REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 218: Spm. om oversendelse af talepapir fra det lukkede samråd den 16/11-20 indførelse af forbud i Danmark mod omskæring af drenge, jf. REU alm. del - samrådsspm. M, til justitsministeren, kirkeministeren, forsvarsministeren, udenrigsministeren, børne- og undervisningsministeren, social- og indenrigsministeren og sundheds- og ældreministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Sundheds- og Ældreministeriet

Enhed: SUNDJUR

Sagsbeh.: DEPKATB

Koordineret med:

Sagsnr.: 2015366

Dok. nr.: 1438866

Dato: 13-11-2020

TALEPAPIR

Det talte ord gælder

[Folketinget, den 16. november 2020, kl. 12-13.30]

Samrådsspørgsmål M om omskæring af drenge

”Vil ministrene redegøre for de overvejelser, begrundelser,

hensyn, perspektiver og potentielle konsekvenser – både

sundhedsfaglige,

retspolitiske,

juridiske,

herunder

grundlovsmæssige, sikkerhedspolitiske, udenrigspolitiske og i

forhold til FN’s Børnekonvention og børns rettigheder

generelt set, der kan være forbundet med at indføre et forbud

i Danmark mod drengeomskæring?”

Tak for ordet. Jeg vil lægge ud med at give et oprids af

udbredelsen og udførelsen af ikke-terapeutisk omskæring –

dvs. omskæring uden medicinsk begrundelse – inden jeg vil

redegøre for sundhedsfaglige perspektiver på omskæring og

konsekvenserne ved en aldersgrænse for omskæring.

Omskæring af drenge er et operativt indgreb i

autorisationslovens forstand. Det er derfor som udgangspunkt

kun læger, der må udføre indgrebet.

Lægen må godt bede en medhjælp om at udføre indgrebet,

men skal altid selv være til stede under omskæringen, og har

ansvaret for indgrebet, så længe medhjælpen holder sig til

lægens instrukser.

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 218: Spm. om oversendelse af talepapir fra det lukkede samråd den 16/11-20 indførelse af forbud i Danmark mod omskæring af drenge, jf. REU alm. del - samrådsspm. M, til justitsministeren, kirkeministeren, forsvarsministeren, udenrigsministeren, børne- og undervisningsministeren, social- og indenrigsministeren og sundheds- og ældreministeren

Lever lægen ikke op til sit ansvar, kan det blive relevant at

rejse en tilsynssag, hvilket ultimativt kan føre til, at lægen får

frataget eller indskrænket sin autorisation. Har lægen under

indgrebet udvist grovere forsømmelse, kan lægen straffes med

bøde.

Siden 1. januar 2017 har det været lovpligtigt at anmelde ikke-

terapeutiske omskæringer til Landspatientregistreret, uanset

hvor omskæringen udføres. Det kan f.eks. være på en klinik

eller i hjemmet.

I 2020 er der indtil den 10. oktober indberettet i alt 655 ikke-

terapeutiske omskæringer. Styrelsen for Patientsikkerhed har

vurderet, at der er et stort mørketal for så vidt angår ikke-

terapeutisk omskæring, og skønner, at der hvert år foretages

ca. 2000 ikke-terapeutiske omskæringer.

Styrelsen formoder dog, at alvorlige komplikationer på trods

af den lave indberetning vil blive registreret på f.eks.

sygehuset, og at komplikationer ved omskæring generelt er få,

mens alvorlige komplikationer ved indgrebet er yderst

sjældne.

[Notatet og vejledningen]

Siden det senest fremsatte beslutningsforslag om indførelse af

en 18-års mindstealder for omskæring af raske børn (B 5) har

Styrelsen for Patientsikkerhed i februar udarbejdet et nyt notat

og i november færdiggjort en ny vejledning om ikke-

terapeutisk omskæring af drenge.

Side 2

Notatet baserer sig på en systematisk litteraturgennemgang,

og den udvalgte litteratur er med hjælp fra en metodeekspert

kvalitetsvurderet efter videnskabeligt underbyggede og

standardiserede kvalitetskriterier.

Styrelsen konkluderer bl.a. i sit notat, at omskæring uden

medicinsk indikation under de rette omstændigheder kan

foretages patientsikkert.

Det indebærer, at indgrebet bl.a. skal foretages under

professionelle forhold, hvor det er forbeholdt lægen at sikre

patientsikre

rammer.

Der

findes

forskellige

operationsteknikker, og læger skal være erfarne med den

valgte metode og have den fornødne oplæring og rutine, før

indgrebet kan foretages patientsikkert.

