REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 202: Spm. om der er retlige, praktiske eller økonomiske problemer i at gemme sporsikring fra voldtægtssager lige så længe forældelsesfristen løber, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

BEHANDLINGSTILBUD VED

CENTRE FOR MODTAGELSE AF

VOLDTÆGTSOFRE

2012

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 202: Spm. om der er retlige, praktiske eller økonomiske problemer i at gemme sporsikring fra voldtægtssager lige så længe forældelsesfristen løber, til justitsministeren

Behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre

Sundhedsstyrelsen

Axel Heides Gade 1

2300 København S

URL:

http://www.sst.dk

Emneord: voldtægt, voldtægtscentre, modtageafdelinger, sygehuse, behandling

Sprog: Dansk

Kategori: Faglig rådgivning

Version: 1.0

Versionsdato: 8. marts 2012

Format: pdf

Elektronisk ISBN: 978-87-7104-346-4

Udgivet af Sundhedsstyrelsen, marts 2012.

Behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre

2 / 36

Indhold

Sammenfatning og anbefalinger

1.1

1.2

1.3

Baggrund og grundlag for arbejdet

Om anbefalingerne og udmøntningen heraf

Anbefalinger for den fremtidige virksomhed på centrene for

voldtægtsofre

Baggrund og formål

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

Grundlaget for centrenes virksomhed

Arbejdsgruppens kommissorium og sammensætning

Arbejdsgruppens arbejde

Dokumentation

Definition af voldtægt og voldtægtsoffer

Patientgruppens størrelse og karakteristika

3.1

3.2

Antal voldtægtsofre i Danmark

Patientgruppens karakteristika

Centrenes nuværende virksomhed

4.1

4.2

Det nuværende tilbud til voldtægtsofre

Centrenes finansielle grundlag

Den fremtidige virksomhed på centrene

5.1

5.2

5.3

5.4

5.5

5.6

5.7

Den somatiske indsats

Psykologisk støtte og behandling

Socialrådgiverbistand

Tilbud om sexologisk rådgivning

Tilbud om rådgivning til pårørende

Tilbud om genoprettende samtale

Styrket samarbejde og indsats på tværs af centrene

Sammenhæng, planlægning og implementering

6.1

6.2

Et ensartet patientforløb af høj faglig kvalitet

Udmøntning af rapportens anbefalinger

Litteratur

Lovgrundlag

Bilagsfortegnelse

Behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre

3 / 36

1 Sammenfatning og anbefalinger

1.1 Baggrund og grundlag for arbejdet

Tilbuddene på de syv centre for voldtægtsofre i Danmark er i dag meget forskelli-

ge, og voldtægtsofre får således ikke et ensartet behandlingstilbud på tværs af lan-

det. Den 1. juni 2011 vedtog Folketinget et beslutningsforslag om at forbedre og

ensarte tilbuddene på landets voldtægtscentre. Ministeriet for Sundhed og Fore-

byggelse anmodede herefter Sundhedsstyrelsen om at nedsætte en arbejdsgruppe,

der havde til opgave at inddrage beslutningsforslagets elementer og med udgangs-

punkt i ’best practice’ på de eksisterende centre og foreliggende evidens komme

med forslag til at forbedre tilbuddene på landets voldtægtscentre.

Sundhedsstyrelsen nedsatte på den baggrund en arbejdsgruppe med repræsentation

fra alle fem regioner, Danske Regioner og Ministeriet for Sundhed og Forebyggel-

se. Arbejdsgruppen har i denne rapport fremsat sine anbefalinger med henblik på,

at de kan indgå i en videre politisk beslutningsproces.

Ifølge Sundhedslovens § 208 beslutter Sundhedsstyrelsen placering af og krav til

specialiserede funktioner. ’Center til modtagelse af voldtægtsofre’ er en regions-

funktion i specialet gynækologi, som er godkendt på syv sygehuse i landet: Rigs-

hospitalet, Hillerød Hospital (formaliseret samarbejde med Rigshospitalet), Odense

Universitetshospital, Kolding Sygehus, Skejby Sygehus (varetages på Aarhus Sy-

gehus), Regionshospitalet Herning og Aalborg Sygehus. Der er således et eller to

centre i alle regioner undtagen Region Sjælland. Voldtægtsofre fra Region Sjæl-

land vurderes og behandles aktuelt på centret ved Rigshospitalet.

Kravene til varetagelse af funktionen fremgår af Sundhedsstyrelsens specialevej-

ledning for gynækologi og obstetrik. Det fremgår bl.a. heraf, at varetagelsen skal

ske i henhold til Sundhedsstyrelsens ’Vejledning om den fremtidige organisation af

sundhedsvæsenets indsats for volds- og voldtægtsramte kvinder’ fra 1999.

Det fremgik af Folketingsbeslutningen, at anbefalingerne skulle foreligge hurtigt,

og arbejdsgruppens arbejde har derfor foregået over en meget kort periode fra no-

vember 2011 til og med februar 2012. I lyset af den meget korte tid til arbejdet blev

arbejdsgruppen sammensat snævert med fokus på de specialiserede sygehusbasere-

de opgaver på centrene for voldtægtsofre. Det har betydet, at arbejdsgruppen har

måttet afgrænse sig fra at behandle bestemte emner, fx den retsmedicinske del af

indsatsen.

1.2 Om anbefalingerne og udmøntningen heraf

Det har været vigtigt for arbejdsgruppen at fremsætte anbefalinger, der kan bidrage

til at sikre højt kvalificerede tilbud på tværs af landet til voldtægtsofre, herunder

personer, der har været udsat for voldtægt, voldtægtsforsøg, seksualiseret vold og

andre former for seksuelle overgreb. Tilbuddene bør ydes af personale tilknyttet

centrene og med særlige kompetencer i relation til voldtægtsofre. Ligeledes har det

været vigtigt for arbejdsgruppen at bidrage til, at alle voldtægtsofre med behov her-

for får tilbud om relevant bistand og behandling.

Der er i dag stor variation i tilbuddene på centrene, og indsatsen foregår aktuelt ik-

ke alle steder i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens krav og vejledninger på

Behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre

4 / 36

området. Anbefalingerne i denne rapport skal ses som et supplement til de forelig-

gende krav og vejledninger og som en tilkendegivelse af, at der er brug for øget fo-

kus på og prioritering af indsatsen overfor voldtægtsofre, hvis centrenes indsats i

højere grad skal være af ensartet og høj faglig kvalitet.

Med anbefalingerne har det været arbejdsgruppens ambition at definere indhold i

og rammerne for et ensartet tilbud af høj faglig kvalitet på centrene. Arbejdsgrup-

pen er bevidst om, at centrenes befolkningsgrundlag og størrelse er meget forskel-

lig, og at det derfor ikke vil være meningsfuldt at realisere alle anbefalingerne fast

på

alle centrene. Der må derfor naturligt være forskel på centrenes organisation og

tilrettelæggelse. Det afgørende for arbejdsgruppen er, at der sikres

adgang til

de i

anbefalingerne nævnte tilbud og kompetencer på fornuftig vis med henblik på, at

voldtægtsofre, uanset hvilket center de henvender sig på, får samme højt kvalifice-

rede tilbud. Derfor bør regionerne sikre et hensigtsmæssigt organisatorisk set-up og

relevante aftaleløsninger i regionen og ved behov på tværs af regionerne. En oplagt

model vil være, at de store centre i landet organiseres med de anbefalede kompe-

tencer og tilbud fast

på

centret, og at de mindre centre i formaliseret samarbejde

med de større centre sikres

adgang til

samme kompetencer og kvalificerede tilbud.

Det er arbejdsgruppens opfattelse, at afstanden til centeret er afgørende for, om

voldtægtsofrene, som ofte er meget unge, sårbare kvinder, får den vurdering og be-

handling, som de har brug for. Nærhedsprincippet er derfor i relation til denne pati-

entgruppe vigtigt. Arbejdsgruppen finder, at afstanden til centret ved Rigshospitalet

eller Hillerød Hospital kan være stor for mange voldtægtsofre med bopæl i Region

Sjælland. Det er derfor arbejdsgruppens opfattelse, at tilbuddet til voldtægtsofre

bør være geografisk dækkende, herunder også med et center i Region Sjælland.

Anbefalingerne i rapporten vedrører en styrkelse og/eller udbygning af kompeten-

cer og tilbud på centrene for voldtægtsofre. Det er imidlertid også vigtigt at define-

re, hvad der ligger uden for centrenes virksomhed. Det gælder generelt for centre-

nes tilbud, at indsatsen på centrene bør være knyttet tæt an til voldtægtsofrets be-

hov i relation til voldtægten. Såfremt der er behov for hjælp, støtte, vurdering

og/eller behandling til voldtægtsofret i relation til andre problemstillinger etc., bør

centret sikre viderehenvisning til andet relevant tilbud eller instans.

Arbejdsgruppen finder desuden, at centrene bør have et udbygget netværk i form af

samarbejde og koordination med relevante instanser. Inden for sundhedsvæsenet

drejer det sig om den alment praktiserende læge, psykiatrisk afdeling og infekti-

onsmedicinsk afdeling. Herudover vil der afhængig af det enkelte centers organisa-

toriske forankring være behov for samarbejde med henholdsvis den fælles akut-

modtagelse/traumecentret og gynækologisk afdeling. Der er desuden brug for tæt

samarbejde med de sociale myndigheder i kommunalt regi samt politi og retsvæ-

sen.

Det fremgår af folketingsbeslutningen, at eventuelle forslag til forbedringer i til-

buddene på landets centre for voldtægtsofre, der vil medføre øgede offentlige ud-

gifter, vil indgå i en prioritering i sundhedsvæsenet. Anbefalingerne i rapporten vil

indgå i en videre politisk beslutningsproces, og Ministeriet for Sundhed og Fore-

byggelse har i den forbindelse udarbejdet et notat med overvejelser om de afledte

ressourcemæssige konsekvenser af anbefalingerne.

Behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre

5 / 36

1.3 Anbefalinger for den fremtidige virksomhed på centrene

for voldtægtsofre



Det anbefales, at centrene tilbyder en somatisk indsats af høj faglig kvali-

tet, herunder at centrene udarbejder og løbende opdaterer fælles retnings-

linjer for den somatiske indsats med udgangspunkt i rapportens forslag til

den somatiske indsats.

Det anbefales, at sygeplejerskerne på centrene har særlige kompetencer,

herunder at de kan håndtere fysiske og psykiske følger af en voldtægt samt

yde relevant og målrettet krisestøtte og psykosocial omsorg. Det anbefales,

at centrene udarbejder et fælles efteruddannelseskoncept med kompetence-

profiler for sygeplejersker ved et center for modtagelse af voldtægtsofre.

Efteruddannelseskonceptet kan tage udgangspunkt i WHO’s områder (se

nærmere i rapporten) og bør omfatte supervision. Der anbefales endvidere

rutinemæssig lokal opfølgning i form af en årlig temadag og/eller besøg på

et af videnscentrene.

Det anbefales, at tidsgrænsen for henvendelse til centrene ophæves, så det

bliver muligt for centrene at visitere til og tilbyde psykologisk støtte og be-

handling til de voldtægtsofre, der henvender sig med psykiske problemer

relateret til voldtægten.

Det anbefales, at psykologisk støtte og behandling på centrene for vold-

tægtsofre tilbydes af psykologer med særlige kompetencer i behandling af

voldtægtsofre. Der bør være en eller flere psykologer fast tilknyttet alle

centre.

Det anbefales, at voldtægtsofre, som vurderes egnede hertil, tilbydes psy-

kologisk gruppebehandling. Såfremt det enkelte center ikke har et tilstræk-

keligt antal egnede voldtægtsofre til etablering af tilbuddet, bør voldtægts-

ofrene orienteres om muligheden for gruppebehandling på et andet center

og tilbydes henvisning hertil. Tilbuddet kan ikke erstatte tilbuddet om in-

dividuel behandling, men må betragtes som et supplement til den individu-

elle behandling for voldtægtsofre, som vurderes egnede til gruppebehand-

ling.

Det anbefales, at socialrådgiverbistand er en del af tilbuddet på alle centre

for voldtægtsofre. Socialrådgiveren bør være fast tilknyttet centret og have

særlige kompetencer i relation til voldtægtsofre.

Det anbefales, at der ved centrene for modtagelse af voldtægtsofre oplyses

og rådgives om risikoen for at udvikle seksuel dysfunktion, og at vold-

tægtsofre og deres eventuelle partner ved behov tilbydes sexologisk råd-

givning. Rådgivningen bør varetages af en uddannet sexologisk rådgiver

(specialist i sexologisk counseling eller tilsvarende), der er fast tilknyttet

centret eller er tilknyttet centret i kraft af en samarbejdsaftale.

