REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 283: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 26. november 2002 om politiets brobygning i ekstremistiske miljøer, jf. REU alm. del

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

25. november 2020

Politikontoret

Nanna de Fønss

2020-0035-0172

1662695

Slotshmgade1026Købnv.TF

w.justimnerdk

[email protected]

+4572680391

UDKAST TIL TALE

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål F

fra Folketingets Retsudvalg den 26. november 2020

Samrådsspørgsmål F:

”Vil

ministeren fremlægge og redegøre nærmere for indholdet af regerin-

gens strategi for Politiets brobygning i ekstremistiske miljøer, ghettoer og

bandemiljøer, herunder hvilken effekt strategien for nuværende har haft, og

om regeringen påtænker at foretage justeringer? Samrådsspørgsmålet har

tidligere været stillet i folketingsåret 2019-20, jf. REU alm. del - samråds-

spm. L.”

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF) og Naser Khader

(KF).

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 283: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 26. november 2002 om politiets brobygning i ekstremistiske miljøer, jf. REU alm. del - samrådsspm. F, til justitsministeren

Svar:

[Indledning]

Tak for spørgsmålet. Og tak for at stille spørgsmålet

igen, når nu vi ikke fik mulighed for at afholde samrådet

i foråret.

Jeg er blevet spurgt ind til regeringens strategi for politi-

ets ”brobygning” i bl.a. ghettoer og ekstremistiske mil-

jøer.

Jeg har allerede i foråret besvaret en række spørgsmål fra

spørgerne om samme emne. Som oplyst her anvender po-

litiet sædvanligvis ikke begrebet ”brobygning” i det dag-

lige arbejde.

Jeg forstår derfor dagens spørgsmål på den måde, at der

ønskes indsigt i politiets indsats og møde med borgerne i

de ekstremistiske miljøer, ghettoer og bandemiljøer.

Lad mig indledningsvis slå fast, at det er en helt central

prioritet for mig som justitsminister at sikre tryghed

overalt i landet

–

ikke mindst i de miljøer, hvor der des-

værre hersker kriminalitet og utryghed.

Jeg har derfor det seneste halve år besøgt både Vollsmose

i Odense, Motalavej i Korsør og Herlev, der også har om-

råder, hvor borgerne oplever problemer med kriminalitet

og utryghedsskabende adfærd.

Jeg har ved mine besøg haft lejlighed til at se og høre

nærmere om problemerne fra dem, der bor i områderne.

Og jeg har haft lejlighed til at tale med de mennesker hos

både politiet, kommunen og lokalsamfundet, som arbej-

der med kriminalitetsforebyggende indsatser i områ-

derne.

Noget af det, jeg har taget med mig fra besøgene, er,

at der efterspørges en indsats, som går på to ben.

På den ene side

er politiets og myndighedernes forebyg-

gende arbejde i områder, der er martret af kriminalitet,

vigtigt for at forhindre forbrydelser og utryghed, inden

det opstår.

Samtidig er der

på den anden side

en meget klar efter-

spørgsel efter en mærkbar konsekvens for dem, der ikke

kan opføre sig ordentligt. Det vil jeg vende tilbage til.

[Politiets forebyggende indsats]

Politiet har et skærpet fokus på at styrke indsatsen i de

særligt udsatte boligområder. Det handler grundlæg-

gende om at nedbringe kriminalitet og uro og at øge tryg-

heden i områderne.

Der er i 2019 udarbejdet en målrettet national strategi for

politiets indsats i de særligt udsatte boligområder. Stra-

tegiens kerne er stærk retshåndhævelse, konsekvens og

at fastholde et kontroltryk over for de kriminelle.

Strategien indebærer, at der ofte etableres et samarbejde

mellem flere relevante aktører i et boligområde.

De enkelte boligområders udfordringer kan være me-

get forskelligartede. Derfor afhænger de konkrete indsat-

ser af de udfordringer, der lokalt identificeres.

Fælles for indsatsen i de forskellige områder er at øge

politiets synlighed og tilgængelighed i områderne. Dette

gøres bl.a. ved at tilknytte faste lokalbetjente og ved re-

gelmæssigt at indsætte mobile politistationer.

Lokalbetjentene færdes i områderne for at skabe relatio-

ner til borgere, lokale foreninger, erhvervsdrivende og

andre relevante aktører.

Der foretages ikke egentlige effektevalueringer af politi-

ets indsatser i de særligt udsatte boligområder.

Men politiet arbejder med indsatser, hvor enten forsknin-

gen peger på, at de har en gavnlig effekt, eller hvor poli-

tikredsene selv har gode erfaringer med dem.

[Forebyggende indsatser mod bander]

Som en opfølgning på Bandepakke III fra 2017 blev

der ansat 25 civile medarbejdere i politiet til forebyg-

gende arbejde i særligt udsatte boligområder. Indsatsen

er målrettet unge i risiko for at blive rekrutteret til bander.

De civile medarbejdere indgår i det lokale forebyggelses-

arbejde og understøtter samarbejdet med lokale aktører

som skoler, kommuner, klubber og beboere.

De civile medarbejdere er også

–

sammen med politi-

kredsenes politiuddannede personale

–

med til at øge po-

litiets tilstedeværelse på gaden i de mest belastede bolig-

områder.

Politiet har gode erfaringer med at arbejde proaktivt med

fokus på det opsøgende og relationsopbyggende arbejde

med unge for at forebygge rekruttering til bander. Det bi-

drager de 25 civile medarbejdere til.

Politikredsene har ligeledes gode erfaringer med at ud-

vikle indsatser og aktiviteter rettet mod unge i bandemil-

jøet i tæt samarbejde med lokale aktører og myndigheder.

