REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om de 13,3 mio. kr. årligt i 2021-2023, som regeringen med FFL21 har lagt op til at afsætte til domstolene, forventes udmøntet, så der reelt ansættes flere dommerfuldmægtige og dommere i hhv. by- og landsretterne, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

4. november 2020

Kontor:

Økonomikontoret

Sagsbeh: Jakob Buchholt Kristen-

sen

Sagsnr.: 2020-0030-4883

Dok.:

1692916

Slotshmgade1026Købnv.TF

w.justimnerdk

[email protected]

+4572680391

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 23 (Alm. del), som Folketingets

Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. oktober 2020.

Nick Hækkerup

Joakim Thaning

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om de 13,3 mio. kr. årligt i 2021-2023, som regeringen med FFL21 har lagt op til at afsætte til domstolene, forventes udmøntet, så der reelt ansættes flere dommerfuldmægtige og dommere i hhv. by- og landsretterne, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 23 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren kommentere henvendelsen fra Dommerforenin-

gen, jf. REU alm. del

–

bilag 593 (folketingsåret 2019-20), her-

under redegøre for følgende;

–

Hvor de 7 mio. kr., der i juni 2020 blev tilført domstolsområ-

det i 2020, stammer fra?

–

Hvordan de 7 mio. kr., der i juni 2020 blev tilført domstols-

området til ansættelse af 10 nye dommere, konkret er blevet ud-

møntet, herunder hvor mange af disse ansættelser der er tildelt

jurister, som allerede er ansat ved by- eller landsretterne,

–

Hvor mange reelle nye personaleressourcer, de 7 mio. kr., der

i juni 2020 blev tilført domstolsområdet, har medført,

–

Hvorvidt udmøntningen af de 7 mio. kr. reelt blot har medført

en omfordeling og forfremmelse af allerede ansatte jurister hos

retterne, og at udmøntningen følgelig har medført mangel på

f.eks. erfarne dommerfuldmægtige og funktionschefer hos by-

retterne, og at der således fortsat er en stor udfordring i forhold

til at have det tilstrækkelige antal dommere i retterne til at af-

hjælpe sagsbunkerne? Der henvises til: https://www.justitsmini-

steriet.dk/pressemeddelelse/nye-dommere-skal-lette-presset-

paadomstolene/”

Svar:

Jeg modtog den 26. august og 1. september 2020 henvendelser fra Dommer-

foreningen om en styrkelse af anklagemyndigheden i forbindelse med de

igangværende forhandlinger om en ny flerårsaftale for politiet og anklage-

myndigheden og betydningen heraf for domstolene.

Med regeringens oplæg til en ny flerårsaftale for politi og anklagemyndig-

heden tager vi et stort skridt i retning mod reduktion af sagsbunkerne og

kortere sagsbehandlingstider i politiet og anklagemyndigheden.

Regeringen er meget bevidst om, at en reduktion af sagsbunkerne i politiet

og anklagemyndigheden risikerer at føre til flaskehalse i de øvrige myndig-

heder i straffesagskæden.

Regeringen lægger derfor i oplægget til en ny flerårsaftale for politiet og

anklagemyndigheden ligeledes op til at igangsætte et arbejde, der skal iden-

tificere og iværksætte konkrete tiltag, som kan styrke sagsbehandlingen og

reducere sagsbehandlingstiden på tværs af hele straffesagskæden.

De 7 mio. kr. er bl.a. afsat til ansættelse af flere dommere i 2020, der skal

arbejde målrettet med at afhjælpe de sagsbunker, som har vokset sig endnu

større på grund af COVID-19, ligesom regeringen i finanslovsforslaget for

2021 har lagt op til at tilføre 13,3 mio. kr. årligt i 2021-2023 til domstolene,

der også målrettes arbejdet med sagsbunker opstået som følge af nedluknin-

gen af domstolene.

Styrkelsen på 7 mio. kr. tilvejebringes ved ekstern finansiering og finansie-

res derfor ikke inden for domstolenes eksisterende ramme.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:

”De

7 mio. kr., der blev tilført domstolsområdet til COVID-19-

bunkebekæmpelse ved en beslutning i juni 2020, er udmøntet til

fire stillinger som konstitueret byretsdommer til bunkebekæm-

pelse et år fra den 1. oktober 2020 til den 30. september 2021.