Det anbefales, at centrene for voldtægtsofre tilbyder information og oplys-

ning samt krisestøtte og psykosocial støtte til pårørende. Tilbuddet bør fo-

kusere på den pårørendes reaktion og håndtering heraf samt omfatte psy-

koedukation om voldtægtsofrets reaktioner samt om, hvordan den pårøren-



Behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre

6 / 36

de bedst støtter i efterforløbet. Tilbuddet kan etableres ved fast tilknytning

af eller samarbejdsaftale med en kvalificeret fagperson. Typisk vil der væ-

re tale om en til to samtaler. Centrene forventes ikke at kunne varetage be-

handlingsforløb for pårørende i større omfang end dette, medmindre det af

hensyn til voldtægtsofret skønnes mest hensigtsmæssigt.



Det anbefales, at der sker en videre afklaring af behovet for og eventuelt

tilrettelæggelsen af genoprettende samtaler, herunder med inddragelse af

relevante parter, fx retsvæsenet.

Det anbefales, at videnscenterfunktionen på centrene i København og Aar-

hus styrkes og udbygges til gavn for den samlede virksomhed på centrene

for voldtægtsofre i Danmark. Videnscenterfunktionen bør fremadrettet og-

så omfatte følgende aktiviteter:

Oplysning om centrene for voldtægtsofre og deres tilbud. Oplysnings-

indsatsen bør ske samlet og på tværs af centrene. Indsatsen bør målret-

tes unge, idet det hyppigst er unge, der udsættes for voldtægt. Oplys-

ningen kan fx ske ved integration i eksisterende indsatser som fx sek-

sualundervisning i folkeskolen, sundhedsplejerskebesøg og lign.

Indsatser, der understøtter øget samarbejde og videndeling på tværs af

centrene for voldtægtsofre i Danmark. Det kan fx være etablering af et

fælles forum med fokus på ny læring og udvikling, fx i form af afhol-

delse af et årligt seminar for personale tilknyttet centrene med præsen-

tation af projekter og resultater oparbejdet i det forgangne år samt

eventuelle internationale bidrag. Endvidere bør der i regi af vi-

denscentrene etableres en platform for fælles registrering og opfølg-

ning på indsatsen over for voldtægtsofre i Danmark i form af oprettelse

af en national database.

Videreformidling af resultaterne af det igangværende arbejde i regi af

Det Kriminalpræventive Råd med henblik på øget viden om og fokus

på forebyggelsesindsatser i relation til voldtægt.



Behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre

7 / 36

2 Baggrund og formål

Modtagelse af ofre for voldtægt er en specialiseret funktion (regionsfunktion) på

syv centre i landet. Centrene er placeret på Rigshospitalet, Hillerød Hospital (for-

maliseret samarbejde med Rigshospitalet), Odense Universitetshospital, Kolding

Sygehus, Aarhus Universitetshospital, Regionshospitalet Herning og Aalborg Sy-

gehus. Der er således et eller to centre i alle regioner undtagen i Region Sjælland.

Voldtægtsofre fra Region Sjælland vurderes og behandles aktuelt på centret ved

Rigshospitalet.

Tilbuddene på de syv centre for voldtægtsofre er i dag meget forskellige, og vold-

tægtsofrene får således ikke et ensartet behandlingstilbud på tværs af landet. Den 1.

juni 2011 vedtog Folketinget et beslutningsforslag om at forbedre og ensarte til-

buddene på landets voldtægtscentre. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse an-

modede herefter Sundhedsstyrelsen om at nedsætte en arbejdsgruppe, der havde til

opgave at inddrage beslutningsforslagets elementer og med udgangspunkt i ’best

practice’ på de eksisterende centre og foreliggende evidens komme med forslag til

at forbedre tilbuddene på landets voldtægtscentre. Folketinget tilkendegav, at even-

tuelle forslag til forbedringer, der vil medføre øgede offentlige udgifter, vil indgå i

en prioritering i sundhedsvæsenet.

Sundhedsstyrelsen nedsatte på den baggrund en arbejdsgruppe, hvis anbefalinger

fremsættes i denne rapport.

2.1 Grundlaget for centrenes virksomhed

Ifølge Sundhedslovens § 208 beslutter Sundhedsstyrelsen placering af og krav til

specialiserede funktioner. ’Center til modtagelse af voldtægtsofre’ er en regions-

funktion i gynækologi. Funktionen kan evt. varetages på hovedfunktionsniveau i

formaliseret samarbejde med et center med regionsfunktion.

Sundhedsstyrelsen har med specialevejledning af 26. februar 2010 for gynækologi

og obstetrik godkendt de eksisterende syv centre i landet. Kravene til varetagelse af

funktionen fremgår af specialevejledningen, herunder at varetagelsen skal ske i

henhold til Sundhedsstyrelsens ’Vejledning om den fremtidige organisation af

sundhedsvæsenets indsats for volds- og voldtægtsramte kvinder’ fra 1999. Specia-

levejledningen kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside og er senest opdate-

ret den 12. oktober 2011.

Af vejledningen fra 1999 fremgår det, at følgende indholdsmæssige krav bør være

opfyldt på centrene:



Døgnåben modtagelse med faciliteter til akut lægeundersøgelse, sikring og

opbevaring af prøver

Lokale til evt. politiafhøring

Mulighed for overnatning

Sygeplejepersonale i døgnvagt

Psykolog og socialrådgiver tilknyttet ordningen

Læge i tilkaldevagt, der besidder den fornødne kompetence til at undersø-

ge, vurdere samt evt. behandle voldsfølger, sikre prøver og - evt. i samar-

Behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre

8 / 36



bejde med det nærmeste retsmedicinske institut - affatte erklæringer om

undersøgelsen til brug for politi og retsvæsen

Procedure for opfølgning, herunder aftale om lægeundersøgelse en/to uger

efter første undersøgelse

Tilbud om henvisning/kontakt til psykolog som fast rutine

Fastlagt procedure for evt. kontakt til advokat.

2.2 Arbejdsgruppens kommissorium og sammensætning

Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe vedr. virksomheden på centrene for voldtægtsof-

re fik til opgave at beskrive og vurdere følgende med henblik på at fremkomme

med anbefalinger til tilbud og forbedringer:

1. Patientgruppens størrelse, karakteristika og behov.

2. De nuværende tilbud ved voldtægtscentrene.

3. Erfaringer, ”best practice” og evidens vedrørende indhold og tilrettelæg-

gelse af tilbud, herunder nye el. udvidede tilbud.

4. Behovet for specialiserede tilbud ved voldtægtscentrene i sygehusvæsenet.

Arbejdsgruppen fik følgende sammensætning – se næste side:

Behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre

9 / 36

Repræsentant

Afdelingslæge Malene Hilden

Udpeget af

Region Hovedstaden

Gynækologisk afd. JulianeMarie Centret, Rigs-

hospitalet

Region Hovedstaden

Gynækologisk obstetrisk afd., Hillerød Hospital

Region Nordjylland

Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling, Aalborg Sy-

gehus

Region Nordjylland

Børne- og kirurgicentret, Aalborg Sygehus

Region Midtjylland

Center for Voldtægtsofre, Aarhus Universitets-

hospital

Region Midtjylland

Center for Voldtægtsofre, Herning Sygehus

Region Sjælland

Sygehus Nord Gynækologisk/Obstetrisk Afde-

ling, Holbæk Sygehus

Region Sjælland

Sygehus Syd, Gynækologisk/Obstetrisk Afde-

ling, Nykøbing F. Sygehus.

Region Syddanmark

Gynækologisk-obstetrisk afdeling, Odense Uni-

versitetshospital

Region Syddanmark

Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling, Kolding Sy-

gehus

Danske Regioner

Sundheds- og socialpolitisk kontor

Danske Regioner

Økonomi og sundhedsanalyse

Danske Regioner

Region Hovedstaden, Koncern Plan, Udvikling

og Kvalitet

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Sundhedsøkonomisk Center

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Sygehuspolitisk Center

Sundhedsstyrelsen

Sygehusbehandling og beredskab

Sundhedsstyrelsen

Sygehusbehandling og beredskab

Sygeplejerske og psykoterapeut Hen-

riette Reenberg

Oversygeplejerske Lise Hansen

Socialrådgiver Kirsten Burup

Ledende psykolog Anja Hareskov

Jensen

Sygeplejerske Helle Juul Laugesen

Overlæge Lise Schleiss

Overlæge Amneh Hawwa

Oversygeplejerske Lone Hedemand

Overlæge Kirsten Lund Sørensen

Konsulent Susan Gram Colding

Konsulent Helle Nørtoft Laursen

Sundhedsfaglig konsulent Elisabeth

Feder

Fuldmægtig Lene Pedersen

Fuldmægtig Sandra Poulsen

Assisterende læge Brian Bjørn

Chefkonsulent Charlotte Hosbond

Behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre

10 / 36

2.3 Arbejdsgruppens arbejde

Det fremgik af folketingsbeslutningen, at det samlede arbejde skulle være afsluttet

inden 1. februar 2012. Efter aftale med parterne bag beslutningen har arbejdet fun-

det sted i perioden november til primo marts 2012.

I lyset af den meget korte tid til arbejdet blev arbejdsgruppen sammensat snævert

med fokus på de specialiserede sygehusbaserede opgaver på centrene for vold-

tægtsofre. Det betyder, at arbejdsgruppen i relation til det specialiserede sygehus-

tilbud har gjort sig nogle grundige overvejelser og på den baggrund kommer med

en række konkrete anbefalinger, mens det på andre områder kun har været muligt

at fremsætte indledende overvejelser med henblik på et videre arbejde, herunder

også med involvering af andre relevante samarbejdspartnere. Arbejdsgruppen har

alene forholdt sig til omsorg og behandling i relation til voldtægtsofre, mens den

retsmedicinske indsats ikke har været drøftet.

Den foreliggende rapport vedr. virksomheden på landets centre for voldtægtsofre

består af følgende dele:



En beskrivelse af patientgruppens karakteristika og størrelse

En beskrivelse af det aktuelle tilbud på centrene for voldtægtsofre

Anbefalinger for den fremtidige indsats på centrene for voldtægtsofre

Overvejelser om sammenhæng i og planlægning af indsatsen samt imple-

mentering af anbefalingerne

2.4 Dokumentation

Der er foretaget litteratursøgning i forbindelse med arbejdet, men dokumentationen

for forskellige organisatoriske løsninger i virksomheden på centrene for voldtægts-

ofre er sparsom. Samtidig er det svært at overføre erfaringer fra udlandet bl.a. på

grund af geografiske, demografiske, kulturelle og organisatoriske forskelle.

Arbejdsgruppen har inddraget litteratur, hvor det har været muligt. Anbefalingerne

i rapporten er derfor på nogle områder baseret på litteratur og på andre områder ba-

seret på arbejdsgruppens bedste sundhedsfaglige og organisatoriske vurderinger.

2.5 Definition af voldtægt og voldtægtsoffer

For at gøre rapporten mere læsevenlig anvendes følgende forståelse af ’voldtægt’

og ’voldtægtsoffer’:



Voldtægt: Det overgreb, som personen har været udsat for. Begrebet om-

fatter i rapporten tillige voldtægtsforsøg, seksualiseret vold og andre for-

mer for seksuelle overgreb.

Voldtægtsoffer: Den person, der har været udsat for en af ovennævnte

overgreb.



Behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre

11 / 36

3 Patientgruppens størrelse og karakte-

ristika

3.1 Antal voldtægtsofre i Danmark

Afgrænsning af patientgruppens størrelse er vanskelig, idet voldtægtsområdet er

præget af store mørketal og statistiske afgrænsningsvanskeligheder. I en undersø-

gelse, hvor man har spurgt ca. 2.600 kvinder (førstegangsfødende) i graviditetens

37. uge og igen inden for to uger efter fødslen, angiver godt 9 % at have oplevet

seksuel vold (1)

En anden af de senere danske undersøgelser peger på, at 2.000-

3.000 danske kvinder årligt bliver udsat for voldtægt eller forsøg på voldtægt (2).

Antallet afhænger af spørgsmålsformuleringen, populationen, definitionen af vold-

tægt samt undersøgelsesmetodik. For eksempel peger undersøgelser på, at kvinder,

der har været udsat for voldtægt, ofte svarer benægtende på, om de har været udsat

for voldtægt, selvom de i samme undersøgelser svarer bekræftende på, at de har

haft oplevelser, der svarer til det, der juridisk defineres som voldtægt. Det at have

været udsat for voldtægt er ofte forbundet med skyld og skam, hvorfor der må for-

ventes markant underrapportering.

Som det ses af tabellen nedenfor, var der på landsplan i 2010 ca. 650 nye henven-

delser på centrene for voldtægtsofre. Det samlede antal nye henvendelser har været

forholdsvist stabilt over perioden 2006-2010.

Antal nye henvendelser/år

Center for Seksuelle Overgreb, Kø-

benhavn

Center for voldtægtsofre, Aarhus

Center for voldtægtsofre, Odense

Center for voldtægtsofre, Aalborg*

Center for voldtægtsofre, Kolding

Center for voldtægtsofre, Herning

Center for voldtægtsofre, Hillerød

I alt

2010

302

120

653

2009

293

132

662

2008

338

136

717

2007

347

177

773

2006

335

136

696

* Omfatter alene henvendelser i omsorgstilbuddet. Det samlede antal henvendelser

i centret er højere, da ikke alle tager imod omsorgstilbuddet.

