Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2313296_0001.png
Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 319
Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del - Bilag 130
Offentligt
NOTAT
Koncern Jura
J.nr. 2020-23104
Ref. PAOPE
Den 18. november 2020
Redegørelse for forløbet vedrørende manglende hjemmel
til at udvide den hidtidige indsats med aflivning af mink til
hele landet
Indledning
Den 15. juni 2020 blev der første gang konstateret COVID-19 i mink i Danmark.
Den 23. september blev der igangsat uanmeldte stikprøvekontroller på danske mink-
farme for at sikre overholdelse af regler om værnemidler og smittebeskyttelse. Samti-
dig blev overvågningen i Hjørring, Frederikshavn, Jammerbugt og Brønderslev kom-
muner intensiveret.
Den 1. oktober konstateredes, at de iværksatte tiltag ikke havde været tilstrækkelige til
at inddæmme smittespredningen. I forlængelse af risikovurderinger fra Statens Serum
Institut besluttede regeringen, at smittede besætninger samt besætninger inden for en
7,8 km radius af smittede besætninger fremadrettet skulle aflives med hjemmel i lov
om hold af dyr. Antallet af smittede minkfarme er efterfølgende steget betydeligt, og
der har i perioden siden pågået en omfattende indsats med nedslagning af mink.
Den 3. november afgav Statens Serum Institut en ny og skærpet risikovurdering ved-
rørende minkavl, som Sundhedsstyrelsen tilsluttede sig. Statens Serum Institut kon-
kluderer i vurderingen følgende:
”En
fortsat minkavl under en igangværende COVID-19 epidemi indebærer
en betydelig risiko for folkesundheden, herunder for mulighederne for at fo-
rebygge COVID-19 med vacciner.”
Vurderingen er baseret på en række faktorer, og Statens Serum Institut uddyber kon-
klusionen med følgende:
”Per 2. november 2020 er der konstateret SARS-CoV-2
smitte på 191 mink-
farme. Denne udvikling er sket til trods for en intensiv indsats fra myndig-
hedernes side mhp. at begrænse smitten. Samtidig ses smitte med nye typer
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 352: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvad ministeren gjorde internt i regeringen – herunder i relation til statsministeren – for at udbrede kendskabet til den manglende hjemmel til aflivning af raske mink, til justitsministeren
SARS-CoV-2 virus, der tilpasser sig mink (minkvarianter) i lokalbefolknin-
gen, og der er en stærk geografisk og tidsmæssig sammenhæng mellem an-
tal positive minkfarme og smitteforekomst blandt mennesker. Mink med
SARS-CoV-2 udgør et stort reservoir af virus, der er en stor erhvervsrisiko
forbundet med minkavl i smittede områder, og det er ikke lykkedes at be-
grænse yderligere spredning til det omgivende samfund. På grund af de æn-
dringer, der optræder i spike proteinet i flere af minkvarianterne af virus,
er der risiko for at vacciner, der er rettet imod spike proteinet ikke vil give
optimal beskyttelse imod de nye virus, der opstår i mink, og immuniteten
fra overstået COVID-19 infektion kan give mindre beskyttelse mod de nye
virusvarianter.
Hvis minkproduktionen fortsættes i Danmark, således at der i 2021 gen-
etableres en stor population af mink, vurderes det for overvejende sandsyn-
ligt, at denne population vil være modtagelige for smitte. Derudover forven-
tes der stadigt at være SARS-CoV-2 i omløb blandt mennesker og ingen be-
tydende immunitet i befolkningen før størstedelen af befolkningen er vacci-
neret. Dermed er der en betydelig risiko for gentagelse af smittespredning
blandt mink og mennesker, som er set i Vestdanmark i 2020. Dette vurderes
at indebære en stor risiko for folkesundheden, både ved at medføre større
sygdomsbyrde blandt mennesker, og ved at et stort virusreservoir i mink
øger risikoen for, at der igen opstår nye virusmutationer, som vacciner ikke
giver optimal beskyttelse imod. Samlet set kan den flokimmunitet, der opnås
ved vaccination eller overstået infektion, risikere at blive svækket eller ude-
blive. Det må samtidigt forventes at betyde en væsentlig forringelse af vores
muligheder for at bevare epidemikontrol i Danmark, hvilket kan medføre,
at man må indføre yderligere restriktioner og begrænsninger på samfunds-
livet mv.”
I forlængelse heraf besluttede regeringen den 3. november 2020, at alle mink i Dan-
mark skal aflives.
For overordnet baggrund for og beslutningerne om strategi til bekæmpelse af spred-
ning af COVID-19 i danske minkbesætninger siden konstateringen af det første tilfælde
den 15. juni 2020 henvises til Miljø-
og Fødevareministeriets ”Redegørelse for bag-
grund for og beslutning om strategi til bekæmpelse af spredning af COVID-19 i danske
minkbesætninger”.
Formål og afgrænsning
Redegørelsen omfatter en generel beskrivelse af forløbet vedrørende manglende hjem-
mel til at udvide den hidtidige indsats med aflivning af mink til hele landet.
Redegørelsen er tidsmæssigt afgrænset til at omfatte perioden fra forberedelsen af mø-
det i regeringens Koordinationsudvalg den 3. november 2020, hvor der på baggrund
af Statens Serum Instituts risikovurdering bl.a. blev truffet beslutning om aflivning af
alle mink i Danmark, og frem til og med udsendelsen af Fødevarestyrelsens reviderede
brev til minkavlerne af 10. november 2020. Det bemærkes dog, at der endvidere er
2
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 352: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvad ministeren gjorde internt i regeringen – herunder i relation til statsministeren – for at udbrede kendskabet til den manglende hjemmel til aflivning af raske mink, til justitsministeren
redegjort for, om relevante regeringsudvalg har behandlet andre sager med relation til
hjemmelsspørgsmål om aflivning af mink siden september 2020.
Det bemærkes, at redegørelsen er udarbejdet med bidrag fra Fødevarestyrelsen under
Miljø- og Fødevareministeriet og fra øvrige relevante ministerier (i relevant omfang
under inddragelse af underliggende myndigheder), der har været involveret i forløbet.
Det skal endvidere understreges, at redegørelsen er baseret på de indsamlede doku-
menter, e-mails og andet skriftligt materiale. I beskedent omfang er embedsmænd, der
har været involveret i forløbet, blevet bedt om at afklare spørgsmål, som det skriftlige
materiale gav anledning til.
Det bemærkes endelig, at når det i redegørelsen for det faktiske forløb nedenfor anfø-
res, at en sag ”forelægges” fødevareministeren,
skal det herved forstås, at sagen lægges
videre til ministeren i ministeriets elektroniske sagsstyringssystem. Dette er derfor
ikke ensbetydende med, at ministeren bliver bekendt med sagen på forelæggelsestids-
punktet.
Omtale af ministerier i det følgende omfatter ikke ministre og departementschefer,
medmindre dette er særskilt fremhævet.
Redegørelse for det faktiske forløb
Der redegøres i det følgende for det faktiske forløb vedrørende manglende hjemmel til
at udvide den hidtidige indsats med aflivning af mink til hele landet.
Der redegøres indledningsvis for regeringssager fra september og oktober 2020 med
relation til hjemmelsspørgsmålet og dernæst for bekendtgørelsen om håndtering af
COVID-19 hos pelsdyr og fødevareministerens besvarelse af 26. oktober 2020 af
spørgsmål nr. 123 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
Der redegøres herefter for regeringsbeslutningen den 3. november 2020 om aflivning
af alle mink og spørgsmålet om hjemmel hertil samt forberedelsen heraf og for forløbet
vedrørende hjemmelsspørgsmålet efter denne regeringsbeslutning. Endvidere redegø-
res der for udmøntningen af regeringens beslutning i regi af Fødevarestyrelsen og Den
Nationale Operative Stab (NOST).
De efterfølgende afsnit redegør for drøftelser med minkbranchen og Fødevarestyrel-
sens brev til minkavlerne af 6. november 2020, hvorefter der redegøres for orientering
af fødevareministeren om manglende hjemmel til aflivning af mink uden for smittezo-
nerne og for fødevareministerens udtalelser til pressen. Endelig redegøres der for Fø-
devarestyrelsens reviderede brev til minkavlerne af 10. november 2020.
Regeringssager i september og oktober 2020 med relation til hjemmelsspørgsmålet
Den 22. september 2020 godkender fødevareministeren et cover til Forberedende
Økonomiudvalgsmøde med bilag vedrørende håndtering af coronasmitte i mink. Der
3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 352: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvad ministeren gjorde internt i regeringen – herunder i relation til statsministeren – for at udbrede kendskabet til den manglende hjemmel til aflivning af raske mink, til justitsministeren
orienteres med sagen om en række nye tiltag, der er iværksat på baggrund af smitte-
stigningen. Sagen til fødevareministeren er vedlagt et bilag, der beskriver omkostnin-
ger ved bl.a. et scenarie med aflivning af alle danske minkbesætninger. Det anføres
bl.a. om dette scenarie, at aflivning af alle danske besætninger, inklusive besætninger,
der ikke er beliggende i området omkring et udbrudssted eller ikke er under mistanke,
ikke vil kunne kræves aflivet mod erstatning på det foreliggende hjemmelsgrundlag, og
at iværksættelse af scenariet derfor vil kræve en lovændring. Det nævnte bilag indgår
ikke i det materiale, der udsendes til brug for drøftelserne i regeringens Forberedende
Økonomiudvalg, ligesom det ikke forelægges regeringens Økonomiudvalg. Af sagen til
Forberedende Økonomiudvalgsmøde fremgår bl.a. følgende:
”Der kan også ske aflivning af alle minkbesætninger ud fra et forsigtigheds-
hensyn. Dette vil dog være meget vidtgående og forudsætter en belysning af
kompensation af de berørte besætningsejere, der skønnes at beløbe sig til
3,0 mia. kr. (aflivning før pelsning) og 1,13 mia. kr. (aflivning efter pelsning)
hertil skal lægges tab af bygninger og udstyr samt håndtering af de ca.