Desuden skal der sikres tilstrækkelig smertelindring og

bedøvelse, hvilket beror på en konkret vurdering, som skal

tilpasses hvert enkelt barn og de enkelte omstændigheder. Der

ses klinisk effekt ved både fuld bedøvelse og nogle former for

lokalbedøvelse.

I forhold til den nye vejledning om ikke-terapeutisk

omskæring af drenge, udgør bl.a. Styrelsen for

Patientsikkerheds notat det faglige grundlag herfor.

Vejledningen har fået en hård fødsel, særligt da de lægefaglige

selskaber i slutningen af august i år meldte sig ud af den

arbejdsgruppe, der skulle bistå styrelsen i sit arbejde med

vejledningen.

Side 3

Bl.a. af respekt for Folketingets ønske i vedtagelsestekst V 67

fra foråret 2018, har styrelsen opdateret vejledningen om

omskæring af drenge på trods af arbejdsgruppens opløsning.

Den opdaterede vejledning, der trådte i kraft i går, indeholder

en række nye elementer og uddyber og præciserer

eksisterende punkter i den gældende vejledning.

Som noget nyt stilles der eksplicit krav om sikring af relevant

akutberedskab, hvilket betyder, at lægen skal kunne håndtere

akutte komplikationer ved f.eks. akut blødning eller

hjertestop.

Derudover uddyber og præciserer vejledningen kravene til

bl.a. indhentelse af samtykke forud for indgrebet,

smertedækning, bedøvelse og lægens kompetencer.

I forhold til nærmere krav til lægens kompetencer, præciserer

vejledningen, at brug af fuld bedøvelse kræver særlig erfaring

med bedøvelse af børn, mens der i forhold til operation stilles

krav til, at lægen er oplært i den specifikke operative teknik

og har kompetencer til den valgte operative metode.

Særligt i forhold til smertedækning fremgår det, at lægen i

hvert konkret tilfælde skal sikre, at drengen er smertedækket

tilstrækkeligt før, under og efter indgrebet. Det er især

spørgsmålet om, hvorvidt der i alle tilfælde bør gælde et krav

om fuld bedrøvelse, der er uenighed om i debatten om

smertedækning.

Side 4

Selvom fuld bedøvelse er en effektiv metode til at sikre

tilstrækkelig smertedækning, så er fuld bedøvelse forbundet

med en række risici, særligt for spædbørn og hos nyfødte i

særdeleshed. Derfor kan der være tilfælde, hvor en anden

bedøvelsesform efter en konkret vurdering vil være mere

velegnet at anvende.

Den nye vejledning præciserer dog, at fuld bedøvelse som

udgangspunkt anvendes til drenge over spædbarnsalderen,

men at det så vidt muligt bør undgås til spædbørn. Her bør der

anvendes lokalbedøvelse. Men det er i sidste ende en konkret

vurdering i hvert enkelt tilfælde.

Med andre ord strammer den nye vejledning op på

patientsikkerheden omkring omskæring af drenge, og det tror

jeg, vi alle kan blive enige om, har været tiltrængt.

[Sundhedsmæssige konsekvenser ved et forbud]

Folketinget skal tage stilling til en 18-års aldersgrænse for

omskæring af drenge, der vil udgøre et faktisk forbud mod

omskæring af drengebørn. Derfor vil jeg kort opridse de

forventede sundhedsmæssige konsekvenser ved et forbud.

Der kan bl.a. opstå risiko for, at sundhedsmyndighederne ikke

får kendskab til omfanget af omskæring af drengebørn. Det

skyldes, at der med et forbud ikke længere kan stilles krav om

indberetning af omskæringer.

Side 5

Derudover er det vanskeligt at forudse i hvor høj grad et

forbud vil blive efterlevet i praksis, henset til den afgørende

religiøse og kulturelle betydning det har for visse

befolkningsgrupper her i landet.

Konsekvensen af et forbud kan derfor blive, at omskæring her

i landet vil fortsætte i det skjulte eller foretages i udlandet. Og

så kan der ikke føres tilsyn med indgrebet, og hvem der

foretager det.

Vi kan også risikere, at forældre ikke vil tage deres syge børn

til lægen – f.eks. ved komplikationer fra indgreb foretaget i

det skjulte eller i helt andre sammenhænge – af frygt for, at

det bliver opdaget, at de har ladet deres barn omskære.

Det kan alt sammen risikere at medføre et højere niveau af

komplikationer.

Et forbud mod omskæring af drenge kan således i sidste ende

forringe patientsikkerheden for de børn, der på trods af

forbuddet bliver omskåret.

Side 6