REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 202: Spm. om der er retlige, praktiske eller økonomiske problemer i at gemme sporsikring fra voldtægtssager lige så længe forældelsesfristen løber, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

27. maj 2021

Politikontoret

Line Herbæk Larsen

2020-0030-5095

2000716

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 202 (Alm. del), som Fol-

ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. november 2020.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Niels Dam Dengsøe Petersen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/8

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 202: Spm. om der er retlige, praktiske eller økonomiske problemer i at gemme sporsikring fra voldtægtssager lige så længe forældelsesfristen løber, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 202 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for,

om der er retlige, praktiske eller

økonomiske problemer i at gemme sporsikring fra voldtægtssa-

ger lige så længe forældelsesfristen løber, henset til at ofrene

typisk anmelder sagen sent som følge af traumereaktioner og

under hensyn til, at et pdh-studie fra Østjyllands Politikreds vi-

ser, at hver anden gerningsmand for en voldtægt, har gjort det

før, og at sporsikring kan påvise sammenhæng mellem sagerne?

Der henvises til artiklen: ”Politisk flertal vil se praksis med de-

struerede DNA-spor

efter i sømmene”, den

9. november 2020,

Avisen Danmark.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhen-

tet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet kan for så vidt angår

anmeldte

voldtægtssager op-

lyse, at der kan findes biologiske spor efter en voldtægt i op til

syv dage efter, at gerningen har fundet sted. Politiet vil således

i forbindelse med efterforskningen af en voldtægt, der anmeldes

inden for dette tidsrum, så vidt muligt sikre spor i form af bio-

logisk materiale fra effekter (tøj, lagner mv.), ligesom der sikres

biologisk materiale i forbindelse med en lægelig/retsmedicinsk

undersøgelse af den forurettede. Det biologiske materiale ana-

lyseres på Retsgenetisk Afdeling med henblik på udarbejdelse

af en dna-profil. Dna-profilen registreres i Det Centrale Dna-

profilregister (dna-profilregistret), der administreres af politiet.

Dna-profilregisteret reguleres af Dna-profilregister-loven, der

fastsætter specifikke slettefrister for dna-profiler.

Rigspolitiet kan endvidere oplyse, at den i spørgsmålet omtalte

artikel omtaler Centre for Voldtægtsofre, Center for Seksuelle

Overgreb og Retsmedicinske Institutters opbevaring af dna-spor

ikke-anmeldte

voldtægtssager, hvor der således ikke er sket en

anmeldelse af hændelsen til politiet. Politiet har således ikke

indledt en efterforskning og indsamlet dna-spor mv. Hvis en for-

urettet i sådanne tilfælde vælger at anmelde voldtægten på et

senere tidspunkt, vil politiet indlede en efterforskning og ind-

hente biologisk materiale optaget fra et center for voldtægtsofre

eller Retsmedicinsk Institut.

Rigspolitiet har foretaget en høring af landets 12 politikredse

vedrørende politikredsenes erfaring med sager om voldtægt, der

ikke anmeldes i umiddelbar forlængelse af hændelsen.

Side 2/8

Politikredsene har i den forbindelse generelt oplyst, at det fore-

kommer jævnligt, at voldtægt ikke anmeldes i umiddelbar for-

længelse af hændelsen, og at politikredsene i disse sager umid-

delbart ikke har oplevet, at biologisk materiale er blevet destru-

eret til hinder for politiets efterforskning. Flere politikredse har

dog hertil bemærket, at forurettede i disse sager ikke nødven-

digvis på et tidspunkt forud for anmeldelsen har henvendt sig til

et center for voldtægtsofre og fået sikret biologisk materiale.

Det er på den baggrund Rigspolitiets opfattelse, at de nugæl-

dende opbevaringsperioder for biologisk materiale i ikke-an-

meldte voldtægtssager hos Centre for Voldtægtsofre, Center for

Seksuelle Overgreb samt Retsmedicinsk Institutter ikke giver

anledning til efterforskningsmæssige udfordringer i form af de-

strueret biologisk materiale.

Rigspolitiet er bekendt med, at ovennævnte institutioner opbe-

varer biologisk materiale i ikke-anmeldte voldtægtssager i for-

skellige perioder. Rigspolitiet bemærker i den forbindelse, at det

vil være hensigtsmæssigt, hvis opbevaring af biologisk materi-

ale sker i samme tidsrum i hele landet, og at der ved en eventuel

regulering heraf fastsættes en forholdsvis lang opbevaringsperi-

ode henset til voldtægtssagernes grove karakter.”