6.000 arbejdspladser i minkerhvervet.”
Af materialet, der forelægges regeringens Økonomiudvalg, fremgår bl.a. følgende:
”Der er per 23. september 2020 konstateret smitte i 22 besætninger, hvoraf
de 3 er blevet aflivet. Udgifterne til aflivning og kompensation af de første 3
besætninger beløb sig til 8,7 mio. kr., og udgiften til aflivning og kompensa-
tion for de resterende 19 besætninger skønnes at ville beløbe sig til yderli-
gere 98,1 mio. kr. (65,2 mio. kr. hvis aflivning sker efter pelsning). Hertil vil
komme yderligere udgifter til aflivning og kompensation hvis flere besæt-
ninger konstateredes smittede. Omkostningerne ved denne aflivningsprak-
sis vil dermed afhænge af smitteudviklingen.
Aflivning af alle mink vil være et meget vidtgående tiltag, som forudsætter
en mere detaljeret belysning af konsekvenserne. Det skønnes, at de samlede
omkostninger til aflivning, rengøring og kompensation ved aflivning af alle
dyr i smittede besætninger, samt tabt værdi af bygninger og inventar, vil
beløbe sig til minimum 7 mia. kr. (før pelsning) og 5 mia. kr. (efter pelsning).
Dertil kommer tabte indtjeningsmuligheder for en fastsat overgangsperi-
ode, der skal afklares nærmere.”
Spørgsmålet om hjemmel til yderligere udvidelse af aflivningsindsatsen omtales hver-
ken i materialet til Forberedende Økonomiudvalg eller Regeringens Økonomiudvalg.
Det ovennævnte bilag, der indgik i sagen, der forelægges fødevareministeren men ikke
indgår i det materiale, der udsendes til brug for drøftelserne i regeringens Forbere-
dende Økonomiudvalg, ligesom det ikke forelægges regeringens Økonomiudvalg, ind-
arbejdes i en sag til regeringens Udvalg for Covid-19 af 1. oktober. Af denne sag fremgår
bl.a. følgende:
”Skulle smitteudviklingen udvikle sig yderligere, vil mere vidtgående tiltag,
som for eksempel aflivning af alle mink i Danmark, evt. kombineret med et
4
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 352: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvad ministeren gjorde internt i regeringen – herunder i relation til statsministeren – for at udbrede kendskabet til den manglende hjemmel til aflivning af raske mink, til justitsministeren
midlertidigt eller permanent forbud mod hold og avl af mink, kunne over-
vejes. En sådan beslutning vil dog have en væsentligt større erhvervs- og
samfundsmæssige konsekvenser. Det skønnes foreløbigt, at de samlede er-
hvervsøkonomiske omkostninger til erstatning af aflivede mink, samt tabt
værdi af bygninger og inventar, lønomkostninger og tabte driftsomkostnin-
ger etc. vil beløbe sig til 6-11 mia. kr., afhængigt af værdisættelsen af tabt
indtjening, hvilket vil skulle afklares nærmere. MFVM vurderer endvidere,
at et sådant tiltag forudsætter ændret lovgivning på området.
[…]
MFVM, JM og SUM forbereder den tekniske afklaring af det fornødne lov-
grundlag, såfremt der sidenhen måtte træffes beslutning om aflivning af
alle minkbesætninger i et geografisk område eller i hele landet.”
Diskussionen fokuserer på håndtering af coronasmitte i mink, og der træffes beslut-
ning om, at der på baggrund af de foreliggende risikovurderinger iværksættes en afliv-
ning af alle minkbesætninger, der er konstateret COVID-19-smittede, er under mis-
tanke for COVID-19-smitte, og geografisk er lokaliseret inden for en radius af 7,8 km
fra en smittet eller smittemistænkt besætning, samt at COVID-19-smitteudviklingen
fortsat følges nøje, og at regeringen vil blive forelagt et nyt beslutningsoplæg, hvis de
faglige myndigheder vurderer, at smitteudvikling i minkbesætninger skulle give behov
for iværksættelse af yderligere tiltag. Spørgsmålet om hjemmel til yderligere udvidelse
af aflivningsindsatsen drøftes ikke på mødet, og det ses således heller ikke af det fore-
liggende materiale, at der efterfølgende sker en teknisk afklaring af lovgrundlaget på
baggrund af sagen.
Det har ikke i det foreliggende materiale kunnet konstateres, at spørgsmålet om hjem-
mel til at udvide den hidtidige indsats med aflivning af mink til hele landet er blevet
omtalt i sager til brug for drøftelser i de relevante regeringsudvalg i perioden efter den
1. oktober 2020 og frem til den 3. november 2020.
Bekendtgørelsen om håndtering af COVID-19 hos pelsdyr og fødevareministerens be-
svarelse af 26. oktober 2020 af spørgsmål nr. 123 (Alm. del) fra Folketingets Miljø-
og Fødevareudvalg
§ 30 i lov om hold af dyr bemyndiger ministeren til at fastsætte regler om og meddele
påbud om gennemførelse af særlige foranstaltninger, herunder aflivning af dyr jf. be-
stemmelsens stk. 1 og 2, der lyder:
”§ 30. Ministeren for fødevarer, fiskeri
og ligestilling kan for at udrydde,
hindre, begrænse eller imødegå risiko for udbredelse af zoonotiske smitstof-
fer og af de sygdomme, der er anført i de i § 25 nævnte lister 3 og 4, fastsætte
regler om og meddele påbud om gennemførelse af særlige foranstaltninger
samt meddele forbud mod anvendelse af dyr, dele heraf eller animalske fø-
devarer, sæd, oocytter, embryoner af dyr samt gødning, hø, halm, dyrefo-
der og andre produkter og genstande, hvormed sygdomme og zoonotiske
smitstoffer kan spredes. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om og
5
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 352: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvad ministeren gjorde internt i regeringen – herunder i relation til statsministeren – for at udbrede kendskabet til den manglende hjemmel til aflivning af raske mink, til justitsministeren
meddele påbud om gennemførelse af særlige smitteforebyggende foran-
staltninger i andre tilfælde end ved udbrud eller mistanke om udbrud.
Stk. 2. Foranstaltningerne i henhold til stk. 1 kan bl.a. omfatte:
1) For dyrehold og vildtlevende dyr:
[…]
h) aflivning af dyr, herunder i et område omkring et udbrudssted, eller
slagtning på særlige vilkår[...]
Fødevarestyrelsen udstedte den 8. oktober 2020 bekendtgørelse nr. 1455, som bl.a. i
medfør af § 30, stk. 1, 3 og 4, i lov om hold af dyr, fastsætter supplerende bestemmelser
for håndteringen af COVID-19 hos pelsdyr. Det bemærkes, at bekendtgørelse nr. 1455
pr. 11. november 2020 kl. 18.00 er ophævet og erstattet af bekendtgørelse nr. 1589 af
11. november 2020 med senere ændringer.
Den 26. oktober besvarer fødevareministeren spørgsmål nr. 123 (Alm. del) fra Folke-
tingets Miljø- og Fødevareudvalg (stillet efter ønske fra René Christensen (DF)), hvor
ministeren anmodes om en kommentar til
”henvendelsen
af 20/10-20 fra Landbrug &
Fødevarer om hjemlen til aflivning af mink og rammen for erstatningshåndtering af
smittet og ikke smittet besætning, jf. MOF alm. del - bilag 44”.
Ministeren refererer i besvarelsen et svar fra Fødevarestyrelsen, der bl.a. oplyser, at:
”Mink i smittede besætninger aflives efter § 14 i bekendtgørelse
om COVID-
19 hos pelsdyr (bekendtgørelse nr. 1455 af 8. oktober 2020). Mink i besæt-
ninger i en radius af 7,8 km fra en smittet besætning aflives efter § 15 i
samme bekendtgørelse.
Erstatning for såvel de aflivede dyr som driftstab sker efter § 56 i lov om
hold af dyr, der henviser til erstatningsbekendtgørelsen […].”
Bekendtgørelse nr. 1455 udmønter bl.a. hjemlen i § 30 i lov om hold af dyr til at fast-
sætte nærmere regler om aflivning mv. Det fremgår ikke af bekendtgørelsesteksten el-
ler de foreliggende oplysninger om tilblivelsen af bekendtgørelsen eller besvarelsen af
26. oktober 2020 af det nævnte folketingsspørgsmål, at der i den forbindelse skulle
være taget stilling til, om der vil være hjemmel i lov om hold af dyr til at udvide den
hidtidige indsats med aflivning af mink til hele landet.
Regeringsbeslutningen og forberedelsen heraf
På et møde med Fødevarestyrelsen og Kopenhagen Fur den 2. november 2020 orien-
terer Statens Serum Institut om de resultater, der danner grundlag for den risikovur-
dering, som seruminstituttet afgiver dagen efter.
