REU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 323: Spm. om kommentar til henvendelsen af 30/11-20 fra forsvarsadvokat Morten Holm, vedrørende vidnegodtgørelse og manglende godtgørelse af transportudgifter, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

13. januar 2021

Strafferetskontoret

Natasja Walbom

2020-0030-5242

1782287

Hermed sendes supplerende besvarelse af spørgsmål nr. 323 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. december

2020. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt

(SF).

Nick Hækkerup

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 323: Spm. om kommentar til henvendelsen af 30/11-20 fra forsvarsadvokat Morten Holm, vedrørende vidnegodtgørelse og manglende godtgørelse af transportudgifter, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 323 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 30/11-20 fra for-

svarsadvokat Morten Hohn, jf. REU alm. del - bilag 96 og sær-

ligt forholde sig til den skitserede problemstilling omkring den

beskedne vidnegodtgørelse og manglende godtgørelse af trans-

portudgifter i forbindelse med man som part møder op i en sag?”

Svar

Justitsministeriet har som oplyst i besvarelsen af 23. december 2020 af

spørgsmål nr. 323 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg anmodet Dom-

stolsstyrelsen om en udtalelse vedrørende niveauet for godtgørelse til vid-

ner.

Domstolsstyrelsen har i den anledning oplyst følgende, hvortil jeg kan hen-

holde mig:

”Reglerne om vidnegodtgørelse findes i bekendtgørelse nr. 712

af 17. november 1987 om ydelser til lægdommere og vidner

m.v., som senest er ændret ved bekendtgørelse nr. 1503 af 14.

december 2006.

Ifølge bekendtgørelsens § 2, stk. 1, tilkommer der et vidne 40

kr. for hver påbegyndt periode af 2 timer, som vidnet i anledning

af vidnepligten er borte fra hjemmet, dog mindst 80 kr. Efter

bestemmelsens stk. 3 kan retten, hvis omstændighederne taler

derfor, tillægge vidnet en særlig godtgørelse, hvis vidnet har

haft udgifter eller tab, der overstiger godtgørelsen efter stk. 1.

Af § 3 i bekendtgørelsen fremgår det videre, at et vidne har krav

på godtgørelse til hotelophold og befordring efter de regler, der

gælder for ansatte i staten. Dog udbetales der kun befordrings-

godtgørelse, hvis vidnet har rejst mere end 3 kilometer for at

afgive vidneforklaring.

Den nuværende ordning med vidnegodtgørelse blev indført i

1971 ved vedtagelse af lov nr. 153 af 16 april 1971 om ændring

af lov om rettens pleje. I bemærkningerne til § 1 i det til grund

for lovændringen fremsatte lovforslag (lovforslag om ændring

af lov om rettens pleje fremsat den 3. december 1970) anføres

blandt andet følgende omkring vidnegodtgørelse:

”Vidnepligten har altid været betragtet som en almin-

delig borgerpligt, for hvis udførelse der ikke betales

fuldt vederlag; dette må ses i sammenhæng med, at den

byrde, som vidnepligten pålægger den enkelte, ikke er

særlig tung, idet en person højst få gange i sit liv kom-

mer ud for at skulle vidne”.

Det fremgår således af lovens forarbejder, at det ikke er hensig-

ten, at vidnegodtgørelse skal være af en sådan størrelse, at et

vidne kompenseres fuldt ud for et eventuelt indtægtstab.

Som det fremgår ovenfor, er taksten for godtgørelse ikke blevet

reguleret siden 2006, men reglerne om vidnegodtgørelse giver

dog mulighed for, at retten kan tillægge et vidne en særlig godt-

gørelse, hvis et vidne har haft udgifter eller tab, der overstiger

den almindelige vidnegodtgørelse. Hvis vidnet kan fremlægge

dokumentation for et indtægtstab, som følge af vidnepligten,

ydes der efter fast praksis godtgørelse herfor.”