Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del
Offentligt
2291547_0001.png
Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1814
Offentligt
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
9. oktober 2020
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Joachim Slott Sørensen
Sagsnr.: 2020-0030-4758
Dok.:
1635334
Slotshmgade1026Købnv.TF
w.justimnerdk@
+4572680391
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1814 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. september 2020.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Nick Hækkerup
/
Lars Solskov Lind
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 172: Spm. om redegørelsen fra Direktoratet for Kriminalforsorgen skal forstås sådan, at det er de materielle regler og procedurereglerne i straffuldbyrdelseslovens § 63 og bekendtgørelsen om udelukkelse af indsatte fra fællesskab med den tilhørende vejledning, som i alle tilfælde gælder for anbringelse og ophold på disse afdelinger, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1814 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren tage initiativ til, at dansk lovgivning og
praksis
tilpasses Den Europæiske Torturforebyggelseskomités (CPT's)
definition af isolation (solitary confinement), hvorefter også
indsatte, som anbringes i celle sammen med en eller to andre
indsatte - i Danmark kaldet "cellefællesskab" - skal betragtes
som udelukket fra fællesskab og behandles efter reglerne herom,
jf. afsnit 54 i CPT's 21. generelle rapport, 1. august 2010 - 31.
juli 2011?”
Svar:
1.
Det fremgår af pkt. 54 i den rapport fra Den Europæiske Komité til Fore-
byggelse af Tortur og Umenneskelig eller Nedværdigende Behandling eller
Straf
(CPT), der er omtalt i spørgsmålet, at begrebet ”isolation” (”solitary
confinement”) efter komitéens
opfattelse omfatter situationer, hvor det be-
sluttes, at en indsat skal holdes adskilt fra andre indsatte, f.eks. ved en judi-
ciel beslutning, som en disciplinærstraf eller som en administrativ foran-
staltning for at beskytte den pågældende. CPT anfører videre, at en indsat i
sådanne situationer normalt vil være anbragt alene, men at den indsatte i
visse lande kan være anbragt sammen med 2-3 andre indsatte, og at også
sidstnævnte situation vil skulle behandles efter de samme principper som
isolation.
2.
Justitsministeriet kan oplyse, at det følger af straffuldbyrdelseslovens §
33, stk. 1, at en indsat så vidt muligt skal have adgang til fællesskab med
andre indsatte.
Det fremgår af lovens forarbejder, at der med ordene ”så vidt muligt”
i be-
stemmelsen bl.a. sigtes til, at der ved fuldbyrdelsen af straf i arresthus er
begrænsede muligheder for at tilbyde fællesskab. De nærmere regler om
fællesskab, herunder cellefællesskab i arresthusene, er reguleret i fælles-
skabsbekendtgørelsen og den tilhørende vejledning. Cellefællesskab sker
således inden for den indsattes ret til fællesskab og anvendes, hvor den ind-
satte er placeret i faciliteter med begrænsede muligheder for fællesskab, som
f.eks. ved placering i arresthus, og ikke når der er truffet en judiciel eller
administrativ beslutning om, at den indsatte skal isoleres.
3.
For så vidt angår praksis for anvendelse af cellefællesskab har Justitsmi-
nisteriet til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bidrag fra Di-
rektoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
2
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 172: Spm. om redegørelsen fra Direktoratet for Kriminalforsorgen skal forstås sådan, at det er de materielle regler og procedurereglerne i straffuldbyrdelseslovens § 63 og bekendtgørelsen om udelukkelse af indsatte fra fællesskab med den tilhørende vejledning, som i alle tilfælde gælder for anbringelse og ophold på disse afdelinger, til justitsministeren
”Det
fremgår af fællesskabsbekendtgørelsens § 17, at der kan
afvikles cellefællesskab i arrester og arrestafdelinger, såfremt
der ikke er mulighed for fællesskab i fællesskabsrum. Det frem-
går endvidere af fællesskabsbekendtgørelsens § 19, at de ind-
satte i arresthusene skal have adgang til fællesskab i fritiden
mindst to timer dagligt og så vidt muligt mere.