Det fremgår bl.a. af seruminstituttets risikovurdering, at foreløbige undersøgelser af
en muteret virusstamme (cluster 5) tyder på, at dette virus udviser nedsat følsomhed
6
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 352: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvad ministeren gjorde internt i regeringen – herunder i relation til statsministeren – for at udbrede kendskabet til den manglende hjemmel til aflivning af raske mink, til justitsministeren
for neutraliserende antistoffer fra personer med overstået infektion. Seruminstituttet
anfører i tilknytning hertil, at yderligere varianter er identificeret ved sekventering
men ikke undersøgt for neutralisation endnu. Dette er ifølge risikovurderingen bekym-
rende, da det potentielt kan have betydning for en kommende COVID-19-vaccines ef-
fekt over for smitte med nye minkvarianter. Statens Serum Institut vurderer endvidere,
at det ved fortsat minkproduktion
og dermed genetablering af en stor minkpopula-
tion i 2021
vil være en betydelig risiko for gentagelse af den virussmittespredning
blandt mink og mennesker, som er set i Vestdanmark i 2020. Dette vurderes at inde-
bære en stor risiko for folkesundheden, både ved at medføre større sygdomsbyrde
blandt mennesker, og ved, at et stort virusreservoir i mink øger risikoen for, at der igen
opstår nye virusmutationer, som vacciner ikke giver beskyttelse imod. Det konkluderes
i risikovurderingen, at fortsat minkavl under en igangværende COVID-19-epidemi in-
debærer en betydelig risiko for folkesundheden, herunder for mulighederne for at fo-
rebygge COVID-19 med vacciner.
Efter mødet orienterer Fødevarestyrelsen Miljø- og Fødevareministeriet forud for et
møde med Kopenhagen Fur om Statens Serum Instituts orientering.
Den 2. november om aftenen orienterer Sundheds- og Ældreministeriets departe-
mentschef Statsministeriets departementschef om, at Statens Serum Institut har fun-
det en mutation, der udviser nedsat følsomhed over for antistoffer, hvilket risikerer at
påvirke effekten af en fremtidig vaccine. Der afholdes herefter et møde på anmodning
fra Statsministeriets departementschef på departementschefniveau med deltagelse fra
Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Forsvarsministeriet, Justitsministeriet, Miljø-
og Fødevareministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet, samt Rigspolitiet og Fødeva-
restyrelsen med henblik på at vurdere situationen og den videre håndtering. Statsmi-
nisteren orienteres herom.
Den 3. november om formiddagen sender Miljø- og Fødevareministeriet en mail til Er-
hvervsministeriet, Finansministeriet, Justitsministeriet og Sundheds- og Ældremini-
steriet vedrørende materiale til brug for et møde i regeringens Økonomiudvalg. Af mai-
len fremgår det, at der vil skulle skabes retlig hjemmel til at eksekvere både et scenarie,
hvor der kun er avlsdyr i 2021, og hvor der ydes dvalekompensation samt omstillings-
pulje til de minkavlere, som alligevel bliver nødt til at forlade erhvervet som følge af
situationen, og et scenarie, hvor minkbranchen lukkes helt med ekspropriation og der-
tilhørende erstatning samt større omstillingspulje. Det fremgår videre af mailen, at
Miljø- og Fødevareministeriet mener, at en eventuel hjemmel skal skabes i epidemi-
lovgivningen.
Den 3. november om eftermiddagen aftales det på et virtuelt møde mellem departe-
mentscheferne i Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Justitsministeriet, Miljø- og
Fødevareministeriet, Statsministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet, at der skal
udarbejdes et skriftligt beslutningsgrundlag, og at en sag om reaktion på risikovurde-
ringen fra Statens Serum Institut, herunder håndtering af minkerhvervet og inddæm-
ning af smittespredning i Nordjylland, skal drøftes samme aften i regeringens Koordi-
nationsudvalg. Spørgsmålet om hjemmel til at udvide den hidtidige indsats med afliv-
ning af mink til hele landet drøftes ikke på mødet.
7
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 352: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvad ministeren gjorde internt i regeringen – herunder i relation til statsministeren – for at udbrede kendskabet til den manglende hjemmel til aflivning af raske mink, til justitsministeren
2313296_0008.png
I løbet af den 3. november er en række ministerier involveret i udarbejdelsen af mate-
rialet til mødet i Koordinationsudvalget samme aften, herunder Erhvervsministeriet,
Finansministeriet, Justitsministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet og Sundheds- og
Ældreministeriet. Der ses ikke i den forbindelse at have været drøftelser af spørgsmålet
om hjemmel til at udvide den hidtidige indsats medaflivning af mink til hele landet.
Der udsendes ad flere omgange om aftenen den 3. november materiale til mødet i Ko-
ordinationsudvalget. Statsministeriet modtager sagen til drøftelse i Regeringens Koor-
dinationsudvalg fra Justitsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet og udsender
den efter vanlig praksis til de ministerier, der skal deltage i drøftelsen. Det endelige
materiale fremsendes kort før mødet. Materialet vedrører generelt håndtering af den
aktuelle situation i lyset af seruminstituttets risikovurdering fra samme dag. Det be-
mærkes i materialet, at iværksættelse af en nødplan for aflivning af mink udarbejdet i
regi af NOST vurderes at ville forudsætte fravigelse fra en række gældende regler og
retningslinjer på miljø- og dyreområdet. Der er ikke i materialet nogen omtale af
spørgsmålet om hjemmel til at udvide den hidtidige indsats med aflivning af mink til
hele landet.
Materialet omfatter derimod en række bemærkninger med relation til spørgsmålet om
hjemmel til midlertidig eller varig nedlukning af erhvervet og økonomisk kompensa-
tion i den forbindelse. Således indgår der i materialet bl.a. et
bilag med titlen ”Kom-
pensation til minkavlere mv.” Bilaget fremtræder med dokumentvandmærke ”UD-
KAST”.
Af bilaget fremgår bl.a. følgende:
”1.
Hjælpepakke ved dvale-model
Hensigten med denne model er, at det danske mink-erhverv primo 2023 kan
begynde at genstarte sin produktion. Modellen forudsætter således opret-
holdelse af et vist antal avlsdyr. Modellen søger at lægge danske minkbe-
sætninger i dvale indtil primo 2023 under den forudsætning at det sund-
hedsfagligt er holdbart at opretholde en hvis bestand af avlsdyr. Dette kan
ske ved brug af følgende instrumenter:
-
-
-
[…]
2. Hjælpepakke ved nedlukning af erhvervet
Denne model tages i anvendelse såfremt mink-erhvervet må nedlukkes i
Danmark. I så fald tages følgende instrumenter i brug:
-
Kompensation til minkavlere og medarbejdende ægtefæller i en
overgangsperiode på fx 3 måneder (via selvstændigordningen og
kompensationsordningen for faste omkostninger)
-
Ekspropriation
Selvstændigordningen (for ejere og medarbejdende ægtefæller)
Faste omkostninger (100 pct. kompensation ved nul-omsætning;
trappemodel for virksomheder, hvor der også er anden aktivitet end
mink)
Omstillingspulje (indgår i sag om regionale indsatser på FKU/KU
denne uge)
8
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 352: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvad ministeren gjorde internt i regeringen – herunder i relation til statsministeren – for at udbrede kendskabet til den manglende hjemmel til aflivning af raske mink, til justitsministeren
-
[…]
Omstillingspulje (indgår i sag om regionale indsatser på FKU/KU
denne uge)
Der tages samtidig forbehold for, hvorvidt og hvordan den juridiske hjem-
mel til at gennemføre de foreslåede løsninger kan findes. Det er umiddelbart
vurderingen, at det hverken er muligt at tvangslukke eller lægge minker-
hvervet i dvale med hjemmel i epidemiloven eller Sundheds- og Ældremini-
steriets forbudsbekendtgørelse, da minkavlere ikke er levnedsmiddelspro-
ducenter. Et forbud vil således skulle hjemles i Miljø- og Fødevareministeri-
ets Bekendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyr eller ved lov. Miljø- og Føde-
vareministeriet og Justitsministeriet er ved at afklare dette spørgsmål.”
Herudover indeholder sagen et bilag med titlen ”2021 håndtering af COVID-19
smitte-
risiko i mink”. Af dette bilag fremgår bl.a. følgende:
”Model 1: Dvale
[…]
Modellen der medfører, at alle minkavlerne uden for zonerne pelser ned, så-
ledes at kun avlsdyr bevares. Derudover gives ikke tilladelse til, at indsætte
og avle nye mink i de besætninger, der er blevet aflivet som følge af COVID-
19 smitte eller fordi, at de har været beliggende inden for en radius 7,8 km fra
en smittet besætning i 2021, jf. bilag xx. Dette vil for de berørte besætnings-
ejere betyde, at de i 2021 ikke vil have mulighed for at generere en indtægt
fra minkavl, og derfor vil skulle ydes kompensation for dette tab. Der er ikke
hjemmel til håndtering af et sådant scenarie i den nuværende lovgivning,
hvorfor der meget hurtigt vil skulle tilvejebringes en lovmæssig hjemmel for
dette. SUM tilvejebringer hjemmel i lovgivningen til at forhindre genindsæt-
telse af mink.”
Spørgsmålet om hjemmel til aflivning blev ikke bragt op på mødet. Derimod drøftes
spørgsmålet om hjemmel til midlertidig eller varig nedlukning af erhvervet og økono-
misk kompensation i den forbindelse. Drøftelserne vedrørte i øvrigt en lang række
spørgsmål af praktisk, økonomisk, retlig og politisk karakter, herunder kommunika-
tion i forhold til udlandet, og havde endvidere fokus på nedlukning af Nordjylland med
henblik på inddæmning af smittespredning.