På landsplan anmeldes ca. 450-550 voldtægter eller voldtægtsforsøg årligt til poli-

tiet. Arbejdsgruppen har oplyst, at andelen af henvendelser på centrene, hvor der er

sket eller sker anmeldelse, varierer mellem 50 og 75 %.

Behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre

12 / 36

Opgørelser fra centrene viser, at 50-75 % af voldtægtsofrene, som behandles på

centrene, kommer via politiet. Knap 25 % henvender sig selv. Herudover kommer

voldtægtsofrene til centrene fra enten en fælles akutmodtagelse eller skadestue, et

andet sygehus, praktiserende læge eller et krisecenter.

Opgørelser fra centret i København viser, at ca. halvdelen af voldtægtsofrene, som

behandles på centret, har fået fysiske skader ved overgrebet. De fleste skader er

mindre skader (fx mindre rifter og blå mærker), men ca. 5 % har alvorligere skader,

som kræver traumebehandling. Ved gynækologisk undersøgelse ses der i ca. 30 %

af tilfældene skader i underlivet (rifter og større skader).

3.2 Patientgruppens karakteristika

Det er i sagens natur kun muligt at beskrive den delpopulation af voldtægtsofrene,

som henvender sig i centrene. Det er uvist, hvordan og i hvilket omfang disse ad-

skiller sig fra de voldtægtsofre, der ikke søger hjælp på centrene. Der må derfor ta-

ges forbehold for generaliserbarheden af patientgruppens karakteristika.

Patientgruppen er karakteriseret ved en overrepræsentation af piger og unge kvin-

der. Kun ganske få procent er drenge eller mænd. Arbejdsgruppen oplyser, at mere

end halvdelen af voldtægtsofrene er mellem 12 og 20 år.

En stor del af disse unge kvinder har fysiske, psykiske eller sociale belastninger al-

lerede inden overgrebet, og disse belastninger øges efter voldtægten. Blandt dem,

som henvender sig på centret, er der en overrepræsentation af kvinder med lavt ud-

dannelsesniveau og ringe kontakt til arbejdsmarkedet. Dette forhold skal naturlig-

vis ses i lyset af deres unge alder. Der er ligeledes en overhyppighed af førtids-

pensionister blandt voldtægtsofrene (3). Endvidere har voldtægtsofre ofte dårligere

helbred og hyppigere kontakt med sygehusvæsenet end gennemsnittet, både i for-

hold til fysiske, men i særdeleshed psykiske, lidelser (4). Inden voldtægten er der

50 % flere lægebesøg end hos en matchede kontrolgruppe, og efter voldtægten er

der yderligere stigning i kontakten med sundhedsvæsenet (5).

Blandt voldtægtsofre, der henvender sig til centrene, er der en 10-20 gange større

andel, der har haft psykoser, angst og depression, i forhold til den øvrige befolk-

ning, og efter overgrebet er hyppigheden yderligere forøget (6). Data fra centrene i

København og Aarhus viser, at omtrent 30 % af voldtægtsofrene har været udsat

for voldtægt, incest eller fysiske overgreb, inden det aktuelle overgreb fandt sted,

hvilket som oftest komplicerer den efterfølgende psykologiske behandling (7-8).

Behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre

13 / 36

4 Centrenes nuværende virksomhed

4.1 Det nuværende tilbud til voldtægtsofre

Der er i dag væsentlige forskelle i tilbuddene ved de syv centre for voldtægtsofre,

og ofre for voldtægt får ikke samme tilbud overalt i landet. Flere af centrene lever

aktuelt ikke op til anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens ’Vejledning om den fremti-

dige organisation af sundhedsvæsenets indsats for volds- og voldtægtsramte kvin-

der’ fra 1999. Det aktuelle tilbud ved centrene er skitseret mere detaljeret i skema-

form i bilag 1.

Centrene er forankret forskelligt organisatorisk. Nogle centre er forankret i akut-

modtagelsen og andre i den gynækologisk/obstetriske afdeling. Alle centre har i

overensstemmelse med ovennævnte vejledning åbent for henvendelse døgnet rundt.

På alle centre er der en tidsgrænse for, hvornår et offer kan henvende sig med hen-

blik på at få vurdering og behandling. For så vidt angår den retsmedicinske under-

søgelse, som har til formål at sikre spor, varierer tidsgrænsen fra 72 timer til syv

døgn. Arbejdsgruppen har ikke omfattet retsmedicinsk kompetence, hvorfor dette

forhold ikke har været yderligere vurderet. For så vidt angår tilbuddet om psykolo-

gisk behandling varierer tidsgrænsen fra 72 timer til 12 måneder eller ubegrænset.

Der er således her tale om en betydelig forskel i tilbuddet til ofrene. Tilsvarende

gælder for den somatiske lægeundersøgelse og -behandling, hvor tidsgrænsen også

varierer fra 72 timer til 12 måneder eller ubegrænset. Arbejdsgruppen vurderer, at

tidsgrænsen for tilbuddet om psykologisk behandling og det somatiske tilbud alene

har baggrund i ressourcemæssige begrænsninger.

Nogle centre er tværfagligt bemandede og med en større personalenormering end

andre centre. På nogle centre bæres arbejdet i høj grad af sygeplejersker med erfa-

ring på området, og på andre centre er der f.eks. tilknyttet fast speciallæge i gynæ-

kologi/obstetrik, psykolog, sygeplejersker m.fl. Alle centre har mulighed for at få

assistance fra speciallæge i gynækologi/obstetrik inden for kort tid. På centrene ved

Rigshospitalet og Aalborg Sygehus er der også fast tilknyttet socialrådgiver. Alle

sygeplejersker på centrene modtager uddannelse, men uddannelsen er ikke ensartet

på tværs af centrene.

Indholdet i det somatiske tilbud varierer mellem centrene. På nogle centre er det

somatiske tilbud omfattende med fokus på forebyggelse og behandling af seksuelt

overførte sygdomme og graviditetsforebyggende behandling, mens der på andre

centre ikke er et egentligt tilbud, hvorfor voldtægtsofret selv skal booke tid hos al-

ment praktiserende læge med henblik på vurdering og eventuel behandling.

På alle centre (undtagen centret i Hillerød) kan der gennemføres personundersøgel-

se med henblik på sporsikring. Sporene gemmes mindst tre måneder, på nogle

centre længere tid.

På alle centre tilbydes der samtale med psykolog eller psykoterapeut. Denne er på

nogle centre fast tilknyttet, mens andre centre viderehenviser til privatpraktiserende

psykolog med overenskomstaftale. På de fleste centre sætter manglende økonomi-

ske ressourcer begrænsninger for antallet af psykologsamtaler, idet behovet dog

søges vurderet individuelt. På centret ved Aalborg Sygehus er der fx kun mulighed

for fem samtaler. Kun få af centrene tilbyder i dag gruppeterapi. Centrene ved

Behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre

14 / 36

Rigshospitalet og Hillerød Hospital har et behandlingstilbud for pårørende, mens

de øvrige centre alene har mulighed for at inddrage pårørende i begrænset omfang.

I henhold til bekendtgørelse nr. 300 af 7. april 2011 om tilskud til psykologbehand-

ling i praksissektoren for særligt udsatte persongrupper har voldtægtsofre også mu-

lighed for at få tilskud til psykologbehandling i praksissektoren. Typisk vil en pri-

vatpraktiserende psykolog dog ikke have særlige kompetencer i relation til vold-

tægtsofre.

Tilbud om sexologisk rådgivning og genoprettende samtaler (mægling) findes til-

svarende kun på få centre.

Oplysning om centrene og deres tilbud til voldtægtsofre er aktuelt ikke koordineret

og foregår meget forskelligt. På nogle centre gøres der en stor indsats for at oplyse

bredt, herunder også undervise relevante kommunale institutioner, politi m.m.

Den aktuelle virksomhed på centrene for voldtægtsofre er således særdeles varie-

rende, og der er enighed i arbejdsgruppen om, at der er behov for et mere ensartet

og forbedret tilbud til voldtægtsofre i Danmark.

4.2 Centrenes finansielle grundlag

Regionen tildeler midler til drift af centrene til de afdelinger og klinikker på syge-

husene, der står for driften af centrene.

Center for Voldtægtsofre på Aarhus Universitetshospital og Center for Seksuelle

Overgreb på Rigshospitalet er desuden finansieret af satspuljemidler, der er øre-

mærket centrenes videnscenterfunktion med forskning og formidling.

Herudover kan centrene søge midler via private fonde og organisationer til særskil-

te, tidsbegrænsede projekter.

I nedenstående tabel ses finansieringen af centrene for voldtægtsofre i 2011. Som

det fremgår, er driftsmidlerne størst i Region Hovedstaden og Region Midtjylland

og mindst i Region Nordjylland.

Tabel. Finansieringsgrundlag for centrene for voldtægtsofre i 2011

Driftsmidler

Satspuljemidler

(i 1.000 kr.)

(i 1.000 kr)

Region Nordjylland

570

Region Midtjylland

1.854

1.733

Region Syddanmark 1.200

Region Sjælland

Region Hovedstaden 2.203

3.367

I alt

5.827

5.100

Region Sjælland har ikke et selvstændigt Center for Voldtægtsofre. Regionens bor-

gere benytter sig af Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet, hvor afreg-

ningen for behandling sker som led i den almindelige betaling for ydelser.

Behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre

15 / 36

5 Den fremtidige virksomhed på cent-

rene

5.1 Den somatiske indsats

Den somatiske indsats for ofre for voldtægt har tre formål: Behandling af opståede

skader, forebyggelse af graviditet samt forebyggelse og behandling af seksuelt

overførte sygdomme.

Den retsmedicinske personundersøgelse og dokumentation udføres af speciallæge i

retsmedicin eller af anden læge, der opfylder uddannelseskravene i bilag 2 til Sund-

hedsstyrelsens vejledning fra 1999 om den fremtidige organisation af sundhedsvæ-

senets indsats for volds- og voldtægtsramte kvinder. Den retsmedicinske undersø-

gelse belyses ikke nærmere i denne rapport, idet der henvises til den ovenfor nævn-

te vejledning.

Det er arbejdsgruppens opfattelse, at alle – uanset om der er sket anmeldelse til po-

litiet eller ej – skal tilbydes personundersøgelse med henblik på sporsikring til op-

bevaring i mindst seks måneder.

Der er betydelige forskelle i omfanget af centrenes somatiske indsats. Det er ar-

bejdsgruppens anbefaling, at den somatiske indsats tilrettelægges i overensstem-

melse med nedenstående principper. Danske anbefalinger på området er tidligere

beskrevet i en oversigtsartikel i Ugeskrift for Læger (9). Disse retningslinjer er dog

løbende blevet revideret og er i den nuværende form mindre omfattende. Anbefa-

lingerne lægger sig op ad guidelines fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO)

(10), Centers for Disease Control and Prevention, USA (11) samt en nyere over-

sigtsartikel (12).

Behandling af skader

Som det fremgår af kapitel 3 om patientgruppens størrelse og karakteristika, har ca.

15 % af voldtægtsofrene behandlings- eller observationskrævende skader. Disse

behandles efter vanlige retningslinjer og principper og med inddragelse af relevante

specialer.

Forebyggelse af graviditet

Risikoen for at blive gravid efter et seksuelt overgreb er estimeret til 5 % i en un-

dersøgelse fra USA (13). Alle bør tilbydes graviditetstest i form af urin-HCG ved

henvendelsen samt efter 14 dage.

Graviditetsforebyggende behandling bør tilbydes alle i risiko for graviditet, dvs.

hvor der har været kontakt mellem penis og vagina (uafhængig af sædafgang) og

som ikke anvender sikker prævention, fx spiral eller p-piller.

Forebyggelse og behandling af seksuelt overførte sygdomme

Behandling af seksuelt overførte sygdomme iværksættes afhængig af smitterisiko,

dvs. om der har været slimhindekontakt, og er uafhængig af eventuel sædafgang.

Der undersøges fra de åbninger (skede, svælg, endetarm), hvor der har været kon-

takt med penis. Da en større andel af voldtægtsofrene ofte tabes i den opfølgende

kontrol, kan det være rimeligt at tilbyde profylaktisk behandling på relativt vid in-

dikation.

Behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre

16 / 36

Det anbefales rutinemæssigt at undersøge for klamydia, smitsom leverbetændelse,

type B og HIV. Efter konkret vurdering (samt rutinemæssigt ved mænd voldtaget

af mænd) undersøges for gonore, syfilis og smitsom leverbetændelse, type A.

Klamydia

Klamydia er en udbredt kønssygdom blandt yngre mænd og kvinder i Danmark

(prævalens 5-10 %). Risikoen for smitte før gerningstidspunkt er stor, ligesom risi-

koen for, at gerningsmanden kan være smittebærer er relativt stor. I en ikke-

publiceret rapport fra Center for Seksuelle Overgreb i København fandt man en

prævalens af klamydia blandt de undersøgte på centeret på 10,4 %.

