REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om talepapir fra lukket samråd den 26. november 2020 om de væsentligste punkter på dagsordenen for rådsmødet vedrørende retlige og indre anliggender den 3. og 4. december 2020, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

23. november 2020

Internationalt kontor

Mikkel August von

Buchwald

2020-3051-0049

1708686

UDKAST TIL TALE

til brug for forelæggelse af den uformelle

videokonference for justitsministre den 2. december

2020 i Folketingets Retsudvalg den 26. november

2020

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om talepapir fra lukket samråd den 26. november 2020 om de væsentligste punkter på dagsordenen for rådsmødet vedrørende retlige og indre anliggender den 3. og 4. december 2020, til justitsministeren

[Indledning]

Den 2. december 2020 afholdes justitsdelen af rådsmødet

for retlige og indre anliggender. Rådsmødet afholdes

som uformel videokonference. Indenrigsdelen af

rådsmødet afholdes den 14. december 2020.

Min forelæggelse i dag vedrører således kun de sager, der

skal behandles af justitsministrene den 2. december.

Udvalget har fået oversendt et samlenotat om sagerne på

dagsordenen for justitsdelen af rådsmødet.

[Dagsordenspunkt 1 – Forordning om lovvalg med

hensyn til virkningerne for tredjepart ved

overdragelse af fordringer]

Det første punkt på dagsordenen er en status for

forhandlingerne om forordningen om lovvalg med

hensyn til virkningerne for tredjepart ved overdragelse af

fordringer.

Forordningen er omfattet af retsforbeholdet, så den vil

ikke finde anvendelse i eller for Danmark.

Forordningen vil dog alligevel kunne få betydning for

personer og virksomheder i Danmark, som f.eks. har fået

overdraget et pengekrav, hvis der er et

grænseoverskridende element i sagen.

Forordningens lovvalgsregler har til formål at fastslå,

hvilket lands regler der skal anvendes til at afgøre tvister,

hvis der for eksempel opstår uenighed mellem to

personer – såkaldte tredjemænd – om, hvem af de to, der

har ret til et pengekrav.

Det kan f.eks. være tilfældet, hvis en person har solgt det

samme pengekrav til to forskellige personer – to

forskellige tredjemænd – og de personer befinder sig i

forskellige lande, eksempelvis Danmark og Tyskland.

Forordningsforslaget blev fremsat den 12. marts 2018

som led i Kommissionens handlingsplan for etablering af

en kapitalmarkedsunion.

Siden fremsættelsen har forslaget været behandlet på en

række arbejdsgruppemøder.

Der er fortsat uenighed blandt medlemsstaterne om,

hvordan forordningen konkret skal udformes.

Det skyldes bl.a., at medlemsstaterne har meget

forskellige opfattelser af de finansielle og formueretlige

begreber, som har betydning for afgrænsning af

forordningens anvendelsesområde.

Det tyske formandskab forventes på rådsmødet at

konkludere, at der er behov for yderligere drøftelser i

arbejdsgruppen.

[Dagsordenspunkt 2 – Retlige aspekter af

terrorbekæmpelse]

Punkt to på dagsorden drejer sig om de retlige aspekter

af terrorbekæmpelse.

Som jeg nævnte under min seneste forelæggelse for

Europaudvalget [den 12. november], er det min

forventning, at terrorbekæmpelse generelt vil fylde i EU-

samarbejdet i den kommende tid.

Og den sag på dagsordenen, som jeg forventer vil fylde

mest på mødet den 2. december, handler da også om de

retlige aspekter af terrorbekæmpelse.

Der er lagt op til en bred drøftelse af fem forskellige

temaer.

[2.1. Hadefuld tale online]

Det

første

tema er hadefuld tale online.

Det er jo et tilbagevendende emne, der den seneste tid har

fået fornyet opmærksomhed, bl.a. på grund af det helt

forfærdelige drab på en lærer i Frankrig.

Under antisemitismedrøftelsen på rådsmødet i oktober

var der nogle medlemslande, der så behov for en

nærmere definition af hadefuld tale. Andre

medlemslande ville gerne se nærmere på, hvordan man

kan bruge kunstig intelligens til at opspore hadefulde og

antisemitiske udtalelser på internettet.

Det er nogle svære, men vigtige spørgsmål, og vi skal

finde en balance, hvor vi kommer hadefuld tale online til

livs uden at gå på kompromis med grundlæggende

rettigheder, såsom ytringsfriheden.

Jeg hæfter mig ved, at der generelt er bred opbakning

blandt medlemslandene til et styrket fokus på at

bekæmpe hadefuld tale online. Det fokus støtter den

danske regering fuldt ud op om.

[2.2. Rapport om ofre for terrorisme]

Det

andet

tema under terrordrøftelsen handler om ofre

for terrorisme og deres rettigheder.

Der er lagt op til, at formandskabet vil præsentere sin

rapport om emnet med fokus på medlemslandenes

erfaringer med håndteringen af terrorofre samt forslag til,

hvordan samarbejdet kan forbedres.

I de seneste måneder har der bl.a. været drøftelser af

muligheden for at etablere nationale kontaktpunkter, som

skal sørge for en klar kommunikationsvej mellem det

land, hvor terrorforbrydelsen er sket, og det land, hvor

offeret kommer fra.

Fra dansk side er vi helt enige i ambitionen om at sikre

hurtig og smidig kommunikation mellem EU’s

medlemsstater, ikke mindst når det kommer til at hjælpe

ofre for terrorangreb.