På mødet i Koordinationsudvalget om aftenen traf regeringen beslutning om, at alle
mink i Danmark skal aflives i forlængelse af Statens Serum Instituts vurdering, hvor-
efter fortsat minkavl under en igangværende COVID-19-epidemi indebærer en betyde-
lig risiko for folkesundheden, herunder for mulighederne for at forebygge COVID-19
med vacciner. Det blev samtidig besluttet, at muligheden for, at der efter COVID-19-
epidemien kan genopbygges en minkindustri i Danmark, ikke skal afskæres.
9
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 352: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvad ministeren gjorde internt i regeringen – herunder i relation til statsministeren – for at udbrede kendskabet til den manglende hjemmel til aflivning af raske mink, til justitsministeren
Forløbet vedrørende hjemmelsspørgsmålet efter regeringsbeslutningen
Den 4. november om formiddagen bliver der som opfølgning på koordinationsudvalgs-
mødet afholdt flere møder om processen for opfølgning på og udmelding om beslut-
ningerne, herunder bliver bl.a. spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget for at udvide den
hidtidige indsats med aflivning af mink til hele landet kort nævnt på et virtuelt møde
mellem bl.a. Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Justitsministeriet, Miljø- og Fø-
devareministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet. Fokus er på § 30 i lov om hold af
dyr, som indeholder hjemmel til, at fødevareministeren kan fastsætte regler om og
meddele påbud om bl.a. aflivning af dyr, herunder i et område omkring et udbrudssted,
eller slagtning på særlige vilkår og i den forbindelse betydningen af risikovurderingen
af 3. november fra Statens Serum Institut, hvoraf det fremgår, at fortsat minkavl under
en igangværende COVID-19-epidemi indebærer en betydelig risiko for folkesundhe-
den, herunder for mulighederne for at forebygge COVID-19 med vacciner.
I fortsættelse heraf er der samme formiddag endvidere telefonisk kontakt mellem
Justitsministeriet og henholdsvis Sundheds- og Ældreministeriet og Miljø- og Fødeva-
reministeriet. Det aftales i den forbindelse, at vurderingen af hjemmel i lovgivning på
Miljø- og Fødevareministeriets område i første række må foretages af Miljø- og Føde-
vareministeriet.
I forlængelse af mødet om opfølgning på koordinationsudvalgsmødet bliver der ved
middagstid sendt en mail fra Justitsministeriet til Erhvervsministeriet, Finansministe-
riet, Forsvarsministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet og Sundheds- og Ældremini-
steriet, hvori det bl.a. bekræftes, at regeringen har besluttet, at muligheden for, at der
efter corona kan genopbygges en minkindustri i Danmark, ikke skal afskæres. I forlæn-
gelse heraf anføres det i mailen bl.a., at arbejdstesen i forhold til hjemmel for aflivning
af mink er, at Miljø- og Fødevareministeriet har hjemmel til aflivning af alle mink i §
30 i lov om hold af dyr, men at Miljø- og Fødevareministeriet afklarer dette endeligt.
Lidt senere på eftermiddagen
kort før pressemødet kl. 16.00
sender Miljø- og Fø-
devareministeriet en mail til Justitsministeriet, hvoraf det fremgår, at Fødevarestyrel-
sen ønsker en kontakt til Justitsministeriet, fordi styrelsen ikke mener, at hjemlen kan
udbredes til hele landet. Justitsministeriet besvarer umiddelbart herefter mailen og
angiver en kontaktperson.
Statsministeriet sender udkast til statsministerens indledning til pressemødet til fak-
tatjek i Justitsministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet, Sundheds- og Ældreministe-
riet og Erhvervsministeriet. Indledningen cleares af de pågældende ministerier.
Kl. 16.00 afholder regeringen et virtuelt pressemøde, hvor bl.a. statsministeren, føde-
vareministeren, erhvervsministeren og sundheds- og ældreministeren er til stede. Det
tilkendegives bl.a. på pressemødet, at alle mink skal aflives, også avlsdyr. Ingen af de
ministre, der deltager på pressemødet, eller departementschefer i de berørte ministe-
rier er orienteret om drøftelserne om hjemmelsspørgsmålet i forhold til at udvide den
hidtidige indsats med aflivning af mink til hele landet.
10
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 352: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvad ministeren gjorde internt i regeringen – herunder i relation til statsministeren – for at udbrede kendskabet til den manglende hjemmel til aflivning af raske mink, til justitsministeren
Umiddelbart inden pressemødet bliver fødevareministeren forelagt en sag med over-
skriften
”Pressenotat: Beslutning om nedslagning af alle mink” til ”håndtering af pres-
sen samt som evt. beredskab til pressemødet”
for fødevareministeren. Det fremgår af
side 5 i pressenotatet under overskriften ”Hjemmelsgrundlag for aflivning:
[Talebered-
skab til Forespørgsel F10 godkendt 29/10”], at beslutningen om at aflive ikke-smittede
og tidligere smittede minkbesætninger er truffet ud fra et hensyn til folkesundheden,
og at ”Dyrene aflives med hjemmel i § 30, stk. 1, i lov om hold af dyr
(lovbekendtgørelse
nr. 38 af 15. januar 2020), der giver mulighed for at iværksætte særlige foranstaltnin-
ger for at udrydde, hindre, begrænse eller imødegå risiko for at udbrede zoonotiske
smitstoffer og sygdomme.”
Fødevareministeren forelægges samtidig med pressenotatet en sag med talepapir til
brug for pressemødet. Det følger af talepapiret, at det grundet regeringens beslutning
”vil være nødvendigt, at alle mink skal slås ned hurtigst muligt, inkl. alle avlsdyr.” Det
præciseres i den forbindelse, at regeringens beslutning ikke er en beslutning om et for-
bud mod minkavl i Danmark, men en beslutning om aflivning, der er truffet for at be-
skytte folkesundheden.
Det fremgår endvidere af talepapiret, at aflivningsprocessen for nuværende vil fort-
sætte som hidtil, men at hastigheden skal øges. Derfor arbejder Fødevarestyrelsen og
Beredskabsstyrelsen på højtryk for at få aflivet flest mulige mink hurtigst muligt, lige-
som politiet og forsvaret intensiverer deres indsats for at få sat ekstra fart på aflivnin-
gerne.
Derudover henvises til, at regeringen har besluttet, ”at minkavlere i hele landet,
der afliver deres mink hurtigt, vil få en ekstra kompensation. Denne ordning vil gælde
både uden for og i zonerne.”
Det fremgår ikke af disse sager, at der på embedsmandsniveau pågår drøftelser om
hjemmelsgrundlaget for at udvide den hidtidige indsats med aflivning af mink til hele
landet. Sagerne godkendes forud for pressemødet af Miljø- og Fødevareministeriets
departementschef.
Fødevareministeren udtaler sig på pressemødet i overensstemmelse med talepapiret.
Om aftenen udsender Miljø- og Fødevareministeriet en pressemeddelelse om regerin-
gens beslutning om at aflive alle mink i Danmark
med titlen ”Corona-virus:
Alle mink
i Danmark skal aflives”. Af pressemeddelelsen
fremgår bl.a., at regeringen på baggrund
af en ny risikovurdering fra sundhedsmyndighederne har besluttet at slå alle danske
minkbesætninger ned, og at det sker efter fund af ny mutation af virus. Det fremgår
også, at det er afgørende, at aflivningen af minkene sker hurtigt.
Departementschefen i Miljø- og Fødevareministeriet deltager om aftenen den 4. no-
vember i drøftelserne om hjemmelsgrundlaget for at udvide den hidtidige indsats med-
aflivning af mink til hele landet, herunder på et møde med Fødevarestyrelsens direk-
tion. Senere samme aften tilkendegiver Miljø- og Fødevareministeriet over for Justits-
ministeriet, at det er Fødevarestyrelsens vurdering, at der ikke er hjemmel til aflivning
af alle mink i § 30 i lov om hold af dyr, hvilket Miljø- og Fødevareministeriet kan til-
slutte sig.
11
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 352: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvad ministeren gjorde internt i regeringen – herunder i relation til statsministeren – for at udbrede kendskabet til den manglende hjemmel til aflivning af raske mink, til justitsministeren
Efter drøftelser med Miljø- og Fødevareministeriet torsdag den 5. november ved mid-
dagstid tilkendegiver Justitsministeriet først på eftermiddagen, at ministeriet ikke har
grundlag for at tilsidesætte Miljø- og Fødevareministeriets og Fødevarestyrelsens vur-
dering.
På den baggrund er der enighed om, at der vil skulle tilvejebringes lovgivning med
henblik på at kunne gennemtvinge aflivning af mink uden for de hidtidige smittezoner.
Miljø- og Fødevareministeriet påbegynder udarbejdelsen af et udkast til et lovforslag.
Lovforslaget indeholder bl.a. bestemmelser om midlertidigt forbud mod hold af mink
og ildere, hjemmel til aflivning af mink og ildere og om kompensation og erstatning.
