REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 207: Spm. om den danske retsplejelovs § 320 vedr. sagsomkostninger, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

2. december 2020

Nordatlantkontoret

Nikolai Pindstrup

2020-0030-5094

1705443

Slotshmgade1026Købnv.TF

w.justimnerdk

[email protected]

+4572680391

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 207 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. november 2020.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).

Nick Hækkerup

Marie Mølsted

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 207: Spm. om den danske retsplejelovs § 320 vedr. sagsomkostninger, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 207 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Det fremgår af den danske retsplejelovs § 320 vedr. sagsom-

kostninger, at ”Retten kan beslutte, at statskassen skal erstatte

udgifter, som en part uden egen skyld er blevet påført som følge

af, at sagen helt eller delvis har måttet gå om eller ikke har kun-

net behandles.” Der findes ikke en tilsvarende paragraf i den

grønlandske retsplejelov

–

Vil ministeren oplyse, om regeringen

vil finde en løsning, hvad angår denne problematik i Grønland,

og vil ministeren herudover oplyse hvordan borgere, som en part

der uden egen skyld er blevet pålagt udgifter af det grønlandske

retssystem, skal forholde sig, herunder om de kan modtage er-

statning?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et

bidrag fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:

”Domstolsstyrelsen

har til brug for bidraget indhentet en udta-

lelse fra Retten i Grønland og Grønlands Landsret.

Grønlands Domstole har oplyst, at man i et enkelt tilfælde har

taget stilling til en anmodning om erstatning fra statskassen efter

principperne i den danske retsplejelovs § 320.

Ved Retten i Grønlands beslutning af 26. juni 2020 blev anmod-

ningen om erstatning afvist. Af begrundelsen for rettens beslut-

ning fremgår bl.a.:

”Da Ansøger ikke har fri proces, og da der ikke på

andet grund-

lag kan tillægges en part godtgørelse fra det offentlige for ud-

gifter til advokat eller andre udgifter, der er afholdt af hensyn

til sagens behandling og oplysning, kan retten ikke tage anmod-

ningen om dækning af advokatomkostninger til følge. Det, An-

søger har anført til støtte for anmodningen, kan ikke føre til et

andet resultat.

Retten bemærker, at det følger af de almindelige regler om sags-

omkostninger i den grønlandske retsplejelov, at omkostninger

ved at føre en sag som udgangspunkt afholdes af den part, der

har iværksat det retsskridt, som omkostningen vedrører, og at

den tabende part har pligt til erstatte modparten dennes nød-

vendige eller rimeligt begrundede udgifter ved at føre sagen.

Den grønlandske retsplejelov indeholder ikke en bestemmelse

svarende til den danske retsplejelovs § 320, men heller ikke efter

princippet i denne bestemmelse findes Ansøger at kunne få ud-

gifterne til advokat erstattet af statskassen. Omstændighederne

i sagen indebærer ikke, at Ansøger er blevet påført udgifter uden

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 207: Spm. om den danske retsplejelovs § 320 vedr. sagsomkostninger, til justitsministeren

egen skyld, fordi sagen helt eller delvis har måttet gå om eller

ikke har kunnet behandles.”

Grønlands Landsret stadfæstede ved beslutning af 20. august

2020 Retten i Grønlands beslutning. I landsrettens begrundelse

er bl.a. anført:

”Retsplejelovens

§ 251 omhandler rettens beslutning om forde-

ling af sagsomkostninger mellem sagens parter. Bestemmelsen

giver ikke hjemmel til at pålægge statskassen at betale sagsom-

kostninger. Herefter, og da det ikke er godtgjort, at Retten i

Grønlands begrundede beslutning bygger på et fejlagtigt faktu-

elt grundlag, imødekommes Ansøgers principale påstand om

hjemvisning ikke.

Landsretten er enig med Retten i Grønland i, at der ikke er

grundlag for at tillægge en part godtgørelse for udgifter til ad-

vokat, der er afholdt af hensyn til sagens behandling og oplys-

ning, når parten ikke har fri proces.