Det kan oplyses, at der ikke er en fælles standard for, hvorledes
cellefællesskab i praksis skal afvikles i arresterne. Der tages i
alle tilfælde udgangspunkt i de regler, der fremgår af fælles-
skabsbekendtgørelsen og den tilhørende vejledning, men der
kan være stor forskel på, hvordan de enkelte arrester i praksis
har organiseret cellefællesskabet.
Direktoratet har til brug for beskrivelse af praksis indhentet en
udtalelse fra Kriminalforsorgen Hovedstaden. I udtalelsen er be-
skrevet praksis på forskellige afdelinger i Københavns Fængs-
ler. Det vurderes, at den beskrevne praksis er lignende den, der
finder sted i de øvrige arrester og arrestafdelinger.
På en afdeling har de indsatte således mulighed for at skrive sig
op til cellefællesskab med en medindsat fra samme afdeling, så-
fremt der er tale om et gensidigt ønske. De indsatte kan ikke
være mere end 2 i cellefællesskab. Fællesskabet afvikles med 4
timer på hverdage og 5�½ time i weekenden.
De indsatte på denne afdeling har herudover 1 times gårdtur om
dagen, hvor alle indsatte på afdelingen er ude sammen på gård-
tursarealet.
På en anden afdeling er cellefællesskab personalestyret. Perso-
nalet vurderer således ud fra de indsattes adfærd og eventuelle
banderelation, hvilke indsatte der kan have fællesskab. De ind-
satte kan ikke være mere end 2 i cellefællesskab.
Såfremt begge indsatte ønsker det fællesskab, som ud fra denne
vurdering tilbydes, har de mulighed for at have cellefællesskab
dagligt i op til ca. 3�½ time.
Når to indsatte har et godkendt fællesskab, kan de herudover af-
vikle gårdtur sammen 1 time dagligt.
Et tredje sted er de indsatte inddelt i grupper, der på skift har
åbne døre til cellerne. Celledørene er åbne 1 time om formidda-
gen, 1�½ time om eftermiddagen samt �½ time om aftenen. I tids-
rummet med åbne celledøre, kan de indsatte blandt andet afvikle
gårdtur og have fællesskab på cellerne. Der er ikke mulighed for
fællesskab i fællesskabsrum eller på gangarealer.
3
REU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 172: Spm. om redegørelsen fra Direktoratet for Kriminalforsorgen skal forstås sådan, at det er de materielle regler og procedurereglerne i straffuldbyrdelseslovens § 63 og bekendtgørelsen om udelukkelse af indsatte fra fællesskab med den tilhørende vejledning, som i alle tilfælde gælder for anbringelse og ophold på disse afdelinger, til justitsministeren
Herudover kan de indsatte, når celledørene er lukket, have yder-
ligere cellefællesskab. De indsatte kan ikke være mere end 2 i
cellefællesskab.
Som det fremgår, er det sædvanlige, at der kun er 2 indsatte i et
cellefællesskab. I enkelte arrester er der dog mulighed for, at et
cellefællesskab kan omfatte 3 personer.”
4.
Efter Justitsministeriets opfattelse omfatter ”isolation” som angivet i
CPT-rapportens pkt. 54 ikke situationer, hvor en indsat opholder sig i et ar-
resthus, uden at der er truffet en judiciel eller administrativ beslutning om
isolation af den pågældende. Af samme grund finder begrebet heller ikke
anvendelse på tilfælde, hvor en indsat i et arresthus har cellefællesskab med
en eller flere medindsatte efter reglerne herom.
Jeg finder bl.a. på den baggrund ikke, at der er grundlag for at ændre dansk
lovgivning eller praksis i forhold til cellefællesskab.
4