Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2311321_0001.png
Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 537
Offentligt
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
21. april 2020
Politikontoret
Cecilie Birch
2020-0030-3362
1351531
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 537 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. december 2019.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Naser Khader (KF) og Peter Skaarup
(DF).
Nick Hækkerup
/
Lisbeth Gro Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 336: Spm. om der er behov for at se nærmere på brobyggerordningen hos politiet, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 537 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Hvad er efter ministerens opfattelse god skik i forhold til som
ansat at holde en balance mellem på den ene side at udvise til-
strækkelig stor forståelse over for et udvalgt miljø til at kunne
udfylde sin brobyggerrolle, og på den anden side samtidig være
i stand til at håndhæve landets love og regler samt fastholde po-
litiets omdømme? Spørgsmålet bedes besvaret forud for besva-
relsen af REU alm. del - samrådsspm. L.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, hvortil jeg kan henholde mig:
”Rigspolitiet skal indledningsvis oplyse, at politiet i forbindelse
med politiets opgavevaretagelse i bandemiljøet, ekstremistiske
miljøer samt udsatte boligområder sædvanligvis ikke anvender
begrebet ”brobygning” eller agerer som ”brobyggere”. Brobyg-
ning er således ikke et fast politifagligt begreb, men det anven-
des dog i enkelte politikredse i forbindelse med det forebyg-
gende arbejde. Herefter skal begrebet ”brobygning” forstås som
politiets forebyggende indsatser i de af politiet udpegede særligt
udsatte boligområder (SUB-områder) samt forebyggende ind-
satser i forhold til ekstremisme.
Rigspolitiet kan endvidere oplyse, at alle offentligt ansatte skal
overholde de regler og principper, der gælder for stillingen og
arbejdsopgavernes udførelse. Det forventes også, at den ansatte
både på arbejdet og i fritiden udviser adfærd, der er passende i
forhold til stillingen. Kravet til offentligt ansattes adfærd, som
omtales som værdighedskravet eller decorumkravet, gælder for
alle offentligt ansatte, men udspringer af tjenestemandslovens §
10, hvoraf det fremgår, at en tjenestemand samvittighedsfuldt
skal overholde de regler, der gælder for hans stilling og såvel i
som uden for tjenesten vise sig værdig til den agtelse og tillid,
som stillingen kræver.
Det er Rigspolitiets opfattelse, at der eksisterer et særligt højt
værdighedskrav for polititjenestemænd. Det følger af den sær-
lige stilling politiet indtager i samfundet, hvilket igen hænger
sammen med de vidtgående magtbeføjelser, som den enkelte
polititjenestemand har over for befolkningen
Alle ansatte i politiet skal således optræde ordentligt og profes-
sionelt og på en måde, så offentligheden har den nødvendige til-
lid til, at ansatte i politiet er saglige og upartiske, og at alle bor-
gere bliver behandlet lige.
2
 REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 336: Spm. om der er behov for at se nærmere på brobyggerordningen hos politiet, til justitsministeren
Rækkevidden af decorumkravet ændrer sig generelt med sam-
fundsudviklingen og afhænger konkret af stillingen, stillings-
indholdet og situationen.
Hvis den ansatte kommer i konflikt med decorumkravet, kan det
medføre, at den ansatte derved ikke lever op til formålet med og
grundlaget for arbejdsfunktionen, hvilket kan medføre ansættel-
sesretlige konsekvenser for den enkelte. Det er ledelsens ansvar
løbende at være opmærksom på situationer, hvor en medarbej-
der har tilsidesat normen for god og korrekt tjenstlig adfærd.”
3