Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2311294_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
2. december 2020
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Patrick Kofod Holm
Sagsnr.: 2019-0030-2455
Dok.:
1702878
Slotshmgade1026Købnv.TF
w.justimnerdk
[email protected]
+4572680391
Opdaterede oplysninger om celler med dobbeltbelæg i danske fængsler
og arresthuse
Af justitsministerens besvarelse af 25. september 2019 af spørgsmål nr. 193
(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg (2018-19, 2. samling) fremgik, at der
var et stort pres på fængslerne og arresthusene, og at der flere steder var en
kapacitetsudnyttelse på over 100 pct. Af besvarelsen fremgik endvidere, at
den gennemsnitlige kapacitetsudnyttelse i første halvår af 2019 i fængsler
og arresthuse havde været på 101,7 procent, og at der pr. 3. september 2019
var indkvarteret 134 indsatte i dobbeltbelæg på celler konstrueret til én per-
son fordelt på 5 fængsler og 17 arresthuse.
I besvarelse af 7. april 2020 af spørgsmål nr. 1058 (Alm. del) fra Folketin-
gets Retsudvalg tilkendegav Justitsministeriet, at ministeriet ville fremsende
en opdateret besvarelse af spørgsmål nr. 193 (Alm. del) fra Folketingets
Retsudvalg (2018-19, 2. samling) med tilhørende bilag, når tilsigelsesstop-
pet af 12. marts 2020 var ophørt, og situationen omkring belægget i krimi-
nalforsorgen måtte anses for normaliseret.
På den baggrund har Justitsministeriet nu indhentet en udtalelse fra Direk-
toratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”På
grund af Covid-19 situationen blev der iværksat et midler-
tidigt tilsigelsesstop af dømte på fri fod til kriminalforsorgens
institutioner med virkning fra den 12. marts 2020, og indtil det
formelt blev ophævet den 17. april 2020. Tilsigelsesstoppet
medførte en midlertidig belægsreduktion, men belægget anses
for normaliseret igen.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om udviklingen i antallet af celler med to indsatte, opgjort for hvert af de seneste fem år, til justitsministeren
Direktoratet for Kriminalforsorgen har ikke mulighed for cen-
tralt at lave et systemudtræk af detaljerede oplysninger om dob-
beltbelæg i fængsler og arresthuse. Kriminalforsorgens fire om-
råder er derfor blevet anmodet om at foretage en høring af alle
fængsler og arresthuse. Der er således tale om en manuel opgø-
relse. Samtlige oplysninger er opgjort pr. onsdag den 21. okto-
ber 2020 ca. kl. 14.00.
Indledningsvis skal det bemærkes, at kriminalforsorgen ikke øn-
sker at anvende dobbeltbelæg, men at det på grund af det høje
belæg er nødvendigt flere steder i perioder at etablere dobbelt-
belæg på celler, som er beregnet til én person.
Belægget er steget til et markant højere niveau end forudsat i
flerårsaftalen for kriminalforsorgen 2018-2021. Den gennem-
snitlige kapacitetsudnyttelse i fængsler og arresthuse var på ca.
101,9 pct. i 2019. For at kunne håndtere det kraftigt stigende
belæg er der i perioden 1. januar 2018 til og med 23. oktober
2020 idriftsat netto godt 520 pladser.
Det forventes, at der frem til og med udgangen af 2021 vil blive
idriftsat yderligere 34 pladser, så den samlede kapacitetsudvi-
delse i indeværende flerårsaftaleperiode kommer op på i alt ca.
555 fængselspladser mv. set i forhold til niveauet ultimo 2017.
På trods af de markante kapacitetsudvidelser forventer kriminal-
forsorgen i 2020 og 2021 en gennemsnitlig årlig kapacitetsud-
nyttelse på hhv. 101,2 procent og 103,7 procent, dvs. væsentligt
over den fastsatte belægsmålsætning på 95 pct. for arrestpladser
og 96 pct. for fængselspladser. Det er derfor nødvendigt flere
steder i perioder at etablere dobbeltbelæg på celler beregnet til
én person.