Herudover foregår en stor del af arbejdet med at fore-

bygge banderekruttering og anden alvorlig kriminalitet

via det lokale SSP-samarbejde.

I tilfælde, hvor børn under den kriminelle lavalder begår

personfarlig eller anden alvorlig kriminalitet, kan politiet

henvise behandlingen af sagen til Ungdomskriminalitets-

nævnet.

Endelig har personer, der er involveret i bandemiljøet,

mulighed for at søge om exit under den nationale ram-

memodel for exitforløb til personer med tilknytning til

bandemiljøet, ligesom politiet arbejder proaktivt i for-

hold til at motivere hertil.

[Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme]

For så vidt angår forebyggelse af radikalisering og eks-

tremisme samarbejder myndighederne på tværs af an-

svarsområder for at forhindre og forebygge radikalise-

ring

og ekstremisme. Det er det, som vi kalder ”den dan-

ske model”.

Den danske model er en kriminalpræventiv indsats, som

er bygget op omkring et tæt samarbejde mellem navnlig

Politiets Efterretningstjeneste, politiet og kommunerne.

Det sker bl.a. i regi af landets infohuse.

Infohusene er et kriminalpræventivt samarbejdsforum,

hvor infohustovholdere fra politi og kommune arbejder

med forebyggelse af kriminelle handlinger med et eks-

tremistisk motiv. Andre myndigheder såsom psykiatrien

og kriminalforsorgen kan inddrages efter behov.

Som eksempler kan bl.a. nævnes, at der som led i arbej-

det med at styrke indsatsen over for radikalisering i au-

gust i år blev offentliggjort en ny samarbejdsmodel for

infohuse, som er med til at rammesætte og understøtte

myndighedssamarbejdet på det radikaliseringsforebyg-

gende område.

Herudover kan PET iværksætte forebyggende forløb (så-

kaldte exit-samtaler) med radikaliserede personer. Dette

gøres med henblik på at vurdere, om der foreligger et fo-

rebyggelsesmotiv og for at skabe et grundlag for, at det

tværgående myndighedssamarbejde kan hjælpe dem til at

lægge afstand til miljøerne.

Det er PET’s erfaring, at det gennem personlig kontakt

og et velkoordineret myndighedssamarbejde er muligt at

motivere personer til at lægge afstand til et voldeligt eks-

tremistisk miljø. Hvis personen vel at mærke er motive-

ret og indsatsen skræddersyes og iværksættes rettidigt.

[Iværksatte og kommende stramninger]

Men forebyggelse kan ikke stå alene.

Det fik jeg som nævnt også bekræftet på mine besøg i

Vollsmose, Motalavej og Herlev tidligere på året, hvor

beboerne

–

fuldt forståeligt

–

er dødtrætte af vanvidsbili-

ster, utryghedsskabende grupper, fyrværkeri, der affyres

mod politiet, og kriminelle lejere, som det tager årevis at

få smidt ud af deres lejemål.

De bekymringer må og skal vi tage alvorligt. Derfor har

regeringen også præsenteret en række initiativer, hvor vi

sætter hårdt mod hårdt over for de her typer.

10.

Vi har

for det første

foreslået, at politiet fremover

skal kunne indføre et tryghedsskabende opholdsforbud i

områder, der er plaget af utryghed.

Bryder man opholdsforbuddet, så skal man som ud-

gangspunkt straffes med en bøde på 10.000 kr. I anden-

gangstilfælde skal man som udgangspunkt straffes med

30 dages fængsel.

For det andet

har vi foreslået at udvide politiets adgang

til at beslaglægge værdigenstande, hvis man har gæld til

det offentlige af en vis størrelse, som f.eks. stammer fra

tidligere kriminalitet.

For det tredje

har regeringen foreslået, at lejere fremover

skal kunne sættes ud af deres bolig i umiddelbar forlæn-

gelse af, at de bliver dømt for kriminaliteten.

For det fjerde

har regeringen med udspillet ”Tryghed og

sikkerhed i det offentlige rum” fra oktober 2019 styrket

politiets efterforskningsredskaber gennem øget tv-over-

vågning.

For det femte

har regeringen gjort det muligt administra-

tivt at fratage det danske statsborgerskab fra fremmed-

krigere med dobbelt statsborgerskab.

For det sjette

har regeringen styrket det strafferetlige

værn mod fremmedkrigere og andre terrorister, der nu

kan forbydes at opholde sig og færdes i nærmere be-

stemte områder, ligesom de kan forbydes at have kontakt

med andre terrordømte.

For det syvende

har regeringen for nylig fremsat et lov-

forslag, der bl.a. indebærer en skærpelse af straffen med

en tredjedel ved forvoldelse af fare for andres liv eller

førlighed ved f.eks. at affyre fyrværkeri eller kaste med

sten.

For det ottende

fremsætter regeringen inden længe et

lovforslag om en styrket indsats mod vanvidskørsel. Med

lovforslaget lægges der bl.a. op til markante strafskær-

pelser for vanvidskørsel og til at udvide politiets adgang

til at beslaglægge køretøjer, som anvendes til vanvids-

kørsel, med henblik på konfiskation.

[Afslutning]

11.

Regeringen handler altså meget offensivt og kontant,

hvis politiets kriminalitetsforebyggende indsatser ikke er

tilstrækkelige. Og som jeg har sagt før, er jeg altid åben

over for nye idéer, når det kommer til bekæmpelse af eks-

tremister, organiseret kriminalitet eller utryghed.

Tak for ordet.