Den 5. november kl. 18.30 afholdes et pressemøde, hvor bl.a. statsministeren, sund-
heds- og ældreministeren og erhvervsministeren deltager. Pressemødets omdrejnings-
punkt er yderligere restriktioner i syv nordjyske kommuner. Statsministeren tilkende-
giver på pressemødet bl.a., at regeringen dagen forinden besluttede, at den danske
minkbestand skal aflives. Ingen af ministrene, der deltager på pressemødet, er på dette
tidspunkt bekendt med hverken drøftelserne om hjemmelsspørgsmålet, eller konklu-
sionen om, at det kræver lovgivning at tilvejebringe hjemmel til aflivning af mink uden
for smittezonerne. Det samme gør sig gældende for departementscheferne i de nævnte
ministerier, idet departementschefen i Miljø- og Fødevareministeriet dog som nævnt
var bekendt med, at der onsdag aften pågik drøftelser om hjemmelsgrundlaget.
Drøftelser med minkbranchen og Fødevarestyrelsens brev til minkavlerne den 6. no-
vember
Som opfølgning på regeringens beslutning om at aflive alle mink kontakter fødevare-
ministeren den 4. november om formiddagen formanden for Kopenhagen Fur. Formå-
let med mødet er at orientere Kopenhagen Fur om regeringens beslutning samt indlede
en dialog om håndteringen af de erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Den 4. november om aftenen skriver Kopenhagen Fur en mail til Fødevarestyrelsen og
departementschefen i Miljø- og Fødevareministeriet.
Mailen har overskriften: ”Stærkt
hastende: Information til minkavlere påkrævet straks og inden i morgen tidlig”. I mai-
len gives der udtryk for, at de danske minkavlere gerne vil fremskynde deres aflivning
på alle farme mest muligt, men at der på et medlemsmøde samme dag er oplevet stor
uvished om vilkår og praktik, og at der kun foreligger helt overordnede udtalelser på et
pressemøde og meget sporadisk information i en pressemeddelelse udsendt samme af-
ten. Det tilkendegives herefter, at der er stærkt hastende behov for skriftlig kommuni-
kation fra Fødevarestyrelsen senest den følgende morgen kl. 6.00, hvor avlerne går i
gang med at aflive, idet det ellers vil forsinke processen.
Kopenhagen Fur giver herefter en række eksempler på spørgsmål, herunder:
”a) Må man pelse uden for zonerne?
b) Hvordan får man 20 kr. i tempobonus? Tidsfrister? Afhængig af stør-
relse?
12
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 352: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvad ministeren gjorde internt i regeringen – herunder i relation til statsministeren – for at udbrede kendskabet til den manglende hjemmel til aflivning af raske mink, til justitsministeren
c) Skal der ske en optælling inden man må starte aflivning?
d) Skal de, der skal pelse, også have optælling først?”
Samme aften sender Fødevarestyrelsen, efter koordinering med Miljø- og Fødevaremi-
nisteriet på departementschefniveau, svar på spørgsmålene til Kopenhagen Fur og op-
lyser, at Fødevarestyrelsen arbejder på at få lagt noget på hjemmesiden torsdag. Hjem-
melsspørgsmålet bliver ikke omtalt.
Torsdag den 5. november midt på dagen sender Fødevarestyrelsen et notat om infor-
mation til minkavlere til brug for styrelsens hjemmeside til Miljø- og Fødevareministe-
riets departement til godkendelse. Departementet afgiver bemærkninger, og Fødeva-
restyrelsen indarbejder disse i FAQ’erne på styrelsens hjemmeside.
Om aftenen den 5. november retter Kopenhagen Fur på ny henvendelse til Fødevare-
styrelsen
med kopi til Miljø- og Fødevareministeriets departementschef
hvor der
efterspørges klarere kommunikation til avlerne med henvisning til, at udmeldingerne
har skabt stor frustration og forvirring.
Den 6. november midt på dagen fremsender Fødevarestyrelsen efter ønske fra Kopen-
hagen Fur og Miljø- og Fødevareministeriet et oplæg til brev fra Fødevarestyrelsen til
alle minkavlere i Danmark til Miljø- og Fødevareministeriets departementschef med
henblik på bemærkninger. Brevet vedrører både mink i og uden for smittezonerne.
Mailen besvares kort tid efter af departementet med konkrete bemærkninger, herun-
der et spørgsmål om hjemlen (vedr. erstatningsberegningen) og forslag til alternativ
formulering i relation til et afsnit i brevet om erstatning for aflivning af mink uden for
smittezonerne. Fødevarestyrelsen retter brevet til i overensstemmelse hermed.
Fødevarestyrelsen fremsender efter aftale mellem Kopenhagen Fur, Miljø- og Fødeva-
reministeriets departementschef og Fødevarestyrelsen herefter oplæg til brev til Ko-
penhagen Fur med anmodning om bemærkninger forud for offentliggørelse på hjem-
meside og fremsendelse pr. mail til minkavlerne. Brevet ændres med henblik på tyde-
liggørelse i forhold til opstart af aflivninger inden for smittezonerne. Herefter sendes
denne rettelse til Kopenhagen Fur. Endelig version fremsendes herefter til Kopenha-
gen Fur med spørgsmål om, hvorvidt der er yderligere bemærkninger, og om det frem-
sendte er tilstrækkeligt klart. Kopenhagen Fur har ikke yderligere bemærkninger.
Samme eftermiddag skriver Miljø- og Fødevareministeriets departement til Fødevare-
styrelsen (Kopenhagen Fur er ved en fejl kopimodtager), at styrelsen bliver nødt til at
sætte i gang med aflivningerne, inden der er talt op. Både på smittede og ikke-smittede
besætninger. Det fremgår også, at det skal fremgå af brevet til minkavlerne, at de bare
skal starte.
Det fremgår ikke af mailen, om der dermed også henvises til ikke-smittede besætninger
uden for smittezonerne. Fødevarestyrelsen har oplyst, at styrelsen ikke har foretaget
aflivninger uden for smittezonerne.
13
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 352: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvad ministeren gjorde internt i regeringen – herunder i relation til statsministeren – for at udbrede kendskabet til den manglende hjemmel til aflivning af raske mink, til justitsministeren
Den 6. november sidst på aftenen fremsender Fødevarestyrelsen følgende brev til Ko-
penhagen Fur (uddrag):
”Brev
til alle minkavlere i Danmark
Kære minkavler
Regeringen har meldt ud, at alle mink i landet skal aflives af hensyn til
folkesundheden. Det er vigtigt, at aflivningen foregår hurtigst muligt.
Vi har stor forståelse for jeres situation, som er forfærdelig for erhvervet,
både besætningsejere, medarbejdere, familier og følgeerhverv.
I denne mail kan du læse, hvordan du skal forholde dig, hvis du har:
en minkfarm i syv nordjyske kommuner
en smittet minkfarm
en rask minkfarm inden for zonerne
en minkfarm uden for zonerne
Aflivning af mink i syv nordjyske kommuner
Aflivningen af alle mink skal være overstået mandag den 9. november
2020 kl. 23.59 i kommunerne Hjørring, Brønderslev, Frederikshavn, Thi-
sted, Jammerbugt, Vesthimmerland og Læsø. Du skal derfor begynde på
aflivningen af besætningen hurtigst muligt. Du må gerne gå i gang uden
en aftale med Fødevarestyrelsen.
Når du selv afliver dine mink, kan du gå i gang uden, at der er en myndig-
hedsperson tilstede. Du skal være særlig opmærksom på, at der ikke er
mink, der undslipper og løber ud i naturen.
Myndighederne sørger for at bestille containere til de døde mink. Du skal
ringe på de nedenstående telefonnumre, når containeren er fyldt halvt op,
da den ikke må være mere end 2/3 fyldt ved afhentning.
Hvis der ikke er containerkapacitet, skal du lægge dine mink på burene,
fast underlag eller på presenning. Døde dyr på fast underlag eller presen-
ning skal så vidt muligt overdækkes, hvis de ikke afhentes samme dag, så
der ikke kan komme rovdyr til. Det er vigtigt, at du sikrer, at alle mink er
døde, inden de kommes i containere.
Ekstra bonus for hurtig aflivning
Er du færdig med aflivningerne mandag den 9. november kl. 23.59 opnår
du en ekstraordinær bonus på 10 kr./mink. De 10 kr./mink ligger ud over
14
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 352: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvad ministeren gjorde internt i regeringen – herunder i relation til statsministeren – for at udbrede kendskabet til den manglende hjemmel til aflivning af raske mink, til justitsministeren
2313296_0015.png
den allerede aftalte tempobonus på 20 kr./mink. Denne forhøjede bonus
gives for den ekstra hastighed i forhold til aflivning. Når du er færdig med
at aflive din besætning, skal du melde det ind til myndighederne på neden-
stående telefonnumre.
Hvis du ikke selv afliver dine mink, vil myndighederne stå for aflivningen.
Når myndighederne afliver dine mink, vil du ikke modtage tempobonus på
20 kr./mink. Men de farme, der er aflivet af myndighederne inden mandag
den 9. november kl. 23.59, vil modtage den ekstraordinære bonus på 10
kr./mink.
Minkfarme uden for zonerne
Aflivningen af alle mink (også avlsdyr) skal være overstået den 16. novem-
ber 2020. Du skal derfor begynde på aflivning og pelsning af besætningen
hurtigst muligt. Du skal være særlig opmærksom på, at der ikke er mink,
der undslipper og løber ud i naturen.
Optælling - du må gerne gå i gang
Besætningen skal tælles op, men aflivning må gerne gå i gang før optæl-
ling. Myndighederne skal ikke være tilstede ved opstart. Det skal være mu-
ligt at tælle levende mink. For de kroppe der er sendt til pelseri, skal en
følgeseddel kunne oplyse, hvor mange mink, der er sendt. Myndighederne
ringer til dig i løbet af de kommende dage for at lave en aftale om optæl-
ling.
