Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2312135_0001.png
Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del - Bilag 454
Offentligt
Folketinget
Europaudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
12. marts 2020
EU-retskontoret
Evin Botansen
2018-0040-0037
1369330
Opfølgning på beretningen over beslutningsforslag nr. B 19 (Folketin-
get 2018-19 (1. samling))
1.
Folketingets Europaudvalg afgav den 8. februar 2019 beretning over for-
slag til folketingsbeslutning nr. B 19 om et årligt kvoteloft på 0-20 dispen-
sationer for køb af sommerhuse i Danmark, når bopælspligten ikke er op-
fyldt.
Med beretningen pålagde flertallet den tidligere regering hurtigst muligt at
sikre, at der sker et væsentligt fald i antallet af dispensationer (tilladelser)
for udlændinges køb af sommerhuse i Danmark, f.eks. ved at indføre ret-
ningslinjer og kriterier. Endvidere pålagde flertallet den tidligere regering
hurtigst muligt at meddele udvalget, hvordan den agter at gennemføre den
skærpede linje for tildeling af dispensationer, og senest ved udgangen af
januar 2020 at redegøre over for udvalget for udviklingen i antallet af tildelte
dispensationer i løbet af 2019 sammenlignet med tidligere år.
Justitsministeriet har overvejet, hvordan der kan følges op på beretningen
på en sådan måde, at flertallets ønske i videst muligt omfang imødekommes,
samtidig med at Danmark overholder sine EU-retlige forpligtelser.
2.
Ifølge erhvervelsesloven kan personer, der ikke har bopæl i Danmark, og
som heller ikke tidligere har haft bopæl her i landet i et tidsrum af i alt 5 år,
kun med justitsministerens tilladelse købe sommerhus mv. her i landet.
Hvis personen ikke opfylder dette bopælskrav, skal den pågældende ansøge
Justitsministeriet (Civilstyrelsen) om en tilladelse til at købe sommerhus
mv. Efter fast praksis kræver det en særlig tilknytning til Danmark for at få
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 277: MFU spm. om, hvordan de danske myndigheder siden 1993, hvor den danske sommerhusregel blev indskrevet i Maastrichttraktaten, har kontrolleret og set dokumentation for de oplysninger om ferieophold og sprogkurser, som ansøgere har angivet, til justitsministeren
en tilladelse, herunder i form af tidligere ophold i Danmark, f.eks. ferieop-
hold, over en længere periode eller familiemæssig, kulturel eller sproglig
tilknytning til Danmark eller den konkrete ejendom.
3.
Som opfølgning på beretningen vil Justitsministeriet (Civilstyrelsen) ved
behandlingen af ansøgninger om køb af sommerhus mv. fremover skærpe
kontrollen med de oplysninger om den særlige tilknytning til Danmark, som
skal danne grundlag for en eventuel tilladelse.
De oplysninger, der ligger til grund for vurderingen af tilknytningskravet,
skal i dag i relevant omfang kunne dokumenteres, men ansøgernes oplys-
ninger lægges i praksis som altovervejende udgangspunkt uprøvet til grund,
herunder fordi oplysningerne afgives under strafansvar, og fordi det kan
være vanskeligt for ansøgerne at fremskaffe dokumentation for tidligere op-
hold i Danmark. Der stilles dog krav om, at ansøgerne angiver oplysninger
om opholdssted, karakteren af hvert enkelt tidligere ophold og varigheden
heraf. En del ansøgere vedlægger desuden dokumentation for tidligere op-
hold i form af billeder, kopi af færgebilletter mv., når de indsender ansøg-
ningen.
Skærpelsen af kontrollen vil bl.a. indebære, at der fremover efter en konkret
vurdering vil blive stillet krav om indsendelse af dokumentation for rigtig-
heden af de oplysninger, herunder om tidligere ophold i Danmark, som den
pågældende ansøger har indsendt om sin tilknytning til Danmark. Det kan
f.eks. være i form af angivelse af navnet på referencepersoner, der kan be-
kræfte oplysningernes rigtighed, eller kopi af rejsedokumenter eller lig-
nende.
Skærpelsen af kontrollen har til formål at sikre, at der ikke gives flere tilla-
delser end nødvendigt, men det er usikkert, om det vil føre til et fald i antallet
af tilladelser til at købe sommerhus mv.
4.
EU-retten begrænser mulighederne for at skærpe reglerne og praksis om
udlændinges køb af sommerhus mv.
Når Danmark
uanset EU-rettens bestemmelser om fri bevægelighed
kan
opretholde reglerne om køb af sommerhus mv., skyldes det den såkaldte
sommerhusprotokol,
som udgør en undtagelse til EU’s traktatgrundlag.
2
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 277: MFU spm. om, hvordan de danske myndigheder siden 1993, hvor den danske sommerhusregel blev indskrevet i Maastrichttraktaten, har kontrolleret og set dokumentation for de oplysninger om ferieophold og sprogkurser, som ansøgere har angivet, til justitsministeren
Sommerhusprotokollen er en dansk særordning, som giver mulighed for, at
Danmark kan opretholde den lovgivning om udlændinges køb af sommer-
hus mv., som var gældende den 1. november 1993, hvor Maastricht-trakta-
ten trådte i kraft.