De fire stillinger er opslået ved henholdsvis Københavns Byret

(en stilling), Retten i Glostrup (to stillinger) og Retten i Aarhus

(en stilling). Stillingerne er efter opslag besat med fire ansøgere,

hvoraf tre tidligere gjorde tjeneste ved andre retter. Den fjerde

stilling er besat med en ekstern ansøger.

Endvidere er der per 1. oktober 2020 ansat en ekstra landsdom-

mer (midlertidig stilling frem til juni 2021). Derudover er der

ansat fem konstituerede landsdommere på følgende vis:

• En konstitueret landsdommer ved Vestre Landsret fra den

1. august 2020 til den 31. januar 2021.

• To konstituerede landsdommere ved Vestre Landsret fra

den 1. november 2020 til den 31. august 2021.

• En konstitueret landsdommer ved Østre Landsret fra den 1.

oktober 2020 til 30. juni 2021.

• En konstitueret landsdommer ved Østre Landsret fra den 1.

november 2020 til 31. juli 2021.

Den ekstra stilling som landsdommer er besat med en ansøger,

der var ansat ved en anden ret. For så vist angår de fem konsti-

tuerede landsdommere er tre af stillingerne besat med ansøgere

fra andre retter, mens to af stillingerne er besat med eksterne

ansøgere.

Domstolsstyrelsen gik i gang med rekrutteringsprocessen umid-

delbart efter, at ekstrabevillingen for andet halvår 2020 blev til-

delt. Stillingerne har været slået op, og der har skullet koordine-

res i forhold til andre ledige stillinger.

Som det fremgår ovenfor løber en del af stillingerne ind i 2021,

og den del af udgifterne, der ikke falder i 2020, er finansieret

ved brug af ekstrabevillingen til COVID-19-bunkebekæmpelse

fra 2021-2023, hvor regeringen lægger op til, at domstolene år-

ligt tilføres 13,3 mio. kr. De midler, der ikke er anvendt til kon-

stitutionsstillinger som dommer i andet halvår 2020, er udmøn-

tet mere generelt til byretterne. Midlerne kan således være med

til at muliggøre ansættelsen af et yderligere antal dommerfuld-

mægtige, der på lidt længere sigt skal være med til at sikre et

øget antal erfarne jurister ved domstolene.

Domstolsstyrelsen kan i den forbindelse oplyse, at der i de sidste

tre år er ansat ca. 100 nye dommerfuldmægtige ved domstolene,

og at der pågår en ansættelsesrunde i efteråret 2020.

Det er således Domstolsstyrelsens vurdering, at en del af de 7

mio. kr. vil kunne bidrage til rekrutteringen af dommerfuldmæg-

tige, ligesom de 13,3 mio. kr., som der lægger op til, at domsto-

lene årligt tilføres i perioden fra 2021-2023 til brug for COVID-

19-bunkebekæmpelse, også kan bidrage hertil. Efter Domstols-

styrelsens opfattelse skal ekstrabevillingen på 7 mio. kr. fra an-

det halvår 2020 således ses i sammenhæng med den anden eks-

trabevilling til COVID-19-bunkebekæmpelse.

Det er fortsat Domstolsstyrelsens vurdering, at tilførslen af eks-

tra midler som følge af COVID-19-pandemien isoleret set vil

kunne medvirke til at holde hånden under sagsbehandlingsti-

derne for navnlig domsmandssager og tilståelsessager. Der hen-

vises i den forbindelse til Domstolsstyrelsens bidrag til folke-

tingsspørgsmål nr. 89 (L 206) fra Folketingets Finansudvalg.

Samlet set vurderer Domstolsstyrelsen dog ikke, at der er udsigt

til et fald i 2021 i de gennemsnitlige sagsbehandlingstider ved

domstolene. Domstolene er således udfordret af en markant stig-

ning i antallet af modtagne straffesager. Antallet af modtagne

straffesager lå i 2018 og 2019 ca. 15 pct. højere end i 2017, li-

gesom antallet af modtagne civile sager også steg markant i

2019. Dette har medført et øget antal verserende sager, og der er

afledt heraf sket en stigning i de gennemsnitlige sagsbehand-

lingstider. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i doms-

mandssager og nævningesager er således steget med henholds-

vis knap 25 pct. og 45 pct. fra 2015 til 2019.

Tilførslen af midler i andet halvår 2020 og 2021 målrettet op-

hobningen af straffesager opstået i forbindelse med COVID-19-

pandemien ses således ikke at have sammenhæng med de gene-

relle udfordringer vedrørende blandt andet sagsflowet og de

gennemsnitlige sagsbehandlingstider, som domstolene for tiden

oplever.”