Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2309922_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
18. december 2020
Strafferetskontoret
Natasja Walbom
2020-0030-5199
1739968
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 287 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. november 2020.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Nick Hækkerup
/
Camilla Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 287: Spm. om, hvor i love, bekendtgørelser, vejledninger og andre officielle systemer og dokumenter at begrebet husspektakler optræder, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 287 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, hvor i love, bekendtgørelser, vejlednin-
ger og andre officielle systemer og dokumenter at begrebet
”husspektakler” optræder?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet foretaget en
søgning i Retsinformation, der er statens juridiske online informationssy-
stem. Ministeriet har i den forbindelse afgrænset søgningen således, at der
er blevet søgt på ordet ”husspektakler” i kategorierne ”regler” og ”lov- og
beslutningsforslag mv.”. Det bemærkes, at historiske dokumenter ikke er
medtaget.
Ved søgningen har ministeriet identificeret følgende 9 dokumenter:
Forslag til Lov om politiets virksomhed, Folketingstidende 2003-
2004, A, L 159 som fremsat.
Forslag til Lov om bortvisning og beføjelse til at meddele tilhold,
Folketingstidende 2003-2004, A, L 218 som fremsat.
Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre
områder (Politi- og Domstolsreform), Folketingstidende 2005-2006,
A, L 168 som fremsat.
Forslag til Lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning, Folke-
tingstidende 2011-2012, A, L 10 som fremsat.
Vejledning nr. 9264 af 30. april 2015 om kriminalforsorgens reakti-
oner ved overtrædelse af vilkår fastsat ved prøveløsladelse, betinget
dom m.v.
Cirkulære nr. 9271 af 30. april 2015 om indberetning af vilkårsover-
trædelse m.v., begået af personer, der er undergivet tilsyn af krimi-
nalforsorgen.
Forslag til Lov om ændring af straffeloven (Tildækningsforbud),
Folketingstidende 2017-2018, A, L 219 som fremsat.
Cirkulære nr. 9445 af 10. maj 2019 om samlivsrelaterede forbrydel-
ser.
Cirkulære nr. 9815 af 5. november 2020 om erstatning i henhold til
retsplejelovens § 93 a.
2.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet desuden ind-
hentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at der i politiets journalplan fremgår
gerningskoder og hændelseskoder til brug for registrering af op-
gaver. Husspektakler er en hændelse og registreres under ”Hæn-
delsesnummer” – 61670. Begrebet ’husspektakler’ anvendes til
2
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 287: Spm. om, hvor i love, bekendtgørelser, vejledninger og andre officielle systemer og dokumenter at begrebet husspektakler optræder, til justitsministeren
registrering af anmeldelser om uro og uorden i private rum. Der
er udfærdiget en vejledning, ”Hændelsesjournalisering”, til brug
for vejledning i brugen af hændelsesnummer, hvori hændelsen
og begrebet ’husspektakler’ fremgår.
I Politiets sagsstyringssystem POLSAS er der ligeledes oprettet
en gerningskode – 61670, Husspektakler under hændelser, jf.
journalplanen, og begrebet fremgår i POLSAS, når koden an-
vendes. Oprettelse af en ’hændelse’ anvendes til at dokumentere
politiets dispositioner i den pågældende hændelse. Hvis der på
baggrund af hændelsen bliver optaget en straffesag, eksempel-
vis vold, så omdøbes hændelsen til vold og vil derefter ikke læn-
gere fremtræde som husspektakel.
Rigspolitiet kan derudover oplyse, at begrebet, i forbindelse
med en høring af relevante fagcentre, er identificeret i følgende
af Rigspolitiets dokumenter:
-
-
-
Actioncard om sager vedrørende overtrædelse af tildæk-
ningsforbud på offentlige steder, jf. straffelovens § 134 a.
Vejledning om politiets håndhævelse af tildækningsfor-
bud.
Bilag til informationsskrivelse om søgenøgle til registre-
ring af hændelser, der involverer psykisk uligevægtige
personer.
