REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 240: Spm. om sagen om overfaldet den 1. september 2020 på en transportbetjent i Vestre Landsrets lokaler i Kolding, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

17. december 2020

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Sagsbeh: Joachim Slott Sørensen

Sagsnr.: 2020-0030-5118

Dok.:

1722128

Slotshmgade1026Købnv.TF

w.justimnerdk

[email protected]

+4572680391

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 240 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. november 2020.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Mette Kjølby Miller-Harris

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 240: Spm. om sagen om overfaldet den 1. september 2020 på en transportbetjent i Vestre Landsrets lokaler i Kolding, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 240 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren i forbindelse med sagen om overfaldet den 1.

september 2020 på en transportbetjent i Vestre Landsrets lokaler

i Kolding svare på, om det vil give mening at foretage en koor-

dinering forud for retssager mellem politiet, domstolene og Kri-

minalforsorgen, således at man her kan fastlægge behovet for

sikkerhed i retten, herunder om der kan være behov for at ind-

føre

tiltalte

håndjern?

Der

henvises

til:

https://www.tvsyd.dk/kolding/en-transportbetjent-blev-tirsdag-

udsat-etkvaelningsforsoeg-under-en-retssag”

Svar:

Det fremgår af den artikel, der omtales i spørgsmålet, at transportbetjenten

blev overfaldet i forbindelse med, at der var pause i retssagen, da dommerne

skulle votere, og at overfaldet skete, da den tiltalte nægtede at følge med ud

af retten og ned i et venterum. Det fremgår endvidere, at kriminalforsorgens

personale i forbindelse med sagens genoptagelse anmodede retten om, at

den tiltalte skulle fremstilles i håndjern, men at det ikke blev efterkommet.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bi-

drag fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet

har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse

fra Sydøstjyllands Politi vedrørende det faktiske forløb i den

omtalte sag, herunder om der var iværksat særskilte sikkerheds-

foranstaltninger i forhold til retssagen.

Sydøstjyllands Politi har indledningsvis oplyst, at politikredsen

disponerer transporter af arrestanter på baggrund af sagsbehand-

lerens konkrete vurdering af arrestanten. Transporterne inddeles

ud fra et nationalt koncept i fire forskellige trusselsniveauer:

grøn, gul, orange og rød, bl.a. på baggrund af arrestantens far-

lighed, trusler mod vedkommende og risiko for undvigelse eller

flugt samt forsøg på befrielse. Transporter af arrestanter på trus-

selsniveau grøn udføres af Kriminalforsorgen. Transporter af ar-

restanter på trusselsniveau gul, orange og rød foretages af poli-

tiet. Forud for varetagelse af transporter på disse niveauer fore-

tages en konkret vurdering af, om der eksempelvis skal anven-

des transportbælte under transporten til og fra retsmødet, om det

er nødvendigt med tilstedeværelse af politi, herunder antal be-

tjente, i retssalen, og evt. bevogtning i og uden for retsbygnin-

gen.

For så vidt angår den konkrete sag har Sydøstjyllands Politi op-

lyst, at arrestanten blev anholdt den 6. september 2018 og siden

har været varetægtsfængslet. Arrestanten blev i den forbindelse

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 240: Spm. om sagen om overfaldet den 1. september 2020 på en transportbetjent i Vestre Landsrets lokaler i Kolding, til justitsministeren

indplaceret på trusselsniveau grøn. Transportanmodningerne i

arrestantsagen kom fra anklagemyndigheden og blev håndteret

af kredsens transportkoordinator, som rekvirerede de konkrete

transportopgaver. Der er ikke under varetægtsfængslingen frem-

kommet oplysninger, som har givet anledning til at ændre kate-

goriseringen under transport til og endelig fremstilling i retten.

Politikredsen har supplerende oplyst, at den 1. september 2020

blev pågældende arrestant transporteret til Vestre Landsrets lo-

kaler i Kolding af Kriminalforsorgen. Transportopgaven blev

håndteret af Kriminalforsorgen, idet der var

tale om en “grøn

transport”. Der var således ikke iværksat særskilte sikkerheds-

foranstaltninger i anledning af sagen.

Politikredsen har præciseret, at det var Statsadvokaten i Viborg,

der mødte for anklagemyndigheden i den konkrete sag, hvorfor

der ikke herfra kan oplyses om det faktiske forløb forud for po-

litiets involvering.

Politikredsen har imidlertid oplyst, at vagtcentralen kl. 10.30

modtog en anmeldelse om tumult i retten, hvorefter der straks

blev sendt en patrulje, som var fremme på stedet kl. 10.40. Alt

var roligt ved patruljens ankomst og politiet anholdt arrestanten.