Podning sker efter vanlige retningslinjer. Alle, der kan være udsat for smitterisiko,

bør tilbydes behandling, da en del voldtægtsofre udebliver fra opfølgende besøg.

Da bekymring om smitte er meget udtalt, udføres podning, uanset at podningssvar

ikke afventes.

Smitsom leverbetændelse, type B

Smitsom leverbetændelse, type B, kan overføres ved seksuel kontakt. Danmark er

generelt et lavprævalensområde, og risikoen for smitte må anses for lille. Det anbe-

fales alligevel at screene for eventuel smitte samt tidligere infektion. Det anbefales

endvidere at tilbyde profylaktisk post-exposure-vaccination i tilfælde, hvor ger-

ningsmanden kommer fra et kendt højprævalensområde, er i.v.-stofmisbruger eller

har haft homoseksuelle kontakter. Det er vigtigt at tilpasse tidspunktet for vaccina-

tion til den kliniske kontrol i øvrigt, da dette øger gennemførelsesprocenten.

HIV

Risikoen for HIV-smitte i forbindelse med en voldtægt er beskeden. Der foreligger

ikke sikre tal på området, men smitterisikoen for et enkelt vaginalt samleje med

HIV-positiv mand estimeres at være 1-2 pr. 1000, mens smitten ved analt samleje

estimeres til at være 1-3 pr. 1000 samlejer. Risikoen er højere, hvis der er genitale

traumer, sår eller bestående infektion (14). Der er dog en ikke ubetydelig bekym-

ring for smitte netop med HIV, ikke mindst fordi denne infektion tidligere har væ-

ret anset for dødelig. Det er vigtigt at imødekomme denne angst med information,

testning samt evt. post-exposure-profylaktisk behandling. Det anbefales derfor at

screene alle med smitterisiko for HIV ved den akutte undersøgelse (nulprøve) samt

at tilbyde kontrol efter tre måneder og evt. også efter én måned, hvis bekymringen

for smitte er stor, idet en serokonvertering som oftest vil afsløre sig allerede efter

fire uger.

Eventuel beslutning om posteksponeringsprofylakse kræver, at der er indhentet in-

fektionsmedicinsk vurdering fra en afdeling med regionsfunktionen post-exposure

HIV-profylaktisk behandling, jf. Sundhedsstyrelsens til enhver tid gældende speci-

alevejledning for intern medicin: infektionsmedicin.

Gonore, syfilis og smitsomleverbetændelse, type A

Disse sygdomme er sjældne blandt heteroseksuelle, og der anbefales derfor kun

undersøgelse af kvinder, der har symptomer. Mænd voldtaget af mænd bør rutine-

mæssigt undersøges for gonore i relevant åbning (svælg, endetarm).

Smitte med syfilis er i stigning i det homoseksuelle miljø, hvorfor det anbefales at

teste mænd for syfilisantistof (WR) initialt (nulprøve) samt efter tre måneder. Det

anbefales desuden at tilbyde vaccination mod smitsom leverbetændelse, type A og

B. Incidensen af smitsom leverbetændelse, type A, er generelt meget lav i befolk-

Behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre

17 / 36

ningen, hvorfor der ikke vurderes at være indikation for at teste for dette som

nulprøve.

Anbefaling

Det anbefales, at centrene tilbyder en somatisk indsats af høj faglig kvalitet, herun-

der at centrene udarbejder og løbende opdaterer fælles retningslinjer for den soma-

tiske indsats med udgangspunkt i rapportens forslag til den somatiske indsats.

Sygeplejefaglig omsorg og behandling

Det fremgår af Sundhedsstyrelsens ’Vejledning om den fremtidige organisation af

sundhedsvæsenets indsats for volds- og voldtægtsramte kvinder’ fra oktober 1999,

at centrene bør have døgnåben modtagelse med sygeplejepersonale i døgnvagt.

Centrenes sygeplejersker vil almindeligvis være den første sundhedsperson, som

voldtægtsofret kommer i kontakt med ved henvendelse til et center. Det er derfor

vigtigt, at de modtagende sygeplejersker har særlige kompetencer i forhold til

håndteringen af såvel fysiske som psykiske følger af en voldtægt, herunder at de er

erfarne i at yde relevant og målrettet krisestøtte og psykosocial omsorg.

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har i ovennævnte guidelines fra 2003 (10)

i et appendiks opstillet et forslag til områder, som sundhedspersoner, der skal ar-

bejde med voldtægtsofre, bør have kompetencer i og viden om. Forslaget indehol-

der blandt andet følgende områder (flere underpunkter fremgår af WHO-

publikationen):

Tværfagligt teamsamarbejde

Seksualiseret vold

Retslægelig personundersøgelse

Klinisk håndtering af voldtægtsofret

Retssystemet

Etiske aspekter

Anbefaling

Det anbefales, at sygeplejerskerne på centrene har særlige kompetencer, herunder

at de kan håndtere fysiske og psykiske følger af en voldtægt samt yde relevant og

målrettet krisestøtte og psykosocial omsorg. Det anbefales, at centrene udarbejder

et fælles efteruddannelseskoncept med kompetenceprofiler for sygeplejersker ved

et center for modtagelse af voldtægtsofre. Efteruddannelseskonceptet kan tage ud-

gangspunkt i WHO’s områder og bør omfatte supervision. Der anbefales endvidere

rutinemæssig lokal opfølgning i form af en årlig temadag og/eller besøg på et af vi-

denscentrene.

5.2 Psykologisk støtte og behandling

De psykologiske følger efter et seksuelt overgreb kan være mange, og der findes

forskellige former for psykologisk støtte og behandling, som anvendes i forbindel-

se med voldtægtsofre. I litteraturen er effekten af psykologisk støtte og behandling

mest undersøgt i relation til posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD).

I en undersøgelse foretaget ved Center for Voldtægtsofre i Aarhus, hvor deltagerne

var blevet udsat for voldtægt for i gennemsnit syv-otte år siden, led 72 % af PTSD

før behandlingen. Efter et behandlingsforløb bestående af ti psykologsamtaler hav-

Behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre

18 / 36

de deltagerne målt med Harvard Trauma Questionnaire signifikant færre traume-

symptomer (15).

Denne undersøgelse understøttes i høj grad af international forskning omkring ef-

fekten af behandling for PTSD. En stor metaanalyse vedrørende psykologisk be-

handling af PTSD konkluderer således på baggrund af 33 randomiserede, kontrol-

lerede undersøgelser, at traumefokuserede behandlinger er effektive i forhold til

behandlingen af PTSD (16).

For at imødekomme et voldtægtsoffers behov kan det være nødvendigt at inddrage

flere forskellige behandlingsteknikker, både verbale og nonverbale (17). Det har

desuden vist sig at være vigtigt, at de interventioner, der anvendes, imødekommer

personens behov på det funktionsniveau, vedkommende befinder sig, og på det

tidspunkt og i det tempo, personen er parat til.

Også specifikt i relation til kvinder udsat for voldtægt peger internationale meta-

analyser af effekten af psykologisk behandling på, at der er effekt af behandlingen i

forhold til PTSD, depression og angst (18). Der findes flere manualiserede (dvs.

behandlinger, der har et bestemt antal sessioner med fastlagte temaer og en over-

ordnet teoretisk referenceramme) og gennemprøvede behandlinger, der er udviklet

specifikt til kvinder, der har været udsat for voldtægt. Randomiserede, kontrollere-

de undersøgelser af disse behandlingsformer peger på stor effekt (19). Der er såle-

des evidens både for traumebehandling generelt såvel som specifikt i forhold til of-

re for voldtægt.

I det nyeste review over psykologisk behandling af PTSD generelt konkluderes det,

at specifikke traumefokuserede terapier har bedst effekt i forhold til PTSD-

symptomatologi. Herudover konkluderes det, at andre ikke-traumefokuserede psy-

kologiske behandlingsformer (fx støttende og ikke-direktive behandlingsformer)

ikke reducerer traumesymptomer i tilsvarende eller tilstrækkelig omfang (16).

Lignende konklusioner nås i andre reviews af psykologisk behandling af PTSD

(20). Specifikt i relation til kvinder udsat for voldtægt konkluderes der på linje

hermed i et review over effekten af behandlingen, at traumefokuserede psykologi-

ske behandlinger udviklet specifikt til målgruppen (21) er mest effektive, og at dis-

se former for behandling er mere effektiv end støttende former for terapi, som vur-

deres kun at have begrænset effekt (22). Det er væsentligt at bemærke, at litteratu-

ren på nogle af disse områder er mere sparsom, og at den manglende evidens i for-

hold til specifikke terapiformer kan skyldes, at området er utilstrækkeligt belyst.

Opsummerende fremgår det således, at der er evidens for, at psykologisk behand-

ling er effektiv og kan medvirke til at reducere symptomer opstået som følge af at

have været udsat for voldtægt. Psykologisk behandling er derfor en vigtig del af

tilbuddet på centrene for voldtægtsofre.

5.2.1 Ophævelse af tidsgrænsen for henvendelse efter voldtægten

Der er på de fleste centre for voldtægtsofre i dag, som tidligere beskrevet, en tids-

grænse for henvendelse til centret med henblik på psykologisk behandling. Tids-

grænsen varierer betydeligt fra center til center.

Der er evidens for, at der er massive psykiske, sociale og fysiske følgevirkninger

efter at have været udsat for voldtægt, og at voldtægt er det traume, hvor risikoen

for udvikling af posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) er størst (23-25). Un-

dersøgelser peger på, at der tre måneder efter overfaldet er 47 %, der opfylder de

Behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre

19 / 36

diagnostiske kriterier for PTSD. Efter henholdsvis seks og ni måneder lider 42 %

stadig af PTSD. Det ser således ud til, at man efter 6 måneder ikke kan forvente en

spontan bedring af PTSD (26). Ud over PTSD er der en lang række andre psykiske,

sociale og fysiske konsekvenser af voldtægt.

Det er veldokumenteret (27), at der er en del barrierer for at opsøge hjælp lige ef-

ter, at man har været udsat for voldtægt. Et af kernekriterierne i PTSD-diagnosen er

undgåelsesadfærd, hvilket indebærer, at voldtægtsofret prøver at undgå alt det, der

minder om traumet, ligesom følelser af skyld og skam i forhold til overgrebet, kan

gøre det svært at søge hjælp. Da der er mange myter omkring voldtægter, er der

også voldtægtsofre, der i en rum tid er i tvivl om, hvorvidt det, de har været udsat,

reelt er en voldtægt. Af disse forskellige grunde prøver mange selv at håndtere de-

res vanskeligheder og undlader at søge hjælp på trods af svære psykiske reaktioner

på overgrebet. Det kan derfor tage uger, måneder eller til og med år, før voldtægts-

ofret erkender, at der er problemer forbundet med overgrebet, som vedkommende

ikke selv kan klare.

Målgruppen for den psykologiske behandling på centrene bør være voldtægtsofre

med psykiske følger i relation hertil. I tilfælde, hvor symptomerne relaterer sig an-

det end voldtægtshændelsen, bør patienten viderehenvises til andet relevant tilbud,

fx hos privatpraktiserende psykolog. Der bør endvidere foretages en faglig vurde-

ring af, hvorvidt patienten har behov for et andet specialiseret tilbud, fx i psykia-

trisk regi.

Anbefaling

Det anbefales, at tidsgrænsen for henvendelse til centrene ophæves, så det bliver

muligt for centrene at visitere til og tilbyde psykologisk støtte og behandling til de

voldtægtsofre, der henvender sig med psykiske problemer relateret til voldtægten.

5.2.2 Psykologer med fast tilknytning til centret

Der er i forhold til en del af patientgruppen brug for en aktiv og opsøgende behand-

lingsindsats for at sikre, at voldtægtsofrene modtager den behandling, de har behov

for. Det skyldes bl.a., at mange af voldtægtsofrene i forvejen har sociale og psyki-

ske belastninger, og det forhold, at en del har undgåelsessymptomer som følge af

akut og posttraumatisk belastningsreaktion efter voldtægten. En aktiv og opsøgen-

de indsats kan ikke forventes varetaget af personer, der ikke er fast tilknyttede cent-

rene og ikke har særlige kompetencer på området. Arbejdsgruppen finder derfor, at

der bør være fast tilknyttede psykologer med særlige kompetencer på centrene.

Psykologer knyttet til centrene bør have særlige kompetencer i traumefokuserede

behandlingsformer, og de bør jævnligt modtage supervision fra specialister eller

supervisorer. Da længerevarende terapeutiske forløb med ofte traumatiserede og

socialt belastede patienter giver en øget risiko for sekundær traumatisering hos

psykologerne selv, bør der i supervisionen være særligt fokus på dette og tilbydes

ekstra supervision ved behov.

