Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2304347_0001.png
Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1461
Offentligt
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
3. september 2020
Strafferetskontoret
Henrik Overgaard Mor-
sing
2020-0030-4369
1532893
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1461 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. juni 2020.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm. om status for arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, der bl.a. skal ses på mulige konkrete initiativer og løsningsmodeller angående regulering af indhold på og ansvar i forhold til sociale medier, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1461 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om ministeren vil indføre en para-
graf i straffeloven, der omhandler identitetstyveri, henset til at
den del, der alene handler om at stjæle andres identitet uden øko-
nomisk vinding for øje, ikke er kriminaliseret?”
Svar:
Det bemærkes indledningsvist, at identitetstyveri ikke er særskilt kriminali-
seret i dansk ret, men at en række handlinger, hvori identitetstyveri indgår,
allerede er kriminaliseret, herunder tilfælde, hvor gerningsmanden ikke har
økonomisk vinding for øje. Der henvises i den forbindelse til Straffelovrå-
dets betænkning 1563/2017, side 126 ff., hvoraf følgende bl.a. fremgår:
”Identitetstyveri sker som altovervejende hovedregel med hen-
blik på at begå anden kriminalitet, herunder navnlig forskellige
former for berigelseskriminalitet, hacking samt chikane og trus-
ler. Identitetstyveri tjener således typisk som middel til at begå
andre former for kriminalitet.
Identitetstyveri vil desuden kunne indgå som led i en strafbar
freds- eller ærekrænkelse. Det vil således efter omstændighe-
derne kunne være tilfældet, hvis eksempelvis en person videre-
giver oplysninger om private forhold vedrørende den person,
som vedkommende udgiver sig for at være.”
Det bemærkes i forlængelse heraf, at den form for svindel, der blev omtalt i
en række medier i juni 2020, omhandlede identitetstyveri med økonomisk
vinding for øje, bl.a. gennem optagelse af lån og køb af varer i andres navn
ved hjælp af ofrenes Nem-ID.
Som oplyst i Justitsministeriets besvarelse af 11. juni 2020 af spørgsmål nr.
1325 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg er der igangsat et tværministe-
rielt arbejde, hvor der bl.a. ses på mulige konkrete initiativer og løsnings-
modeller angående regulering af indhold på og ansvar i forhold til sociale
medier. Justitsministeriet vil sideløbende med dette arbejde overveje, om
der er behov for en eventuel yderligere regulering af misbrug af andres iden-
titet.
2