Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2312964_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
23. december 2020
Strafferetskontoret
Natasja Walbom
2020-0030-5258
1752326
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 347 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. december 2020.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 347: Spm. om at redegøre for udviklingen i andelen af lukkede grundlovsforhør over de seneste 5 år, herunder begrundelserne for at lukning finder sted, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 347 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for udviklingen i andelen af lukkede
grundlovsforhør over de seneste 5 år, herunder begrundelserne
for at lukning finder sted?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, som har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har til brug for besvarelsen trukket oplysninger
fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS) om antallet af regi-
strerede grundlovsforhør og antallet af registrerede retsmøder til
forlængelse af fristen for varetægtsfængslingen (fristforlængel-
ser). Oplysningerne fremgår af tabel 1 nedenfor.
Begrundelsen for dørlukning i de enkelte retsmøder registreres
ikke i forbindelse med sagsbehandlingen. Det vil derfor kræve
en omfattende manuel gennemgang af et meget stort antal sager,
hvis der skal tilvejebringes oplysninger herom.
Rigsadvokaten kan dog generelt oplyse, at retsmøder som ud-
gangspunkt er offentlige, jf. retsplejelovens § 28 a. Retten kan
bestemme, at et retsmøde skal holdes for lukkede døre, når hen-
synet til ro og orden i retslokalet kræver det, når statens forhold
til fremmede magter eller særlige hensyn til disse i øvrigt kræver
det, eller når sagens behandling i et offentligt retsmøde vil ud-
sætte nogen for en unødvendig krænkelse, herunder når der skal
afgives forklaring om erhvervshemmeligheder, jf. retsplejelo-
vens § 29, stk. 1.
Retten kan endvidere træffe bestemmelse om dørlukning i straf-
fesager, når en sigtet (tiltalt) er under 18 år, når der skal afgives
forklaring af en polititjenestemand med en særlig tjenestefunk-
tion og det af hensyn til denne særlige tjenestefunktion er nød-
vendigt at hemmeligholde identiteten, når sagens behandling i
et offentligt retsmøde må antages at bringe nogens sikkerhed i
fare, eller når sagens behandling i et offentligt retsmøde må an-
tages på afgørende måde at hindre sagens oplysning, jf. retsple-
jelovens § 29, stk. 3. I sidstnævnte tilfælde kan dørlukning under
hovedforhandlingen kun ske i 1. instans og kun, når det må for-
ventes, at der senere rejses tiltale for samme forhold mod andre
end de under sagen tiltalte, og ganske særlige hensyn gør det
påkrævet, at dørene lukkes. Hovedforhandlingen gengives så
udførligt i retsbogen, at offentligheden ved domsafsigelsen kan
orienteres om hovedforhandlingens forløb, i det omfang formå-
let med dørlukningen tillader det, jf. retsplejelovens § 29, stk. 4.
2
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 347: Spm. om at redegøre for udviklingen i andelen af lukkede grundlovsforhør over de seneste 5 år, herunder begrundelserne for at lukning finder sted, til justitsministeren
2312964_0003.png
Det følger endelig af retsplejelovens § 29, stk. 5, at der ikke kan
træffes bestemmelse om dørlukning, hvis det er tilstrækkeligt at
anvende reglerne om referat- eller navneforbud, jf. §§ 30 og 31,
eller om udelukkelse af enkeltpersoner, jf. § 28 b.
Tabel 1. Antal registrerede åbne og lukkede grundlovsforhør og
fristforlængelser, opgjort pr. person. pr. gang.
2016
Åbne
Grundlovsforhør
Fristforlængelser
Lukkede
Grundlovsforhør
Fristforlængelser
Andel lukkede
Grundlovsforhør
Fristforlængelser
17.362
9.723
7.639
1.985
929
1.056
10%
9%
12%
2017
20.433
11.052
9.381
2.388
1.150
1.238
10%
9%
12%
2018
21.361
11.033
10.328
2.703
1.126
1.577
11%
9%
13%
2019
20.623
10.555
10.068
2.741
1.068
1.673
12%
9%
14%
2020
18.729
8.673
10.056
2.997
1.141
1.856
14%
12%
16%
Note:
Det bemærkes, at opgørelserne er baseret på tal fra politiets sagsstyringssy-
stem (POLSAS). Opgørelserne er derfor behæftet med en vis usikkerhed, da
POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem og ikke et egentligt
statistiksystem. Det skal bemærkes, at opgørelsen er baseret på dynamiske
data, hvilket betyder, at opgørelsen ikke er endelig. Således vil der kunne ske
ændringer afhængigt af tidspunktet for udtrækket af oplysningerne i opgørel-
sen, idet der f.eks. kan forekomme efterregistreringer.
Det bemærkes, at data til denne besvarelse ikke indgår i Rigsadvokatens stan-
dardmodel for anvendelse af data til ledelsesinformation. Specielt udviklede
modeller testes altid, men der er fortsat en større risiko for ikke-identificerede
fejl end ved anvendelse af Rigsadvokatens standardmodel. Rigsadvokaten
har ikke tidligere trukket data på antallet af lukkede grundlovsforhør.
Data om lukkede grundlovsforhør stammer fra opdateringsbilledet ”anhol-
delse/fængsling/kendelse/mv.” i POLSAS. I opdateringsbilledet registreres
en række obligatoriske oplysninger, og sagsbehandleren kan endvidere mar-
kere, om der eks. har været dørlukning i forbindelse med retsmødet. Det skal
i den forbindelse bemærkes, at feltet til registrering af dørlukning ikke er et
obligatorisk felt. Data i tabellen er således samlet set forbundet med væsent-
lig usikkerhed.
Data er opgjort pr. person, pr. retsmøde. Dvs., at en person kan være regi-
streret flere gange.
Data er opdateret den 5. december 2020
.”
3