Af hensyn til mulighederne for at sikre voldtægtsofre et tværfagligt tilbud af høj

kvalitet bør ofrene tilbydes en visiterende samtale med en psykolog fast tilknyttet

centret med henblik på at afklare behovet for psykologbehandling. Det er arbejds-

gruppens opfattelse, at voldtægtsofre med behov for psykologbehandling som ud-

gangspunkt bør modtage behandlingen på centret, hvor psykologen har særlige

kompetencer på området. Såfremt særlige hensyn m.m. taler herfor, kan ofret hen-

Behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre

20 / 36

vises til behandling hos en privatpraktiserende psykolog eller anden fagperson i

nærområdet, fx i tilfælde, hvor voldtægtsofret allerede er i et behandlingsforløb, el-

ler hvor voldtægtsofret vil have lang transporttid eller store transportudgifter i for-

bindelse med behandling hos psykolog på centret. I dette tilfælde bør psykologbe-

handlingen ske under supervision og med sparring fra psykolog med særlige kom-

petencer ved et af centrene, således at kvaliteten af behandlingen så vidt mulig sik-

res. Der bør derfor indgås samarbejdsaftale med udvalgte privatpraktiserende psy-

kologer, som har erfaring med voldtægtsofre eller med traumefokuserede behand-

lingsformer.

Anbefaling

Det anbefales, at psykologisk støtte og behandling på centrene for voldtægtsofre

tilbydes af psykologer med særlige kompetencer i behandling af voldtægtsofre. Der

bør være en eller flere psykologer fast tilknyttet alle centre.

5.2.3 Gruppebehandling

Et gruppebehandlingstilbud er væsensforskelligt fra et individuelt behandlingstil-

bud og bidrager på en anden måde end individuel behandling til reduktion af efter-

virkningerne af at have været udsat for voldtægt. Gruppebehandling giver brugerne

mulighed for at være i et fællesskab, hvor man er tryg, og både bidrager med sin

egen fortælling og personlige erfaringer og er med til at bevidne andres oplevelser.

Samtidig tyder erfaringer med gruppeterapi på, at gruppen er med til at fastholde

brugerne i et socialt netværk, og gruppen kan på den måde bygge bro til omverde-

nen og en fastholdelse af fællesskaber uden for gruppen (28). Desuden er mulighe-

den for at fastholde voldtægtsofrene i behandlingen større i en gruppe end i indivi-

duel terapi.

I en ekstern, kvalitativ evaluering af Rigshospitalets gruppetilbud til unge mellem

13 og 16 år foretaget på baggrund af 23 enkeltinterviews med gruppedeltagere og

forældre konkluderes (29), at gruppeterapien viste sig yderst velegnet som behand-

lingstilbud til unge voldtægtsofre. Gruppebehandlingen har hjulpet de unge med at

få almengjort overgrebet ved hjælp af spejlingsprocesser med hinanden, få modvir-

ket følelsen af isolation og skabt mulighed for sociale relationer og få genopbygget

personlig styring og kontrol. Gruppebehandlingens største gevinst for unge vold-

tægtsofre synes at være, at interaktionen med andre unge i samme situation kan re-

ducere den unges isolation og følelser af at være anderledes. Særligt følelsen af

empati fra de andre i gruppen beskrives som en af de helende faktorer. Fordi unge

udgør en særligt udsat gruppe med hensyn til re-viktimisering, kan en tidlig be-

handlingsindsats med mulighed for behandling i gruppe med jævnaldrende have

stor betydning for den unges stabilisering og medvirke til en sund udvikling (30).

En undersøgelse fra Aarhus Universitetshospital af 47 kvinder, der havde været ud-

sat for voldtægt for mere end et halvt år siden (15), havde blandt andet som fokus

at undersøge effekten af gruppebehandling. Undersøgelsen havde et forholdsvist

lille deltagerantal, og resultaterne skal derfor betragtes med forsigtighed, men un-

dersøgelsen viser, at voldtægtsofre, der har modtaget gruppebehandling, oplever et

større fald i deres traumesymptomer end de voldtægtsofre, der har modtaget indivi-

duel behandling. Forskellen er ikke signifikant, men resultaterne peger i retning af,

at gruppebehandlingen muligvis har en bedre effekt i forhold til at reducere trauma-

tiseringsgraden hos voldtægtsofre. Det har ligeledes været behandlernes kliniske

oplevelse, at gruppebehandlingen i særlig grad medvirkede til bedring hos delta-

gerne.

Behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre

21 / 36

Således kan gruppebehandling ses som en effektiv behandling af voldtægtsofre,

fordi den tilbyder et rum, hvori voldtægtsofrene kan modtage omsorg, emotionel

støtte og få feedback på deres oplevelse af overgrebet (31-32).

En forholdsvis stor del af de voldtægtsofre, der henvender sig i centrene, har som

nævnt sociale belastninger eller problemer med at indgå i relationer med andre.

Disse voldtægtsofre kan derfor have svært ved at indgå i en gruppe. Gruppe-

behandling bør derfor ikke være det eneste tilbud, men i stedet indgå som en mu-

lighed blandt andre behandlingsformer og bør kun gives til egnede patienter.

Behandlingsformen kræver tillige et tilstrækkeligt antal patienter og et jævnt flow

af egnede patienter for, at det vil være muligt at oprette grupper på regelmæssig ba-

sis. Det kan derfor muligvis være vanskeligt at få et tilbud om gruppebehandling til

at fungere i praksis på de mindre centre, og der bør derfor etableres samarbejde på

tværs af centrene.

Anbefaling

Det anbefales, at voldtægtsofre, som vurderes egnede hertil, tilbydes psykologisk

gruppebehandling. Såfremt det enkelte center ikke har et tilstrækkeligt antal egnede

voldtægtsofre til etablering af tilbuddet, bør voldtægtsofrene orienteres om mulig-

heden for gruppebehandling på et andet center og tilbydes henvisning hertil. Til-

buddet kan ikke erstatte tilbuddet om individuel behandling, men må betragtes som

et supplement til den individuelle behandling for voldtægtsofre, som vurderes eg-

nede til gruppebehandling.

5.3 Socialrådgiverbistand

En voldtægt kan have store sociale omkostninger for voldtægtsofret, der i mange

tilfælde har sociale problemer i forvejen. Der kan fx være tilfælde, hvor voldtægts-

ofret ikke kan blive i sin bolig, ikke er i stand til at færdiggøre sin uddannelse eller

bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Der er derfor grund til at styrke den soci-

ale indsats i relation til en voldtægt med henblik på at mindske de sociale konse-

kvenser af voldtægten samt hjælpe voldtægtsofret med de akutte problemstillinger,

som kan opstå efter en voldtægt.

Aktuelt er socialrådgiverbistand kun et tilbud til voldtægtsofre på centrene i Kø-

benhavn og Aalborg, hvor en socialrådgiver er fast tilknyttet centret og har særlig

kompetence i relation til voldtægtsofre. Der er gode erfaringer med at integrere so-

cialrådgiverbistand i tilbuddet på centret, men der er ikke foretaget konkrete evalu-

eringer og opfølgninger af ordningen.

Arbejdsgruppen finder, at bistanden bør ydes af en socialrådgiver med særlige

kompetencer i relation til voldtægtsofre, idet der knytter sig særlige problemstillin-

ger hertil. Socialrådgiveren er i besiddelse af specialviden om sociallovgivning i

forhold til hjælpemuligheder og i forhold til, hvilke konkrete tilbud om støtte og

foranstaltninger der findes i den enkelte kommune. Derfor bør socialrådgiveren til-

knyttes fast til centret, hvilket også fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning om

den fremtidige organisation af sundhedsvæsenets indsats for volds- og voldtægts-

ramte kvinder fra 1999.

Nogle voldtægtsofre henvender sig med massive problemstillinger, som berører

mange andre aspekter i deres liv end aspekter relateret til voldtægten, mens andre

Behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre

22 / 36

ønsker støtte i forhold til en mere afgrænset problemstilling. Socialrådgiverbistan-

den på centrene for voldtægtsofre kan spænde vidt, men bør være knyttet tæt an til

voldtægtsofrets akutte behov i relation til voldtægten. Såfremt der er behov for

længerevarende eller bredere hjælp og støtte til voldtægtsofret, bør centret sikre vi-

derehenvisning til en socialrådgiver i relevant regi.

Socialrådgiverens opgaver kan omfatte følgende:



Koordinerende rolle ved underretning over for kommunen efter lov om so-

cial service. Underretningspligten påhviler imidlertid alle ansatte på cent-

rene, der under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller

grund til at antage, at der er behov for at underrette kommunen.

Vejledning i forhold til de sociale problemstillinger, som en voldtægt kan

medfør og i den forbindelse støttende samtaler og koordinerede hjælp. Det

kan fx omhandle skilsmisse, forældremyndighed, samliv, boligsøgning

m.m.

Koordinerende indsats og samarbejde med kommunal sagsbehandler eller

sagsbehandler i andet regi (fx psykiatrien eller misbrugscenter).



Anbefaling

Det anbefales, at socialrådgiverbistand er en del af tilbuddet på alle centre for vold-

tægtsofre. Socialrådgiveren bør være fast tilknyttet centret og have særlige kompe-

tencer i relation til voldtægtsofre.

5.4 Tilbud om sexologisk rådgivning

Et seksuelt overgreb kan karakteriseres som en forbrydelse, der drejer sig om magt,

vrede, aggression og degradering. Det seksuelle aspekt nedtones ofte, og dermed

kan der ligeledes ske en nedtoning af behovet for behandling til ofre, som efterføl-

gende oplever seksuelle problemstillinger og seksuel dysfunktion.

I et omfattende review (33) af 43 videnskabelige undersøgelser konkluderes, at

hyppigheden af seksuel aktivitet falder efter udsættelse for et seksuelt overgreb. En

prospektiv undersøgelse (34) viser, at 38 % af ofre for voldtægt helt opgav seksuel

aktivitet i mindst seks måneder. 33 % angav forsinket genoptagelse af og nedsat

frekvens af seksuel aktivitet. Yderligere en prospektiv undersøgelse (35) viser, at

ofre, som før overgrebet har haft seksuel aktivitet sjældent eller episodisk, helt op-

giver seksuel aktivitet i op til 48 uger efter et overgreb. De samme to prospektive

undersøgelser viser, at 40-70 % af voldtægtsofrene i tiden efter overgrebet oplever

seksuel dysfunktion i form af smerter ved samleje, nedsat lyst, ophidselsesproble-

mer, orgasmeproblemer samt angst for sex. Disse problemer varer for over en tred-

jedel af ofrene ved i mindst et år og kan vare ved i adskillige år.

En stor gruppe af de ofre, som udvikler seksuel dysfunktion efter et seksuelt over-

greb, oplever flere forskellige typer dysfunktioner. Ofres partnere oplever, at det

seksuelle overgreb har negativ påvirkning af parrets seksualliv (36). Nogle er usik-

re på, hvordan parforholdet vil blive påvirket på længere sigt, hvilket er en reel be-

kymring, idet op mod halvdelen af faste parforhold brydes op pga. seksuelle pro-

blemer (23).

Behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre

23 / 36

Sexologisk oplysning og rådgivning bør derfor være en del af tilbuddet på centrene

for voldtægtsofre. Ved egentlig sexologisk lidelse bør patienten henvises til rele-

vant afdeling med regions- eller højt specialiseret funktion.

Anbefaling

Det anbefales, at der ved centrene for modtagelse af voldtægtsofre oplyses og råd-

gives om risikoen for at udvikle seksuel dysfunktion, og at voldtægtsofre og deres

eventuelle partner ved behov tilbydes sexologisk rådgivning. Rådgivningen bør va-

retages af en uddannet sexologisk rådgiver (specialist i sexologisk counseling eller

tilsvarende), der er fast tilknyttet centret eller er tilknyttet centret i kraft af en sam-

arbejdsaftale.

5.5 Tilbud om rådgivning til pårørende

En voldtægt rammer ikke kun den kvinde eller mand, der bliver voldtaget. Også

pårørende kan blive dybt berørte af det overgreb, en af deres nærmeste har været

udsat for.

Traditionelt har pårørende været betegnet som de personer, der havde familiær til-

knytning, fx ægtefælle, samlever, forælder, søskende og/eller børn. Som en konse-

kvens af samfundets udvikling, hvor flere og flere vælger at leve alene, og befolk-

ningen bliver ældre, opfattes begrebet pårørende mere bredt, fx familie, venner og

omgangskreds, naboer m.m. Det er altid patienten selv, der må afgøre, hvem der er

nærmeste pårørende.

Det understreges i forskningen, at voldtægtens følgevirkninger for de pårørende ik-

ke er et hurtigt forbigående fænomen, men har langvarig effekt, og ofte medfører

permanente forandringer på flere måder (37-38). Samtidig er det kun få pårørende,

der har modtaget professionel hjælp, selv om de har haft behov herfor (15, 39-40).

De pårørende inddrages på centrene aktuelt i begrænset omfang i behandlingsfor-

løbet for voldtægtsofret. For så vidt angår rådgivning specifikt målrettet pårørende,

er der aktuelt kun tilbud herom på centrene i København og Hillerød.

