REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 343: Spm. om en bekymret borger er berettiget til at anmelde en person, man ved har bopæl i Danmark, eksempelvis en nabo, såfremt borgeren observerer, at denne kører i biler med tyske nummerplader, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

22. december 2020

Kontor:

Politikontoret

Sagsbeh: Alexander Langgaard

Olesen

Sagsnr.: 2020-0030-5253

Dok.:

1751303

Slotshmgade1026Købnv.TF

w.justimnerdk

[email protected]

+4572680391

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 343 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. december 2020.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Nick Hækkerup

Thomas Højgaard

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 343: Spm. om en bekymret borger er berettiget til at anmelde en person, man ved har bopæl i Danmark, eksempelvis en nabo, såfremt borgeren observerer, at denne kører i biler med tyske nummerplader, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 343 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, om en bekymret borger er beretti-

get til at anmelde en person, man ved har bopæl i Danmark, ek-

sempelvis en nabo, såfremt borgeren observerer, at denne kører

i biler med tyske nummerplader, herunder bedes ministeren re-

degøre for, hvad politiet kan gøre i den situation?”

Svar:

Justitsministeriet har i forhold til reglerne om registrering af køretøjer an-

modet om en udtalelse fra Skatteministeriet, der har oplyst følgende:

”Skatteministeriet

kan oplyse, at skatteministeren efter lov om

registrering af køretøjer § 5 kan fastsætte regler om benyttelse

her i landet af køretøjer, der er registreret i et andet land.

Efter bekendtgørelse om registrering af køretøjer § 15, må en

person med bopæl eller hjemsted her i landet ikke føre et uden-

landsk registreret køretøj på færdselslovens område.

Der er dog en række undtagelser hertil. Dette kan f.eks. være,

hvis køretøjet fører korttidsnummerplader, hvis køretøjet er stil-

let til rådighed af et autoværksted i udlandet som følge af repa-

ration af et dansk registreret køretøj, hvis en ejer eller bruger af

et udenlandsk registreret køretøj etablerer bopæl eller hjemsted

her i landet, og køretøjer skal registreres i Køretøjsregisteret

m.v.

Den, der fører et udenlandsk køretøj på færdselslovens område

uden hjemmel hertil, kan straffes med bøde. Det fremgår af be-

kendtgørelse om registrering af køretøjer § 114, stk. 3.”

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet desuden ind-

hentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet kan oplyse, at

politiet efter retsplejelovens § 742,

stk. 2, iværksætter en efterforskning, når der er rimelig formod-

ning for, at der er begået et strafbart forhold, som forfølges af

det offentlige, herunder sager om overtrædelse af køretøjsregi-

streringsloven. En efterforskning kan iværksættes på baggrund

af en anmeldelse eller af egen drift. Enhver kan indgive en an-

meldelse til politiet om et muligt strafbart forhold.

Politiet kan afvise en anmeldelse, hvis der ikke findes grundlag

for at indlede efterforskning. Endvidere kan politiet standse en

påbegyndt efterforskning, hvis der ikke er grundlag for at fort-

sætte efterforskningen, og der ikke har været rejst sigtelse i sa-

gen. Det fremgår af retsplejelovens § 749. Hvis en person er ble-

vet sigtet i sagen, kan anklagemyndigheden opgive påtale, f.eks.

når videre forfølgning ikke kan ventes at føre til, at sigtede fin-

des skyldig. Det fremgår af retsplejelovens § 721.

Hvis politiet afviser en anmeldelse eller indstiller efterforsknin-

gen, eller hvis anklagemyndigheden opgiver påtale i sagen, skal

bl.a. den forurettede underrettes om afgørelsen, ligesom den for-

urettede kan klage over afgørelsen til den overordnede anklage-

myndighed (normalt den regionale statsadvokat). Reglerne om

underretning og klageadgang findes i retsplejelovens § 749, stk.

3, og § 724, stk. 1. Det fremgår af bestemmelserne, at der desu-

den skal ske underretning af andre, der må antages at have en

rimelig interesse heri.”