REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 223: Spm. om og i givet fald hvilke lande, der som konsekvens af EU-Domstolens afgørelser, har tilpasset deres nationale logningsregler, så de er i overensstemmelse med EU-retten, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Europaudvalget 2017-18

EUU Alm.del Bilag 785

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

19. juni 2018

Kontor: Sikkerhedskontoret

Sagsbeh: Michael Hadberg

Sagsnr.: 2018-0030-0995

Dok.:

727347

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 623 (Alm. del), som Fol-

ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. april 2018.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL), Lisbeth Bech Poul-

sen (SF) og Josephine Fock (ALT).

Søren Pape Poulsen

Casper Grue Jensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 223: Spm. om og i givet fald hvilke lande, der som konsekvens af EU-Domstolens afgørelser, har tilpasset deres nationale logningsregler, så de er i overensstemmelse med EU-retten, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 623 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Kan ministeren i forlængelse af Retsudvalgets samråd om

log-

ning den 5. april 2018 redegøre for, hvordan og i hvilket omfang

der logges data i Tyskland, Østrig og Nederlandene i forhold til

hvordan data logges i

Danmark?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bi-

drag fra de danske ambassader i henholdsvis Berlin, Wien og Haag.

Den danske ambassade i Berlin har på baggrund af oplysninger fra det ty-

ske justitsministerium bl.a. oplyst, at den ansvarlige tyske styrelse, Bundes-

netzagentur, i en pressemeddelelse den 28. juni 2017 meddelte, at man ville

suspendere håndhævelsen af og øvrige tiltag for så vidt angår datalogning,

herunder ville man ikke udstede bøder for manglende efterlevelse, indtil der

forelå en retsgyldig afgørelse. Pressemeddelelsen kom i forlængelse af en

foreløbig dom fra Forvaltningsdomstolen i Münster (Oberverwaltungsgeri-

cht) den 22. juni 2017. Heri fastslog domstolen, at det nuværende tyske rets-

grundlag var uforeneligt med databeskyttelsesdirektivet, EU/2002/58, art.

15, afsnit 1, jf. domsafsigelse ved EU-domstolen den 21. december 2016 i

sagerne C-203/15 og C-698/15.

Datalogningsloven er ligeledes indbragt for den tyske Forfatningsdomstol. I

det tyske justitsministerium regner man ikke med en domsafsigelse i inde-

værende år. Indtil da forbliver datalogning i Tyskland suspenderet.

Retsgrundlaget for datalogning blev indført i december 2015 og var plan-

lagt til at skulle træde i kraft fuldt ud den 1. juli 2017. Lagringsfristerne

er/var 10 uger for teletrafikdata og 4 uger for lokaliseringsdata.

Den danske ambassade i Wien har indhentet en udtalelse fra det østrigske

indenrigsministerium. Det fremgår imidlertid ikke af udtalelsen, hvorvidt

den østrigske lovgivning forpligter teleselskaberne til at logge teleoplysnin-

ger.

I forbindelse med Justitsministeriets indhentelse af oplysninger fra de øv-

rige EU-medlemsstater til brug for den samtidige besvarelse af spørgsmål

nr. 625 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg har de østrigske myndighe-

der den 26. april 2018 oplyst, at de østrigske domstole anså de dagældende

nationale regler om logning for uforenelige med den tidligere afgørelse fra

EU-Domstolen fra marts 2014 i den såkaldte Digital Rights-sag, og at reg-

lerne derfor på daværende tidspunkt blev sat ud af kraft.

Justitsministeriet skal i forlængelse heraf bemærke, at de østrigske myndig-

heder i forbindelse med en høring foretaget af den franske EU-repræsenta-

tion i maj 2018 har oplyst, at det østrigske parlament har vedtaget en ny lov,

som indebærer målrettet logning på baggrund af en indledende mistanke (så-

kaldt

”quick freeze”).

Loven er efter det oplyste trådt i kraft den 1. juni 2018.

Den danske ambassade i Haag har på baggrund af oplysninger fra det ne-

derlandske justits- og sikkerhedsministerium oplyst, at der på nuværende

tidspunkt ingen specifikke lovkrav er om datalogning i Nederlandene. Den

tidligere lovgivning herom finder ikke længere anvendelse, eftersom den

blev indstillet som følge af national domsafsigelse efter Den Europæiske

Domstols afgørelse i Digital Rights-sagen i 2014.

Justits- og Sikkerhedsministeriet forbereder på nuværende tidspunkt et æn-

dringsforslag til lovgivningen på datalogningsområdet. Loven skal fast-

lægge et krav om opbevaring af brugerdata med henblik på identifikation af

hvem der brugte (eller var i besiddelse af) et specifikt telefonnummer, IP-

adresser mv.

Justitsministeriet kan vedrørende de danske logningsregler oplyse, at ud-

bydere af telenet eller teletjenester skal foretage registrering og opbevaring

(logning) i 1 år af oplysninger om teletrafik til brug for efterforskning og

retsforfølgning af strafbare forhold, jf. retsplejelovens 786, stk. 4.

Der er i bekendtgørelse nr. 988 af 28. september 2006 (logningsbekendtgø-

relsen) fastsat regler om, hvilke nærmere oplysninger teleselskaberne skal

registrere og opbevare. Efter denne bekendtgørelse skal teleselskaber bl.a.

registrere og opbevare oplysninger om, hvilke andre telefoner en telefon har

været i kontakt med, og oplysninger om hvornår samt hvilken mast telefo-

nen var forbundet til ved kommunikationens start og afslutning.