Han blev efterfølgende varetægtsfængslet i den nye sag og er,

på baggrund af hændelsen den 1. september 2020, nu indplace-

ret på trusselsniveau gul, således at politiet håndterer transport-

opgaverne, herunder foretager konkret sikkerhedsvurdering,

som beskrevet ovenfor, forud for transporterne.

Rigspolitiet kan bekræfte, at der foreligger en national samar-

bejdsaftale mellem Rigspolitiet og Kriminalforsorgen vedrø-

rende transporter af varetægtsarrestanter og foranstaltnings-

dømte.

Med udgangspunkt i denne samarbejdsaftale og Justitsministe-

riets cirkulære om myndighedernes ansvar i forhold til udveks-

ling af oplysninger i forbindelse med udarbejdelse af sikker-

hedsvurderinger i varetægtsarrestantsager er der udarbejdet et

cirkulære af 15. januar 2020 om politiets administration, koor-

dination og opgavevaretagelse vedrørende transporter af vare-

tægtsarrestanter og foranstaltningsdømte samt besøg til vare-

tægtsarrestanter, der bl.a. indeholder en ansvarsfordeling, krav

om sikkerhedsvurdering i forhold til transporter, krav om koor-

dination med andre myndigheder samt ansvarsfordeling mv. ved

planlægning af retsmøder og bevogtning.

Rigspolitiet kan på baggrund af ovenstående oplyse, at der alle-

rede eksisterer en ordning, der sikrer koordination mellem poli-

tiet, domstolene og kriminalforsorgen, hvorfor denne koordina-

tion, bl.a. med henblik på at fastlægge behovet for sikkerhed til,

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 240: Spm. om sagen om overfaldet den 1. september 2020 på en transportbetjent i Vestre Landsrets lokaler i Kolding, til justitsministeren

fra og i retten, allerede foregår på nuværende tidspunkt, jf. bl.a.

Sydøstjyllands Politis bidrag.”

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endvidere ind-

hentet et bidrag fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst føl-

gende:

”1.

I forbindelse med flerårsaftalen for kriminalforsorgen for

2018-2021 blev det besluttet, at kriminalforsorgen skulle over-

tage størstedelen af politiets arrestanttransporter, herunder at

kriminalforsorgen som led i en arrestanttransport til et retsmøde

skulle bevogte arrestanten under retsmødet.

På baggrund af flerårsaftalen har Rigspolitiet og kriminalforsor-

gen indgået en national samarbejdsaftale vedrørende transporter

af varetægtsarrestanter og foranstaltningsdømte. Aftalen fore-

skriver bl.a., at politikredsene skal udfærdige en konkret trus-

selsvurdering for alle personer, som varetægtsfængsles. Trus-

selsvurderingen er afgørende for, om en given transport skal va-

retages af kriminalforsorgen eller politiet. Ved trusselsvurderin-

gen tages der udgangspunkt i, om der er risiko for en udefra-

kommende trussel mod den enkelte varetægtsarrestant og/eller

mod transporten. Trusselsvurderingen er trindelt i fire niveauer,

hvor grøn angiver laveste niveau og anvendes ved transporter,

hvor der ikke indgår en udefrakommende trussel. Herefter er ni-

veauerne stigende fra gul, orange til rød som led i en overordnet

indsats mod fangeflugter. Rigspolitiet udsendte i januar 2020

retningslinjer til politikredsene, hvor det bl.a. fremgår, at politiet

i alle sager, hvor en anholdt/frihedsberøvet skal fremstilles i

grundlovsforhør med begæring om varetægtsfængsling, skal ud-

arbejde en sikkerhedsvurdering af bl.a. den pågældendes undvi-

gelsesrisiko og farlighed. Kriminalforsorgen varetager alle arre-

stanttransporter, der er kategoriseret som grøn, mens politiet va-

retager transporter på de øvrige trusselsniveauer. Langt største-

delen af alle transporter bliver kategoriseret på grønt trusselsni-

veau. Politiets sikkerheds- og trusselsvurdering indgår i krimi-

nalforsorgens samlede vurdering af, hvilke sikkerhedsmæssige

foranstaltninger der skal anvendes ved en transport, herunder

om anvendelse af håndjern vurderes nødvendig, jf. nedenfor un-

der pkt. 2.

Transport og bevogtning af afsonere, herunder afsonere, som

skal deltage i retsmøder, udføres af kriminalforsorgen, medmin-

dre andet konkret aftales med politiet. I tilknytning til en trans-

port, som udføres af kriminalforsorgen, foretager kriminalfor-

sorgen en vurdering af, hvilke sikkerhedsmæssige foranstaltnin-

ger transportopgaven kræver.

