Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2312968_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
23. december 2020
Strafferetskontoret
Natasja Walbom
2020-0030-5242
1748875
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 323 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. december 2020.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 323: Spm. om kommentar til henvendelsen af 30/11-20 fra forsvarsadvokat Morten Holm, vedrørende vidnegodtgørelse og manglende godtgørelse af transportudgifter, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 323 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 30/11-20 fra for-
svarsadvokat Morten Hohn, jf. REU alm. del - bilag 96 og sær-
ligt forholde sig til den skitserede problemstilling omkring den
beskedne vidnegodtgørelse og manglende godtgørelse af trans-
portudgifter i forbindelse med man som part møder op i en sag?”
Svar:
1.
I henvendelsen af 30. november 2020 fra advokat Morten Hohn foreslås
det overordnet, at de lokale politikredse efter ansøgning skal lægge ud for
de udgifter, som en person, der er tiltalt i en straffesag, har i forbindelse med
befordring til og fra et retsmøde. Som et konkret eksempel nævnes en situ-
ation, hvor en person med bopæl i Viborg skulle give møde som tiltalt i en
straffesag ved Københavns Byret, men som ikke havde råd til at afholde
udgiften til togbilletten, og som derfor valgte at rejse uden billet.
Som advokat Morten Hohn også er inde på i henvendelsen, er det i dag så-
dan, at den tiltalte i en straffesag selv afholder udgifterne til befordring til
og fra retten i forbindelse med sagens behandling. Hvis tiltalte frifindes, har
vedkommende dog mulighed for at få godtgørelse for udgifterne efter rets-
plejeloven § 1010, stk. 2. De nærmere regler for godtgørelsen er fastsat ved
bekendtgørelse nr. 470 af 26. september 1978, hvoraf det følger af § 2, at
godtgørelsen ydes efter de samme regler, som gælder for befordringsudgif-
ter til bl.a. vidner.
Om niveauet for godtgørelse til vidner kan Justitsministeriet oplyse, at det
efter retsplejelovens § 188, stk. 1, 1. pkt., er Domstolsstyrelsen, som fast-
sætter regler herom. Justitsministeriet har derfor anmodet Domstolsstyrel-
sen om en udtalelse. Når udtalelsen foreligger, vil ministeriet vende tilbage
over for Retsudvalget. Det er forventningen, at det vil ske medio januar
2021.
2.
Jeg er enig med advokat Morten Hohn i, at det er særdeles beklageligt,
når bl.a. anklagemyndighedens, domstolenes og vidnernes tid spildes, fordi
den tiltalte ikke møder op i retten. Det ændrer dog ikke på, at det er tiltaltes
ansvar at være til stede under retsmødet. Jeg finder det dog hensigtsmæssigt,
at den tiltalte, som frifindes, kan få godtgjort udgifterne til befordring til og
fra retten i forbindelse med sagens behandling.
Jeg finder derfor ikke grundlag for at ændre reglerne.
2