Justitsministeriet har desuden til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-

hentet en udtalelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, der har op-

lyst følgende:

”Uddannelses-

og Forskningsministeriet (UFM) har modtaget

bidrag til svar fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen (UFS),

som har indhentet oplysninger fra Københavns Universitet, Aar-

hus Universitet og Syddansk Universitet, hvorunder de retsme-

dicinske institutter samt Retsgenetisk Afdeling hører. På den

baggrund skal UFM udtale følgende:

1. Praksis for opbevaring af spor i ikke-anmeldte voldtægts-

sager

Der findes ingen nationale retningslinjer for, hvor længe spor-

sikringen i uanmeldte voldtægtssager opbevares på Retsmedi-

cinske Institutter, og der foreligger forskellig praksis herfor af-

hængigt af institutionen.

Københavns Universitet har oplyst, at al biologisk og biokemisk

sporsikring gemmes i minimum 6 måneder og op til 1 år. Biolo-

giske spor fra de uanmeldte voldtægter undersøgt på Center for

Seksuelle Overgreb i Region Hovedstaden gemmes i 1 år på

centret, og sporene fra uanmeldte voldtægter undersøgt i Region

Sjælland gemmes i 6 måneder på Retsmedicinsk Institut i Kø-

benhavn.

Side 3/8

Aarhus Universitet har oplyst, at al biologisk og biokemisk spor-

sikring fra uanmeldte voldtægter gemmes i minimum 1 år, og at

eventuel sikret tøj opbevares i 6 måneder på Institut for Retsme-

dicin ved Aarhus Universitet. Aarhus Universitet har supple-

rende oplyst, at universitetets Institut for Retsmedicin ikke er

bekendt med, at der siden Center for Voldtægtsofres (Aarhus)

åbning i 1999 er kommet henvendelser fra politiet vedrørende

efteranmeldelse og dermed ønsker om udlevering/analyse af

sikrede spor efter, at sporene måtte være destrueret.

Syddansk Universitet har oplyst, at universitets retsmedicinske

institut opbevarer spor (DNA, blod og urin) i uanmeldte vold-

tægtssager uden sluttidspunkt. Instituttet har aktuelt prøver til-

bage fra 1999, og opbevaringstiden vil være begrænset af insti-

tuttets fysiske kapacitet. Når den maximale kapacitet er nået, vil

instituttet forholde sig til kriterier for kassering af de ældste prø-

ver.

2. Er der noget retligt, økonomisk eller teknisk til hinder for

en længere opbevaringsperiode?

2.1. Det retlige aspekt

Københavns Universitet og Aarhus Universitet har oplyst, at

baggrunden for de aktuelle opbevaringsperioder i pkt. 1 er Sund-

hedsstyrelsens anbefaling fra 2012 i ”Behandlingstilbud ved

centre for modtagelse af voldtægtsofre”,

side 16. Det fremgår

heraf, at det er arbejdsgruppens opfattelse, at alle

–

uanset an-

meldelse til politiet eller ej

–

skal tilbydes personundersøgelse

med henblik på sporsikring til opbevaring i mindst 6 måneder.

Universiteterne finder som udgangspunkt ikke, at der er noget

retligt til hinder for en længere opbevaringsperiode, idet Køben-

havns Universitet dog finder, at der er behov for en nærmere

juridisk afklaring heraf.

UFM bemærker, at perioden for opbevaring af sporsikring i

voldtægtssager ikke er reguleret af lovregler, der henhører under

UFM´s ressort.

Det bemærkes dog, at de retsmedicinske institutters behandling

af sporsikringer, herunder det biologiske materiale, vurderes at

være omfattet af de databeskyttelsesretlige regler. Efter databe-

skyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra e, skal personop-

lysninger opbevares på en sådan måde, at det ikke er muligt at

identificere de registrerede i et længere tidsrum end det, der er

nødvendigt til de formål, hvortil de pågældende personoplysnin-

ger behandles. UFM har ikke foretaget en vurdering af de data-

beskyttelsesretlige regler i forhold til det konkrete spørgsmål om

Side 4/8

en længere opbevaringsperiode i forbindelse med sporsikringen

i voldtægtssager.

2.2. Det økonomiske aspekt

En længere opbevaringsperiode vurderes af universiteterne at

ville få økonomisk betydning, idet opbevaringskapaciteten,

f.eks. i form af arkivplads, rum, skabe og personalehåndtering,

vil skulle øges tilsvarende. Hvornår den maximale opbevarings-

kapacitet er nået, vil være forskellig på de enkelte institutter og

bl.a. afhænge af, hvor mange prøver det pågældende institut ud-

fører.

2.3. Det tekniske aspekt

Der vurderes ikke at være noget teknisk til hinder for en længere

opbevaringsperiode. De biologiske spor kan ved en korrekt op-

bevaring holde sig længe, og DNA-spor kan gemmes i mange

år. Ingen af de adspurgte institutter har angivet nogen maksimal

periode for opbevaring af de omhandlende spor.”

Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet

indhentet en udtalelse fra Sundhedsministeriet, der har oplyst følgende:

”Sundhedsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en

udtalelse fra Danske Regioner, som ministeriet kan henholde sig

til. Danske Regioner har oplyst følgende:

”Der findes ikke nationale retningslinjer for hospi-

taler til håndtering og opbevaring af DNA-spor fun-

det ved undersøgelse af voldtægtsofre. Derudover er

det ikke alle centre for voldtægtsofre, der tager sig

af politianmeldte sager, hvor der skal laves en rets-

lægelig undersøgelse. Fx modtager Center for Sek-

suelle Overgreb (CSO) på Rigshospitalet alle akutte

voldtægtsundersøgelser for hele Østdanmark. Det

betyder, at hvis en person henvender sig til et af de

andre centre på Sjælland, vil man, hvis personen øn-

sker det, starte med at afgøre, hvorvidt der skal laves

en retslægelig undersøgelse. Hvis personen ønsker

det, og det findes relevant, bringes personen til CSO

på Rigshospitalet.

Regionerne oplyser på baggrund af mange års erfa-

ring samt statistikker fra deres centre for voldtægts-

ofre, at kun en ganske lille andel skifter mening i

forhold til at anmelde hændelsen til politiet. Dem,

der ønsker det, gør det typisk indenfor 2-4 uger og

meget sjældent senere end en måned efter. I tilfælde

af senere anmeldelse vil det altid være muligt for

politiet at få udarbejdet en retsmedicinsk erklæring

Side 5/8

på baggrund af journaloplysningerne, som indehol-

der oplysninger om undersøgelsen inklusiv eventu-

elle skader mm.

Håndtering, opbevaring og registrering af DNA-

spor

DNA-spor, som sikres i forbindelse med politian-

meldt sag, tages som udgangspunkt ved retsmedici-

ner i samarbejde med en sygeplejerske fra center for

voldtægtsofre/center for seksuelle overgreb. Disse

DNA-spor analyseres på Retsmedicinsk Institut.

Hvis de ikke analyseres, opbevares de ligeledes som

regel på Retsmedicinsk Institut. Retsmedicinsk In-

stitut registrerer i egne databaser og i den erklæring,

der tilgår politikredsen, at sporet er sikret og opbe-

varet eller indsendt med henblik på analyse.

I sager, hvor der ikke har fundet en politianmeldelse

sted inden undersøgelsen på centeret, foretages un-

dersøgelsen som udgangspunkt ikke af en retsmedi-

ciner, men en læge. Det kan eksempelvis være en

speciallæge i gynækologi i samarbejde med en sy-

geplejerske fra centeret. Her kan DNA spor tages

fra, når det skønnes relevant i forhold til hvad per-

sonen oplyser om hændelsen. DNA-spor sikres i

dertil indrettede Retsmedicinsk Instituts-kits og for-

segles. Alle prøver markeres med persondata og

tidspunkt for prøvetagning. Det er den undersø-

gende speciallæge, der har ansvaret for, at prøverne

er korrekt indsamlet, at den pågældende er informe-

ret om opbevaring og videre forløb, samt at prø-

verne er markeret med korrekt identitet på personen.

I regionerne opbevares spor sammen med evt. blod-

og urinprøver i aflåst fryser, evt. indsamlede tøjgen-

stande opbevares i sikringsposer, alt i et aflåst rum.

Spor indsamlet på borgere opbevares i minimum 6-

12 måneder på centeret afhængigt af region. Hvis

sagen senere politianmeldes, vil prøver samt ud-

skrift fra undersøgelsen inkl. fotos af eventuelle ska-

der videregives til Retsmedicinsk Institut, som laver

en erklæring til politiet. Det er politiet der afgør

hvorvidt de indsamlede spor analyseres.

Der findes ingen nationale krav eller regler om hvor

længe spor kan opbevares. Om længden af opbeva-

ringstiden kan påvirke sporenes kvalitet må afklares

med Retsmedicinsk Institut. Der er heller ikke cen-

trale, nationale regler for registrering af DNA-hol-

dige biologiske spor. Praksis er som regel, at cen-

trene registrerer, at de har tøjet opbevaret og tager

Side 6/8

kontakt til offeret med henblik på afhentning, når de

6-12 måneder er gået. Er der ikke tilkendegivet øn-

ske om at afhente sporene destrueres de. Nogle re-

gioner har fremhævet, at undersøgte borgere oplyses

i forbindelse med de første samtaler på center for

voldtægtsofre/center for seksuelle overgreb om, at

de har mulighed for at kontakte centeret med hen-

blik på at forlænge opbevarings-perioden. Dette for-

ventes at være gældende på tværs af alle regioner, at

hvis offeret ønsker, så kan opbevaringsperioden for-

længes. Fysisk kan der dog være begrænsning i for-

hold til plads til opbevaring, dvs. størrelse på fryser

samt opbevaringslokale.