Og derfor kan vi bakke helt op om det arbejde, som

rapporten her redegør for.

[2.3. Digitalt samarbejde]

Det

tredje

tema under dagsordenspunktet

terrorbekæmpelse er digitalt samarbejde.

Jeg forventer, at punktet vil bestå af en status for arbejdet

med e-bevispakken og Kommissionens studie om digital

strafferet.

E-bevispakken består af et forordningsforslag og et

direktivforslag om grænseoverskridende udveksling af e-

beviser. Her har vi jo den særlige konstruktion, hvor

forordningsforslaget er omfattet af retsforbeholdet, mens

direktivet er bindende for Danmark.

Der bliver løbende givet en status på vedtagelse af e-

bevispakken under rådsmøderne. Det forventes, at

formandskabet vil give en orientering om fremdriften.

Situationen er den, at forhandlingerne forsat afventer

Europa-Parlamentets ordførerrapport.

Regeringen ser overordnet positivt på forslagene, fordi

de har et godt og vigtigt formål om at sikre et effektivt

samarbejde i straffesager på tværs af grænser. Det har

vist sig at være ekstremt vigtigt i alvorlige sager om

f.eks. terror.

I forhold til Kommissionens studie om digital strafferet

blev den endelige rapport afsluttet i juni 2020.

I rapporten angives en række anbefalinger til at styrke

informationsudveksling

forbindelse

med

grænseoverskridende straffesager i EU.

Det forventes, at man fra dansk side kan tage

orienteringen til efterretning.

[2.4. Rådskonklusioner om Den Europæiske

Arrestordre]

Det

fjerde

tema vedrører rådskonklusioner om den

europæiske arrestordre.

Konklusionerne er først og fremmest med til at sætte

fokus på, hvor der er praktiske udfordringer i

samarbejdet om udlevering medlemsstaterne imellem, og

hvordan udfordringerne kan imødegås. Der er ikke lagt

op til, at der skal ændres på det retlige grundlag for

udlevering mellem EU-landene.

Regeringen bakker op om et øget fokus på at imødegå de

praktiske udfordringer, der opstår i sager om udlevering

i henhold til den europæiske arrestordre.

Der forventes at

rådskonklusionerne.

være

generel

opbakning

til

[2.5. Kumulativ retsforfølgelse af fremmedkrigere]

Den

femte

– og sidste – tema under terrorpunktet handler

om såkaldt kumulativ retsforfølgelse af fremmedkrigere.

Det er min forventning, at Eurojust vil præsentere sin

rapport fra maj i år. Rapporten handler om mulighederne

for at efterforske og retsforfølge fremmedkrigere for

både terrorforbrydelser og internationale forbrydelser,

dvs. krigsforbrydelser, folkedrab osv.

Rapporten indeholder en gennemgang af national

retspraksis og konkluderer, at en sådan kombineret

retsforfølgelse sikrer, at gerningsmændene bliver draget

fuldt ud til ansvar, at de bliver idømt hårdere straffe, og

at ofrene ydes retfærdighed.

Derudover lægger rapporten vægt på internationalt

samarbejde – både medlemsstaterne imellem og med

NGO’er, civilsamfundet, FN-organer mv.

Det er en vigtig prioritet for regeringen, at

fremmedkrigere bliver stillet til regnskab for deres

gerninger. Og det skal selvfølgelig ske på en

tilbundsgående måde. Fra dansk side kan vi derfor

tilslutte os rapportens hovedkonklusioner.

Når det er sagt, så er det også vigtigt at understrege, at

den danske holdning til retsforfølgelse af

fremmedkrigere er helt klar: de skal retsforfølges dér,

hvor deres handlinger er begået.

Og det vil også være budskabet fra dansk side, hvis det

spørgsmål skulle komme op.

[Dagsordenspunkt

–

Anklagemyndighed (EPPO)]

Den

Europæiske

Under dagsordenspunkt nummer tre vil der igen blive

gjort status på etableringen af Den Europæiske

Anklagemyndighed (EPPO).

Som bekendt deltager Danmark på grund

retsforbeholdet ikke i samarbejdet om EPPO.

[Dagsordenspunkt 4

retsstatsprincippet]

–

Retlige

aspekter

Det sidste og fjerde punkt på dagsordenen handler om de

retlige aspekter af retsstatsprincippet.

Der er lagt op til en meningsudveksling med

udgangspunkt

Kommissionens

nye

årlige

retsstatsrapport, som blev offentliggjort for første gang

den 30. september 2020. Rapporten redegør for

retsstatsforholdene i EU og i de enkelte medlemsstater.

Rapporten udgør et led i indsatsen for at styrke

retsstatsprincippet i EU’s medlemslande. Formålet med

rapporten er at monitorere efterlevelsen af

retsstatsprincippet i EU, så man på den måde bedre kan

identificere problematiske tendenser og forebygge, at de

udvikler sig til deciderede problemer.

Drøftelserne af rapporten er en del af den årlige dialog

om retsstatsprincippet. Den foregår primært i regi af

Rådet for generelle anliggender (GAC), men suppleres af

drøftelser i Rådet for retlige og indre anliggender (RIA).

Regeringen er positivt indstillet over for de tiltag, som

Kommissionen har iværksat for at styrke, at

retsstatsprincippet overholdes i EU, og vi mener, at

retsstatsrapporten er et vigtigt værktøj i den forbindelse.

Tak for ordet