De pårørende kan have forskellige former for individuelle efterreaktioner, herunder

posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD), depression, tristhed og sorg, skyld og

selvbebrejdelser, vrede og hævnfølelser, kognitive reaktioner som hjælpeløshed og

magtesløshed samt somatiske reaktioner (37-38, 40-44).

Ud over de individuelle reaktioner hos pårørende ses ligeledes en række reaktioner,

der udspiller sig i interaktionen med voldtægtsofret. Disse reaktioner påvirker ikke

kun de pårørende selv, men kan også være belastende for voldtægtsofret. Flere un-

dersøgelser viser, at der er en signifikant sammenhæng mellem en ikke-støttende

adfærd fra omgivelserne og dårligere psykologisk tilpasning hos voldtægtsofret

(45-49). Derfor er det også vigtigt at tage hånd om de pårørendes efterreaktioner.

Følgende interpersonelle efterreaktioner er almindelige blandt de pårørende:



Frustration og usikkerhed omkring, hvordan man støtter voldtægtsofret (50).

Dette kan føre til, at man ikke giver sociale støtte, hvilket kan have stor betyd-

ning for voldtægtsofrets heling.

En overbeskyttende adfærd, der kan modarbejde helingsprocessen, da den kan

forstærke voldtægtsofrets følelse af hjælpeløshed og manglende kontrol (51).

Behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre

24 / 36



En følelse af, at voldtægtsofret selv bærer en del af skylden, hvilket kan medfø-

re, at de pårørende har svært ved at støtte voldtægtsofret emotionelt.

En voldtægt kan være en stor belastning for et parforhold og kan også have ne-

gative konsekvenser for det seksuelle forhold. Flere studier viser tillige, at

mange parforhold går i stykker efter en voldtægt. Tallene varierer, men ligger

mellem 50-80 %.

Der er gode erfaringer med de hidtidige tilbud til pårørende (39-40), da de pårøren-

de forholdsvis hurtigt efter én til to psykologsamtaler har kunnet hjælpes tilbage til

en normalt fungerende hverdag. De pårørende har ofte selv givet udtryk for, at de

ikke oplever behov for yderligere hjælp efter en enkelt eller to kontakter, hvor fo-

kus har været at normalisere de pårørendes reaktioner på overgrebet samt enten be-

kræfte de pårørende i deres støtte til voldtægtsofret eller give yderligere redskaber

til, hvordan de bedst støtter voldtægtsofret i efterforløbet.

Voldtægtsofrene giver ligeledes udtryk for, at det har været en lettelse, at de pårø-

rende har benyttet sig af tilbuddet. Voldtægtsofret oplever at kunne give slip på fø-

lelsen af at skulle tage sig af de pårørende eller tage hensyn til dem i forbindelse

med overgrebet og kan i stedet fokusere på sine egne reaktioner og bearbejdning af

overgrebet.

Anbefaling

Det anbefales, at centrene for voldtægtsofre tilbyder information og oplysning samt

krisestøtte og psykosocial støtte til pårørende. Tilbuddet bør fokusere på den pårø-

rendes reaktioner og håndtering heraf samt omfatte psykoedukation om voldtægts-

ofrets reaktioner samt om, hvordan den pårørende bedst støtter i efterforløbet. Til-

buddet kan etableres ved fast tilknytning af eller samarbejdsaftale med en kvalifi-

ceret fagperson. Typisk vil der være tale om en til to samtaler. Centrene forventes

ikke at kunne varetage behandlingsforløb for pårørende i større omfang end dette,

fraset situationer hvor det af hensyn til voldtægtsofret skønnes mest hensigtsmæs-

sigt.

5.6 Tilbud om genoprettende samtale

På centrene i København og Hillerød har der gennem ti år været et tilbud til perso-

ner udsat for en voldtægt, der ønskede at møde og tale med den person, der havde

begået overgrebet. En sådan samtale kaldes ofte for ’mægling’ eller ’genoprettende

samtale’, men målet for samtalen er ikke mægling eller konfliktløsning i traditionel

forstand.

Når man tilbyder en samtale mellem den krænkede og krænkeren, får begge parter

mulighed for at tale sammen om det, der er sket. Den krænkede får mulighed for at

udtrykke sig, stille spørgsmål, få en forklaring og høre en undskyldning. Krænke-

ren får mulighed for at tage ansvar for sin handling og få indsigt i dens konsekven-

ser. Det er den krænkedes behov, der er udgangspunktet for samtalen, og fokus vil

være på at støtte og hjælp hende eller ham videre. Målet er således ikke at nå frem

til en løsning, ej heller til tilgivelse eller forsoning, men gennem en dialog at give

mulighed for at udveksle synspunkter og afklare positioner, og i det omfang det er

muligt at genoprette en følelse af sikkerhed og værdighed.

Arbejdsgruppen finder, at genoprettende samtaler kan være et vigtigt og relevant

tilbud, men at der er brug for at afklare behovet og grundlaget for genoprettende

Behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre

25 / 36

samtaler, herunder i hvilket regi sådanne samtaler bedst kan foregå. Det har på

grund af arbejdsgruppens korte tid til arbejdet ikke været muligt at inddrage repræ-

sentanter fra retsvæsenet i arbejdsgruppens drøftelser.

Anbefaling

Det anbefales, at der sker en videre afklaring af behovet for og eventuelt tilrette-

læggelsen af genoprettende samtaler, herunder med inddragelse af relevante parter,

fx retsvæsenet.

5.7 Styrket samarbejde og indsats på tværs af centrene

Center for Seksuelle Overgreb ved Rigshospitalet og Center for Voldtægtsofre ved

Aarhus Universitetshospital fungerer som nationale videnscentre på voldtægtsom-

rådet. Det betyder, at centrene skal varetage forskning og metodeudvikling samt

udvikle relevante standarder, procedurer og instrukser. Der er behov for en styrkel-

se af den samlede virksomhed på centrene for voldtægtsofre i Danmark. Derfor bør

videnscenterfunktionen udbygges og styrkes til gavn for alle centrene.

5.7.1 Øget og koordineret oplysningsindsats.

Centrene oplyser i dag blandt andet om deres tilbud på deres respektive hjemmesi-

der. Oplysning om centrene fremgår også af fx Ligestillingsministeriets hjemme-

side om vold mod kvinder (voldmodkvinder.dk), og i regi af Ligestillingsministeri-

ets pågår der endvidere et oplysningsarbejde om vold i nære relationer, hvor der

også vil blive oplyst om centrene for voldtægtsofre.

Alligevel er det aktuelt en stor udfordring for samtlige centre, at kendskabet til

centrenes tilbud er yderst begrænset. Det betyder formentlig, at ikke alle vold-

tægtsofre, der har brug for den støtte og behandling, centrene kan tilbyde, henven-

der sig. Oplysningsindsatsen bør ske samlet og på tværs af centrene. Arbejdsgrup-

pen finder, at oplysningsindsatsen naturligt kan forankres i videnscenterfunktionen.

Indsatsen bør målrettes unge, idet det hyppigst er unge, der udsættes for voldtægt.

Det kan fx ske ved integration i eksisterende indsatser som fx seksualundervisning

i folkeskolen, sundhedsplejerskebesøg og lign.

5.7.2 Øget samarbejde og videndeling mellem centrene

Samarbejde og videndeling mellem centrene for voldtægtsofre i Danmark er i dag

meget begrænset. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at der har været gen-

nemført projekter af samme karakter ved forskellige centre, uden at der har været

samarbejdet herom. Der er derfor tale om ’dobbeltarbejde’ på flere områder. Her-

udover er den viden, der er akkumuleret via disse projekter ikke i tilstrækkeligt om-

fang videreformidlet til de andre centre i landet, hvorfor der ikke i tilstrækkelig

grad profiteres af denne viden.

Der foretages heller ikke en systematisk, fælles registrering af behandlingen af

voldtægtsofre i landet, men derimod foregår der separate, og ofte forskelligartede

og ikke umiddelbart sammenlignelige, registreringer i de forskellige centre. For at

få større viden om behandling og indsatser, herunder effekter, i relation til vold-

tægtsofre er det væsentligt, at der opsamles viden på tværs af centrene, bl.a. på

baggrund af fælles registrering af aktiviteterne.

Behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre

26 / 36

5.7.3 Øget og koordineret fokus på forebyggelse

I regi af Det Kriminalpræventive Råd er der nedsat en tværfaglig gruppe, som ud-

arbejder en faglig statusrapport omkring primær forebyggelse af seksuel vold. Rap-

porten introducerer en planlægningsstruktur, der har til hensigt at kvalificere den

videre danskbaserede forebyggende indsats for på sigt at medvirke til en reduktion

i forekomsten af voldtægt og voldtægtsforsøg i Danmark. Ud over Center for Vold-

tægtsofre, Aarhus Universitetshospital, og Center for Seksuelle Overgreb (voksen-

og børneteam), Rigshospitalet, deltager blandt andet repræsentanter fra Politiets

Videnscenter ved Rigspolitiet, Videnscenter for Sociale Indsatser ved Vold og Sek-

suelle Overgreb mod Børn ved Socialstyrelsen, Det Kriminalpræventive Råd, Vi-

denscenter for Psykotraumatologi ved Syddansk Universitet etc.

Anbefaling

Det anbefales, at videnscenterfunktionen på centrene i København og Aarhus styr-

kes og udbygges til gavn for den samlede virksomhed på centrene for voldtægtsof-

re i Danmark. Videnscenterfunktionen bør fremadrettet også omfatte følgende akti-

viteter:



Oplysning om centrene for voldtægtsofre og deres tilbud. Oplysnings-

indsatsen bør ske samlet og på tværs af centrene. Indsatsen bør målret-

tes unge, idet det hyppigst er unge, der udsættes for voldtægt. Oplys-

ningen kan fx ske ved integration i eksisterende indsatser som fx sek-

sualundervisning i folkeskolen, sundhedsplejerskebesøg og lign.

Indsatser, der understøtter øget samarbejde og videndeling på tværs af

centrene for voldtægtsofre i Danmark. Det kan fx ske ved etablering af

et fælles forum med fokus på ny læring og udvikling, fx i form af af-

holdelse af et årligt seminar for personale tilknyttet centrene med præ-

sentation af projekter og resultater oparbejdet i det forgangne år samt

eventuelle internationale bidrag. Endvidere bør der i regi af vi-

denscentrene etableres en platform for fælles registrering og opfølg-

ning på indsatsen over for voldtægtsofre i Danmark i form af oprettelse

af en national database.

Videreformidling af resultaterne af det igangværende arbejde i regi af

Det Kriminalpræventive Råd med henblik på øget viden om og fokus

på forebyggelsesindsatser i relation til voldtægt.



Behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre

27 / 36

6 Sammenhæng, planlægning og im-

plementering

6.1 Et ensartet patientforløb af høj faglig kvalitet

Arbejdsgruppen har i nedenstående figur skitseret, hvordan patientforløbet vil være

på alle centre for voldtægtsofre, såfremt anbefalingerne i denne rapport realiseres.

Det er arbejdsgruppens opfattelse, at et sådant patientforløb vil forbedre og sikre

mere ensartede tilbud på tværs af landet.

Behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre

28 / 36

6.2 Udmøntning af rapportens anbefalinger

Sundhedsstyrelsen har, som tidligere nævnt, fastsat, at modtagelse af ofre for vold-

tægt er en specialiseret funktion (regionsfunktion) på syv centre i landet. Grundla-

get for Sundhedsstyrelsens godkendelse af regionsfunktionen på de syv centre er, at

indsatsen sker i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens krav til regionsfunkti-

onsniveau som beskrevet i specialevejledningen for psykiatri samt i Sundhedssty-

relsens ’Vejledning om den fremtidige organisation af sundhedsvæsenets indsats

for volds- og voldtægtsramte kvinder’ fra 1999.

Som det fremgår af rapporten, foregår indsatsen aktuelt ikke i alle tilfælde i over-

ensstemmelse med Sundhedsstyrelsens tidligere fremsatte krav og vejledninger.

Anbefalingerne i denne rapport skal ses som et supplement hertil og som en tilken-

degivelse af, at der er brug for øget fokus på og prioritering af indsatsen overfor

voldtægtsofre, hvis centrenes indsats skal være af ensartet og høj faglig kvalitet.

Det fremgår af folketingsbeslutningen, at eventuelle forslag til forbedringer i til-

buddene på landets centre for voldtægtsofre, der vil medføre øgede offentlige ud-

gifter, vil indgå i en prioritering i sundhedsvæsenet. Anbefalingerne i rapporten vil

indgå i en videre politisk beslutningsproces, og Ministeriet for Sundhed og Fore-

byggelse har i den forbindelse udarbejdet et notat med overvejelser om de afledte

ressourcemæssige konsekvenser af anbefalingerne.