Modtagelse af voldtægtsoffer, der henvender sig

til et af landets 9 centre

Som nævnt kan der både ske henvendelser, hvor der

enten foreligger en anmeldelse forud for eller hvor

overgrebet ikke er anmeldt til politiet. I tilfælde,

hvor overgrebet er anmeldt, kontakter politiet selv

læge fra Retsmedicinsk Institut direkte. Der er dog

også mulighed for, at et offer kan henvende sig uden

en forudgående politianmeldelse.

Uanset om overgrebet er anmeldt eller ej, vil offeret

ved henvendelse blive mødt af en sygeplejerske, der

vil bistå offeret under det akutte forløb. Såfremt der

er tale om et overgreb begået inden for de seneste

par dage, vil den pågældende sygeplejerske give

standardinformation om den retsmedicinske under-

søgelses formål og indhold med henblik på sam-

tykke. Hvis offeret samtykker, tilkaldes den vagtha-

vende retsmediciner, som forestår den retsmedicin-

ske undersøgelse med henblik på dokumentation af

læsioner og sporsikring. Forud herfor vurderer rå-

dighedsvagten, om offeret har behandlingskræ-

vende skader eller sygdomme. Er dette tilfældet, har

rådighedsvagten ansvaret for, at offeret registreres

som patient på hospitalet/skadestuen, og at offeret

triageres samt tilses af en læge fra rette speciale. Rå-

dighedsvagten kan i samråd med retsmediciner eller

akutlæge vurdere patientens psykiske og fysiske til-

stand, og kan på baggrund af vurderingen beslutte,

om behandlingen skal foregå før eller efter sporsik-

ring. Generelt bør enhver lægelig behandling altid

komme forud for den retslægelige undersøgelse.

Den retsmedicinske undersøgelse indledes i ud-

gangspunktet med, at offeret fortæller sin version af

Side 7/8

overgrebet. Herefter foretages der negleskrab, spor-

sikring fra hoved, krop og ekstremiteter samt for of-

ferets eget DNA. Offerets tøj lægges i effekt-poser,

og der kan tilbydes patienttøj, hvis offeret ikke selv

har medbragt skiftetøj. Herefter følger en gynæko-

logisk undersøgelse, hvor der foretages yderligere

sikring af DNA og podninger for kønsoverførte syg-

domme. Når offeret kan tisse, laves der en gravidi-

tetstest foruden en urin- og blodprøve til evt. under-

søgelse for alkohol, medicin og/eller euforiserende

stoffer. Derudover tilbydes offeret fortrydelsespil-

ler. Efter endt undersøgelse medbringer retsmedici-

neren de sikrede spor. Tøjet overdrages politiet.

I tilfælde, hvor offeret ikke ønsker at anmelde, vil

selve den retsmedicinske undersøgelse foregå på

helt samme måde som ved et anmeldt overgreb (be-

skrevet ovenfor). Retsmedicineren informerer offe-

ret om, at der efter lægeundersøgelsen og sporsik-

ringen er 6-12 måneder til at overveje, om overgre-

bet skal anmeldes til politiet. Efter 6-12 måneder de-

strueres tøj eller udleveres til offeret.

Efter den retsmedicinske undersøgelse informeres

offeret om, hvor opfølgning på prøvesvar for køns-

overførte sygdomme skal foregå. Offeret får ligele-

des gennemgået relevant information og udleveret

relevante pjecer.

Ofre, der har været i center for voldtægtsofre/center

for seksuelle overgreb, informeres om deres mulig-

heder for efterfølgende psykologhjælp, såfremt de

ønsker det.

Henvendelser til læge i almindelig praksis/skade-

stue

Der er ikke fast praksis for at voldtægtsofre, der hen-

vender sig til én af regionens akutafdelinger eller

egen læge, bliver henvist/overført til nærmeste Cen-

ter for Voldtægtsofre. I nogle regioner bliver de hen-

vist til center for voldtægtsofre/center for seksuelle

overgreb. I andre regioner kan undersøgelsen fore-

tages på hospitalet, hvor de bliver mødt af en syge-

plejerske, der fortæller om procedure for undersø-

gelse efter et overgreb, informerer om retsmedicinsk

undersøgelse samt mulighed for at anmelde/ikke an-

melde.

Børneundersøgelser fortages på børneafdelinger.””

Side 8/8