REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 195: MFU spm. om, hvor ofte det på årsbasis forekommer, at familiemedlemmer udpeges som værge for et familiemedlem, på trods af at den udpegede værge ikke kan tale dansk, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

2. december 2020

Lovkvalitet

Christian Meyer Nielsen

2020-0030-5083

1701982

Slotshmgade1026Købnv.TF

w.justimnerdk

[email protected]

+4572680391

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 195 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. november 2020.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Morten

Messerschmidt (DF).

Nick Hækkerup

Jørgen Jørgensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 195: MFU spm. om, hvor ofte det på årsbasis forekommer, at familiemedlemmer udpeges som værge for et familiemedlem, på trods af at den udpegede værge ikke kan tale dansk, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 195 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren

oplyse, hvor ofte det på årsbasis forekommer, at

familiemedlemmer udpeges som værge for et familiemedlem,

på trods af at den udpegede værge ikke kan tale dansk, og hvilke

omkostninger dette medfører for stat og kommuner?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bi-

drag fra Familieretshuet, der har oplyst følgende:

”Familieretshuset

kan oplyse, at i ca. 75 pct. af de sager, hvor

Familieretshuset etablerer et værgemål, beskikkes en pårørende

som værge. I de øvrige ca. 25 pct. af tilfældene beskikkes en fast

eller anden professionel værge.

Værgen skal generelt være egnet til at varetage interesserne for

den borger, der etableres værgemål for. Det betyder blandt an-

det, at værgen skal være i stand til at sætte sig ind i de regler,

der er gældende for værgens virke, samt kunne samarbejde med

såvel borgeren under værgemål som myndighederne.

Egnetheden afhænger endvidere af værgemålets karakter og

omfang. Det har således betydning, om værgen især eller kun

skal tage sig af henholdsvis økonomiske anliggender eller per-

sonlige anliggender.

Familieretshuset fører ikke statistik over de beskikkede værgers

danskkundskaber eller behovet for tolkebistand.”

Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-

hentet et bidrag fra Civilstyrelsen, der har oplyst følgende:

”Civilstyrelsen

kan oplyse, at det følger af værgemålslovens §

14, at Familieretshuset foretager værgebeskikkelse og ændring

heraf. I forbindelse med dom om værgemål eller kendelse om

foreløbig afgørelse om værgemål foretages beskikkelse dog af

den ret, der afsiger dommen eller kendelsen. Familieretshusets

afgørelser om blandt andet valg af værge kan efter værgemåls-

lovens § 22 a påklages til Civilstyrelsen.

Hvem, der skal udpeges som værge, beror altid på en konkret

vurdering og afhænger bl.a. af, hvad formålet med værgemålet

er. Det har således betydning, om værgen skal varetage person-

lige anliggender, økonomiske anliggender eller både personlige

og økonomiske anliggender.

Værger er oftest familiemedlemmer eller en af de professionelle

værger, f.eks. en advokat, som Familieretshuset har godkendt.

Ved personlige værgemål vil udgangspunktet være, at værgen

søges i kredsen blandt de nærmeste, f.eks. et familiemedlem el-

ler en nær ven. Inden der udpeges en værge, der ikke er en af de

professionelle værger tilknyttet Familieretshuset, vil Familie-

retshuset i første instans og Civilstyrelsen i anden instans fore-

tage en vurdering af den påtænkte værges egnethed.

Civilstyrelsen registrerer ikke personers sprogkundskaber som

en del af behandlingen af klagesager på værgemålsområdet. Ci-

vilstyrelsen har således ikke grundlag for at kunne svare på,

hvor ofte det forekommer, at familiemedlemmer udpeges som

værge på trods af, at den udpegede værge ikke kan tale dansk,

og hvilke omkostninger det i givet fald måtte medføre for stat

og kommuner.”

Justitsministeriet har endelig på baggrund af udtalelserne fra henholdsvis

Familieretshuset og Civilstyrelsen været i dialog med Social- og Indenrigs-

ministeriet, der har oplyst, at det ud fra kommunernes regnskaber ikke er

muligt at udlede de kommunale udgifter til tolkebistand. Det skyldes, at ud-

gifter i til tolkebistand, indgår som en delmængde af de samlede kommunale

udgifter, og derfor ikke direkte fremgår af den kommunale kontoplan.

Den 13. november 2020 besvarede jeg spørgsmål nr. S 249, hvor jeg blev

spurgt om min holdning til, at man i dag kan udpeges som værge for et fa-

miliemedlem, på trods af at man ikke kan dansk.

Jeg oplyste i den forbindelse, at Folketingets Retsudvalg den 6. november

2020 havde stillet nærværende spørgsmål til mig, og at jeg til brug for be-

svarelsen af spørgsmålet havde anmodet henholdsvis Civilstyrelsen og Fa-

milieretshuset om en udtalelse. Jeg oplyste endvidere, at jeg efter modtagel-

sen af udtalelserne ville tage stilling til, om jeg finder retsstillingen på om-

rådet hensigtsmæssig, eller om der bør iværksættes initiativer med henblik

på ændringer heraf.

Jeg kan i den anledning oplyse, at det er Justitsministeriets opfattelse, at

reglerne i værgemålsloven generelt set er velfungerende, og at jeg derfor på

baggrund af de modtagne udtalelser ikke har planer om at iværksætte initi-

ativer med henblik på at ændre retsstillingen.