REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 276: MFU spm. om på hvilket sprogniveau, tyskere skal kunne tale dansk for at kunne opnå dispensation, herunder om der er tale om objektive kriterier eller en subjektiv vurdering, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

22. december 2020

Formueretskontoret

Katrine Grith Vinten

2020-0030-5163

1732257

Slotshmgade1026Købnv.TF

w.justimnerdk

[email protected]

+4572680391

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 276 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. november 2020.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Dennis

Flydtkjær (DF).

Nick Hækkerup

Louise Black Mogensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 276: MFU spm. om på hvilket sprogniveau, tyskere skal kunne tale dansk for at kunne opnå dispensation, herunder om der er tale om objektive kriterier eller en subjektiv vurdering, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 276 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren redegøre for på hvilket sprogniveau, tyskere

skal kunne tale dansk for at kunne opnå dispensation, herunder

om der er tale om objektive kriterier eller en subjektiv vurde-

ring? Vil det være muligt at stille krav om, at ansøgere har be-

stået Prøve i Dansk 3 som betingelse for en meddelelse om di-

spensation, idet et sådant krav vil stille alle ansøgere objektivt

lige, og at et sådant krav, uagtet at det måske ikke er nedskrevet,

i virkeligheden altid har været gældende sædvane? Der henvises

til artiklen:

”Tyskere

får lov til at købe flere danske sommer-

huse”, Flensborg Avis, den 11. november 2020.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bi-

drag fra Civilstyrelsen, der har oplyst følgende:

”Civilstyrelsen

kan oplyse, at der ikke stilles specifikke krav til

ansøgeres sprogniveau, herunder sprogkurser, for at opnå tilla-

delse til at købe sommerhus mv. (såkaldte sekundærboliger) i

Danmark. En ansøgers danskkundskaber, herunder sprogkurser,

indgår dog i vurderingen af, om ansøgeren har en særlig stærk

tilknytning til Danmark.”

Justitsministeriet kan oplyse, at EU-retten begrænser mulighederne for at

skærpe praksis om udlændinges køb af sommerhus mv.

Når Danmark

–

uanset EU-rettens bestemmelser om fri bevægelighed

–

kan

opretholde reglerne om køb af sommerhus mv., skyldes det den såkaldte

sommerhusprotokol, som udgør

en undtagelse til EU’s traktatgrundlag.

Sommerhusprotokollen er en dansk særordning, som giver mulighed for, at

Danmark kan opretholde den lovgivning om udlændinges køb af sommer-

hus mv., som var gældende den 1. november 1993, hvor Maastricht-trakta-

ten trådte i kraft.

De gældende regler i erhvervelsesloven om køb af sommerhus mv., herun-

der praksis for tilladelser, har været gældende, siden Maastricht-traktaten

trådte i kraft.

Det vurderes, at det ikke er muligt inden for rammerne af sommerhusproto-

kollen ved retningslinjer eller kriterier eller på anden måde at skærpe betin-

gelserne for at få en tilladelse, herunder praksis for, hvornår en ansøger har

den fornødne tilknytning til Danmark. En sådan skærpelse vil derfor ikke

være i overensstemmelse med EU-retten. Hvis skærpelsen

–

uanset at den

ikke vil være i overensstemmelse med EU-retten

–

alligevel indføres, vur-

deres det, at der vil være en betydelig risiko for, at Danmark helt vil miste

muligheden ifølge sommerhusprotokollen for at opretholde den særlige dan-

ske sommerhusregel.

Der henvises i den forbindelse til Justitsministeriets brev af 12. marts 2020

som opfølgning på beretningen over beslutningsforslag nr. B 19 (Folketin-

get 2018-19 (1. samling)).