REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 236: MFU spm. om hvilken aktør der har ansvaret, hvis f.eks. et defekt batteri til en PC eller en defekt mobiloplader, som en dansk forbruger har købt fra en tredjeparts-sælger fra Kina eller et andet tredjeland via en europæisk etableret online markedsplads, f.eks. Amazon eller Wish.com, bryder i brand og forårsager skade på forbrugeren, andre personer eller forbrugerens ejendom, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

17. december 2020

Formueretskontoret

Julie Biel Johnsen

2020-0030-5113

1747009

Slotshmgade1026Købnv.TF

w.justimnerdk

[email protected]

+4572680391

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 236 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. november 2020.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Anne

Honoré Østergaard (V).

Nick Hækkerup

Louise Black Mogensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 236: MFU spm. om hvilken aktør der har ansvaret, hvis f.eks. et defekt batteri til en PC eller en defekt mobiloplader, som en dansk forbruger har købt fra en tredjeparts-sælger fra Kina eller et andet tredjeland via en europæisk etableret online markedsplads, f.eks. Amazon eller Wish.com, bryder i brand og forårsager skade på forbrugeren, andre personer eller forbrugerens ejendom, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 236 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren

oplyse, hvilken aktør der har ansvaret, hvis

f.eks. et defekt batteri til en PC eller en defekt mobiloplader,

som en dansk forbruger har købt fra en tredjeparts-sælger fra

Kina eller et andet tredjeland via en europæisk etableret online

markedsplads, f.eks. Amazon eller Wish.com, bryder i brand og

forårsager skade på forbrugeren, andre personer eller forbruge-

rens ejendom?”

Svar:

Lov nr. 317 af 7. juni 1989 om produktansvar, jf. lovbekendtgørelse nr. 261

af 20. marts 2007, implementerer Rådets direktiv 85/374/EØF om produkt-

ansvar. Produktansvarsdirektivet er inden for sit anvendelsesområde et to-

talharmoniseringsdirektiv, og loven skal derfor fortolkes i overensstem-

melse med direktivet. Produktansvarsdirektivet berører imidlertid ikke de

hidtil gældende nationale regler om produktansvar. Det betyder, at både de

lovregler om produktansvar, der i dansk ret var gældende på særlige områ-

der forud for direktivets vedtagelse, og

–

på tilsvarende måde

–

dansk rets

almindelige regler om produktansvar, der er udviklet i retspraksis, fortsat er

gældende.

Ved et produkt forstås enhver løsøregenstand, hvad enten denne er forarbej-

det eller er et naturprodukt, og uanset om genstanden er indføjet som en

bestanddel af en anden løsøregenstand eller en fast ejendom. Et produkt li-

der af en defekt, når det ikke frembyder den sikkerhed, som med rette kan

forventes.

Produktansvarsloven finder anvendelse, når en skade er opstået som følge

af en defekt. Ved bedømmelsen af om en skade er opstået som følge af et

defekt produkt tages hensyn til alle omstændigheder, men navnlig produk-

tets markedsføring, den anvendelse af produktet, som med rimelighed kan

forventes samt tidspunktet for, hvornår produktet er bragt i omsætning. Det

har ingen betydning, om handlen er indgået fysisk eller online, men for at

være omfattet af den potentielle ansvarlige personkreds skal sælgeren have

handlet som led i erhvervsvirksomhed. Produktansvarsloven gælder endvi-

dere alene for personskade og forbrugertingsskade. Det retspraksisudvik-

lede produktansvar omfatter imidlertid også erhvervstingsskade, ligesom

det omfatter ansvar, uanset om der er handlet som led i erhvervsvirksomhed.

Det er desuden en betingelse, at skadelidte kan føre bevis for skaden og de-

fekten samt for årsagsforbindelsen mellem defekten og skaden.

Det følger af produktansvarsloven, at ansvaret for skader forårsaget af en

defekt ved et produkt påhviler den producent og mellemhandler, der har pro-

duceret eller leveret det defekte produkt.

Når der handles på en online handelsplatform, er der som udgangspunkt tale

om en situation, hvor forbrugeren handler med en tredjepart

–

en selvstæn-

dig sælger

–

og ikke udbyderen af selve handelsplatformen. Endvidere kan

denne sælger normalt ikke siges at handle på vegne af handelsplatformen.

Det betyder, at forbrugeren kan handle direkte med producenter eller mel-

lemhandlere, som har sit virke uden for EU. Dette udgangspunkt kan imid-

lertid ændre sig, hvis eksempelvis handelsplatformen anbringer sit navn,

mærke eller kendetegn på produktet og dermed udgiver sig for at være dets

producent. I et sådant tilfælde følger det af produktansvarsloven, at handels-

platformen som udgangspunkt vil blive betragtet som producent, hvorfor

handelsplatformen vil bære ansvaret for produktskaden.

I de tilfælde, hvor en dansk forbruger handler direkte med en sælger fra et

tredjeland, vil det være den danske forbruger, der selv indfører produktet i

Danmark. Dermed er der ikke en mellemhandler i EU, der kan betragtes som

producent og derved ansvarlig for produktskader. Det vil derfor som ud-

gangspunkt være sælgeren, der er ansvarlig for produktskader forårsaget af

et defekt produkt, såfremt betingelserne i produktansvarslovgivningen i øv-

rigt er opfyldt, og dermed er sælgeren den, erstatningskravet skal rejses

mod.