REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 345: Spm. om at redegøre for udgifter forbundet med, at den tiltalte ikke møder op i retten, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

5. januar 2021

Kontor:

Økonomikontoret

Sagsbeh: Jakob Buchholt Kristen-

sen

Sagsnr.: 2020-0030-5251

Dok.:

1750989

Slotshmgade1026Købnv.TF

w.justimnerdk

[email protected]

+4572680391

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 345 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. december 2020.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Nick Hækkerup

Joakim Thaning

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 345: Spm. om at redegøre for udgifter forbundet med, at den tiltalte ikke møder op i retten, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 345 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for udgifter forbundet med, at den til-

talte ikke møder op i retten, herunder hvor mange af de tiltalte,

der ikke møder op grundet lange distancer mellem hjem og rets-

sal?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Justitsministeriet

har præciseret, at politiets bidrag skal om-

handle ressourceforbrug til eftersøgning/anholdelse/fremstilling

af personer, der udebliver fra retsmøde.

Rigspolitiet kan oplyse, at det ikke er muligt ved et elektronisk

udtræk i politiets systemer at foretage en særskilt opgørelse af

politiets ressourceforbrug i forbindelse med eftersøgning/anhol-

delse/fremstilling af personer, der udebliver fra retsmøde.

Rigspolitiet vurderer, at der vil være store udsving i de ressour-

cer, politiet anvender fra sag til sag. Endvidere har Rigspolitiet

ikke oplysninger om antallet af sager. Rigspolitiet kan derfor

ikke foretage en skønsmæssig vurdering af ressourceforbruget.”

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet desuden ind-

hentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Udgifterne

forbundet med, at tiltalte ikke møder op i retten, ud-

gør for anklagemyndigheden primært udgifter ved tabt arbejds-

tid. Det omfatter bl.a. forberedelse til retssagen, transport til og

fra retten, efterfølgende sagsbehandling og evt. overlevering til

en anden sagsbehandler.

Det er ikke muligt at opgøre den faktiske tabte arbejdstid ud fra

anklagemyndighedens tidsregistreringer. Det er imidlertid Rigs-

advokatens umiddelbare skøn, at en anklager i gennemsnit har

omkring fire timers tabt arbejdstid for hver udeblivelse svarende

til omkring 2.250 kr. Beregningen er baseret på gennemsnits-

lønninger for anklagerne i 2020, samt en vurdering af, hvordan

en gennemsnitlig sag for anklagemyndigheden ser ud.

Der er dog mange faktorer, som har betydning for anklagernes

tabte arbejdstid ved aflyste retsmøder. Som eksempel varierer

forberedelsestiden meget fra sag til sag og fra anklager til ankla-

ger. Den store geografiske forskel på, hvor langt retterne ligger

fra anklagernes arbejdspladser, har endvidere stor betydning for

tiden brugt på transport. Desuden er det ikke altid den samme

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 345: Spm. om at redegøre for udgifter forbundet med, at den tiltalte ikke møder op i retten, til justitsministeren

anklager, der skal møde til det nye retsmøde, hvorfor der skal

være en overlevering af sagen.

Det er ikke muligt for Rigsadvokaten at oplyse, hvor mange rets-

sager der må udsættes pga. tiltalte udebliver. Dermed heller ikke

muligt at beregne de samlede udgifter for anklagemyndigheden

forbundet hermed. Det skyldes, at der ikke eksisterer en fast re-

gistreringspraksis i POLSAS for registreringer af tiltaltes ude-

blivelse. Med samme begrundelse kan Rigsadvokaten heller

ikke oplyse, om distancen mellem tiltales bopæl og retten er år-

sagen til udeblivelsen.”

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endvidere ind-

hentet en udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:

”Det er vanskeligt at opgøre præcist, hvad udgifterne forbundet

med, at straffesager må udsættes som følge af tiltaltes udebli-

velse, er, idet det varierer fra sag til sag.

Driftsudgifterne forbundet med gennemførelsen af eksempelvis

en gennemsnitlig domsmandssag med en tiltalt, to vidner, to

domsmænd og en forurettet er ca. 10.000 kr. Dette risikerer så-

ledes at blive den samlede merudgift for domstolene alt af-

hængig af, i hvilket omfang tiden kan nyttiggøres til andre akti-

viteter for retternes ansatte og domsmænd mv. i forbindelse med

en udsættelse.

I tilfælde af omberammelse af en sag i forbindelse med forsva-

rerskifte eller tiltaltes lovlige forfald mv., som sker flere dage

før et planlagt retsmødes afholdelse, vurderes udgiften at være

væsentligt mindre, idet tiden afsat til den frafaldne berammelse

af en hovedforhandling i straffesagen typisk vil kunne nyttiggø-

res til andre aktiviteter.

Domstolsstyrelsen er ikke i besiddelse af statistikdata om, hvor

mange tiltalte der ikke møder op på grund af lange distancer

mellem hjem og retssal. Ved udeblivelser vil det i øvrigt oftest

ikke være muligt at konstatere, hvad årsagen til dette er, da til-

talte jo netop ikke møder frem og samtidig ikke orienterer retten

om, hvad der er årsagen til udeblivelsen. I visse tilfælde vil rets-

plejelovens regler om tiltaltes udeblivelse muliggøre, at sagen

fremmes i tiltaltes fravær

–

og derved kan ressourcerne nyttig-

gøres i videst muligt omfang.

Domstolsstyrelsen kan i øvrigt henvise til justitsministerens svar

på spørgsmål nr. 532 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg

har stillet til justitsministeren den 19. december 2019 om om-

fanget af aflyste retsmøder og seneste undersøgelse af årsagerne

til,

at retsmøder aflyses, omberammes eller udsættes fra 2014.”