REU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 329: Spm., om den politimand, der som fører af en politibil pga. mistænkelig adfærd vælger at eftersætte en anden bilist, personligt risikerer at få en bøde m.v., til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 Københavns K

DK Danmark

Dato:

11. marts 2021

Kontor:

Politikontoret

Sagsbeh: Louise Møbius

mann

Sagsnr.: 2020-0030-5241

Dok.:

1859238

Heidt-

Supplerende besvarelse af spørgsmål nr. 329 (Alm. del) fra Folketingets

Retsudvalg

Hermed sendes supplerende besvarelse af spørgsmål nr. 329 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. december

2020. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).

Nick Hækkerup

Christian Fuglsang

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 329: Spm., om den politimand, der som fører af en politibil pga. mistænkelig adfærd vælger at eftersætte en anden bilist, personligt risikerer at få en bøde m.v., til justitsministeren

Spørgsmål nr. 329 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Er

det korrekt forstået, at den politimand, der som fører af en

politibil pga. mistænkelig adfærd vælger at eftersætte (med en

fart over fartbegrænsningen) en anden bilist, personligt risikerer

at få en

bøde m.v., når det mod forventning viser sig, at “der

ikke var noget at komme efter”?

Svar:

Justitsministeriet besvarede den 28. december 2020 spørgsmål nr. 329 (Alm.

del) fra Folketingets Retsudvalg.

Det fremgår bl.a. af besvarelsen, at regler om udrykningskørsel og eftersæt-

telse henhører under Transport- og Boligministeriets (nu Transportministe-

riets) ressort. Det fremgår endvidere af besvarelsen, at Justitsministeriet til

brug for besvarelsen af spørgsmålet havde anmodet Transportministeriet om

en udtalelse, og at Justitsministeriet ville eftersende udtalelsen fra Trans-

portministeriet, når udtalelsen blev modtaget.

På denne baggrund fremsendes Transportministeriets udtalelse i anledning

af spørgsmålet. Transportministeriet har oplyst følgende:

”Transportministeriet har forelagt spørgsmålet for Færdselssty-

relsen, som oplyser følgende i forhold til betingelserne for at fo-

retage udrykningskørsel, som ministeriet kan henholde sig til:

”Reglerne om udrykningskørsel findes i færdselslo-

vens § 7 og i bekendtgørelse nr. 154 af 25. februar

2009 om udrykningskørsel (udrykningsbekendtgø-

relsen).

Det følger af udrykningsbekendtgørelsens § 1, stk.

1, at udrykningskørsel kun må foretages, når det

skønnes nødvendigt af hensyn til politimæssige op-

gaver, personredning, brand, forureningsuheld,

færdselsuheld eller afværgelse af omfattende skader

i øvrigt.

Det følger derudover af udrykningsbekendtgørelsen

§ 8, stk. 1, at føreren af et køretøj under udrykning

kan undlade at følge færdselslovens bestemmelser

Side 2/4

om blandt andet hastighed, når det skønnes påtræn-

gende nødvendigt, og hvis der samtidig udvises gan-

ske særlig forsigtighed.

Udgangspunktet under udrykningskørsel er således,

at de i § 8, stk. 1, nærmere oplistede regler og kapit-

ler i færdselsloven skal overholdes, medmindre op-

gavens betydning gør det påtrængende nødvendigt

at undlade dette.

Overtrædelse af bekendtgørelsens § 8 straffes med

bøde, jf. bekendtgørelsens § 10.

Der er således i bestemmelserne i udrykningsbe-

kendtgørelsen givet føreren af det relevante køretøj,

f.eks. en politimand som fører af en politibil, befø-

jelse til at udøve et vist skøn for, om betingelserne

for udrykningskørsel er opfyldte. Hvorvidt dette

skøn er udøvet retmæssigt, vil i sagens natur bero på

den konkrete situation. Hvis betingelserne for at fo-

retage udrykningskørsel er opfyldt, fravigelse af

færdselslovens bestemmelser om hastighed skønnes

påtrængende nødvendigt, og hvis der samtidig udvi-

ses ganske særlig forsigtighed, vil der som udgangs-

punkt ikke være grundlag for at straffe føreren af kø-

retøjet med bøde. Det vil i sidste ende være domsto-

lenes afgørelse om betingelserne har været opfyldt i

en konkret sag.”

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen endvidere indhentet en udta-

lelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Reglerne om politiets udrykningskørsel, og herunder eftersæt-

telse af køretøjer, fremgår bl.a. af Rigspolitiets kundgørelse II,

nr. 24, om politiets udrykningskørsel. Det fremgår bl.a. af kund-

gørelsens § 11, stk. 1, at der ved eftersættelse forstås udryk-

ningskørsel, hvor formålet er at bringe et andet køretøj til

standsning. Efter stk. 2 bør en sådan eftersættelse kun ske, hvis

det ikke anses for muligt på anden måde at forfølge den lovover-

trædelse, som giver anledning til eftersættelsen.

Udgangspunktet er således, at de almindelige regler om udryk-

ningskørsel skal overholdes, herunder udgangspunktet om, at

hastighedsbestemmelserne skal overholdes, jf. udrykningsbe-

kendtgørelsens § 8, nr. 3, og kundgørelsens § 2, stk. 1, samt at

der under udrykningskørsel skal anvendes udrykningssignaler,

jf. udrykningsbekendtgørelsens § 7 og kundgørelsens §§ 7 og 8.

Side 3/4

For så vidt angår udrykningskørsel, herunder eftersættelse, uden

anvendelse af udrykningssignaler, gælder kundgørelsens § 9,

hvoraf fremgår, at brug af udrykningssignaler kan undlades i

særlige tilfælde, herunder i forbindelse med personbeskyttelse

og observation, såfremt sådan undladelse skønnes nødvendig af

hensyn til formålet med udrykningskørslen, og omstændighe-

derne i øvrigt ikke taler imod.

Udrykning, herunder eftersættelse, skal endvidere alene iværk-

sættes efter en konkret proportionalitetsvurdering af forholdet

mellem den anmeldte lovovertrædelse eller hændelse og anven-

delsen af udrykningskørsel med den fare, der herved kan opstå

for politipersonalet og for andre trafikanter, jf. kundgørelsens §

3, stk. 1, nr. 2. Det følger endvidere af kundgørelsens § 20, stk.

2, nr. 3, at hastighedsbestemmelserne alene kan tilsidesættes,

hvis opgavens betydning gør det påtrængende nødvendigt.

Det vil i sidste ende være domstolenes afgørelse, om betingel-

serne for udrykningskørsel, herunder eftersættelse, har været

opfyldt i en konkret sag.

Det bemærkes, at ovenstående er gældende for uniformerede så-

vel som civile køretøjer.”

Side 4/4