Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2308419_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
17. november 2020
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Joachim Slott Sørensen
Sagsnr.: 2020-0030-5120
Dok.:
1722150
Slotshmgade1026Købnv.TF
w.justimnerdk
[email protected]
+4572680391
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 242 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. november 2020.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Mette Kjølby Miller-Harris
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 242: Spm. om, hvad der under de gældende regler kan begrunde anvendelsen af håndjern i retten, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 242 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for, hvad der under de gældende regler
kan begrunde anvendelsen af håndjern i retten, således at det står
klar for alle parter, hvad der skal til, for at dette kan ske? Der
henvises til: https://www.tvsyd.dk/kolding/entransportbetjent-
blev-tirsdag-udsat-et-kvaelningsforsoeg-under-en-retssag”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bi-
drag fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:
”Der
henvises til udtalelsen vedrørende spørgsmål 240.
Der henvises i øvrigt til den trykte praksis på området, herunder
Vestre Landsrets kendelse gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen
2016, s. 3863: ”Det
følger af almindelige principper, at en sigtet
eller tiltalt som det klare udgangspunkt ikke skal være i hånd-
jern under et retsmøde, jf. herved tillige U.1999.642/1 V og
U.2001.2254 V.
Da der efter sagens oplysninger ikke foreligger sådanne særlige
omstændigheder, at der har været grundlag for at fravige det
nævnte udgangspunkt, burde tiltalte ikke have været i håndjern
under retsmødet.”
Der henvises derudover til Vestre Landsrets beslutning gengivet
i Ugeskrift for Retsvæsen 1999, s. 642:
”Retsformanden
bestemte, at tiltalte ikke må være belagt med
håndjern under retsmødet. Retsformanden bemærkede, at den
indtil den 1. oktober 1978 gældende bestemmelse i retsplejelo-
vens § 766, stk. 1, hvorefter en sigtet skulle fremstilles i retten
»fri for bånd«, udgik i forbindelse med vedtagelsen af lov nr.
243 af 8. juni 1978 tillige med bestemmelsen i § 766, stk. 2,
hvorefter ingen tvang måtte udøves mod en sigtet. Bestemmel-
serne var udtrykkelige udslag af retsplejelovens bestemte af-
standtagen fra inkvisitoriske forhørsmetoder, og det kan ikke -
heller ikke efter bemærkningerne i forarbejderne til lov nr. 243
af 8. juni 1978 - antages, at der med lovændringen er tilsigtet
nogen ændring heraf.”
Endeligt henvises der til Vestre Landsrets kendelse gengivet i
Ugeskrift for Retsvæsen 2001, s. 2254:
”S
havde under transport fra arresten til byretten, hvor S skulle
deltage i et retsmøde vedrørende ransagning, været voldsom,
men der var ingen oplysninger om, at S også i retten skulle have
2
 REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 242: Spm. om, hvad der under de gældende regler kan begrunde anvendelsen af håndjern i retten, til justitsministeren
været uregerlig. Uanset om der kan forekomme situationer, hvor
der kan være grundlag for at gøre undtagelse fra reglen om, at
en sigtet skal fremstilles i retten uden håndjern, havde der ikke
i den foreliggende situation været grundlag for at gøre en sådan
undtagelse. Byrettens beslutning om, at S skulle være belagt
med håndjern under overværelse af retsmødet havde derfor væ-
ret uberettiget.”
3