Du skal selv bestille container. Det er vigtigt, at du sikrer, at alle mink er
døde, inden de kommes i containere.
Bonus for hurtig aflivning
Du får 20 kr. i tempo-bonus pr. mink ved, at minkene i farmen er aflivet
senest den 16. november (10 dage efter startdatoen, som tæller fra den 6.
november 2020).
Læs mere i
FAQ for aflivning af mink uden for zonerne
Rengøring og desinfektion
Du skal selv rengøre minkfarmen efter aflivningen, på samme måde som
normalt efter pelsning.
15
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 352: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvad ministeren gjorde internt i regeringen – herunder i relation til statsministeren – for at udbrede kendskabet til den manglende hjemmel til aflivning af raske mink, til justitsministeren
2313296_0016.png
Erstatning for aflivning af mink uden for zonerne
Når du afliver uden for zonerne, får du driftstabserstatning, men du får
ikke erstatning for dyrenes værdi, da skindene afsættes på markedsvilkår.
Beregningen af erstatning er under udarbejdelse, men modsvarer den er-
statning som findes for driftstabet på avlsdyr i ikke-smittede besætninger
inden for zonerne.
Du kan også læse indholdet af denne mail på
Aflivning for alle minkav-
lere.”
Desuden fremsender Fødevarestyrelsen kopi af det endelige og udsendte brev til mink-
avlerne til Miljø- og Fødevareministeriets departementschef.
Udmøntning af regeringens beslutning i Fødevarestyrelsen og Den Nationale Opera-
tive Stab (NOST)
NOST’s rolle som understøttende i forhold til
Fødevarestyrelsen bliver styrket med
henblik på at sikre, at den samlede indsats i forhold til aflivning samt transport og
bortskaffelse af mink bliver koordineret inden for rammerne af NOST med de samlede
deltagende myndigheders kapaciteter og med Fødevarestyrelsen som sektormyndig-
hed i forhold til opgaven.
Den styrkede rolle for NOST og behovet for en yderligere prioriteret, fælles myndig-
hedsindsats bliver drøftet på et videomøde den 5. november tidlig morgen med rigspo-
litichefen og en række styrelseschefer fra de styrelser, der indgår i NOST vedrørende
minkindsatsen, herunder Fødevarestyrelsen.
Af et referat af mødet fremgår, at Rigspolitiet på mødet tilkendegiver, at regeringen har
besluttet, at alle mink i Danmark skal aflives hurtigst muligt, idet det indtil nu ikke har
været muligt at inddæmme smitten blandt mink. Det blev tilkendegivet, at målet er, at
der ikke er mink i Danmark efter den 16. november 2020. Det fremgår desuden, at
Rigspolitiet tilkendegiver, at der skal tempo på indsatsen, og at der skal udarbejdes en
fælles myndighedsplan i regi af NOST, der starter med de smittede besætninger i Nord-
jylland. Af mødereferatet fremgår videre, at Fødevarestyrelsen tilkendegiver, at pels-
ningen i zone 3 er i gang på helt normal vis, og at der skal arbejdes på en hjemmel til,
at alle dyr (inklusiv avlsdyr) aflives.
Af de talepinde, som Fødevarestyrelsen den 5. og 6. november benytter til brug for
kontakt til avlerne uden for smittezonerne, fremgår, at det er frivilligt, om avleren ville
lade en myndighedsperson komme ind på besætningen og foretage optælling, men at
det er nødvendigt at optælle besætningen for at kunne afklare en betaling.
Rigspolitiet bliver undervejs i forløbet, herunder om formiddagen den 5. november, af
Justitsministeriet orienteret om, at der pågår drøftelser mellem de relevante ministe-
rier om, hvorvidt de eksisterende regler indeholdt hjemmel til at aflive mink uden smit-
tezonerne. Den 5. november tidligt på eftermiddagen modtager Rigspolitiet telefonisk
16
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 352: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvad ministeren gjorde internt i regeringen – herunder i relation til statsministeren – for at udbrede kendskabet til den manglende hjemmel til aflivning af raske mink, til justitsministeren
orientering fra Justitsministeriet om, at der ikke er hjemmel til at aflive mink uden for
smittezonerne, og at der arbejdes på et hastelovforslag, der vil skulle skabe denne
hjemmel. Ud fra oplysninger fra politikredsene er det Rigspolitiets vurdering, at poli-
tiet alene er gået ind på ejendommene beliggende uden for smittezonerne, hvis ejerne
har givet samtykke hertil, og Operationsstab Mink i NOST oplyser i anledning af en
konkret forespørgsel ved mail af 7. november de fire regionale beredskabsstabe om, at
der ikke er lovhjemmel til adgang på ejendommen for så vidt angår ikke-smittede be-
sætninger uden for smittezonerne.
I forlængelse af regeringens beslutning og efter drøftelser med Fødevarestyrelsen ud-
sender Rigspolitiet den 6. november den nye nødplan for aflivning af mink i forbindelse
med COVID-19 til NOST-medlemmerne i mink-operationen og samtlige politikredse.
Af planen fremgår det, at der arbejdes med tre forskellige minkzoner: zone 1 (smittede
besætninger), zone 2 (minkbesætninger i radius af 7,8 km fra smittede besætninger)
og zone 3 (ikke-smittede besætninger).
Fødevarestyrelsen anmoder samme dag NOST om mandskabsmæssig bistand til tele-
fonisk at kontakte ejere af ikke-smittede besætninger uden for smittezonerne med hen-
blik på optælling af mink for at beregne bonus til de ejere, der ønsker at få udbetalt
bonus for hurtig tømning af deres besætning.
På den baggrund etablerer Rigspolitiet et call center, der har til opgave tage sig af denne
opgave. Samme dag bliver
der udfærdiget et ”Actioncard nr. 1 om samtale med ejere af
raske minkfarme (COVID-19)”
til brug for de medarbejdere, der skulle forestå opkal-
dene. Actioncardet bliver tilrettet flere gange i løbet af de næste dage.
Forinden Rigspolitiets udfærdigelse af actioncardet afholdes om formiddagen den 6.
november et møde mellem Rigspolitiet og Fødevarestyrelsen, hvor Fødevarestyrelsen
bl.a. oplyser, at hjemmelsgrundlaget i forhold til aflivning af mink på zone 3 farme er
uafklaret. Formålet med opkaldene er at søge at opnå en aftale med den enkelte mink-
avler om, at myndighederne kan komme ud og tælle op.
Følgende fremgik af actioncardet under et afsnit om fremgangsmåde:
”Som
rask besætning kan du begynde at pelse dine mink (måske er du alle-
rede er begyndt).
Men det er nødvendigt at få optalt din besætning med henblik på at have et
grundlag for udbetaling af bonus og efterfølgende godtgørelse. Der vil blive
talt både både avlsdyr, øvrige mink, døde mink og de mink, som er sendt til
pelsning (eksempelvis via følgeseddel).
Det er naturligvis frivilligt, om du vil lade en myndighedsperson komme ind
på din besætning og foretage optællingen, og jeg skal derfor høre, om du
ønsker at medvirke?
Ved ”JA” fra ejer:
17
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 352: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvad ministeren gjorde internt i regeringen – herunder i relation til statsministeren – for at udbrede kendskabet til den manglende hjemmel til aflivning af raske mink, til justitsministeren
2313296_0018.png
Tak skal du have. Jeg har i den forbindelse brug for følgende oplysninger
fra dig:
Bekræft fulde navn
Bekræft CHR-nummer og evt. undernummer
Dato for hvornår optælling kan finde sted
Forventet startdato for tømning af besætning
Forventet slutdato for tømning af besætning
Evt. andet telefonnummer til kontakt om det praktiske aftale om
optællingen
Vælger du at pelse eller aflive uden pelsning (dette skal fremgå af
skemaet, så vi kan prioritere ressourcerne og tage dem med afliv-
ning først)
Ved ”NEJ” fra ejer:
Det er jeg ked af at høre, men beslutningen er truffet. Manglende medvirken
vil derfor betyde, at du ikke får mulighed for at opnå bonussen, og du kan
forvente, at myndighederne så kommer og foretager tømning af besætnin-
gen alligevel. Jeg vil derfor høre, om dette får dig til at ændre beslutningen?”
Opkaldene til minkejerne bliver gennemført fra fredag den 6. til søndag den 8. novem-
ber. Den 10. november bliver actioncardet korrigeret, således at henvisningen til, at
beslutningen er truffet, og til, at manglende medvirken vil indebære, at man kan for-
vente, at myndighederne foretager tømning af besætningen alligevel, udgår.
Rigspolitiet oplyser, at det på baggrund af en efterfølgende manuel gennemgang af Ex-
cel-ark med oplysninger om zone 3-minkejerne vurderes, at det er lykkedes at få tele-
fonisk kontakt til 250 ejere af minkfarme. Gennemgangen viser desuden, at i alt 8 ejere
af minkfarme kan have fået oplysninger, som fremgår af den ovennævnte tekst (ved
”NEJ” fra ejer).
Rigspolitiet har den 12. november kontaktet de 8 minkavlere, der på baggrund af de
udarbejdede lister kan have fået oplysninger som indeholdt i den citerede formulering
fra actioncardet
(ved ”NEJ” fra ejer).