Straffuldbyrdelsesloven regulerer ikke spørgsmålet om anven-
delse af dobbeltbelæg i enkeltceller. Når det er nødvendigt at
etablere dobbeltbelæg, sker det ud fra en konkret vurdering, her-
under bl.a. af de sikkerhedsmæssige forhold. Det tilstræbes som
udgangspunkt, at de pågældende indsatte er indforstået hermed,
da placering i dobbeltbelæg ellers kan give sikkerhedsmæssige
udfordringer.
Kriminalforsorgen kan oplyse, at der på tidspunktet for opgørel-
sen var indkvarteret 260 indsatte i dobbeltbelæg på celler kon-
strueret til én person, hvoraf 158 var arrestanter og 102 afsonere.
Disse fordelte sig på 8 fængsler og 20 arresthuse. Det kan oply-
ses, at det samlede belæg i fængsler og arresthuse på samme
dato var 4.206 indsatte.
Indelukningen af de pågældende 260 indsatte varierede mellem
ca. 2 timer og 23 timer. De 260 indsatte var fordelt på 130 celler,
der gennemsnitligt er ca. 10 m
2
, svarende til ca. 5 m
2
pr. person.
2
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om udviklingen i antallet af celler med to indsatte, opgjort for hvert af de seneste fem år, til justitsministeren
Indelukning af indsatte i dobbeltbelæg anvendes i samme om-
fang som for øvrige indsatte.
Som det fremgår af vedlagte bilag 1, sker der indelukning i 23
timer i døgnet i nogle arresthuse. Det fremgår af fællesskabsbe-
kendtgørelsens § 6, stk. 2, at indsattes egne opholdsrum i arrest-
husene kan låses hele døgnet. Indsatte skal så vidt muligt have
adgang til fællesskab med andre indsatte. I mange af arresthu-
sene er der imidlertid begrænsede muligheder for at tilbyde fæl-
lesskab på fællesarealer, hvilket primært skyldes de bygnings-
mæssige forhold, som f.eks. indebærer, at der ikke er egentlige
fællesskabsrum. I disse tilfælde foregår fællesskabet som celle-
fællesskab, hvor fællesskabet foregår med en anden indsat i cel-
len.
Såvel afsonere som varetægtsarrestanter har desuden som ud-
gangspunkt ret til dagligt at tilbringe mindst én time i fri luft,
medmindre dette vil være uforeneligt med institutionens vareta-
gelse af sikkerhedsmæssige hensyn, eller den indsatte er anbragt
i sikringscelle. Hertil kommer, at afsonere skal tilbydes aktivi-
teter i fritiden, og at varetægtsarrestanter så vidt muligt skal til-
bydes aktiviteter i fritiden.
Indsatte i fængslerne har endvidere ret og pligt til at være be-
skæftiget ved deltagelse i arbejde, uddannelse eller anden god-
kendt aktivitet. En indsat, der er udvist af landet ved dom, kan
dog ikke være beskæftiget ved uddannelse, undervisning eller
programvirksomhed, medmindre særlige forhold taler herfor. I
arresthusene har de indsatte ret, men ikke pligt, til at være be-
skæftiget.”
Der henvises i øvrigt til opgørelsen i vedlagte bilag 1, som er udarbejdet af
Direktoratet for Kriminalforsorgen, og hvoraf de detaljerede oplysninger
om dobbeltbelæg pr. 21. oktober 2020 i fængsler og arresthuse fremgår.
Det bemærkes, at kriminalforsorgen har iværksat en række konkrete tiltag
med henblik på at imødegå udfordringerne med dobbeltbelæg, herunder især
åbning af yderligere fængselspladser, men at der fortsat er en gennemsnitlig
kapacitetsudnyttelse på over 100 procent. Jeg følger selvfølgelig udviklin-
gen på området tæt, og jeg vil sammen med forligskredsen bag flerårsaftalen
for kriminalforsorgen drøfte udfordringerne på det kommende forligskreds-
møde til december.
Nick Hækkerup
/
Mette Kjølby Miller-Harris
3