REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 318: Spm. om de allerede eksisterende bandepakker 1, 2 og 3, som fokuserer på rocker-bandekriminalitet, ligeledes vil kunne omfatte kriminelle familieklaner, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

21. december 2020

Kontoret for Organiseret

Kriminalitet

Sagsbeh: Anders Bertelsen For-

man

Sagsnr.: 2020-0030-5223

Dok.:

1744234

Slotshmgade1026Købnv.TF

w.justimnerdk

[email protected]

+4572680391

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 318 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. december 2020.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Nick Hækkerup

Maria Holm

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 318: Spm. om de allerede eksisterende bandepakker 1, 2 og 3, som fokuserer på rocker-bandekriminalitet, ligeledes vil kunne omfatte kriminelle familieklaner, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 318 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren

vurdere, om de allerede eksisterende bande-

pakker 1, 2 og 3, som fokuserer på rocker-bandekriminalitet,

ligeledes vil kunne omfatte kriminelle familieklaner?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet

kan om begrebet kriminelle familieklaner indled-

ningsvis henvise til Justitsministeriets besvarelse af 5. novem-

ber 2020 af spørgsmål nr. 30 (Alm. del) fra Folketingets Rets-

udvalg vedrørende kriminelle klaner i Danmark. Som det frem-

går af besvarelsen af dette spørgsmål, kan betegnelsen krimi-

nelle netværk og grupper også dække over kriminelle klaner.

Rigspolitiet bemærker i den forbindelse, at det ikke er de slægts-

mæssige forhold, men derimod den alvorlige organiserede kri-

minalitet, der til enhver tid afgør, om politiet har særlig interesse

for en gruppe af personer, uanset om det eksempelvis er en klan

eller en bande.

Rigspolitiet bemærker derudover, at f.eks. bestemmelsen om

opholdsforbud i straffelovens § 79 a og strafskærpelsesbestem-

melsen i straffelovens § 81 a finder anvendelse, hvis der er til-

knytning til en

gruppe af personer,

og det er i den forbindelse

ikke et krav, at gruppen skal være en bande. De pågældende be-

stemmelser vil efter omstændighederne således også kunne

finde anvendelse for personer, som er en del af eksempelvis kri-

minelle klaner, eller hvor der er tale om en konflikt mellem ek-

sempelvis en klan på den ene side og en bande på den anden.

Rigspolitiet kan mere generelt oplyse, at politiets systematiske,

politimæssige monitorering af særligt de kriminelle grupper,

som vurderes at stå bag omfattende og alvorlig kriminalitet, kan

medføre f.eks. et øget fokus fra politiet eller andre myndigheder

rettet mod de personer, som monitoreres som medlemmer af de

pågældende grupper.

Det er en del af den grundlæggende strategi for dansk politi at

sætte massivt ind med en bred indsats i de områder i landet, som

måtte være plaget af uro og utryghed, f.eks. på baggrund af kri-

minelle gruppers tilstedeværelse. Landets politikredse benytter

sig i tilfælde af denne slags uro, f.eks. i bestemte boligområder,

af flere redskaber, eksempelvis synlig og tilgængelig bered-

skabsmæssig tilstedeværelse, bekymringssamtaler, trygheds-

vandringer, visitationszoner, skærpet strafzoner, zoneforbud og

exitprogrammer.

Derudover vil der oftest blive iværksat en målrettet lokalpoliti-

indsats med tilstedeværelse af mobilstationer og lokalbetjente

på gadeplan i konkrete områder, samarbejde med øvrige rele-

vante offentlige såvel som private aktører, såsom kommuner,

boligselskaber (med mulighed for opsigelse af utryghedsska-

bende lejere), varmemestre, klubmedarbejdere, fritidsjobkonsu-

lenter mv.”