REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 307: Spm. om kommentar til artiklen Fængselsbetjent fandt afskåret gedehoved foran sin hoveddør bragt på eb.dk den 28. november 2020, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

21. december 2020

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Sagsbeh: Patrick Kofod Holm

Sagsnr.: 2020-0030-5191

Dok.:

1739377

Slotshmgade1026Købnv.TF

w.justimnerdk

[email protected]

+4572680391

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 307 (Alm. del), som Folketingets

Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. november 2020. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Nick Hækkerup

Mette Kjølby Miller-Harris

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 307: Spm. om kommentar til artiklen Fængselsbetjent fandt afskåret gedehoved foran sin hoveddør bragt på eb.dk den 28. november 2020, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 307 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren kommentere artiklen ”Fængselsbetjent fandt afskå-

ret gedehoved foran sin hoveddør” bragt på eb.dk den 28. novem-

ber 2020, samt redegøre for, hvad regeringen vil gøre for at be-

skytte de danske fængselsbetjente i og uden for fængslet?”

Svar:

Ansatte i fængsler og arresthuse er

–

ligesom andre personer, der virker i of-

fentlig tjeneste eller hverv

–

omfattet af en særlig strafferetlig beskyttelse mod

vold, trusler og chikane. Det gælder, uanset om forholdet begås mod den be-

skyttede person i arbejdstiden under udførelsen af tjenesten, uden for arbejds-

tiden, hvor den pågældende må anses for at være trådt i tjeneste, samt uden for

arbejdstiden i anledning af tjenesten.

Efter straffelovens § 119, stk. 1, straffes vold og trusler om vold mod personer

i offentlig tjeneste eller hverv med fængsel indtil 8 år, mens chikane mod så-

danne personer efter straffelovens § 119 a, stk. 1, straffes med fængsel indtil 2

år. Chikane kan f.eks. bestå i hyppige, uønskede henvendelser eller andre hand-

linger, der er ubehagelige, utryghedsskabende eller forstyrrende på grund af

deres antal, deres indhold eller et udtrykt ønske om at være fri for yderligere

kontakt. En enkeltstående henvendelse kan også have en sådan grovhed, at den

må anses for at udgøre strafbar chikane efter bestemmelsen. Eksempelvis vil

en personlig henvendelse på bopælen, hvor gerningsmanden kommer med

krænkende udtalelser i almindelighed være af en sådan grovhed, at det er om-

fattet af strafansvaret.

Ved lov nr. 709 af 8. juni 2018 øgede Folketinget beskyttelsen af fængselsbe-

tjente, der skal vidne i retten. Med loven blev der indsat en ny bestemmelse i

retsplejelovens § 837, stk. 4, hvorefter fængselsbetjente kan opføres på bevis-

fortegnelsen, der indleveres til retten, uden angivelse af efternavn og adresse.

På tilsvarende vis blev der indsat en ny bestemmelse i retsplejelovens § 856,

stk. 7, hvorefter fængselsbetjente, der afgiver forklaring som vidne, ikke skal

oplyse fulde navn og bopæl, medmindre rettens formand bestemmer, at oplys-

ningerne må antages at have betydning for tiltaltes forsvar.

Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Justitsministeriet indhentet en ud-

talelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:

”Direktoratet

for Kriminalforsorgen kan i forhold til det oplyste i

artiklen fra eb.dk bekræfte, at en medarbejder har fundet et dyre-

hoved på sin private bopæl, og at sagen er anmeldt til politiet, der

nu efter det for kriminalforsorgen oplyste efterforsker sagen.

Nedbringelse af vold mod kriminalforsorgens medarbejdere er en

central arbejdsmiljøudfordring, der har meget højt ledelsesfokus.

Sager vedrørende chikane, trusler og vold over for ansatte i krimi-

nalforsorgen, både i og uden for tjenesten, tages således meget al-

vorligt af kriminalforsorgen.

Der er i de senere år taget en række tryghedsskabende initiativer

for personalet, herunder initiativer med henblik på at beskytte

fængselsbetjentenes efternavne, ligesom der i det daglige arbejde

er fokus på hensynet til betjentenes sikkerhed. Samtidig sættes der

ind med konkrete støttetiltag til de medarbejdere, der udsættes for

voldsomme episoder.

Kriminalforsorgen kan konstatere, at antallet af arbejdsrelaterede

hændelser vedrørende vold i fritiden generelt set viser en faldende

tendens, som det fremgår af tabel 1.

Tabel 1

Antal ansatte udsat for arbejdsrelaterede episoder med fysisk

og psykisk vold i fritiden, fordelt på hændelsesår

2015

2016

2017

2018

2019

2020 1.– 3. kvt

Kilde: Kriminalforsorgens Ledelsesinformationssystem

Note:

Erfaringsmæssigt kan der forekomme efterregistreringer, som kan påvirke konklusionerne.

Note: Kriminalforsorgen implementerede en ny registreringspraksis medio 2016, som en udmønt-

ning af nultolerancepolitikken over for vold og trusler.

Kriminalforsorgen vil ikke desto mindre fastholde og styrke det

særlige fokus på medarbejdernes sikkerhed og tryghed.”

Sikkerheden for de ansatte i de danske fængsler og arresthuse ligger mig meget

på sinde. De udfører hver dag et hårdt og vigtigt arbejde med håndtering af

kriminelle og bidrager dermed til at sikre, at Danmark er et trygt samfund.

Jeg har derfor også noteret mig, at kriminalforsorgen har et særligt fokus på

medarbejdersikkerhed, og jeg vil også arbejde for, at medarbejdersikkerhed

kommer til at indgå som en del af en kommende flerårsaftale for kriminalfor-

sorgens økonomi.