REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 277: MFU spm. om, hvordan de danske myndigheder siden 1993, hvor den danske sommerhusregel blev indskrevet i Maastrichttraktaten, har kontrolleret og set dokumentation for de oplysninger om ferieophold og sprogkurser, som ansøgere har angivet, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

22. december 2020

Formueretskontoret

Katrine Grith Vinten

2020-0030-5164

1732279

Slotshmgade1026Købnv.TF

w.justimnerdk

[email protected]

+4572680391

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 277 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. november 2020.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Dennis

Flydtkjær (DF).

Nick Hækkerup

Louise Black Mogensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 277: MFU spm. om, hvordan de danske myndigheder siden 1993, hvor den danske sommerhusregel blev indskrevet i Maastrichttraktaten, har kontrolleret og set dokumentation for de oplysninger om ferieophold og sprogkurser, som ansøgere har angivet, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 277 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren redegøre for, hvordan de danske myndigheder

siden 1993, hvor den danske sommerhusregel blev indskrevet i

Maastrichttraktaten, har kontrolleret og set dokumentation for

de oplysninger om ferieophold og sprogkurser, som ansøgere

har angivet? Og kan der siges noget om på hvilket grundlag, der

i årene efter 1993 blev meddelt dispensation i forhold til grund-

laget de senere år? Blev der eksempelvis givet dispensationer i

1990’erne

på grundlag af ferieophold i Danmark og sprogkurser

i dansk, og er der over tid sket ændringer i myndighedernes tolk-

ning af, om ansøgere opfylder betingelserne?”

Svar:

Justitsministeriet kan oplyse, at ministeriet i praksis

–

og indtil Civilstyrel-

sen overtog området

–

har meddelt tilladelse til erhvervelse af sommerhus

mv. (såkaldte sekundærboliger), hvis ansøgeren havde en særlig stærk til-

knytning til Danmark. Som eksempler på tilknytningsmomenter kan bl.a.

nævnes tidligere ophold i Danmark, særlig familiemæssig tilknytning til

Danmark og særlig sproglig eller kulturel tilknytning til Danmark.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at den gældende praksis i vid udstræk-

ning har været administreret ensartet siden erhvervelseslovens ikrafttræden

i 1960.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet desuden ind-

hentet et bidrag fra Civilstyrelsen, der har oplyst følgende:

”Civilstyrelsen

overtog den 9. juli 2018 kompetencen til at

træffe afgørelser om udlændinges erhvervelse af fast ejendom

fra Justitsministeriet. For så vidt angår Civilstyrelsens praksis

efter styrelsens overtagelse af området henvises til den samti-

dige besvarelse af spørgsmål nr. 274, hvor det bl.a. fremgår, at

Civilstyrelsen har videreført Justitsministeriets praksis.

Efter både Justitsministeriets praksis og Civilstyrelses praksis

skal oplysninger om den særligt stærke tilknytning kunne doku-

menteres i et relevant omfang.

Civilstyrelsen skærpede primo 2020 kontrollen med oplysninger

om den særligt stærke tilknytning til Danmark som følge af

Justitsministeriets opfølgning på beretning over beslutningsfor-

slag nr. B19 (Folketinget 2018-19 (1. samling)).

Rigtigheden af oplysningerne om tidligere ophold og anden til-

knytning til Danmark mv. skal nu kunne dokumenteres i rele-

vant omfang. Det kan f.eks. være ved udtalelser fra reference-

personer, der kan bekræfte de afgivne oplysninger, eller ved

fremlæggelse af dokumentation, der kan understøtte de afgivne

oplysninger. Dokumentation kan være kopi af rejsedokumenter,

kvitteringer, feriebilleder eller

lignende.”