Det følger af straffuldbyrdelseslovens § 65, stk. 1, som også

gælder for varetægtsarrestanter, jf. § 1, stk. 2, i bekendtgørelse

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 240: Spm. om sagen om overfaldet den 1. september 2020 på en transportbetjent i Vestre Landsrets lokaler i Kolding, til justitsministeren

om anvendelse af sikringsmidler i kriminalforsorgens institutio-

ner, at kriminalforsorgen kan anvende håndjern over for ind-

satte, hvis det er nødvendigt for at afværge truende vold eller

overvinde voldsom modstand, for at hindre selvmord eller an-

den selvbeskadigelse eller for at hindre undvigelse. Endvidere

følger det af straffuldbyrdelseslovens § 65, stk. 2 og 3, at anven-

delsen af håndjern skal være proportional og så skånsom, som

omstændighederne tillader.

Nødvendighedsbetingelsen sammenholdt med proportionali-

tets- og skånsomhedsgrundsætningen indebærer, at der altid skal

foretages en konkret vurdering af, om en indsat skal ilægges

håndjern. Kriminalforsorgen kan således ikke træffe bestem-

melse om, at håndjern skal anvendes i alle tilfælde af transport

og bevogtning. Det følger af pkt. 2 i vejledning nr. 9819 af 18.

august 2016 om anvendelse af sikringsmidler i kriminalforsor-

gens institutioner, at der ved transport af indsatte, hvor der er en

konkret mistanke om undvigelse, eller hvor den indsatte har sat

sig til modværge i forbindelse med transporten, som altoverve-

jende hovedregel skal anvendes håndjern. Kriminalforsorgens

personale ilægger i vid udstrækning arrestanter og afsonere

håndjern, når disse skal håndteres uden for arresten eller fængs-

let. Det skal hertil bemærkes, at der i praksis er et udgangspunkt

om, at der er en formodning for, at der vil kunne være risiko for

undvigelse i forbindelse med en transport af indsatte fra lukkede

fængsler og arrester.

I de situationer, hvor kriminalforsorgen har ansvaret for trans-

porten af en indsat til et retsmøde, har kriminalforsorgen

–

som

ovenfor nævnt

–

tillige ansvaret for at sikre den indsattes tilste-

deværelse og forebygge undvigelse samt at understøtte sikker-

heden i forbindelse med afviklingen af retsmødet.

Det er kriminalforsorgens opfattelse, at den relevante grad af

sikkerhed ved fremstillinger i retten som udgangspunkt opnås

ved, at en indsat, der under transport var ilagt håndjern, tillige

ilægges håndjern under retsmødet. I de situationer, hvor retten

måtte beslutte, at retsmødet ikke kan gennemføres, mens den

indsatte er ilagt håndjern, vil kriminalforsorgen

–

i lyset af ret-

tens beslutning om at begrænse kriminalforsorgens mulighed

for at sikre den indsatte

–

vurdere, om der kan iværksættes andre

sikkerhedsmæssige foranstaltninger for at kompensere herfor.

Retten vil altid forud for sådan en beslutning kunne rådføre sig

med det tilstedeværende bevogtningspersonale, da bevogtnings-

personalet forud for retsmødet har foretaget en konkret vurde-

ring af, hvilke sikkerhedsmæssige krav bevogtningsopgaven

stiller.

Kriminalforsorgen har i forbindelse med hændelsen modtaget

et strakspåbud fra Arbejdstilsynet om planlægning, tilrettelæg-

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 240: Spm. om sagen om overfaldet den 1. september 2020 på en transportbetjent i Vestre Landsrets lokaler i Kolding, til justitsministeren

gelse og udførelse af arbejdet med arrestanter i retten. På bag-

grund af påbuddet er samarbejdsmøderne mellem domstolene

og kriminalforsorgen blevet intensiveret, og alarmberedskab

samt forholdsregler for brug af håndjern og håndtering af tilhø-

rere i retten er blevet tydeliggjort for kriminalforsorgsområ-

derne.”

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endelig indhen-

tet et bidrag fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:

”Domstolsstyrelsen

har til brug for bidraget indhentet en udta-

lelse fra Vestre Landsret.