Det er arbejdsgruppens vurdering, at afstanden til centeret er afgørende for, om

voldtægtsofrene, som ofte er meget unge, sårbare kvinder, får den vurdering og be-

handling, som de har brug for. Nærhedsprincippet er derfor i relation til denne pati-

entgruppe vigtigt. Arbejdsgruppen kan i den forbindelse konstatere, at der ikke er

et center i Region Sjælland, og at afstanden til centret ved Rigshospitalet eller Hil-

lerød Hospital kan være stor for mange voldtægtsofre med bopæl i Region Sjæl-

land. Opgørelser fra centret ved Rigshospitalet viser, at andelen af voldtægtsofre,

der modtages fra Region Sjælland, er mindre end forventet på baggrund af regio-

nens folketal. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at tilbuddet til voldtægtsofre bør

være geografisk dækkende, herunder også med et center i Region Sjælland.

Med anbefalingerne har det været arbejdsgruppens ambition at definere indhold i

og rammerne for et ensartet tilbud af høj faglig kvalitet på centrene. Arbejdsgrup-

pen er bevidst om, at centrenes befolkningsunderlag og størrelse er meget forskel-

lig, og at det derfor ikke vil være meningsfuldt at realisere alle anbefalingerne på

alle centrene. Der må derfor naturligt være forskel på centrenes organisation og til-

rettelæggelse. Det afgørende for arbejdsgruppen er, at der sikres adgang til de i an-

befalingerne nævnte tilbud og kompetencer på fornuftig vis med henblik på, at

voldtægtsofre, uanset hvilket center de henvender sig på, får samme højt kvalifice-

rede tilbud. Regionerne bør derfor sikre et hensigtsmæssigt organisatorisk set-up

og relevante aftaleløsninger i regionen og ved behov på tværs af regionerne. En op-

lagt model vil være, at de store centre i landet organiseres med de anbefalede kom-

petencer og tilbud fast

på

centret, og at de mindre centre i formaliseret samarbejde

med de større centre sikres

adgang til

samme kompetencer og kvalificerede tilbud.

Anbefalingerne vedrører en styrkelse og/eller udbygning af kompetencer og tilbud

på centrene for voldtægtsofre. Det er imidlertid også vigtigt at definere, hvad der

ligger uden for centrenes virksomhed. Det gælder generelt for centrenes tilbud, at

indsatsen på centrene bør være knyttet tæt an til voldtægtsofrets behov i relation til

voldtægten. Såfremt der er behov for bredere hjælp, støtte, vurdering og/eller be-

Behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre

29 / 36

handling til voldtægtsofret, bør centret sikre viderehenvisning til andet relevant til-

bud eller instans.

Arbejdsgruppen finder desuden, at centrene bør have et udbygget netværk i form af

samarbejde og koordination med relevante instanser. Inden for sundhedsvæsenet

drejer det sig om den alment praktiserende læge, psykiatrisk afdeling og infekti-

onsmedicinsk afdeling. Herudover vil der afhængig af det enkelte centers organisa-

toriske forankring være behov for samarbejde med henholdsvis den fælles akut-

modtagelse/traumecentret og gynækologisk afdeling. Der er desuden brug for tæt

samarbejde med de sociale myndigheder i kommunalt regi samt politi og retsvæ-

sen.

Behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre

30 / 36

7 Litteratur

1. Schroll AM, Tabor A, Kjaergaard H. Physical and sexual lifetime violence:

prevalence and influence on fear of childbirth before, during and after de-

livery. J Psychosom Obstet Gynaecol 2011;32(1):19-26.

2. Balvig F, Kyvsgaard B. Udsathed for vold og andre former for kriminalitet.

Offerundersøgelserne 2005-2010; 2011.

3. Martinussen MBE, Balvig F, Laursen B, Madsen KS, Sidenius K. Vold-

tægt der anmeldes. Det Kriminalpræventive Råd; 2009.

4. Hilden, M., Schei, B., Swahnberg, K., Halmesmki, E., Langhoff-Roos, J.,

Offerdal, K., Pikarinen, U., Sidenius, K., Steingrimsdottir, T., Stoum-

Hinsverk, H. and Wijma, B. A history of sexual abuse and health: a Nordic

multicentre study. BJOG 2004; 111(10):1121-1127.

5. Elklit A, Shevlin M. General practice utilization after sexual victimization:

A case control study. Voilence Against Women 2010;16(3):280-290.

6. Elklit A, Shevlin M. Female sexual victimization predicts psychosis: a

case-control study based on the Danish registry system. Schizophr Bull

2011;37(6):1305-1310.

7. Årsrapport 2010. Center for Voldtægtsofre, Aarhus Universitetshospital;

2011.

8. Van der Kolk BA. Assessment and treatment of complex PTSD. I: Yehuda

R (red.). Treating trauma survivors with PTSD. American Psychiatric Pub-

lishing; 2002.

9. Worm AM, Sidenius K, Hilden M. Seksuelt overførte infektioner og sek-

suel vold mod kvinder. Ugeskr Laeger 2002;164(41):4768-4773.

10. Guidelines for medico-legal care for victims of sexual violence. World

Health Organization; 2003.

11. Workowski KA, Berman S. Sexually transmitted diseases treatment guide-

lines, 2010. MMWR Recomm Rep 2010;59(RR-12):1-110.

12. Linden JA. Care of the Adult Patient after Sexual Assault. N Engl J Med

2011;365(9):834-841.

13. Holmes MM, Resnick HS, Kilpatrick DG, Best CL. Rape-related preg-

nancy: estimates and descriptive characteristics from a national sample of

women. Obstet Gynecol 1996;175(2):320-325.

14. Boily MC, Baggaley RF, Wang L, Masse B, White RG, Hayes RJ, Alary

M. Heterosexual risk of HIV-1 infection per sexual act: systematic review

and meta-analysis of observational studies. Lancet Infect Dis.

2009;9(2):118-129.

Behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre

31 / 36

15. Bak RS. Stadig ramt. En undersøgelse af kvinder udsat for voldtægt for

mere end �½ år siden. Center for Voldtægtsofre, Aarhus Universitetshospi-

tal; 2011.

16. Bisson J, Andrew M. Psychological treatment of post-traumatic stress dis-

order (PTSD). The Cochrane Database Syst Rev 2007;(3).

17. Shalev, A.Y. Acute to Chronic: Etiology and Pathophysiology of PTSD –

A Biopsychological Approach. I: Fullerton CS, Ursano RJ (red.). Post-

traumatic Stress Disorder – Acute and Long-Term Responses to Trauma

and Disaster. American Psyhiatric Press, Inc.; 1997.

18. Taylor JE, Harvey ST. Effects of psychotherapy with people who have

been sexually assaulted: A meta-analysis. Aggression and Violent Behav-

ior 2009;14(5):273-285.

19. Foa EB, Rothbaum BO. Treating the trauma of rape: Cognitive-behavioral

therapy for PTSD. The Guilford Press; 2001.

20. Ehlers A, Clark D. Early psychological interventions for adult survivors of

trauma: a review. Biol Psychiatry 2003;53(9):817-826.

21. Resick PA, Schnicke MK. Cognitive processing therapy for rape victims:

A treatment manual. Sage Publications, Inc; 1993.

22. Vickerman KA, Margolin G. Rape treatment outcome research: empirical

findings and state of the literature. Clin Psychol Rev 2009;29(5):431-448.

23. Dahl S. Rape: a hazard to health. Scandinavian University Press; 1993.

24. Falsetti SA, Resnick HS. Frequency and severity of panic attack symptoms

in a treatment seeking sample of trauma victims. J Trauma Stress

1997;10(4):683-689.

25. Foa EB, Hearst-Ikeda D, Perry KJ. Evaluation of a brief cognitive-

behavioral program for the prevention of chronic PTSD in recent assault

victims. J Consult Clin Psychol 1995;63(6):948.

26. Rothbaum BO, Foa EB, Riggs DS, Murdock T, Walsh W. A prospective

examination of post-traumatic stress disorder in rape victims. J Trauma

Stress 1992;5(3):455-475.

27. Lyngby M. Barrierer for at søge hjælp efter voldtægt: en fænomenologisk

undersøgelse af barrierer for at søge offentlig hjælp blandt voldtægtsramte

i Danmark. Center for Voldtægtsofre, Århus Sygehus; 2009.

28. Bryant-Davis T. Surviving Sexual Violence: A Guide to Recovery and

Empowerment. Rowman & Littlefield Pub Inc; 2011.

29. Bruun B. Evaluering af deltageres udbytte af gruppebehandlingen i projekt:

Psykologisk gruppebehandling af voldtægtsramte i alderen 13-16 år. Ud-

viklings- og Formidlingscenter for Børn og Unge.

30. Hill JM, Vernig PM, Lee JK, Brown C, Orsillo SM. The development of a

brief acceptance and mindfulness-based program aimed at reducing sexual

Behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre

32 / 36

revictimization among college women with a history of childhood sexual

abuse. J Clin Psychol 2011;67(9):969-980.

31. Herman JL, Petersen EH. I voldens kølvand: om psykiske traumer og deres

heling. Hans Reitzels Forlag; 1992.

32. Koss MP, Gidycz CA, Wisniewski N. The scope of rape: Incidence and

prevalence of sexual aggression and victimization in a national sample of

higher education students. J Consult Clin Psychol 1987;55(2):162.

33. Van Berlo W, Ensink B. Problems with sexuality after sexual assault.

Annu Rev Sex Res 2000;11:235-257.

34. Burgess AW, Holmstrom LL. Rape: Sexual disruption and recovery. Am J

Orthopsychiatry 1979;49(4):648-657.

35. Ellis M. Sexual dysfunction in victims of rape: Victims may experience a

loss of sexual arousal and frightening flashbacks even one year after the

assault. Women & Health 1981;5(4):39-48.

36. Haansbæk T. Center for Voldtægtsofre. Voldtægtsofrets partner-hvordan

går det ham? Center for Voldtægtsofre, Rigshospitalet; 2005.

37. Remer R, Elliott JE. Characteristics of secondary victims of sexual assault.

Int J Fam Psychiatr 1988;9(4):373-387.

38. Smith ME. Female sexual assault: the impact on the male significant other.

Issues Ment Health Nurs 2005;26(2):149-167.

39. Bak RS, Knudsen L. De skjulte ofre: støtte og information til voldtægts-

ramtes pårørende. Center for Voldtægtsofre, Aarhus Universitetshospital;

2009.

40. Pårørenderådgivningen - et ståsted i en helt usædvanlig situation. Enheden

for Brugerundersøgelser; 2009.

41. Emm D, McKenry PC. Coping with victimization: The impact of rape on

female survivors, male significant others, and parents. Contemporary Fa-

mily Therapy 1988;10(4):272-279.

42. Holmstrom LL, Burgess AW. Rape: The husband's and boyfriend's initial

reactions. Family Coordinator 1979:321-330.

43. Rodkin LI, Hunt EJ, Cowan SD. A men's support group for significant oth-

ers of rape victims. J Marital Fam Ther 1982;8(1):91-97.

44. Ahrens CE, Campbell R. Assisting rape victims as they recover from rape.

J Interpers Violence 2000;15(9):959-986.

45. Campbell R, Ahrens CE, Sefl T, Wasco SM, Barnes HE. Social reactions

to rape victims: Healing and hurtful effects on psychological and physical

health outcomes. Violence Vict 2001;16(3):287-302.

Behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre

33 / 36

46. Davis RC, Brickman E, Baker T. Supportive and unsupportive responses

of others to rape victims: Effects on concurrent victim adjustment. Am J

Community Psychol 1991;19(3):443-451.

47. Symes L. Arriving at readiness to recover emotionally after sexual assault.

Arch Psychiatr Nurs 2000;14(1):30-38.

48. Ullman SE. Social reactions, coping strategies, and self-blame attributions

in adjustment to sexual assault. Psychol Women Q 1996;20(4):505-526.

49. Ullman SE, Filipas HH. Correlates of formal and informal support seeking

in sexual assault victims. J Interpers Violence 2001;16(10):1028.

50. Brookings JB, McEvoy AW, Reed M. Sexual assault recovery and male

significant others. Families in Society 1994;75(5):295-299.

51. Miller WR, Williams AM, Bernstein MH. The effects of rape on marital

and sexual adjustment. American Journal of Family Therapy

1982;10(1):51-58.

Behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre

34 / 36

8 Lovgrundlag



Bekendtgørelse af sundhedsloven (lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli

2010)

Vejledning om den fremtidige organisation af sundhedsvæsenets indsats

for volds- og voldtægtsramte kvinder, Sundhedsstyrelsen, 1999

Specialevejledning for gynækologi og obstetrik, Sundhedsstyrelsen, 12.

oktober 2011

Bekendtgørelse af lov om social service (lovbekendtgørelse nr. 904 af 18.

august 2011)

Bekendtgørelse nr. 1466 af 16. december 2010 om underretningspligt over

for kommunen efter lov om social service

Vejledning nr. 9350 af 18. april 2006 om sundhedspersoners underret-

ningspligt over for kommunen

Behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre

35 / 36

9 Bilagsfortegnelse

Bilag 1:

Den aktuelle virksomhed på centre for voldtægtsofre

Behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre

36 / 36

Bilag 1

Rigshospitalet

Døgnmodtagel-

se?

