REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 175: Spm. om ministeren vil offentliggøre de dele af svaret på REU alm. del – spørgsmål 1566 (folketingsåret 2019-20), der ikke er fortrolige, samt redegøre for, hvad politiets retningslinjer siger om lægehjælp i forbindelse med en voldsom anholdelse, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

18. december 2020

Politikontoret

Line Herbæk Larsen

2020-0030-5058

1690304

Slotshmgade1026Købnv.TF

w.justimnerdk

[email protected]

+4572680391

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 175 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. oktober 2020. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Thomas Højgaard

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 175: Spm. om ministeren vil offentliggøre de dele af svaret på REU alm. del – spørgsmål 1566 (folketingsåret 2019-20), der ikke er fortrolige, samt redegøre for, hvad politiets retningslinjer siger om lægehjælp i forbindelse med en voldsom anholdelse, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 175 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren offentliggøre de dele af svaret

på REU alm. del

- spørgsmål 1566 (folketingsåret 2019-20), der ikke er fortro-

lige, samt redegøre for, hvad politiets retningslinjer siger om læ-

gehjælp i forbindelse med en voldsom anholdelse, og om disse

blev overholdt i den pågældende sag, herunder også om de skal

justeres i forhold til fremtidig brug, således at der altid foretages

et lægeligt tjek?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet

kan oplyse, at det generelt fremgår af lovbekendt-

gørelse nr. 1270 af 29. november 2019 om politiets virksomhed

(politiloven) § 10, stk. 1, at:

”Politiet skal tage sig af en person, der er ude af

stand til at tage vare på sig selv på grund af sygdom,

tilskadekomst eller hjælpeløshed i øvrigt, og som

træffes under forhold, der indebærer fare for den på-

gældende selv eller andre eller for den offentlige or-

den eller sikkerhed. Er der mistanke om, at personen

umiddelbart har behov for lægehjælp, skal den på-

gældende

straks undersøges af en læge.”

Det fremgår endvidere af politiloven, hvornår en person, som

har været udsat for magtanvendelse, straks skal tilses af en læge

i forbindelse med politiets anvendelse af magt. Det følger heraf,

at personer straks skal tilses af en læge,



Såfremt politiets skudafgivelse har medført skade på

person, jf. § 17, stk. 5.

Såfremt politiets brug af stav mod person har medført

skade, medmindre det skønnes åbenbart ubetænkeligt at

undlade lægeundersøgelse, jf. § 18, stk. 3.

Såfremt politiets brug af hund mod person har medført

skade, medmindre det skønnes åbenbart ubetænkeligt at

undlade lægeundersøgelse, jf. § 19, stk. 3.

Såfremt politiets brug af gas har medført gener, der

skønnes at kræve lægehjælp, jf. § 20, stk. 3.

Såfremt politiets brug af peberspray har medført gener,

der skønnes at kræve lægehjælp, jf. § 20 a, stk. 3.

Rigspolitiet kan endvidere oplyse, at det fremgår af cirkulære-

skrivelse nr. 9155 af 18. marts 2010 til politi og anklagemyn-

dighed om anholdtes ret til underretning af pårørende mv., kon-

takt til advokat og nationale repræsentation samt adgang til læge

at:

”4.1. Det må betragtes som en selvfølge, at personer,

der er anholdt, kommer under lægelig behandling i

alle tilfælde, hvor der er behov herfor, enten ved at

de bringes til skadestuen på et hospital eller til vagt-

lægen eller ved tilkaldelse af læge til politistationen,

alt efter hvad der i den konkrete situation skønnes

mest hensigtsmæssigt og sundhedsmæssigt forsvar-

ligt.

Når en anholdt har behov for lægehjælp skal politiet

–

alt efter situationen

–

uden ugrundet ophold enten

bringe vedkommende til hospital mv., tilkalde læge

til politistationen, eller give anholdte lejlighed til at

kontakte en læge.”

Det er Rigspolitiets opfattelse, at det som anført i cirkulæreskri-

velsen må betragtes som en selvfølge, at personer, der er an-

holdt, kommer under lægelig behandling i alle tilfælde, hvor der

er behov herfor, og at dette sker uden ugrundet ophold, herunder

tillige på baggrund af politilovens regler herom.

Rigspolitiet

kan endvidere oplyse, at der i ”Politiets principper

for Magtanvendelse og konflikthåndtering”, som anvendes til

støtte for den samlede læring på området for magtanvendelse på

Politiskolen såvel som ved efter- og vedligeholdelsesuddan-

nelse i politikredsene, bl.a. henvises til reglerne om politiets an-

vendelse af magt, herunder hvornår en person straks skal tilses

af en læge.

Afsluttende kan det oplyses, at politiets principper for magtan-

vendelse og konflikthåndtering bliver lægeligt vurderet, og de

deri nævnte principper og teknikker senest er blevet lægefagligt

vurderet i slutningen af 2014 med henblik på en klarlæggelse af

eventuelle risici, der kunne være forbundet med deres anven-

delse. Der er udfærdiget et supplement hertil ved lægefaglig vur-

dering af 13. november 2019.

Det fremgår bl.a. af den lægefaglige vurdering, at:

”Hvis der i forbindelse med magtanvendelse, nød-

værgeprocedure og specielt tvangsfastholdelse ud-

vikler sig sløvhed/bevidsthedssvækkelse/coma eller

vejrtrækningsbesvær hos en person skal denne

straks transporteres til nærmeste hospital med hen-

blik på akut vurdering og behandling, da risikoen for

pludselig død kan være høj.””

Der henvises endvidere til Justitsministeriets besvarelse af 30. november

2020 af spørgsmål nr. 191 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.

Justitsministeriets besvarelse af 22. september 2020 af spørgsmål nr. 1566

(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg findes vedlagt i ikke-fortrolig form.