Vestre Landsret har oplyst følgende:

Landsretten finder indledningsvis anledning til at bemærke, at

det er uhyre sjældent, at anklagemyndigheden på foranledning

af politiets eller Kriminalforsorgens repræsentanter (bevogt-

ningspersonalet) anmoder om, at en tiltalt kan være i håndjern

eller transportbælte under et retsmøde. Der synes allerede som

følge heraf ikke at være grundlag for at indføre en ordning, hvor-

efter domstolene generelt involveres i vurderingen af behovet

for sikkerhed i forbindelse med straffesager. Hertil kommer, at

der er tale om en afgørelse, som i sidste ende træffes af retsfor-

manden i den enkelte retssag i medfør af retsplejelovens § 150.

Indtil den 1. oktober 1978 indeholdt retsplejeloven en bestem-

melse i § 766, stk. 1, hvorefter en sigtet skulle fremstilles i retten

”fri for bånd”.

Denne bestemmelse udgik efter vedtagelsen af

lov nr. 243 af 8. juni 1978, men det fremgår af forarbejderne til

denne lov, at der ikke var tilsigtet nogen ændring af retstilstan-

den med ophævelsen af bestemmelsen. Gennemførelse af et

retsmøde med en tiltalt i håndjern eller transportbælte måtte så-

ledes fortsat forudsætte, at der var påvist et reelt behov herfor.

Retsplejeloven indeholder efter ophævelsen af retsplejelovens §

766, stk. 1, ikke længere nogen direkte regulering af spørgsmå-

let, om en tiltalt kan være i håndjern eller transportbælte under

et retsmøde, men det følger af retsplejelovens § 150, at rettens

formand leder forhandlingen af retssagen. I medfør af denne be-

føjelse er det rettens formand, der træffer afgørelse om, hvorvidt

en anmodning om, at en tiltalt er i håndjern eller transportbælte

under et retsmøde, skal imødekommes. Hvis der fremsættes an-

modning herom fra anklagemyndighedens repræsentant på for-

anledning af bevogtningspersonalet, vil retsformanden anmode

om en redegørelse for baggrunden for behovet herfor, og tiltaltes

forsvarer vil få adgang til at komme med sine bemærkninger til

anmodningen. Herefter vil retsformanden træffe afgørelse om

spørgsmålet.

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 240: Spm. om sagen om overfaldet den 1. september 2020 på en transportbetjent i Vestre Landsrets lokaler i Kolding, til justitsministeren

Det bemærkes endvidere, at der så vidt vides altid finder en sik-

kerhedsmæssig vurdering sted forud for fremstilling af en vare-

tægtsarrestant. Dette fremgår således udtrykkeligt af den samar-

bejdsaftale (”Transportantaftalen”), der den 15. oktober 2018

blev indgået i forbindelse med oprettelsen af Transport- og be-

vogtningsenheden under kriminalforsorgen.

Hvis der vurderes at være en særlig risiko

–

herunder for undvi-

gelse

–

forbundet med fremstilling af en varetægtsarrestant, vil

politiet således skulle stå for transporten. På tilsvarende måde

foretager kriminalforsorgen formentlig altid i forbindelse med

en konkret transport en vurdering af, hvor mange transportbe-

tjente, der ud fra et sikkerhedsperspektiv er behov for. Landsret-

ten oplever således fremstillinger, hvor to transportbetjente står

for bevogtningen, og fremstillinger, hvor arrestanten ledsages af

et betydeligt antal betjente. Der er derfor meget sjældent behov

for forudgående at involvere domstolene, medmindre der er tale

om sikkerhedsforanstaltninger, der har betydning for de øvrige

aktiviteter i retsbygningen eller for indretningen af retssalen. Så-

fremt der er aftalt særlige sikkerhedsforanstaltninger, bliver de

relevante dommere informeret herom på forhånd af politiet eller

anklagemyndigheden.

Det er på den baggrund landsrettens opfattelse, at sikkerheden

for de involverede i en retssag på udmærket vis tilgodeses ved,

at Transport- og bevogtningsenheden foretager en konkret vur-

dering af behovet for bemanding eller ved, at politiet overtager

transportopgaven.”

Som det fremgår af myndighedernes bidrag, udarbejdes der en sikkerheds-

vurdering af personer, der skal transporteres til og fra retten, og der eksiste-

rer allerede en ordning, der sikrer koordination mellem politiet, domstolene

og kriminalforsorgen.

Som det også fremgår, er det retsformanden, der træffer afgørelse om, hvor-

vidt en person kan fremstilles i håndjern under retsmødet.

Sikkerheden for de ansatte i kriminalforsorgen ligger mig meget på sinde,

og jeg har noteret mig, at samarbejdsmøderne mellem domstolene og krimi-

nalforsorgen på baggrund af det konkrete overfald er blevet intensiveret. Jeg

håber derfor også, at myndighedernes øgede fokus på samarbejde sikrer, at

der ikke opstår en lignende situation fremover.