REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om at Fængselsforbundets formand har talrige eksempler på, at dommere nægter af følge anmodninger fra Kriminalforsorgens personale om at anvende håndjern i retten, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

17. december 2020

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Sagsbeh: Joachim Slott Sørensen

Sagsnr.: 2020-0030-5119

Dok.:

1722145

Slotshmgade1026Købnv.TF

w.justimnerdk

[email protected]

+4572680391

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 241 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. november 2020.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Mette Kjølby Miller-Harris

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om at Fængselsforbundets formand har talrige eksempler på, at dommere nægter af følge anmodninger fra Kriminalforsorgens personale om at anvende håndjern i retten, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 241 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren, under henvisning til at Fængselsforbundets for-

mand har talrige eksempler på, at dommere nægter af følge an-

modninger fra Kriminalforsorgens personale om at anvende

håndjern i retten, redegøre for, hvem der i sidste ende træffer

afgørelse herom? Vil ministeren desuden kortlægge omfanget af

og begrundelserne for at nægte brug af håndjern i retten? Der

henvises til: https://www.tvsyd.dk/kolding/en-transportbetjent-

blev-tirsdag-udsat-etkvaelningsforsoeg-under-en-retssag”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bi-

drag fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:

”Domstolsstyrelsen

har til brug for bidraget indhentet en udta-

lelse fra Vestre Landsret.

Det er Kriminalforsorgen, der har ansvaret for arrestanter, afso-

nere og andre, som de ledsager til et retsmøde. Kriminalforsor-

gen har ikke ansvaret for at håndtere eventuel uro blandt tilhø-

rere til et retsmøde. Det er retten, der i sådanne situationer skal

tilkalde politiet, hvis uroen ikke kan håndteres ved en irettesæt-

telse fra retsformanden.

I den konkrete sag, der henvises til, opstod den pågældende epi-

sode imidlertid i en pause i retsmødet, og der var ingen medar-

bejdere fra retten til stede. Rettens medarbejdere var derfor ikke

klar over, at der var opstået uro i retssalen, som involverede an-

dre end den pågældende arrestant. Da der ifølge grundloven er

offentlig adgang til danske retssale, er det tilladt at opholde sig

i retssalen også under en pause i retsmødet. Hvis rettens perso-

nale bliver opmærksom på uro i en retssal uden for retsmødet,

vil der blive tilkaldt politi, så situationen kan bringes til ophør.

Domstolsstyrelsen kan endvidere henvise til nyhed af 3. septem-

ber 2020 på Vestre Landsrets hjemmeside (https://www.dom-

stol.dk/vestrelandsret/aktuelt/2020/9/episode-med-transportbe-

tjent/).

For så vidt angår spørgsmålet om anvendelse af håndjern følger

det af retsplejelovens § 150, at det er rettens formand, der leder

forhandlingerne i retten. Det er således retsformanden, der efter

anmodning træffer bestemmelse om eventuel brug af håndjern

under en domsafsigelse.

Domstolsstyrelsen fører ikke statistik over, hvor ofte retsfor-

manden beslutter at sigtede/tiltalte skal være iført håndjern un-

der et retsmøde.”

Justitsministeriet kan supplerende oplyse, at Direktoratet for Kriminalfor-

sorgen har oplyst, at kriminalforsorgen ikke har en opgørelse over antallet

af tilfælde, hvor retten har besluttet, at en indsat skal aftages håndjern.

Der henvises endelig til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 240 fra

Folketingets Retsudvalg.