længe kra-

vene er knyttet til det konkrete indkøb – dvs kontraktens genstand

• Der kan fx stilles krav om, at en konkret opgave udføres på en særlig klima/miljøvenlig måde

eller transporteres på en særlig måde

• Desuden kan ordregivere ved at anvende de frivillige udelukkelsesgrunde i udbudsloven

udelukke virksomheder, der har tilsidesat gældende forpligtelser inden for det miljømæssige

område

• Udbudslovens begrænsninger i forhold til klima og miljø består primært i forbuddet mod at stille

krav, som ikke er direkte forbundet til kontraktens genstand Det betyder, at det i et udbud fx

ikke må kræves, at en leverandør er tilsluttet et særligt klimacharter, eller at leverandører skal

have en generel miljøpolitik eller skal fremlægge et generelt miljøregnskab

drivhusgasudledningen i forskellige industrier i

forskellige lande

Det er desuden yderst centralt at kunne opgøre

drivhusgasudledningen mere nøjagtigt, fordi for-

skellige produkter har forskellige klimapåvirkninger

Derfor har regeringen også iværksat arbejdet med

at opstille og videreudvikle en beregningsmodel

for klimaaftrykket af det offentlige indkøb bl a

med sparring fra en ekspertgruppe bestående af

Danmarks Statistik, Aalborg Universitet, Syddansk

Universitet, Klimarådets sekretariat, CONCITO og

Det Miljøøkonomiske Råd

Med dette arbejde går regeringen foran og sikrer

den nødvendige udvikling for at gøre det muligt

løbende at følge udviklingen i grønne offentlige

indkøb På den måde støtter regeringen også op om

en ambitiøs indsats for grønne indkøb i EU, der bl a

indebærer obligatoriske kriterier og mål for grønne

offentlige indkøb samt monitorering af grønne

offentlige indkøb

Det er vigtigt, at den viden vi opnår gennem arbej-

det med løbende at beregne klimaaftrykket af det

offentlige indkøb bliver så bredt tilgængeligt som

muligt, sådan at offentlige institutioner kan bruge

den lokalt til at træffe indkøbsbeslutninger på et

oplyst og grønt grundlag

Det er også vigtigt, at viden om klimaaftrykket og

om grønne indkøb i det hele taget deles og bliver

brugt aktivt Derfor vil regeringen styrke videns-

delingen og formidlingen af værktøjer gennem en

digital portal og sørge for styrket vejledning i ram-

mevilkårene for grønne indkøb

Konkrete initiativer

Regeringen tager med

Grønne indkøb for en grøn

fremtid

første skridt til bedre og mere tilgængelig

viden om klimaaftrykket af det offentlige indkøb og

om grønne indkøb i det hele taget Det består i:

Årlig beregning og fremskrivning af klimaaftrykket

Der skal ske årlige beregninger og fremskrivninger

af det samlede klimaaftryk af det offentlige indkøb

samt videreudvikling af beregningen i forbindelse

med den årlige klimaaftryksberegning Videreud-

viklingen består dels i en fremskrivning af klimaaf-

trykket frem mod 2030, dels udvikling af modellen

for på sigt at kunne beregne, hvad effekten vil

være af at omlægge til grønnere indkøb De første

beregninger og fremskrivninger færdiggøres i 2

halvår af 2021 med henblik på at kunne opstille

et reduktionsmål, og der gennemføres derefter,

fra og med foråret 2023, årlige beregninger og

fremskrivninger

Digitalt værktøj til at finde de rigtige redskaber

Vidensportalen

Den Ansvarlige Indkøber

omdannes

til en automatiseret løsning, så brugeren gennem

besvarelse af spørgsmål bliver præsenteret for

relevante redskaber i stedet for selv at skulle iden-

tificere dem Løsningen kommer til at blive udbredt

gennem de eksisterende, centrale rådgivningsmu-

ligheder, der findes i den offentlige sektor

Digitalt værktøj til beregning af totalomkostninger

for indkøb

For at understøtte udbredelsen af, at indkøb

foretages på baggrund af totalomkostningsprin-

cipper, igangsætter regeringen et arbejde med at

GRØNNE INDKØB FOR EN GRØN FREMTID – STRATEGI FOR GRØNNE OFFENTLIGE INDKØB

digitalisere TCO-værktøjer yderligere, sådan at

indkøbere på en brugervenlig måde kan udregne

omkostningerne i hele produktets levetid

Vejledning i de grønne muligheder i udbudsloven

Regeringen vil sørge for, at der udarbejdes en juri-

disk vejledning, der hjælper offentlige indkøbere

med at bruge mulighederne i udbudsloven for at

varetage grønne hensyn i forbindelse med indkøb af

både varer og tjenesteydelser

Vejledning i krav til levetidsforlængelse

Der udarbejdes en vejledning til offentlige ind-

købere om, hvordan de kan stille krav til udvidet

garanti og reparationsmuligheder med henblik på at

sikre en længere levetid for produkter, fx elektro-

nik, hårde hvidevarer, møbler og transportmidler

Vejledningen skal indeholde konkrete forslag til

krav, som kan bruges i udbudsmaterialet

Sådan får vi den nødvendige viden til at kunne

træffe de grønne valg, når der købes ind i det

offentlige

GRØNNE INDKØB FOR EN GRØN FREMTID – STRATEGI FOR GRØNNE OFFENTLIGE INDKØB

Størrelsen af det offentlige indkøb

Boks 6

Det offentlige indkøb kan opgøres på flere måder Èn måde er en opgørelse på baggrund af national-

regnskabet og en anden måde er en opgørelse på baggrund af fakturadata, dvs de regninger, som

det offentlige betaler til eksterne leverandører Fakturadata er meget mere detaljeret end data fra

nationalregnskabet, idet fakturaer typisk vil indeholde informationer om købet i form af varebeskri-

velser, mængdeopgørelser mv

Opgøres det offentlige indkøb på baggrund af nationalregnskabet, beløber det sig til ca 380 mia kr

i 2019 Denne opgørelse er baseret på konkrete udgiftsposter fra nationalregnskabet

Opgøres det offentlige indkøb på baggrund af fakturadata i stat, kommuner og regioner, beløber det

samlede offentlige indkøb sig til ca 185 mia kr Opgørelsen af størrelsen af det offentlige indkøb er i

nærværende strategi opgjort på baggrund af fakturadata

Forskellen på de to opgørelser skyldes blandet andet, at en række poster medregnes i nationalregn-

skabsmetoden, såsom offentlige virksomheders indkøb, husleje, interne offentlige betalinger og

moms, når det offentlige indkøb opgøres på baggrund af nationalregnskabet

Alene indkøb via offentlige virksomheder udgør i sig selv ca 100 mia kr Her er der tale om indkøb

hos virksomheder, som fx Energinet, HOFOR, DSB og Ørsted, som har egne grønne strategier Her-

udover udgør husleje, interne offentlige betalinger og moms i sig selv samlet godt 50 mia kr

Når disse poster fratrækkes, svarer opgørelsen af det offentlige indkøb på baggrund af fakturadata

omtrent til opgørelsen på baggrund af nationalregnskabsdata

Opgørelse over

indkøb i staten,

kommunerne

og regionerne

31 mia. kr.

til bygninger og veje

22 mia. kr.

til sundhedsydelser

19 mia. kr.

til It-udstyr og

it-service

11 mia. kr.

til el, vand og varme

185

mia. kr.

10 mia. kr.

til transport af ting

og personer

5 mia. kr.

til fødevarer

3 mia. kr.

til biler og brændstof

28 mia. kr.

til øvrige varer

9 mia. kr.

til øvrige indkøb

47 mia. kr.

til øvrige

serviceydelser

OKTOBER 2020

Finansministeriet

Christianborgs Slotsplads 1

Tlf : +45 3392 3333

E-mail: fm@fm dk

ISBN 978-87-93823-45-7 (digital version)

ISBN 978-87-93823-46-4 (trykt version)

2020/21:4

Design: Regeringens Kommunikationsenhed

Layout:

Økonomistyrelsen

Publikationen kan hentes på

www regeringen dk / www fm dk

Fotokreditering:

Forside: FOTO: Colourbox

Side 12: FOTO: Colourbox

Side 17: FOTO: Johnér

Side 23: FOTO: iStock

Finansministeriet

Christianborgs Slotsplads 1

Tlf : +45 3392 3333

E-mail: fm@fm dk