Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2311302_0001.png
Folketinget Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
21. december 2020
Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Freja Thorup Aahauge
Sagsnr.: 2020-0030-5190
Dok.:
1739223
Slotshmgade1026Købnv.TF
w.justimnerdk
[email protected]
+4572680391
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 298 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. november 2020.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Nick Hækkerup
/
Henrik Skovgaard-Petersen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 298: Spm. om kommentar til afgørelsen fra Committee on the Rights of the Child af 2. november 2020, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 298 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere på, hvad afgørelsen fra Committee
on the Rights of the Child af 2. november 2020 (decision
adopted by the Committee under the Optional Protocol to the
Convention on the Rights of the Child on a communications pro-
cedure, concerning communications No. 79/2019 and No.
109/2019) har af betydning for de danske børn, som opholder
sig i det nordlige Syrien? https://undocs.org/pdf?sym-
bol=en/CRC/C/85/D/79/2019”
Svar:
FN’s Børnekomité
afgav den 2. november 2020 en udtalelse i de individu-
elle klagesager, som spørgsmålet henviser til. Sagerne angår et antal franske
børn i al-Hol-, Ain Issa- og al-Roj-lejrene i områder kontrolleret af den kur-
diskdominerede lokaladministration i det nordøstlige Syrien. Børnekomi-
téen finder i sin udtalelse, at Frankrig udøver jurisdiktion over børnene i de
konkrete sager.
Justitsministeriet har noteret sig Børnekomitéens udtalelse. Det bemærkes,
at Børnekomitéen ikke med udtalelsen af 2. november 2020 har udtalt sig
om klagens substans, men alene taget stilling til, at klagen kan antages til
realitetsbehandling.
Det bemærkes endvidere, at Børnekomitéens udtalelse er konkret begrundet.
Af udtalelsen fremgår, at Frankrig
under de omstændigheder, der gør sig
gældende i den konkrete sag
har evnen og kompetencen til at beskytte de
pågældende børns rettigheder (”the capability and the power to protect the
rights of the children in question”) ved at hente børnene hjem eller ved at
tilvejebringe andre konsulære foranstaltninger. De omstændigheder, som
Børnekomitéen henviser til, er Frankrigs nære forbindelse til de kurdiske
myndigheder, de kurdiske myndigheders villighed til at samarbejde samt det
faktum, at Frankrig siden marts 2019 har hentet mindst 17 børn hjem fra
lejrene i områder kontrolleret af den kurdiskdominerede lokaladministration
i det nordøstlige Syrien.
Børnekomitéen vil herefter realitetsbehandle klagen og vurdere, om Frank-
rig har levet op til sine forpligtelser efter Børnekonventionen.
Det bemærkes,
at Børnekomitéens udtalelser i henhold til FN’s Børnekon-
vention
i modsætning til, hvad der gælder for domme fra Den Europæiske
2
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 298: Spm. om kommentar til afgørelsen fra Committee on the Rights of the Child af 2. november 2020, til justitsministeren
Menneskerettighedsdomstol i henhold til Den Europæiske Menneskerettig-
hedskonvention
ikke er folkeretligt bindende for de kontraherende stater.
Det bemærkes, at den fortolkning af Børnekonventionens jurisdiktionsbe-
greb, som Børnekomitéen har anlagt i ovennævnte sag, må anses for væ-
sentligt mere vidtgående end hidtidig praksis fra Den Europæiske Menne-
skerettighedsdomstol og fra øvrige FN-komitéer, herunder
FN’s Menneske-
rettighedskomité.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i sin hidtidige retspraksis
fastslået, at en deltagerstat kan udøve eksterritorial jurisdiktion i to situatio-
ner: Når en stat udøver effektiv kontrol over et område eller over individer
på en anden stats territorium (eksterritorial anvendelse), eller undtagelses-
vis, når en stat på eget territorium udfører handlinger, som har den direkte
og forudseelige konsekvens, at en person
på en anden stats territorium
risikerer at blive udsat for et brud på Den Europæiske Menneskerettigheds-
konvention (eksterritorial effekt).
I den sag, som Børnekomitéens admissibilitetsafgørelse angår, udøvede
Frankrig hverken effektiv kontrol over lejrene eller børnene i Syrien eller
udførte handlinger fra eget territorium, der direkte påvirkede børnene i Sy-
rien negativt.
Det bemærkes i den forbindelse, at der for tiden ved Den Europæiske Men-
neskerettighedsdomstol verserer en sag mod Frankrig (H.F.
og M.F. mod
Frankrig,
sagsnr. 24384/19) med lignende faktuelle omstændigheder som i
den ovennævnte sag ved Børnekomitéen. Danmark og en række andre kon-
traherende stater, herunder Norge og Storbritannien, har interveneret i sagen
til støtte for den franske regerings opfattelse af, at de pågældende børn ikke
er under fransk jurisdiktion.
3