REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om ministeren vil kommentere fortrolig henvendelse af 22/9-20, jf. REU alm. del – bilag 3, herunder specifikt forholde sig til de uværdige forhold i Vestre Fængsels arrest, som beskrives i henvendelsen, f.eks. at indsatte er nødsaget til at tisse i håndvasken, da der angiveligt ikke er tilstrækkeligt mandskab til at ledsage den indsatte til toilettet, fra justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

5. november 2020

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Sagsbeh: Yousif Fares Nasser Al-

Saif

Sagsnr.: 2020-0030-4874

Dok.:

1659716

Slotshmgade1026Købnv.TF

w.justimnerdk

[email protected]

+4572680391

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 20 (Alm. del), som Folketingets

Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. oktober 2020. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Mette Kjølby Miller-Harris

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om ministeren vil kommentere fortrolig henvendelse af 22/9-20, jf. REU alm. del – bilag 3, herunder specifikt forholde sig til de uværdige forhold i Vestre Fængsels arrest, som beskrives i henvendelsen, f.eks. at indsatte er nødsaget til at tisse i håndvasken, da der angiveligt ikke er tilstrækkeligt mandskab til at ledsage den indsatte til toilettet, fra justitsministeren

Spørgsmål nr. 20 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren kommentere fortrolig henvendelse af 22/9-20,

jf. REU alm. del

–

bilag 3, herunder specifikt forholde sig til de

uværdige forhold i Vestre Fængsels arrest, som beskrives i hen-

vendelsen, f.eks. at indsatte er nødsaget til at tisse i håndvasken,

da der angiveligt ikke er tilstrækkeligt mandskab til at ledsage

den indsatte til toilettet?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:

”Direktoratet

for Kriminalforsorgen har til brug for besvarelsen

af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Kriminalforsorgen Ho-

vedstaden, hvor Vestre Fængsel er placeret.

Det fremgår af den henvendelse af 22. september 2020, som der

henvises til i spørgsmålet, at det er en mor til en indsat, som har

sendt henvendelsen. I den forbindelse bemærkes, at det ikke

fremgår af henvendelsen, hvilken indsat den pågældende er mor

til, og henvendelsen er derfor i nedenstående besvarelse behand-

let som en generel klage over forhold på Vestre Fængsel.

Direktoratet kan i den anledning oplyse følgende vedr. de en-

kelte klagepunkter i henvendelsen:

1. Det fremgår af henvendelsen, at en unavngiven indsat sidder

sammen med en anden indsat på en celle på 8 kvm.

Direktoratet kan hertil oplyse, at kriminalforsorgen i de senere

år har oplevet et stigende belæg, særligt på arrestpladser. Den

gennemsnitlige kapacitetsudnyttelse på fængsels- og arrestplad-

ser var i 2019 på 101,9 pct. og på 103,0 pct. på arrestpladser

isoleret set. I 2020 år til dato (1. januar 2020 - 14. oktober 2020)

har den gennemsnitlige kapacitetsudnyttelse på fængsels- og ar-

restpladser været 99,9 pct., mens den gennemsnitlige kapacitets-

udnyttelse på arrestpladser isoleret set har været på 104,9 pct.

På grund af det høje og stadigt stigende belæg er kriminalfor-

sorgen nødsaget til i perioder at etablere dobbeltbelæg på celler,

som er beregnet til én person. Placering af indsatte i dobbeltbe-

læg sker ud fra en konkret vurdering, herunder bl.a. af de sik-

kerhedsmæssige forhold. På baggrund af den indhentede udta-

lelse fra Kriminalforsorgen Hovedstaden kan det oplyses, at pla-

cering i dobbeltbelæg på Vestre Fængsel altid er frivillig, og at

dobbeltbelæg vil blive bragt til ophør, hvis en af de indsatte ikke

længere ønsker at dele celle med en medindsat.

Data vedrørende den gennemsnitlige kapacitetsudnyttelse på

fængsels- og arrestpladser i 2019 og 2020 år til dato er hentet

fra kriminalforsorgens ledelsesinformationssystem den 14. ok-

tober 2020. Tallene er foreløbige og vil kunne ændre sig i for-

bindelse med efterregistreringer.

2. Det er anført i henvendelsen, at idet der ikke er toiletter eller

bad på de indsattes celler, kan der oftest gå op til 45 minutter,

fra de indsatte ringer på kaldet for at blive lukket ud til toiletbe-

søg eller fra badet, til personalet kommer. Yderligere fremgår

det af henvendelsen, at de indsatte benytter håndvasken på cel-

lerne til at urinere i på grund af den lange ventetid.

Kriminalforsorgen Hovedstaden har oplyst, at afdelingsperso-

nalet hurtigst muligt åbner til de indsatte med henblik på afvik-

ling af toiletbesøg og udlukning fra baderum. Ventetiden i for-

bindelse med toiletbesøg varierer almindeligvis fra cirka 5 til 20

minutter alt efter travlhed, og om personalet er optaget af andre

opgaver såsom eksempelvis afvikling af gårdtur, kontakt med

andre indsatte eller transport af indsatte til og fra besøg. Hertil

kommer uforudsete hændelser som for eksempel magtanvendel-

ser. Fængslet kan ikke afvise, at det i helt særlige situationer er

forekommet, at der har været 45 minutters ventetid til henholds-

vis toiletbesøg eller udlukning fra baderummene.

I tidsrummet fra klokken 21 til 07 vil sådanne helt særlige situ-

ationer, hvor der er længere ventetid end de nævnte 5 til 20 mi-

nutter, hyppigere kunne opstå, idet der i dette tidsrum

–

af sik-

kerhedsmæssige årsager

–

kun åbnes til én indsat af gangen.

