REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 175: Spm. om ministeren vil offentliggøre de dele af svaret på REU alm. del – spørgsmål 1566 (folketingsåret 2019-20), der ikke er fortrolige, samt redegøre for, hvad politiets retningslinjer siger om lægehjælp i forbindelse med en voldsom anholdelse, til justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt

Retsudvalget 2020-21

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 191

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

30. november 2020

Politikontoret

Karoline Ove Dahl

2020-0030-5076

1699180

Slotshmgade1026Købnv.TF

w.justimnerdk@

+4572680391

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 191 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. november 2020.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Thomas Højgaard

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 175: Spm. om ministeren vil offentliggøre de dele af svaret på REU alm. del – spørgsmål 1566 (folketingsåret 2019-20), der ikke er fortrolige, samt redegøre for, hvad politiets retningslinjer siger om lægehjælp i forbindelse med en voldsom anholdelse, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 191 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren angive for hvert af de seneste fem år, hvor

mange personer, der er døde i politiets varetægt, herunder hvad

dødsårsagen var, og om dødsfaldene har givet anledning til for-

andringer i regelsæt og procedurer?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Den Uafhængige Politiklagemyndighed, der har oplyst føl-

gende:

”Politiklagemyndigheden

kan oplyse, at Politiklagemyndighe-

den efter retsplejelovens § 1020 a, stk. 2, iværksætter efterforsk-

ning, når en person er afgået ved døden eller er kommet alvorligt

til skade som følge af politiets indgriben, eller mens den pågæl-

dende var i politiets varetægt.

Politiklagemyndigheden registrerer sager, der behandles efter

retsplejelovens § 1020 a, stk. 2, i nedenstående kategorier. Der

skelnes ikke mellem, om døden eller den alvorlige tilskade-

komst er indtrådt som følge af politiets indgriben, eller mens den

pågældende var i politiets varetægt (f.eks. i detentionen).



detentionsdødsfald

dødsfald i øvrigt

eftersættelser

skudsager

alvorlig tilskadekomst

Af vedlagte bilag 1 fremgår en oversigt over de sager, som Po-

litiklagemyndigheden siden 2016 har behandlet efter retspleje-

lovens § 1020 a, stk. 2, og registreret som ”detentionsdødsfald”

og ”dødsfald i øvrigt”. Af oversigten fremgår bl.a. dødsårsagen

i de enkelte sager. Det bemærkes, at to personer afgik ved døden

i sag DUP-2016-324-0023. Politiklagemyndigheden har ikke i

perioden behandlet andre sager, hvor mere end en person afgik

ved døden.

Politiklagemyndigheden har således behandlet 26 sager om

dødsfald (27 dødsfald) i perioden 2016 til 4. november 2020.

Det bemærkes i den forbindelse, at Politiklagemyndigheden

endvidere har behandlet sager efter retsplejelovens § 1020 a, stk.

2, som er registreret som ”eftersættelser” og som ”skudsager”,

hvor personer er afgået ved døden, og at Politiklagemyndighe-

den har behandlet sager efter retsplejelovens § 1020 a, stk. 2,

som er registreret som ”alvorlig tilskadekomst”, hvor personer

efterfølgende er afgået ved døden. Disse sager fremgår ikke af

vedlagte oversigt, idet sager om politiets eftersættelser og skud-

sager som udgangspunkt ikke vil kunne betegnes som sager,

hvor den afdøde har været i politiets varetægt. For så vidt angår

sager registreret som alvorlig tilskadekomst vil en opgørelse af,

om personer efterfølgende er afgået ved døden, kræve en ma-

nuel gennemgang af alle sager.”

Justitsministeriet har ligeledes til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-

hentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet kan oplyse,

at politiet generelt uddrager læring fra

sager om politiets magtanvendelse, hvis den enkelte sag giver

anledning til at se nærmere på regler og procedurer for politiets

magtanvendelse.

Rigspolitiet og Den Uafhængige Politiklagemyndighed har i

samarbejde besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal sikre

en procedure for, at Rigspolitiet så tidligt som muligt bliver gjort

bekendt med sager, der kan uddrages læring af, og som kan få

betydning for de regler og procedurer, politiet følger.

Det bliver i den forbindelse en af arbejdsgruppens opgaver at

undersøge, hvordan læring kan trækkes ud af sagerne og formid-

les fra Den Uafhængige Politiklagemyndighed til Rigspolitiet

uden at kompromittere den enkelte sag.

Samarbejdet er senest blevet drøftet på et møde mellem Rigspo-

litiet og Den Uafhængige Politiklagemyndighed i oktober 2020.

Det forventes, at arbejdsgruppen afholder det første møde i ja-

nuar 2021. De praktiske muligheder for at afholde mødet afhæn-

ger dog af udviklingen af covid-19-situationen, idet Rigspoliti-

ets opgavevaretagelse i den forbindelse muligvis kan føre til, at

mødet må udskydes.

Rigspolitiet kan endeligt under henvisning til Justitsministeriets

besvarelse af 22. september 2020 af spørgsmål nr. 1569 (Alm.

del) fra Folketingets Retsudvalg vedrørende læringspunker fra

en konkret sag oplyse, at Rigspolitiet ikke har afsluttet vurde-

ringen af, hvorvidt den konkrete sag giver anledning til ændrin-

ger af regler og procedurer for politiets magtanvendelse, herun-

der i forhold til undervisningen

på Politiskolen.”