I den forbindelse har Rigspolitiet beklaget den
fejlagtige information, ligesom Rigspolitiet har sikret sig, at de pågældende minkavlere
har modtaget brevet af 10. november fra Fødevarestyrelsen og er bekendt med den
gældende retstilstand.
På grundlag af de mundtlige aftaler indgået med Fødevarestyrelsen, herunder i forbin-
delse med opringningerne fra Rigspolitiets call center, har politikredsene efterfølgende
taget kontakt til zone 3-minkavlerne for at foretage optælling. Som anført ovenfor er
det ud fra oplysninger fra politikredsene Rigspolitiets vurdering, at politiet alene er
gået ind på ejendommene beliggende uden for smittezonerne, hvis ejerne har givet
samtykke hertil.
18
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 352: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvad ministeren gjorde internt i regeringen – herunder i relation til statsministeren – for at udbrede kendskabet til den manglende hjemmel til aflivning af raske mink, til justitsministeren
Orientering af fødevareministeren om manglende hjemmel til at udvide den hidtidige
indsats med aflivning af mink til hele landet
Den 7. november bliver Statsministeriet telefonisk varslet af Miljø- og Fødevaremini-
steriet om et hastelovforslag om midlertidigt forbud mod mink, herunder med hjem-
mel til at slå mink ned i hele landet samt med hjemmel til ekspropriation.
Statsministeriet beder i den forbindelse Miljø- og Fødevareministeriet om at udarbejde
en notits om hastelovforslaget, der kan sendes til Folketinget, og tage ordførerkontak-
ter med henblik på opbakning til indhold og proces således, at statsministeren kan
sende et brev om hastelovforslaget til Folketingets formand den efterfølgende dag.
Miljø- og Fødevareministeriet oplyser, at der lørdag vil blive taget ordførerkontakter.
Statsministeren og Statsministeriets departementschef orienteres ikke om det telefo-
niske varsel fra Miljø- og Fødevareministeriet.
Lørdag den 7. november midt på eftermiddagen forelægges fødevareministeren en ori-
enteringssag om ”aflivningsstrategi for mink og brev til minkavlerne”, som ministeren
godkender kort efter.
Sagen omfatter et notat om ny aflivningsstrategi, som Fødevarestyrelsen har indsendt,
samt det brev, som styrelsen sendte ud til minkavlerne fredag den 6. november.
Af det vedlagte notat fremgår
under overskriften ”Aflivning af mink i resten af Dan-
mark”, at ”de
pågældende besætninger bliver kontaktet af Fødevarestyrelsen pr.
mail, hvor det bliver formidlet, at de skal påbegynde aflivningen straks, og at afliv-
ningen skal være tilendebragt senest mandag d. 16.11. kl. 23.59.”
Det bemærkes i forlængelse heraf, at ”Der
har ikke tidligere været en aflivningsstra-
tegi for raske besætninger uden for zoner, hvorfor ovenstående er nyt og derfor
mangler juridisk afklaring. Der arbejdes i departementsregi på et nyt lovforslag, som
forventeligt bliver behandlet tirsdag d. 10. november 2020.”
Lørdag kl. 16.00 afholder Sundheds- og Ældreministeriet pressebriefing om aflivnin-
ger af mink.
Ifølge pressematerialet, som forelægges fødevareministeren kort forinden, vil sund-
heds- og ældreministeren på mødet adressere nødvendigheden af beslutningen, mens
fødevareministeren vil adressere dagens status for smittespredning og aflivningsind-
satsen, samt status på den kompensationspakke, som er under udarbejdelse.
Det fremgår af fødevareministerens tale (som ministeren på mødet udtaler sig i over-
ensstemmelse med), at fordi
”dette
er en situation som truer folkesundheden, er det
også noget, der skal gå stærkt, og vi har derfor sat en målsætning om, at aflivningen
af alle mink i Danmark skal være overstået den 16. november, og at det i de syv kom-
muner i Nordjylland skal ske endnu hurtigere.
19
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 352: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvad ministeren gjorde internt i regeringen – herunder i relation til statsministeren – for at udbrede kendskabet til den manglende hjemmel til aflivning af raske mink, til justitsministeren
Dette er dog også en kæmpe opgave for alle involverede, og jeg kan derfor ikke ga-
rantere, at alle mink er aflivet den 16. november, men jeg ved at aflivningerne kører
på højtryk, og regeringen yder nu også en tempobonus på 20 kr. per mink
og 30
kr. for avlere i Nordjylland - for at aflive deres mink hurtigst muligt.
Om processen fremgår af pressenotatet,
at ”For
raske besætninger uden for zonerne
kan dyrene pelses, men alle dyr inkl. avlsdyr skal være aflivet senest mandag den 16.
november.”
Lørdag eftermiddag forelægges fødevareministeren en sag med talepinde til brug for
kontakt til alle partiers relevante ordførere vedrørende fremsættelse af lovforslag til
hastebehandling ”med
henblik på at få vedtaget hjemmel til at aflive mink uden for
de zoner, der er omfattet af den eksisterende aflivning med hjemmel i Lov om Hold af
Dyr”.
Af sagens cover fremgår, at der ”for
at implementere regeringens beslutning om af
hensyn til folkesundheden at aflive alle mink i Danmark”
udarbejdes lovforslag med
henblik på bl.a. at etablere hjemmel til at aflive mink uden for smittezonerne.
Af sagens cover fremgår, at det af hensyn til hurtig afvikling af aflivningen er ”nødven-
digt hurtigst muligt at fremsætte og få vedtaget loven, således, at myndighederne får
hjemmel til at aflive mink på alle landets minkbesætninger”.
Af talepindene til brug for ordførerkontakt
fremgår, at ”Der
vil givetvis være mange
minkfarmere uden for zonerne, der selv tager fat på aflivningen. Men vi er nødt til at
have hjemmel til at aflive dyr også på de farme, hvor det ikke måtte være tilfældet.
Sagen er, at aflivningen indtil videre er sket med hjemmel i Lov om Hold af Dyr, der
giver hjemmel til at aflive dyr i forbindelse med sygdomsudbrud på ramte farme, og
i en sikkerhedszone omkring ramte farme. Men der er ikke hjemmel til at aflive uden
for sikkerhedszonerne, og den er vi nødt til hurtigt at etablere for at få aflivet alle
mink i Danmark, så vi kan leve op til regeringsbeslutningen og sundhedsmyndighe-
dernes anbefaling.”
Lørdag eftermiddag afholdes der et møde mellem Fødevarestyrelsen, Justitsministe-
riet og Miljø- og Fødevareministeriet, hvor den nærmere udformning af det kommende
lovforslag, herunder en række lovtekniske spørgsmål, drøftes. Sent lørdag aften sender
Justitsministeriet som opfølgning på dette møde en mail til Miljø- og Fødevaremini-
steriet, hvor der bliver gjort opmærksom på, at det er vigtigt, at minkavlerne forud for
deres eventuelle beslutning om frivilligt at aflive mink får klar besked om, at en pligt
til at aflive pt. kun gælder for smittede minkfarme og minkfarme i risikozonerne.
Søndag formiddag forelægges fødevareministeren en sag med notits til Statsministe-
riet med henblik på, at statsministeren kan sende et brev til Folketingets formand og
søge tilslutning til, at der tirsdag den 10. november fremsættes forslag til lov om afliv-
ning af mink uden for de etablerede sikkerhedszoner med henblik på hastebehandling.
20
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 352: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvad ministeren gjorde internt i regeringen – herunder i relation til statsministeren – for at udbrede kendskabet til den manglende hjemmel til aflivning af raske mink, til justitsministeren
Af notitsen fremgår det, at der ikke vurderes at være hjemmel i lov om hold af dyr til at
påbyde aflivning af raske dyr uden for de i henhold til loven etablerede beskyttelseszo-
ner. For at implementere regeringens beslutning om aflivning af alle mink i Danmark
fremsættes der et lovforslag med henblik på at indføre et midlertidigt forbud mod er-
hvervsmæssigt hold af mink og ildere i Danmark og etablere hjemmel til aflivning og
bortskaffelse af mink og ildere i Danmark, herunder aflivning af raske mink uden for
de i forvejen etablerede beskyttelseszoner. Der lægges samtidig op til at indføre en be-
myndigelse til ved bekendtgørelse at fastsætte regler om øvrige former for kompensa-
tion og erstatning.
Tidligt på eftermiddagen oversendes notitsudkastet fra Miljø- og Fødevareministeriet
til Statsministeriet. Fødevareministeren godkender herefter endeligt sagen først på af-
tenen.
Fødevareministeren kontakter søndag formiddag og eftermiddag alle partiers rele-
vante ordførere, jf. ovennævnte talepinde, der er forelagt om lørdagen.
Der er løbende kontakt mellem Statsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet, hvor
Statsministeriet følger op på fremdriften i fødevareministerens dialog med ordførerne.
Søndag eftermiddag er der presseomtale af, at regeringen ikke har hjemmel i lovgiv-
ningen til at aflive mink uden for smittezonerne med henvisning til det lovforslag, der
på daværende tidspunkt forventedes fremsat om tirsdagen.