3. Det er nævnt i henvendelsen, at maden i Vestre Fængsel er

elendig.

Direktoratet kan hertil oplyse, at de indsatte i Vestre Fængsel

dagligt får udleveret morgenmad, frokost og aftensmad. Målti-

derne er sammensat i henhold til cirkulære nr. 9301 af 4. maj

2015 om forplejning af indsatte, som ikke er omfattet af selvfor-

plejningsordningen.

Måltiderne tilberedes i køkkenet på Københavns Fængsler. Den

aktuelle menuplan omfatter 21 retter fordelt henover året i 3 sæ-

soner. Menuplanen er udviklet i samarbejde med det daværende

Københavns Madhus, der står bag forplejningstilbud i de offent-

lige institutionskøkkener i Københavns Kommune, og den ef-

terlever de nationale kostråd hvad angår såvel portionsstørrelser

som variation og ernæringsmæssig sammensætning. Det sam-

lede forplejningstilbud til indsatte, der ikke er omfattet af selv-

forplejningsordningen, er udførligt beskrevet i nogle retnings-

linjer.

4. Af henvendelsen fremgår, at de indsatte kun har 30 minutters

gårdtur, og at de ellers opholder sig 23�½ time i deres celler.

Kriminalforsorgen Hovedstaden har hertil oplyst, alle indsatte i

Vestre Fængsel har adgang til én times gårdtur hver dag. De ind-

satte er herudover som udgangspunkt låst inde på deres celler,

dog kan de i begrænset omfang deltage i diverse uddannelses-

/beskæftigelses- og fritidsaktiviteter. Herudover har de indsatte

mulighed for at deltage i gudstjenester og fredagsbøn i fængslet.

5. I henvendelsen er det anført, at de indsatte oplever chikane

fra betjentene.

Kriminalforsorgen Hovedstaden har oplyst, at området på det

foreliggende grundlag ikke kan forholde sig til det i henvendel-

sen anførte om personalets adfærd. Hvis en indsat oplever chi-

kane eller anden uretmæssig adfærd fra personalets side, kan

den pågældende rette henvendelse til ledelsen i afdelingen, som

herefter vil undersøge forholdet nærmere. Endvidere har de ind-

satte mulighed for at tage kontakt til afdelingens talsmand, der

er valgt af de indsatte i afdelingen til at repræsentere de indsatte

i dialogen med fængslets ledelse.

Kriminalforsorgen kan generelt oplyse, at der i kriminalforsor-

gen er en forventning om, at personalet optræder professionelt

og hensynsfuldt over for de indsatte. Er der mistanke om, at en

medarbejder har udvist en uretmæssig adfærd over for en indsat,

vil kriminalforsorgen indlede en nærmere undersøgelse af for-

holdet med henblik på at vurdere, hvorvidt medarbejderen har

begået eller medvirket til, at der er begået fejl eller forsømmel-

ser, der kan medføre et disciplinært eller strafferetligt ansvar.”

Det anfægtes endvidere i den henvendelse, der er nævnt i spørgsmålet, at

den dømte pålægges at betale sagsomkostninger, selv om den dømte ikke

vil være i stand til at betale dem.

Jeg kan oplyse, at et udvalg om forebyggelse og resocialisering i 2014 afgav

en betænkning om sagsomkostninger i straffesager. Formålet med udvalgets

anbefalinger var at mindske domfældtes tilbagefald i kriminalitet, idet ud-

valget bl.a. pegede på, at gæld fra sagsomkostninger muligvis kan være

medvirkende til, at der for visse domfældte sker et tilbagefald i kriminalitet

efter endt afsoning. En hel eller delvis eftergivelse af domfældtes gæld til

sagsomkostninger kan derfor have betydning for tilbagefald. I den forbin-

delse er det imidlertid vigtigt at sondre mellem domfældte, der har et reelt

ønske om at genindtræde i fællesskabet og leve en kriminalitetsfri tilværelse

efter løsladelsen, og domfældte, der ikke har det ønske.

Udvalget anførte endvidere, at en hel eller delvis eftergivelse af gæld til

sagsomkostninger antageligvis ikke vil have betydning for hårdkogte krimi-

nelle, herunder eksempelvis rocker- og bandemedlemmer, misbrugere og

psykisk syge, idet deres kriminalitet er forårsaget af andre faktorer. Dertil

kommer, at det kan forekomme urimeligt, såfremt en domfældt med indtægt

fra f.eks. sort arbejde eller ny kriminalitet ikke holdes ansvarlig for og op-

kræves de sagsomkostninger til straffesagen, som vedkommendes krimina-

litet er skyld i, at staten må afholde. Endelig kan hensynet til befolkningens

retsfølelse tale imod helt eller delvist at eftergive sagsomkostninger for kri-

minelle.

Udvalget berører og behandler således en række interessante problemstillin-

ger og løsningsmodeller vedrørende gæld som følge af sagsomkostninger i

straffesager og gældens potentielle betydning for resocialiseringen af den

domfældte.

Jeg mener helt generelt, at vi skal have mere fokus på den sociale, økono-

miske og arbejdsmæssige fremtid for de indsatte, der har et reelt ønske om

at vende tilbage til et kriminalitetsfrit liv, så vi i højere grad kan ruste og

støtte dem til et liv efter løsladelsen, hvor de igen kan bidrage til og tage del

i fællesskabet.

Jeg mener derfor også, at det er relevant at overveje udvalgets anbefalinger

med henblik på at fremme resocialiseringen og hjælpe motiverede dom-

fældte videre, og de vil således indgå i mine videre overvejelser på resocia-

liseringsområdet.