Tidsfrist for

modtagelse

mhp. sporsikring

Tidsfrist for

modtagelse til

psykologisk

tilbud

72 timer

(men hvis politi

ønsker det så

længere)

72 timer

(enkelte tilfælde

længere, indivi-

duel vurdering)

Unge 15-18 år

ingen tidsfrist

72 timer

Hillerød Hospi-

tal

72 timer (foregår

på Rigshospita-

let)

12 måneder

Odense Univer-

sitetshospital

Syv døgn

Sygehus Lille-

bælt, Kolding

Syv døgn

AUH Aarhus

Sygehus

72 timer

Regionshospi-

talet Herning

Syv døgn

AUH Aalborg

Sygehus

72 timer

Syv døgn

Seks måneder

Syv døgn

Syv døgn.

Ingen grænse

Tidsfrist for

modtagelse til

somatisk tilbud

Personalenor-

mering (Her

angives fag-

gruppe og års-

værk for fastan-

satte samt fag-

gruppe og års-

værksskøn for

tilknyttede -fx

spl., der har

andre funktio-

ner)

Akut: RH.

Opfølgende:

Ingen grænse.

Sygeplejerske:

24 t/uge. Gynæ-

kolog: 1 t/uge.

Syv døgn

Seks måneder

72 timer

Syv døgn

Ingen grænse

Psyk: 41 t/uge

Soc.rådg: 37

t/uge

Retsmed.:

døgnkald til

anmeldte

Læge: 1 års-

værk + gyn,

vagthavende til

rådighed uden-

for alm dagtid

(ca 100 t /år)

Sygepl.: 4 års-

værk til døgn-

bemanding

Sek.: 25 t/uge

(Dette til den

kliniske del)

Fast tilknyttet

psykolog 15

timer pr. uge

Sygeplejersker

m. særlig ud-

dannelse på

gynækologisk

operationsgang

bruger anslået

1/3 årsværk i

Centret.

Retsmediciner

anslået 0,1 års-

værk.

Sygeplejerske:

0,19 ÅV

Læge: 0,08 ÅV

Psykolog: 0,2

ÅV.

Driftsmidler

(Region Midt.):

- Ledende psy-

kolog 1 årsværk,

- Sekretær 0,81

årsværk,

- Spl. ca. 1 års-

værk,

- Serviceassi-

stent (rengøring)

ca. 0,03 års-

værk.

Herudover per-

sonale ansat der

er finansieret via

henholdsvis

satspuljemidler

og fondsmidler

Der er ikke tildelt

normering til

opgaven. Det

varetages af

sygeplejersker

ansat i akutmod-

tagelsen, som

frigøres fra an-

dre opgaver for

at tage funktio-

nen. Alle har

flere års erfa-

ring. Der er til-

knyttet to syge-

plejersker som

varetager de

opfølgende op-

gaver omkring

voldtægtsofre.

Sygeplejerske:

0,15 ÅV.

Socialrådgiver:

0,2 ÅV.

Behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre

1/6

Bilag 1

Rigshospitalet

Hvilken oplæring

og løbende op-

følgningen får

de modtagende

sygeplejersker

Se boks 1.

Hillerød Hospi-

tal

Alle gynækolo-

giske sygeple-

jersker er vant til

at modtage

akutte gynæko-

logiske patienter

i almindelighed.

De sygeplejer-

sker der tager

sig af vold-

tægtsofre har

deltaget på

Rigshospitalets

og egne tema-

dage.

På centeret og

privatpraktise-

rende.

Odense Univer-

sitetshospital

To års side-

mandsoplæring.

Opfølgning: 1�½

dag hvert år på

tværfagligt se-

minar.

Sygehus Lille-

bælt, Kolding

Undervisning

ved Centrets

speciallæger og

psykolog. Lokal

temadag hvert

andet år.

AUH Aarhus

Sygehus

Se boks 3.

Regionshospi-

talet Herning

Intern oplæring i

afdelingen.

AUH Aalborg

Sygehus

Oplæringskur-

sus i sygepleje-

faglig sporsik-

ring. Årligt opda-

teringsmøde i

Århus. Årlig

temadag i eget

regi.

Psykolog/psyko-

terapeut

På centeret

På centeret. Ca

70 % henvises

og får i gennem-

snit 1,5 samtaler

På centeret

Holstebro syge-

hus, kommer til

Herning to dage

om ugen.

Privatpraktise-

rende

Bliver alle tilbudt

samtale med

psykolog/psyko-

terapeut?

Omfang af tilbud

om psykologop-

følgning

Socialrådgiver

på centeret

Individuel vurde-

ring, gennem-

snitligt fem sam-

taler

Individuel vurde-

ring, gennem-

snitligt fem sam-

taler

Nej, varetages

af sygeplejer-

sker, evt. m.

hjælp fra Rigs-

hospitalets soci-

alrådgiver.

Individuel vurde-

ring, gennem-

snitligt fem sam-

taler

Nej

Individuel vurde-

ring, gennem-

snitligt fem sam-

taler

Nej

Individuel vurde-

ring, gennem-

snitligt fem sam-

taler

Nej

Individuel vurde-

ring, gennem-

snitligt fem sam-

taler

Nej

Tilbud om fem

samtaler

Behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre

2/6

Bilag 1

Rigshospitalet

Tilbud til pårø-

rende

Hillerød Hospi-

tal

Odense Univer-

sitetshospital

Nej (kan dog

kontakte psyko-

log med gene-

relle spørgsmål)

Nej

Sygehus Lille-

bælt, Kolding

Nej

AUH Aarhus

Sygehus

Nej (dog projekt

med tilbud til

forældre til 13-

17-årige)

Nej (dog midler-

tidig fondsfinan-

sieret projekt om

tilbud til 13-24-

årige)

Nej

Regionshospi-

talet Herning

Nej

AUH Aalborg

Sygehus

Nej

Gruppeterapi

For unge (pro-

jekt)

Nej (projekt på

RH kan anven-

des)

Nej

Mægling

Tilbud om rets-

medicinsk un-

dersøgelse af

alle

Hvor lang tid

gemmes spor?

Ja (udføres af

gynækolog ved

ikke-

anmeldelse)

Seks måneder

Ja (på RH)

Foregår på

Rigshospitalet

Nej

Ja (evt. udført af

embedslæge)

Nej

Sporsikring fo-

regår på RH.

Mindst 12 mdr.

Tre måneder

ved ikke an-

meldte over-

greb.

Se boks 2.

Tre måneder

Seks måneder

for ikke politi-

anmeldte under-

søgelser.

Der kan tilbydes

mad, drikke,

overnatning, og

evt. henvises til

krisecentre mm.

Tre måneder

Indhold af det

somatiske tilbud

Se boks 2

Det akutte tilbud

foregår på Rigs-

hospitalet. Gy-

nækologisk

opfølgning kan

foregå i Hillerød.

Opfølgende

samtale ved

sygeplejerske

fra centret.

Se boks 4.

Kun ved særlige

problemstillin-

ger, ellers egen

læge.

Behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre

3/6

Bilag 1

Rigshospitalet

Andre tilbud (fx

sexolog)

Nej

Hillerød Hospi-

tal

Specialist i se-

xologisk counse-

ling.

Odense Univer-

sitetshospital

Specialist i se-

xologisk counse-

ling er tilknyttet,

men aktuelt intet

tilbud pga.

manglende øko-

nomiske res-

sourcer.

Sygehus Lille-

bælt, Kolding

Tilbydes sexolo-

gisk rådgivning

ved behov. Den

ene af centrets

overlæger er

uddannet speci-

alist i Sexologisk

Counseling

(Dansk Forening

for Klinisk Sexo-

logi)

Via sygehusets

hjemmeside

Via politiet

Mund til mund

AUH Aarhus

Sygehus

Nej

Regionshospi-

talet Herning

Nej

AUH Aalborg

Sygehus

Nej

Hvordan oplyses

om centrets

virksomhed

Hjemmeside,

netværk,

politiundervis-

ning, undervis-

ning af skad-

destuepersona-

le, krisecenter

personale mm

Internettet; be-

søg af skole

elever der laver

projekt om vold-

tægt, Temadage

tværfagligt sam-

arbejde.

Modtager elever

fra 8. og 9. klas-

se, der ønsker

at skrive opga-

ver om voldtægt.

Pjecer hos prak-

tiserende læger,

biblioteker, præ-

ventionsklinik-

ken og offerråd-

givning. Går så

ofte som muligt i

pressen og op-

lyser om gene-

relt tilbud.

55-67

Se boks 5.

Via internettet

Hjemmeside,

nyhedsbreve til

praktiserende

læger, når ele-

ver/stud. hen-

vender sig, når

medier henv. sig

- (tidligere: via

avisartikel og

lokaltv-interview,

besøg i Røde

Kors center,

krisecenter

m.m.)

Antal henven-

delser/år

300-340

55-69

160

20-30

Behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre

4/6

Bilag 1

Boks 1: Oplæring af modtagende sygeplejersker ved Rigshospitalet

Alle sygeplejersker der er vagtbærende har to års gynækologisk erfaring og dermed

bredt kendskab til gynækologiske lidelser, herunder seksuelt overførte sygdomme.

Alle har gennemgået et todages kursus med:



Sygepleje til den voldtagne



Optagelse af hændelsesforløb



Medicin mhp. delegeret ordinationsret



Psykiske reaktioner



Politiets arbejdsgang



Bistandsadvokatens rolle



Retsmedicinsk personundersølgelse



Underretningspligt

Herudover er der løbende undervisning i specifikke emner som fx drug-rape, analy-

semetoder, beskrivelse af retsmedicinske fund, voldtægt af mænd o.l. Tæt samar-

bejde med Retsmedicinsk Institut og politi. Hver sygeplejerske har i snit 30 modta-

gelser om året.

Boks 2: Indhold af det somatiske tilbud ved Rigshospitalet og Sygehus Lille-

bælt, Kolding

Undersøgelser akut:

Fysisk undersøgelse og sporsikring ved retsmedicinsk læge. Der podes for klamy-

dia og gonokokker. Screening for smitsom leverbetændelse (type A, B, C). HIV-test.

Graviditetstest.

Behandling akut:

Somatisk behandling ved relevant speciallæge på indikation.

Profylaktisk antibiotikabehandling.

Nødprævention.

Profylaktisk vaccination for smitsom leverbetændelse, type B, på indikation.

Profylaktisk behandling for HIV på indikation (efter vurdering ved Infektionsmedi-

cinsk afdeling).

Opfølgende undersøgelser:

Graviditetstest efter 2-3 uger. Screening for smitsom leverbetændelse og HIV-

screening efter 10 uger. Opfølgende somatisk undersøgelse inkl. gynækologisk

undersøgelse ved behov.

Opfølgende behandling:

Vaccination for smitsom leverbetændelse, type B, dag 7 og 21. Anden somatisk

behandling ved behov.

Behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre

5/6

Bilag 1

Boks 3: Oplæring af modtagende sygeplejersker ved Skejby Sygehus

2,5 dages introduktionskursus med undervisning vedrørende:



Sygeplejerskens rolle



Lægeerklæring og den retsmedicinske undersøgelse



Psykologiske reaktioner



Politiets sagsbehandling og kriminaltekniske undersøgelser



Børn/unge og underretnings-pligt,



Anklagemyndigheden og bistandsadvokatens rolle



Praktisk gennemgang af modtagelse og undersøgelse af voldtægtsramte.

Opfølgende kursus ca. hvert anden år. Også retsmedicinere (Aarhus Universitet) og

politiets sagsbehandlere (Østjyllands Politi) har mulighed for at deltage i under-

visningen.

Boks 4: Indhold af det somatiske tilbud ved Skejby Sygehus



Retslægelig undersøgelse med dokumentation af læsioner og sikring af bio-

logiske spor til brug i efterforskningen

Tilbud om undersøgelse for seksuelt overførte sygdomme inkl. HIV ogsmit-

som leverbetændelse

Tilbud om graviditetstest og ”fortrydelsespille”

Psykosocial behandling og omsorg ved sygeplejerske.

Tilbud om opfølgende klamydia-hjemmetest

Behandling af klamydia hvis relevant

Opfølgning med svar på prøver ved sygeplejerske

mulighed for behandling af skader på skadestuen, hvor centret er beliggen-

de.



Boks 5: Hvordan oplyses om centrets virksomhed (Skejby Sygehus)



Hjemmesider (inkl. patientnetværk)

Pjecer bliver sendt ud til læger, biblioteker etc.,

Publicering af årsrapport

Undervisningsmateriale til folkeskolens ældste klasser (Sandhed

og konse-

kvens)

Undervisning af fagpersoner og skoleelever (sjældent, men vil blive mere

udbredt)

Midlertidigt oplysningsinitiativ: gocards, udstilling på Kvindemuseet

Jævnlig kontakt med pressen

Diverse publikationer (bøger, faglige rapporter, artikler)

Deltagelse i konferencer etc.

Behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre

6/6