Det bemærkes endvidere, at Miljø- og Fødevareministeriet mellem den 5. november
om aftenen og den 8. november arbejdede på et udkast til det omtalte lovforslag om
bl.a. midlertidigt forbud mod hold af mink og ildere, hjemmel til aflivning af mink og
ildere og om kompensation og erstatning. En række ministerier, herunder Erhvervs-
ministeriet, Finansministeriet, Justitsministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet,
inddrages i dette arbejde. I den forbindelse drøftes spørgsmålet om kompensation og
erstatning, herunder i forbindelse med eventuel ekspropriation, på et møde på depar-
tementschefsniveau den 6. november mellem Erhvervsministeriet, Finansministeriet
og Miljø- og Fødevareministeriet. Der udsendes samme formiddag på vegne af Er-
hvervsministeren og Miljø- og Fødevareministeren en indkaldelse til en række ordfø-
rere fra Folketingets partier med henblik på drøftelse af en kompensationsmodel i lyset
af regeringens beslutning om at aflive alle mink i Danmark.
Statsministeren forelægges om aftenen en notits om hastelovforslaget, der er godkendt
i Miljø- og Fødevareministeriet, Finansministeriet og Justitsministeriet. Umiddelbart
herefter sendes statsministerens brev til Folketingets formand med ønske om hastebe-
handling samt notitsen fra Miljø- og Fødevareministeriet til Folketinget.
Fødevareministerens udtalelser til pressen
Søndag den 8. november om aftenen udsender Miljø- og Fødevareministeriet efter
godkendelse af departementschefen og ministeren følgende citat til pressen:
21
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 352: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvad ministeren gjorde internt i regeringen – herunder i relation til statsministeren – for at udbrede kendskabet til den manglende hjemmel til aflivning af raske mink, til justitsministeren
”Det er en alvorlig situation vi står i. Og regeringen har vurderet, at der i
denne alvorlige situation skal handles hurtigt. Regeringen har derfor
meldt ud, at alle mink i landet skal aflives af hensyn til folkesundheden.
Regeringen har besluttet, at det hastede, situationens alvor taget i betragt-
ning. Derfor har man vurderet, at man ikke kunne afvente ny lovgivning,
inden man meldte dette ud. Regeringen har skrevet rundt til de enkelte
minkfarmere med en opfordring til at påbegynde aflivninger, og parallelt
hermed arbejdet på at tilvejebringe det nødvendige lovgrundlag til om
nødvendigt at påbyde dette - herunder også så minkavlerne kan få den
nødvendige kompensation. Det er der nu dialog med ordførere og partier
om, og derfor er et nyt lovforslag under udarbejdelse.”
Mandag den 9. november om aftenen udsender Miljø- og Fødevareministeriet følgende
efter godkendelse af fødevareministeren til pressen:
”Først og fremmest er det vigtigt, at slå fast, at vi
burde have kommunike-
ret klart, hvorvidt der er lovhjemmel til, at myndighederne kan påbyde at
aflive raske minkbesætninger udenfor sikkerhedszonerne. Det har ikke væ-
ret tilfældet i denne sag, og det vil jeg gerne beklage.
Vi står i en global sundhedskrise, og derfor valgte regeringen at træffe en
resolut beslutning, som der var opbakning til fra både et politisk flertal,
men også fra minkbranchen selv. Når SSI siger, at en fortsat minkavl un-
der en igangværende COVID-19 epidemi indebærer en betydelig risiko for
folkesundheden, herunder for mulighederne for at forebygge COVID-19
med vacciner, så er der ingen tid at spilde, og derfor blev der også straks
sat gang i en lovproces.
Der er ligeledes indgået en aftale med minkerhvervet om, at erhvervet selv
hjælper med at få aflivet minkene i Danmark hurtigst muligt. Derfor bliver
det også aftalt, at der tilfalder minkavlerne en bonus på 20kr pr. dyr, der
bliver aflivet inden 16. november. Efter ønske fra Kopenhagen Fur har re-
geringen prioriteret hurtigt at få meldt ud, hvordan minkerhvervet skal
agere, for at kunne få andel i bonus-ordningen. Og det blev aftalt med Ko-
penhagen Fur, at denne information skulle distribueres til alle minkav-
lerne, både fra Fødevarestyrelsen og Kopenhagen Fur. Det ændrer dog
ikke på, at selvom tingene skal gå hurtigt, så skal der være klar og tydelig
kommunikation fra regeringen om, hvad der kræver lovgivning, og hvad
der allerede er hjemmel til. Dette bliver nu også præciseret af Fødevare-
styrelsen overfor den enkelte minkavler.
Udover hjemmel til at aflive raske dyr udenfor zonerne, bemyndiger lov-
forslaget også ministeren til at yde erstatning og kompensation til mink-
avlerne. Det er afgørende for regeringen, at få behandlet lovforslaget hur-
tigt, så de danske minkavlere kan få klarhed over erstatningsspørgsmålet.
Jeg vil på vegne af regeringen i morgen tirsdag fremsætte lovforslaget og
samtidig anmode Folketingets partier om en hurtig behandling.”
22
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 352: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvad ministeren gjorde internt i regeringen – herunder i relation til statsministeren – for at udbrede kendskabet til den manglende hjemmel til aflivning af raske mink, til justitsministeren
Tirsdag den 10. november stiller ministeren op til mundtlige interviews, hvor han be-
klager forløbet og tilkendegiver, at der vil blive udarbejdet en redegørelse om forløbet.
Fødevarestyrelsens reviderede brev til minkavlerne 10. november 2020
Den 8. november var der telefonisk drøftelse mellem Miljø- og Fødevareministeriet på
departementschefniveau og Fødevarestyrelsen, hvor Fødevarestyrelsen rejste en be-
kymring om, hvorvidt brevet til minkavlerne af 6. november kunne læses som et påbud
eller en instruks fra myndighederne om at aflive uden for zonerne, som der ikke er
hjemmel til. Det var Miljø- og Fødevareministeriets umiddelbare opfattelse, at brevet
til minkavlerne af 6. november ikke skulle læses som et påbud eller en instruks fra
myndighederne om at aflive uden for zonerne, og at Fødevarestyrelsen var enig heri.
Om formiddagen mandag den 9. november skriver Fødevarestyrelsen til Miljø- og Fø-
devareministeriets departementschef, at der, i lyset af usikkerhed om, hvorvidt der kan
opnås tilslutning til at hastebehandle lovforslaget med de nødvendige hjemler, er be-
hov for at revidere Fødevarestyrelsens brev af 6. november til alle minkavlere, så der
er klar kommunikation til avlerne uden for smittezonerne i forhold til aflivning. Det
fremgår, at Kopenhagen Fur har fået et udkast til revideret brev til deres bemærknin-
ger. Kort tid herefter godkender departementschefen, at brevet præciseres.
Statsministeriet modtager ikke breve mv. udsendt fra Fødevarestyrelsen eller andre
myndigheder til minkavlerne.
Statsministeriet, herunder Statsministeriets departementschef, bliver om formidda-
gen den 9. november orienteret af Miljø- og Fødevareministeriet om, at der fredag den
6. november er udsendt et brev fra Fødevarestyrelsen efter dialog med Kopenhagen
Fur. Miljø- og Fødevareministeriet oplyser, at ministeriet er i gang med at lave et nyt
brev til minkavlerne, der beskriver, at der mangler hjemmel til aflivning af raske mink
uden for sikkerhedszonerne. Endvidere orienterer Miljø- og Fødevareministeriet om,
at der er dialog med Justitsministeriet, og at brevet vil blive afsendt hurtigst muligt.
Statsministeriet beder om, at Miljø- og Fødevareministeriet koordinerer formulerin-
gerne i det nye brev til avlerne med Justitsministeriet og desuden får sendt det nye
brev til minkavlerne hurtigst muligt.
Det reviderede brev færdiggøres efter en dialog om indholdet mellem Fødevarestyrel-
sen og Miljø- og Fødevareministeriet på departementschefniveau. Justitsministeriet
inddrages endvidere den 9. november tidligt om eftermiddagen og får i den forbindelse
tilsendt brevet af 6. november. Justitsministeriets departementschef orienteres i den
forbindelse om brevet.
Om aftenen den 9. november godkender fødevareministeren det reviderede brev til
minkavlerne. Af det reviderede brev fremgår bl.a.:
”…
at det har været nødvendigt at præcisere og ændre i det brev vi sendte
ud fredag den 6. november.
23
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 352: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvad ministeren gjorde internt i regeringen – herunder i relation til statsministeren – for at udbrede kendskabet til den manglende hjemmel til aflivning af raske mink, til justitsministeren
Fødevarestyrelsen beklager meget, at det i brevet ikke fremgik, at der for
raske minkfarme, der befinder sig længere væk end 7,8 km fra en smittet
besætning, var tale om en opfordring til aflivning hurtigst muligt af hen-
syn til folkesundheden.
Regeringen er derfor i fuld gang med at etablere de nødvendige hjemler til
at påbyde aflivning uden for zonerne, til at udbetale de besluttede tempo-
bonusser samt yde erstatning og kompensation til de berørte minkavlere.
Det er regerings ambition, at aflivningen af alle mink (også avlsdyr skal
være overstået den 16. november 2020...”
Miljø- og Fødevareministeriets departement fremsender det ministergodkendte brev
til minkavlerne til Fødevarestyrelsen den 9. november hen på aftenen.
Ca. en time senere meddeler Fødevarestyrelsen departementschefen i Miljø- og Føde-
vareministeriet, at det ikke er muligt at udsende brevet samme aften. Det fremgår end-
videre, at alle muligheder er forsøgt, og at brevet udsendes straks den følgende morgen.
Brevet bliver derfor først udsendt til alle minkavlere og offentliggjort på Fødevaresty-
relsens hjemmeside den 10. november om morgenen. Statsministeren orienteres
herom tirsdag morgen.
24