Det følger af EU-Domstolens praksis om andre lignende undtagelsesordnin-
ger, at den pågældende lovgivning skal have udgjort en uafbrudt bestanddel
af medlemsstatens retsorden siden indførelsen af undtagelsesordningen. Det
følger endvidere af denne praksis, at begrebet ”gældende lovgivning” skal
fortolkes strengt, således at en lovgivning, som hviler på andre principper
end den tidligere lovgivning
og som indfører nye procedurer
ikke kan
betragtes som ”gældende lovgivning”.
”Gældende lovgivning” må antages ikke alene at omfatte love og admini-
strative forskrifter udstedt i medfør heraf, men også retningslinjer mv. for
den konkrete forvaltning af lovgivningen, da det ellers på denne måde ville
være muligt at indføre en tilsvarende skærpelse af retstilstanden som ved en
lovændring.
De ovennævnte regler i erhvervelsesloven om køb af sommerhus mv., her-
under den ovennævnte praksis for tilladelser, har været gældende, siden
Maastricht-traktaten trådte i kraft.
Det vurderes, at det ikke er muligt inden for rammerne af sommerhusproto-
kollen ved retningslinjer eller kriterier eller på anden måde at skærpe betin-
gelserne for at få en tilladelse, herunder praksis for, hvornår en ansøger har
den fornødne tilknytning til Danmark. En sådan skærpelse vil derfor ikke
være i overensstemmelse med EU-retten. Hvis skærpelsen
uanset at den
ikke vil være i overensstemmelse med EU-retten
alligevel indføres, vur-
deres det, at der vil være en betydelig risiko for, at Danmark helt vil miste
muligheden ifølge sommerhusprotokollen for at opretholde den særlige dan-
ske sommerhusregel.
Det er derimod vurderingen, at den ovennævnte skærpelse af kontrollen med
de oplysninger om den særlige tilknytning til Danmark, som skal danne
grundlag for en eventuel tilladelse, vil kunne ske inden for rammerne af
sommerhusprotokollen.
5.
Justitsministeriet vedlægger en oversigt over udviklingen i antallet af til-
ladelser i 2019 sammenlignet med tidligere år.
3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 277: MFU spm. om, hvordan de danske myndigheder siden 1993, hvor den danske sommerhusregel blev indskrevet i Maastrichttraktaten, har kontrolleret og set dokumentation for de oplysninger om ferieophold og sprogkurser, som ansøgere har angivet, til justitsministeren
Det bemærkes i den forbindelse, at der i 2019 har været et fald i antallet af
ansøgninger sammenlignet med 2018, og at andelen af ansøgningerne, der
har ført til en tilladelse, ligeledes er faldet i forhold til 2018.
Ministeriet vil i januar 2021 og 2022 sende en oversigt over udviklingen i
antal tilladelser i 2020 og 2021 sammenlignet med tidligere år til Europaud-
valget.
Nick Hækkerup
/
Morten Holland Heide
4
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 277: MFU spm. om, hvordan de danske myndigheder siden 1993, hvor den danske sommerhusregel blev indskrevet i Maastrichttraktaten, har kontrolleret og set dokumentation for de oplysninger om ferieophold og sprogkurser, som ansøgere har angivet, til justitsministeren
2312135_0005.png
Oversigt over antallet af sager om erhvervelse af sekundærbolig fra 2007-2019
1
Grafen nedenfor viser antal tilladelser til de ti nationaliteter, der har fået
flest tilladelser i perioden 2007-2019.
2
Der er samlet set givet 2.577 tilla-
delser i perioden, hvoraf 2.502 er givet til nedenstående nationaliteter.
1346
1200
1000
800
600
400
203
200
0
153
43
29
24
22
19
19
644
Grafen nedenfor viser udviklingen over tid i det samlede antal ansøgninger
fordelt på hhv. tilladelser og afslag i perioden 2007-2019.
600
500
30%
400
300
200
100
0
26%
74%
20%
80%
18%
82%
31%
69%
74%
72%
28%
68%
70%
70%
70%
69%
32%
26%
30%
30%
30%
70%
37%
31%
63%
2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Tilladelser
Afslag
1
Det bemærkes, at tallene, som ligger til grund for opgørelsen, vedrører ansøgere og ikke antallet
af ejendomme. Den samme ansøger vil endvidere kunne indgå i opgørelsen mere end en gang. En
sekundærbolig kan endvidere omfatte andre typer boliger end ferieboliger. Det bemærkes endvi-
dere, at tallene beror på en manuel optælling.
2
Ud over de viste nationaliteter er der givet tilladelser til ansøgere fra følgende lande: Belgien: 8,
Finland: 6, Danmark/Tyskland: 6, Kina: 5, Italien: 4, Østrig: 4, Australien: 4, Canada: 3, Dan-
mark/Schweiz: 3, Rusland: 3, Irland: 3, Danmark/Sverige: 2, Danmark/USA: 2, Spanien: 2, Polen: 2,
Bahrain: 1, Canada/Storbritannien: 1, Danmark/Frankrig: 1, Danmark/Italien: 1, Filippinerne: 1, In-
dien: 1, Israel: 1, Luxembourg: 1, Malaysia: 1, New Zealand: 1, Rusland/Storbritannien: 1,
Schweiz/Grækenland: 1, Slovakiet: 1, Taiwan: 1, Uganda: 1, Ukraine: 1, Bulgarien: 1, Peru: 1.
Ansøgere fordelt på to nationaliteter har dobbelt statsborgerskab.
5