Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2311338_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
21. december 2020
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Karen Brøgger Nielsen
Sagsnr.: 2020-0030-5239
Dok.:
1748005
Slotshmgade1026Købnv.TF
w.justimnerdk
[email protected]
+4572680391
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 331 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. december 2020.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).
Nick Hækkerup
/
Mette Kjølby Miller-Harris
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil præcisere sin besvarelse af REU alm. del – spørgsmål 168, sidste afsnit, herunder om en udlænding, der her i landet eksempelvis måtte blive dømt for grov skattesvindel kan forventes prøveløsladt til udvisning efter halvdelen af den idømte straf, idet spørgsmålet bedes besvaret ud fra den forudsætning, at de i besvarelsen anførte tilrådelighedshindringer ikke er til stede, og vil ministeren præcisere om kriminalitetens omfang er uden betydning, og er det uden betydning om den prøveløsladte efter udrejse kommer til at afsone reststraffen i hjemlandet, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 331 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren præcisere sin besvarelse af REU alm. del –
spørgsmål 168, sidste afsnit, herunder om en udlænding, der her
i landet eksempelvis måtte blive dømt for grov skattesvindel kan
forventes prøveløsladt til udvisning efter halvdelen af den
idømte straf, idet spørgsmålet bedes besvaret ud fra den forud-
sætning, at de i besvarelsen anførte ”tilrådelighedshindringer”
ikke er til stede, og vil ministeren præcisere om kriminalitetens
omfang er uden betydning, og er det uden betydning om den
prøveløsladte efter udrejse kommer til at afsone reststraffen i
hjemlandet?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bi-
drag fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”1.
Som nævnt i justitsministerens besvarelse af 25. november
2020 af spørgsmål nr. 168 (Alm. del) fra Folketingets Retsud-
valg er det bl.a. en forudsætning for prøveløsladelse af udvis-
ningsdømte udlændinge efter afsoning af halvdelen af straffen,
at prøveløsladelse ikke må skønnes utilrådelig.
Det betyder, at der ikke må være en væsentlig risiko for recidiv
til ikke-bagatelagtig kriminalitet, som ikke formodes at kunne
begrænses ved tilsyn og eventuelle særvilkår. Om kriminaliteten
kan betragtes som bagatelagtig beror på en konkret vurdering. I
denne vurdering indgår kriminalitetens art, tidligere kriminalitet
og den indsattes personlige forhold. Længden af den straf, som
kan idømmes, vil ikke i sig selv være afgørende for, om krimi-
naliteten kan betragtes som bagatelagtig, men vil sammen med
kriminalitetens art være et moment, der indgår i vurderingen.
Kriminalitetens art, altså hvilken type kriminalitet den pågæl-
dende er dømt for, vil som anført ovenfor indgå som et moment
i utilrådelighedsvurderingen. Kriminalitetens art vil således
have en vis betydning for bedømmelsen af risikoen for ny kri-
minalitet. Risikoen for tilbagefald til personfarlig kriminalitet
vil med større vægt tale mod prøveløsladelse end risiko for til-
bagefald til (ikke professionel) berigelseskriminalitet. Krimina-
litetens art og grovhed (omfang) er dog ikke et moment, som
kan stå alene og som i sig selv vil føre til, at der altid skal med-
deleles afslag på prøveløsladelse. Det er således ikke efter de
gældende regler om prøveløsladelse i medfør af straffelovens §
38, stk. 1 og 2, forudsat, at visse kriminalitetsformer medfører,
at der alene af den grund vil skulle meddeles afslag på prøveløs-
ladelse.
2
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om ministeren vil præcisere sin besvarelse af REU alm. del – spørgsmål 168, sidste afsnit, herunder om en udlænding, der her i landet eksempelvis måtte blive dømt for grov skattesvindel kan forventes prøveløsladt til udvisning efter halvdelen af den idømte straf, idet spørgsmålet bedes besvaret ud fra den forudsætning, at de i besvarelsen anførte tilrådelighedshindringer ikke er til stede, og vil ministeren præcisere om kriminalitetens omfang er uden betydning, og er det uden betydning om den prøveløsladte efter udrejse kommer til at afsone reststraffen i hjemlandet, til justitsministeren
Afgørelsen om prøveløsladelse skal, når sagen er tilstrækkeligt
oplyst, træffes ud fra en samlet afvejning af alle omstændighe-
der, som taler enten for eller imod prøveløsladelse. Ved denne
vurdering skal der i alle tilfælde foretages en konkret og aktuel
utilrådelighedsvurdering, hvor der skal tages stilling til, hvor
stor vægt de forskellige omstændigheder skal tillægges i den ak-
tuelle sag. Der er således ikke mulighed for at fastlægge, at visse
momenter altid vil føre til, at prøveløsladelse enten meddeles
eller nægtes. Dette betyder således, at en sag om prøveløsladelse
af en udlænding, der her i landet er dømt for grov skattesvindel,
på baggrund af den nævnte samlede vurdering godt vil kunne
resultere i, at den pågældende meddeles tilladelse til prøveløsla-
delse.
2.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt det er uden betyd-
ning, om den prøveløsladte efter udrejse kommer til at afsone
reststraffen i hjemlandet, bemærkes, at i de tilfælde, hvor der
træffes afgørelse om tilladelse til prøveløsladelse i medfør af
straffelovens § 38, stk. 2, efter udståelse af halvdelen af straffen,
og udlændingen herefter prøveløslades og udvises af Danmark,
vil der ikke restere en straf at overføre til fortsat afsoning i hjem-
landet, da straffen anses for udstået med prøveløsladelsen under
nogle nærmere angivne betingelser.”
Justitsministeriet kan oplyse, at i situationer, hvor der allerede er rejst en sag
om overførsel til hjemlandet, når den pågældende udvisningsdømte prøve-
løslades, tilbagekaldes anmodningen om overførsel, hvorefter sagen lukkes.
3