Af de grunde, der er anført af Retten i Grønland, og da det efter

sagens oplysninger ikke findes godtgjort, at retsvæsenet efter al-

mindelige erstatningsretlige principper har handlet erstatnings-

pådragende over for Ansøger i forbindelse med behandlingen af

boet efter Ansøgers ægtefælle, stadfæstes Retten i Grønlands be-

slutning.”

Grønlands Domstole har endvidere oplyst, at grønlandsk rets-

praksis er i overensstemmelse med den praksis, der i Danmark

var gældende forud for den nuværende affattelse af § 320 i den

danske retsplejelov, som beskrevet i forarbejderne til bestem-

melsen (lovforslag nr. L 132 af 30. marts 2005, de specielle be-

mærkninger til § 320).”

Justitsministeriet kan i forlængelse heraf oplyse, at retsplejelovens § 320

blev indsat ved lov nr. 554 af 24. juni 2005

om ændring af retsplejeloven og

forskellige andre love (sagsomkostninger, retshjælp og fri proces). Det

fremgår af

bemærkningerne til bestemmelsen, at den er en lovfæstelse af en

gældende praksis, jf. lovforslag nr. 132 af 30. marts 2005, som citeres ne-

denfor:

”Bestemmelsen giver retten mulighed for at

bestemme, at stats-

kassen skal erstatte udgifter, som en part uden egen skyld er ble-

vet påført som følge af, at sagen helt eller delvis har måttet gå

om. Bestemmelsen lovfæster dermed en praksis, der har udvik-

let sig, hvorefter Domstolsstyrelsen udbetaler erstatning, ek-

sempelvis når en sag har måttet gå om på grund af en dommers

inhabilitet eller død.

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 207: Spm. om den danske retsplejelovs § 320 vedr. sagsomkostninger, til justitsministeren

Bestemmelsen kan anvendes både, når eksempelvis domsfor-

handlingen helt eller delvis må gå om, og når en afgørelse op-

hæves efter appel og sagen hjemvises til fornyet behandling.

Bestemmelsen giver endvidere retten mulighed for at bestemme,

at statskassen skal erstatte udgifter, som en part uden egen skyld

er blevet påført som følge af, at sagen helt eller delvis ikke har

kunnet behandles. Bestemmelsen udvider dermed statskassens

erstatningspligt til situationer, der er nært beslægtede med de

tilfælde, hvor der i forvejen efter praksis udbetales erstatning,

og hvor tilsvarende hensyn gør sig gældende.

Som det vigtigste eksempel kan nævnes tilfælde, hvor parterne

påføres merudgifter som følge af, at domsforhandlingen aflyses

og udsættes med meget kort varsel på grund af en dommers

pludselige sygdom eller andre forhold, der kan henføres til ret-

ten. Bestemmelsen kan derimod ikke anvendes, hvis aflysnin-

gen skyldes en parts eller en rettergangsfuldmægtigs pludselige

sygdom eller andre forhold, der ikke kan henføres til retten.

Det er en forudsætning, at parten er uden skyld i, at sagen må gå

om. Bestemmelsen kan således for eksempel ikke anvendes,

hvis parten på et tidligere tidspunkt burde have henledt rettens

opmærksomhed på en mulig inhabilitet.

Bestemmelsen giver mulighed for at erstatte begge parters mer-

udgifter ved, at sagen må gå om eller ikke har kunnet behandles.

Bestemmelsen er fakultativ og forudsættes anvendt i forholdsvis

begrænset omfang. Hovedeksemplerne vil være de nævnte situ-

ationer, hvor en dommer dør eller viser sig at være inhabil, så-

ledes at sagen må gå om, eller hvor en domsforhandling aflyses

med meget kort varsel på grund af rettens forhold.”

Afslutningsvis kan det oplyses, at Justitsministeriet løbende drøfter med

Naalakkersuisut, hvilke konkrete lovgivningssager for Grønland der skal

prioriteres inden for den kapacitet, der er til rådighed, og hvis Naalakkersui-

sut måtte fremsætte ønske om indførelse af en bestemmelse svarende til rets-

plejelovens § 320, vil Justitsministeriet prioritere at udarbejde en sådan æn-

dring.