REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 233: Spm. om, hvorvidt det efter ministerens opfattelse er korrekt praksis, hvis et forhold vedr. besiddelse af stoffer til eget brug ikke udskilles af et større sagskompleks, når betingelserne om stærk afhængighed og sociale forhold taler for at afgøre sagen udenretligt med en advarsel, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

16. december 2020

Strafferetskontoret

Mikkel Holt Christensen

2020-0030-5139

1723926

Slotshmgade1026Købnv.TF

w.justimnerdk

[email protected]

+4572680391

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 233 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. november 2020.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 233: Spm. om, hvorvidt det efter ministerens opfattelse er korrekt praksis, hvis et forhold vedr. besiddelse af stoffer til eget brug ikke udskilles af et større sagskompleks, når betingelserne om stærk afhængighed og sociale forhold taler for at afgøre sagen udenretligt med en advarsel, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 233 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren blev i REU alm. del

- spørgsmål nr. 1500 (2019-20)

spurgt til, hvorvidt det efter ministerens opfattelse er korrekt

praksis, hvis et forhold vedr. besiddelse af stoffer til eget brug

ikke udskilles af et større sagskompleks, når betingelserne om

stærk afhængighed og sociale forhold taler for at afgøre sagen

udenretligt med en advarsel. Kan ministeren præcisere, om sva-

ret skal forstås som et ja eller et nej

til spørgsmålet?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, hvortil jeg kan henholde mig:

”I

praksis meddeles advarsel i stedet for bøde i sager omfattet af

lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, 3. pkt., som et tiltalefra-

fald efter retsplejelovens § 722. Et tiltalefrafald betyder, at man

anses som skyldig, men at der ikke bliver nogen straffesag.

Hvis et forhold, der isoleret set kan afgøres med et tiltalefrafald

(advarsel), inddrages som en del af et større sagskompleks, gæl-

der princippet om modereret kumulation, dvs. at straffen ikke

vokser 1:1 i takt med antallet af overtrædelser. Det betyder kon-

kret, at sanktionen for det forhold, der isoleret set kan afgøres

med advarsel, absorberes i straffen for de øvrige forhold i sags-

komplekset og dermed ikke vil medføre en strengere straf. For

den, der får et sådant forhold inddraget i et større sagskompleks,

vil den væsentligste forskel i praksis derfor være, at det vil være

retten og ikke politiet eller anklagemyndigheden, der finder ved-

kommende skyldig.

Det er dog samtidig Rigsadvokatens opfattelse, at der som ud-

gangspunkt ikke bør inddrages forhold i et større sagskompleks,

som efter de gældende retningslinjer ellers ville have skullet af-

gøres med en advarsel.”