REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 268: Spm. om kommentarer til "Ydmygelser af børn på sociale medier fortsætter: 'Åbn din mund' og 'slik min sko', bragt på BT.dk den15. november 2020, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

18. december 2020

Kontor:

Politikontoret

Sagsbeh: Morten Pilgaard Peder-

sen

Sagsnr.: 2020-0030-5156

Dok.:

1731009

Slotshmgade1026Købnv.TF

w.justimnerdk

[email protected]

+4572680391

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 268 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. november 2020.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Nick Hækkerup

Thomas Højgaard

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 268: Spm. om kommentarer til "Ydmygelser af børn på sociale medier fortsætter: 'Åbn din mund' og 'slik min sko', bragt på BT.dk den15. november 2020, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 268 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren på baggrund af artiklen "Ydmygelser af børn

på

sociale medier fortsætter: 'Åbn din mund' og 'slik min sko'”,

bragt på BT.dk den 15. november 2020 redegøre for politiets

muligheder for at anholde dem, der udøver vold og ydmygelser

og poster det på sociale medier, herunder redegøre for hvad po-

litiet kan gøre i situationer, hvor det ikke fremgår direkte på bil-

ledmaterialet, hvem gerningsmanden er?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”1.

I artiklen beskrives flere typer handlinger

–

nemlig vold, yd-

mygelser og deling på sociale medier af billede- og/eller video-

materiale af sådanne handlinger.

Rigspolitiet skal indledningsvist bemærke, at den i artiklen om-

talte voldsudøvelse

–

Rigspolitiet bekendt

–

bl.a. benævnes do-

minansvold. Dominansvold er ikke et fast defineret begreb, der

anvendes i dansk politi. Dominansvold i dansk ret rummes i det

almindelige voldsbegreb. Vold er strafbart efter straffelovens §§

244 og 245. Vold omfattet af § 244 kan herudover indgå som

element i overtrædelser af bl.a. straffelovens § 260 (ulovlig

tvang), hvis volden sker med henblik på, at den forurettede skal

gøre, tåle eller undlade noget, og § 288 (røveri), hvis volden ud-

øves som led i, at gerningsmanden skaffer sig uberettiget vin-

ding ved at fratage forurettede noget (stk. 1, nr. 1) eller tvinger

forurettede til at gøre eller undlade noget, der medfører formue-

tab for den overfaldne eller nogen, for hvem denne handler (stk.

1, nr. 3).

Hvor ydmygende handlinger udøves under trusler om vold, vil

straffelovens bestemmelse om ulovlig tvang og røveri efter om-

stændighederne tillige kunne finde anvendelse.

Deling af billede- og/eller videomateriale af udøvelse af vold

eller ydmygelse vil efter omstændighederne kunne udgøre over-

trædelser af visse af straffelovens bestemmelser om æreskræn-

kelser f.eks. straffelovens § 264 d. Da straffelovens § 264 d er

undergivet reglerne om betinget offentlig påtale, kan politiet

som udgangspunkt kun efterforske i sådanne sager på baggrund

af en anmodning herom fra forurettede, f.eks. i form af en an-

meldelse.

Rigspolitiet kan oplyse, at politiets beføjelser til at foretage

anholdelse er reguleret i retsplejelovens kapitel 69. Det følger

heraf, at politiet bl.a. kan anholde en person, der med rimelig

grund mistænkes for et strafbart forhold, der er undergivet of-

fentlig påtale, såfremt anholdelse må anses for påkrævet for at

hindre yderligere strafbart forhold, for at sikre hans foreløbige

tilstedeværelse eller for at hindre hans samkvem med andre, jf.

retsplejelovens § 755, stk. 1. Efterforskningen af et strafbart for-

hold nødvendiggør derfor ikke i alle tilfælde en anholdelse.

For så vidt angår, hvad politiet kan gøre i situationer, hvor det

ikke fremgår direkte på billedmaterialet, hvem gerningsmanden

er, kan politiet indlede en efterforskning af forholdet, herunder

digitalt.

Politiet vil som led i efterforskningen dels skulle afdække iden-

titeten på den eller de personer, der udøvede volden eller æres-

krænkelsen, dels på den eller de personer, der deler billede

og/eller videomaterialet af overgrebet på de sociale medier, idet

der ikke i alle tilfælde er sammenfald mellem persongrupperne.

Identifikationen af den eller de personer, der udøvede volden

eller æreskrænkelsen, vil i vidt omfang ske på baggrund af tra-

ditionelle efterforskningsskridt såsom afhøringer, ransagning og

gerningsstedsundersøgelse.

Således vil forurettede under den indledningsvise afhøring ty-

pisk oplyse politiet om identiteten på en eller flere af de perso-

ner, der udøvede volden eller æreskrænkelsen.

Ransagning af en mistænkt persons computer, tablet eller smart-

phone kan være relevant med henblik på bl.a. at afdække, om

der ligger billede- og/eller videomateriale optaget med telefonen

af hændelsen. Det uploadede materiale på sociale medier kan

f.eks. være redigeret med henblik på ikke at vise en eller flere

gerningsmænds ansigter, men hvor det originale materiale fort-

sat kan befinde sig på telefonen.

For så vidt angår efterforskning med henblik på identifikation

af den person, der deler billede- og/eller videomateriale af over-

grebet, vil denne typisk blive indledt med en afhøring af foru-

rettede, der i visse tilfælde vil kunne oplyse politiet om navnet

på personen bag den brugerprofil, der har uploadet materialet.

Også i disse tilfælde kan ransagning af en mistænkt persons

computer, tablet eller smartphone være relevant med henblik på

bl.a. at afdække, om der ligger billede- og/eller videomateriale

optaget med telefonen af hændelsen, samt f.eks. at aflæse inter-

nethistorik eller aktivitet i forhold til anvendelse af apps.

Hvis politiet uanset ovennævnte efterforskningsskridt ikke kan

identificere personen bag brugerprofilen, kan politiet ved hen-

vendelse til det sociale medie, hvor billede- og/eller videomate-

rialet er uploadet, få oplyst Basic Subscriber Information (BSI)

for den pågældende bruger, der har uploadet materialet. Dette

omfatter alle de oplysninger, som brugeren måtte have oplyst i

forbindelse med oprettelse af kontoen, herunder navn, adresse,

telefonnummer samt IP-adressen, hvorfra oprettelsen er foreta-

get. Det vil ligeledes være muligt at få oplyst, hvilken IP-adresse

det pågældende billed- og/eller videomateriale er uploadet fra.

Oplysninger fra udlandet kan som udgangspunkt kun indhentes

ved brug af en international retsanmodning. I nogle tilfælde kan

der dog rettes direkte henvendelse til internetplatformen. Dette

er f.eks. tilfældet for indhentelse af BSI fra sociale medier i

USA. Dette er dog betinget af, at det konkrete sociale medie øn-

sker at gøre dette frivilligt.

Det skal dog bemærkes, at indhentelse af BSI som oftest ikke

medfører en direkte identifikation af personen bag en brugerpro-

fil. Det er f.eks. mange tilfælde nemt at oprette en bruger på et

socialt medie uden at afgive nærmere oplysninger om sig selv.

Dertil kommer, at oplysninger om IP-adressen typisk ikke peger

i retning af én brugerprofil, idet IP-adresser typisk deles af et

stort antal brugere. Endelig kan brugeren anvende metoder til

anonymisering med henblik på at skjule sin brugerprofil som

f.eks. anvendelse af en VPN-forbindelse, offentligt tilgængelige

wifi-hotspots eller ved at benytte uregistrerede taletidskort til

betaling af internetforbindelsen.”