REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 273: MFU spm. om kommentar til kronikken Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol gør sig til islamismens nyttige idiot, Berlingske den 22. november 2020, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

21. december 2020

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Sagsbeh: Stine Hellqvist Frey

Sagsnr.: 2020-0030-5180

Dok.:

1735596

Slotshmgade1026Købnv.TF

w.justimnerdk

[email protected]

+4572680391

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 273 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. november 2020.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Morten

Messerschmidt (DF).

Nick Hækkerup

Maria Carlsson

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 273: MFU spm. om kommentar til kronikken Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol gør sig til islamismens nyttige idiot, Berlingske den 22. november 2020, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 273 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren kommentere kronikken ”Den Europæiske Men-

neskerettighedsdomstol gør sig til islamismens nyttige idiot”,

Berlingske den 22. november 2020, af Heini í Skorini, adjunkt

og ph.d. i international politik, og især forholde sig til det endnu

ikke offentliggjorte udkast til en ny Cairo-erklæring, hvor para-

graf 19 angiveligt lyder således: »Ytringsfriheden må ikke bru-

ges til at krænke helligheder eller værdigheden hos profeter, re-

ligioner, religiøse symboler, eller at underminere moral og eti-

ske værdier i samfundet«? https://www.berlingske.dk/kronik-

ker/den-europaeiske-menneskerettighedsdomstol-goersig-til-is-

lamismens”

Svar:

I den af spørgeren nævnte kronik behandles bl.a. Den Europæiske Men-

neskerettighedsdomstols praksis i relation til medlemsstaternes håndhæ-

velse af nationale blasfemibestemmelser, herunder den måde denne praksis

udlægges af organisationen OIC (Organization of Islamic Cooperation). I

den nævnte kronik henvises bl.a. til Den Europæiske Menneskerettigheds-

domstols (EMD) afgørelse af 25. oktober 2018 i sagen

E.S. mod Østrig.

I sagen tog EMD stilling til, om det var i strid med artikel 10 i Den Europæ-

iske Menneskerettighedskonvention (EMRK), at de østrigske domstole

idømte klageren en straf i form af dagbøder svarende til i alt 480 euro for at

have overtrådt en bestemmelse om blasfemi i den østrigske straffelov. Efter

bestemmelsen kunne personer, der

–

på en måde som er egnet til at skabe

forargelse

–

offentligt ytrer sig nedsættende og fornærmende om bl.a. per-

soner, som er genstand for religiøs ærefrygt, straffes med dagbøder eller

fængsel i indtil 6 måneder.

EMD udviste tilbageholdenhed i forhold til prøvelsen af, om de østrigske

domstole havde tilsidesat EMRK artikel 10 ved at idømme klageren en straf

for sine udtalelser. EMD anførte, at det ikke er dens opgave at erstatte de

nationale myndigheder, og at i de tilfælde, hvor de nationale myndigheders

afvejning af de modsatrettede hensyn er foretaget i overensstemmelse med

EMD’s praksis, vil det kun være, hvis der er ”stærke grunde” (”strong rea-

sons”), at EMD vil ændre de nationale myndigheders vurdering.

I dommen henviste EMD endvidere til sin tidligere praksis på området for

ytringsfrihed og anførte, at medlemsstaterne har en bredere skønsmargin,

når de regulerer ytringsfriheden i forhold til emner, der har tendens til at

krænke andres personlige religiøse overbevisninger. Det skal bl.a. ses i lyset

af, at der ikke findes en fælles europæisk standard for beskyttelsen af ”an-

dres rettigheder” i forhold til dette emne.

EMD konkluderede, at de østrigske domstole i den konkrete sag ikke havde

overskredet deres brede skønsmargin ved at idømme klageren den pågæl-

dende bøde. Der forelå derfor ikke en krænkelse af EMRK artikel 10.

EMD fandt ved dommen ikke grundlag for at tilsidesætte den østrigske blas-

femilovgivning.

Det indebærer imidlertid ikke, at andre medlemsstater er forpligtet til at ind-

føre blasfemilovgivning, men derimod at det står medlemsstaterne frit for,

om de vil have en sådan lovgivning.

Som også bemærket i den af

spørgeren nævnte kronik gav EMD’s måde at

argumentere på i dommen anledning til kritik

–

bl.a. fra direktør i tænketan-

ken Justitia, Jacob Mchangama. Uanset hvad man måtte mene om dette

spørgsmål, betyder dommen

– eller EMD’s praksis i øvrigt –

ikke, at der i

Danmark skal indføres blasfemilovgivning.

Udenrigsministeriet har endvidere oplyst følgende om Danmarks delta-

gelse i samarbejde for afskaffelsen af forbud mod blasfemi:

”Danmark

arbejder sammen med andre ligesindede lande for at

afskaffe og begrænse misbrugen af forbud mod blasfemi, idet

det er konstateret, at i flere af de 71 lande, som i dag fortsat har

et blasfemiforbud, kan det føre til vold og religiøs forfølgelse af

mindretal. Danmark deltager også aktivt i den Internationale Al-

liance for religions- og trosfrihed mod den diskrimination og

forfølgelse af minoriteter, som finder sted på baggrund af blas-

femiforbud. I flere af de 71 lande er blasfemiforbuddet også for-

bundet med dødsstraf.

Flere af FN’s specialrapportører har advaret mod, at blasfemi-

love de facto kan resultere i censur af inter- og intrareligiøs kri-

tik (A/HRC/12/38, para 36).

FN’s specialrapportør for religions-

og trosfrihed har endvidere vurderet, at retten til religions- og

trosfrihed ikke inkluderer retten til at have en religion eller tro,

der er fri for kritik eller latterliggørelse.

FN’s nuværende speci-

alrapportør for religions- og trosfrihed, Ahmed Shaheed, har an-

befalet, at lande afskaffer blasfemilove med den begrundelse, at

de har en begrænsende virkning på retten til religions- og tros-

frihed og muligheden for at deltage i den sund dialog om reli-

gion.”

Jeg vil ikke forholde mig til den angivelige ordlyd af det i kronikken om-

talte udkast til erklæring, som endnu ikke er offentliggjort. Jeg vil dog gerne

understrege, at vores grundlovssikrede ret til at ytre sig er en hjørnesten i

vores samfund og en helt grundlæggende forudsætning for et velfungerende

demokrati og for udviklingen af samfundet og det enkelte individ. Det er

afgørende for vores demokrati, at vi kan have en fri og åben debat uden at

skulle bøje af for kræfter, som vil det anderledes. Vi skal åbent kunne dis-

kutere det, der er svært, og som kan gøre ondt, og det skal vi som samfund

stå fast på og værne om. Det er derfor afgørende, at vi løbende har fokus på

at styrke ytringsfriheden.