Vejledning om udpegning af særligt udsatte boligområ-
der.
Vejledning om politiets anvendelse af socialbesøg.
Vejledning om politiets håndtering af sager om psykisk
vold.
Koncept for bekymringssamtale.
Vejledning om implementering af lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet.
Vurdering af risiko for samlivsrelateret vold, brugervej-
ledning.
Studieordning for Politiets Basisuddannelse – semester 1
(patruljetjeneste).”
-
-
-
-
-
-
-
3.
Justitsministeriet har endvidere indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten,
der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har foretaget en søgning på Anklagemyndighe-
dens Vidensbase, der indeholder faglig viden bl.a. i form af
Rigsadvokatmeddelelsen, der er det samlede dokument for
Rigsadvokatens retningslinjer til anklagemyndigheden. Videns-
basen indeholder desuden redegørelser, praksisoversigter og
retspraksis m.v.
Ved søgning på ordet ”husspektakler” på Vidensbasen har Rigs-
advokaten identificeret fire dokumenter fra Rigsadvokaten, der
3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 287: Spm. om, hvor i love, bekendtgørelser, vejledninger og andre officielle systemer og dokumenter at begrebet husspektakler optræder, til justitsministeren
indeholder ordet. Derudover er der en række afgørelser (rets-
praksis) og materialesamlinger til brug for tidligere Højesterets-
sager (indeholder bl.a. retspraksis), hvor ”husspektakler” ind-
går.
I Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om Samlivsrelaterede person-
farlige forbrydelser fremgår ”husspektakler” i Rigsadvokatens
resumé af kendelse af 24. februar 2000 fra Vestre Landsret, som
gengivet i TfK2000.316/3. Det skal bemærkes, at ”husspektak-
ler” fremgår af kendelsen.
I Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om Erstatning i henhold til
retsplejelovens kapitel 93 a fremgår ”husspektakler” i punkt 4.1
om administrative frihedsberøvelser. Følgende fremgår:
”Erstatningskrav, der vedrører administrative frihedsberøvelser,
falder uden for retsplejelovens kapitel 93 a.
Det gælder eksempelvis:
Frihedsberøvelser efter udlændingelovens § 37, jf. § 36.
Frihedsberøvelser efter lov om frihedsberøvelse og anden
tvang i psykiatrien (uanset om politiet har medvirket, f.eks.
ved tvangsindlæggelsen).
Detentionsanbringelse af berusede personer eller i forbin-
delse med husspektakler.
Frihedsberøvelse efter Politilovens § 5, stk. 3.”
I Rigsadvokatens redegørelse for retspraksis i sager omfattet af
straffelovens § 119, stk. 1, § 121 og § 247, stk. 2 m.v. fra 2009
fremgår ”husspektakler” af Rigsadvokatens resumé til dom af
18. april 2007 fra Vestre Landsret, som gengivet i
TfK2007.511V.
I Rigsadvokatens Praksisoversigt - Sager omfattet af straffelo-
vens § 119, stk. 1, § 121 og § 247, stk. 2, mv. fremgår samme
resumé som i Rigsadvokatens redegørelse for retspraksis i sager
omfattet af straffelovens § 119, stk. 1, § 121 og § 247, stk. 2
m.v. fra 2009.”
4.
Justitsministeriet har endelig indhentet en udtalelse fra Direktoratet for
Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Direktoratet for Kriminalforsorgen kan oplyse, at der i direkto-
ratet – primært via søgning i it-systemer – ikke er identificeret
officielle systemer og dokumenter, hvor begrebet ”husspektak-
ler” optræder.
4
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 287: Spm. om, hvor i love, bekendtgørelser, vejledninger og andre officielle systemer og dokumenter at begrebet husspektakler optræder, til justitsministeren
Direktoratet for Kriminalforsorgen har endvidere til brug for be-
svarelsen hørt de fire kriminalforsorgsområder, der alle har op-
lyst, at man ikke har fundet begrebet ”husspektakler” anvendt i
kriminalforsorgsområdets officielle systemer og dokumenter.”
5