Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2291911_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
27. november 2020
Koncerndigitaliserings-
enheden
Sagsbeh: Kristian Nexøe Klitgaard
Sagsnr.: 2020-0030-5067
Dok.:
1694298
Dato:
Kontor:
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 185 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. november 2020.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Hegaard (RV).
Nick Hækkerup
/
Charlotte Münter
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 185: Spm. om ministeren i forlængelse af "Orientering om afslutning af den første del af undersøgelsen af datahåndtering hos politi og anklagemyndighed" af 9. oktober 2020, vil oplyse hvilke 12 konkrete anbefalinger til forbedringer, der er givet, som politiet nu arbejder videre med, og oplyse hvad status er på dette, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 185 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren i forlængelse af "Orientering om afslutning af
den første del af undersøgelsen af datahåndtering hos politi og
anklagemyndighed" af 9. oktober 2020, oplyse hvilke 12 kon-
krete anbefalinger til forbedringer, der er givet, som politiet nu
arbejder videre med, og oplyse hvad status er på dette?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”1.
Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at de anbefalinger, der er
afgivet som led i første del af datahåndteringsundersøgelsen, vil indgå
i Rigspolitiets løbende overvejelser knyttet til forbedringen af data-
håndteringen i politiet, herunder i forhold til, hvilke anbefalinger der
allerede indgår i eksisterende tiltag, projekter mv.
Herudover vil anbefalingerne fra første del indgå i den endelige prio-
ritering af tiltag, der vil finde sted, når datahåndteringsundersøgelsen
er afsluttet. Det er således Rigspolitiets vurdering, at de anbefalinger,
der ikke anses for at være akut kritiske
og dermed nødvendiggør en
umiddelbar opfølgning
bedst håndteres i regi af Rigspolitiets lø-
bende arbejde med at højne datahåndtering i politiet, herunder imple-
mentering af nye it-løsninger eller projekter, der i højere grad kan sy-
stemunderstøtte korrekt datahåndtering.
Det bemærkes i den forbindelse, at der
efter Rigspolitiets opfattelse
ikke i første del af datahåndteringsundersøgelsen er identificeret
akut kritiske forhold eller anbefalinger.
2.
For så vidt angår de konkrete anbefalinger fra den uddybende ana-
lyse af AFIS (Automatic Fingerprint Identification System) har disse
varierende kompleksitet og vedrører forskellige aspekter af rammerne
for sikker og korrekt datahåndtering. Nogle af anbefalingerne er spe-
cifikke for det pågældende system, mens andre anbefalinger har mere
generel og tværgående karakter.
Af hensyn til opretholdelsen af en passende fortrolighed og sikkerhed
i forhold til politiets it-infrastruktur mv. kan der i øvrigt ikke redegø-
res detaljeret om det specifikke indhold af alle anbefalinger og opfølg-
ningen herpå, da dette kan medføre risiko for, at systemets sikkerhed
kompromitteres. I det følgende redegøres der derfor alene mere gene-
relt om anbefalingerne og status for politiets videre arbejde hermed.
3.
Tre af anbefalingerne vedrører specifikke sikkerhedstiltag for det
pågældende system. Politiet har efterfølgende implementeret løsnin-
ger for to af anbefalingerne, mens løsning af den tredje anbefaling
der vedrører afklaring af, om der anvendes en databehandler
allerede
2
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 185: Spm. om ministeren i forlængelse af "Orientering om afslutning af den første del af undersøgelsen af datahåndtering hos politi og anklagemyndighed" af 9. oktober 2020, vil oplyse hvilke 12 konkrete anbefalinger til forbedringer, der er givet, som politiet nu arbejder videre med, og oplyse hvad status er på dette, til justitsministeren
er verserende. Rigspolitiet er fortsat i dialog med leverandøren herom
og forventer, at spørgsmålet er afklaret inden for rimelig tid.
For to konkrete anbefalinger, der vedrører hhv. styring af brugerret-
tigheder og automatisering af visse manuelle procestrin, er anbefalin-
gerne omfattet af allerede igangværende it-udviklingsprojekter.
De øvrige anbefalinger i analysen retter sig mod tværgående udfor-
dringer, hvor løsningerne således vurderes at have relevans på tværs
af flere systemer. Det gælder f.eks. anbefaling til yderligere træning
af brugerne i sikker og korrekt databehandling, anbefaling til en mere
tydelig rolle- og ansvarsfordeling i politiets praksis for systemejer-
skab, samt anbefaling vedrørende prioritering af og opfølgning på sy-
stemspecifikke risikovurderinger.
Nogle af de tværgående anbefalinger forventes inddraget og yderli-
gere udfoldet i et antal uddybende analyser af tværgående problem-
stillinger i senere faser af datahåndteringsundersøgelsen, hvorfor
Rigspolitiet som nævnt afventer den endelige afrapportering.”
Som nævnt i orienteringen til Folketingets Retsudvalg af 9. oktober 2020
om afslutning af den første del af undersøgelsen af datahåndtering hos politi
og anklagemyndighed, vil jeg ved afslutningen af hver del af undersøgelsen
orientere Retsudvalget om konklusioner og anbefalinger og de tiltag, der
tages som opfølgning herpå.
3