REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 345: Spm. om at redegøre for udgifter forbundet med, at den tiltalte ikke møder op i retten, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Retsudvalget 2019-20

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 532

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

16. januar 2020

Koncernstyringskontoret

Franciska Vinde Dirch-

sen

2019-0030-3337

1347659

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 532 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. december 2019.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).

Nick Hækkerup

Morten Eidner

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 345: Spm. om at redegøre for udgifter forbundet med, at den tiltalte ikke møder op i retten, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 532 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren oplyse om omfanget af aflyste retsmøder ved

byretter, landsretter og Højesteret er steget i den seneste femårs-

periode, hvad er årsagen til en evt. stigning, og hvilke skridt vil

ministeren og Domstolsstyrelsen evt. tage for at nedbringe an-

tallet af aflyste retsmøder?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-

talelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:

”Domstolsstyrelsen er ikke i besiddelse af valide data omkring

udviklingen i antal aflyste retsmøder.

Domstolsstyrelsen kan dog oplyse, at Domstolsstyrelsen i 2014,

efter anmodning fra Justitsministeriets Toplederforum (nu Ju-

stitsministeriets Koncernledelse), gennemførte en undersøgelse

af årsagerne til, at retsmøder aflyses, omberammes eller udsæt-

tes. Retterne opgjorde manuelt årsagerne til udsatte og aflyste

straffesager i en periode på fem uger i efteråret 2014. Undersø-

gelsen viste ikke hvor stor en andel af straffesagerne, der blev

aflyst, omberammet eller udsat.

Undersøgelsen viste blandt andet, at der ud af skønsmæssigt

4-6.000 retsmøder i perioden var i alt 1.429 retsmøder, der af

forskellige årsager enten blev aflyst, omberammet eller udsat.

Aflysning eller omberammelse skyldtes en række forskellige år-

sager, herunder blandt andet lovligt forfald i form af sygdom,

mangelfuld eller manglende forkyndelse for tiltalte og vidner,

forsvarerskifte, udeblivelse af enten vidne eller tiltalte, eller

fordi det var nødvendigt med yderligere bevisførelse. Der hen-

vises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål nr. 346 (alm. del) fra

REU, Samling: 2014-15 (1. samling), hvor der blev redegjort for

undersøgelsen.

Undersøgelsen i 2014 dannede grundlag for en række initiati-

ver, der kunne bidrage til at nedbringe antallet af forsinkede sa-

ger. Blandt disse initiativer, som sidenhen er blevet implemen-

teret, kan nævnes udsendelse af SMS-påmindelse om retsmødet

til tiltalte og vidner samt ændrede regler for muligheden for for-

svarerskifte i en straffesag.

I forlængelse heraf og med henblik på at færre sager skulle ud-

sættes eller omberammes overtog Danmarks Domstole forkyn-

delsesopgaven i domsmandssager og nævningesager primo

2017, og samtidig blev der implementeret en løsning til forenk-

let digital forkyndelse. Forenklet digital forkyndelse indebærer,

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 345: Spm. om at redegøre for udgifter forbundet med, at den tiltalte ikke møder op i retten, til justitsministeren

at en meddelelse med Digital Post fra retten er forkyndt, når

modtageren har åbnet eller på anden vis behandlet den. Forenk-

let digital forkyndelse er i dag den primære forkyndelsesmetode

i langt de fleste straffesager. Løsningen er efterfølgende også

blevet udbredt til fogedområdet.

Danmarks Domstole har i strategien for 2019-2022 videreført et

mål om korte sagsbehandlingstider, og straffesagskæden indgår

som et strategisk tema i strategien. Danmarks Domstole har så-

ledes stort fokus på tiltag, der kan bidrage til at nedbringe sags-

behandlingstiderne, og herunder mindske antallet af aflyste og

udsatte retsmøder.

Danmarks Domstole deltager således i det tværgående samar-

bejde i straffesagskæden og i en række igangværende projekter

på tværs af straffesagskæden, der alle har til formål at optimere

og digitalisere arbejdsgange både ved domstolene og myndig-

hederne imellem.

Derudover arbejder Danmarks Domstole løbende med at ud-

finde og udbrede bedste praksis, herunder i straffesager ved ret-

terne. Således har Danmarks Domstoles Bedste Praksis-team i

foråret 2019 gennemført en tværgående kortlægning og analyse

af VVV-sager (særligt prioriterede voldssager, våbensager og

voldtægtssager) med henblik på at udfinde bedste praksis i ret-

ternes sagsbehandling. Fokus i projektet har særligt været på, at

retterne opretter, berammer og forkynder sagen straks ved mod-

tagelsen af den digitale sag, ved at processen er så digital som

muligt inden for de nuværende sagsbehandlingssystemer og ved

at beskrive de optimale rammer for rettens organisering for be-

handlingen af sagerne. Projektet er i gennemførelsesfasen. Bed-

ste praksis for sagsbehandlingen af alle andre straffesager er den

samme som i VVV-sagerne, alene med den forskel at de øvrige

sager ikke er underlagt samme frist på 37 dage. Formodningen i

projektet er på den baggrund, at de udfundne resultater kan bi-

drage til en hurtigere sagsbehandling af alle straffesager.

Endelig kan Domstolsstyrelsen oplyse, at der som led i Dan-

marks Domstoles strategi skal anskaffes et nyt sagsbehandlings-

system til bl.a. straffesager med henblik på at sikre en stabil og

effektiv drift af straffesager.”

Til Folketingets Retsudvalgs orientering vedlægges besvarelsen af REU

spørgsmål nr. 346 (Alm. del) af 11. februar 2015.